Holdet 2022 22 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anna Le Ker
Hold 2022 22 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nazismen i Europa (1930-1945)
Titel 2 Korstog og kulturmøde (1000-1500)
Titel 3 Da-HI forløb: Danmark under besættelsen
Titel 4 Romerriget (+ Danmarks tidligste tid)
Titel 5 Grønland identitet og selvbestemmelse
Titel 6 USA; Revolution, demokrati og industri
Titel 7 Puritanism (SRP m. religion)
Titel 8 Guatemalas historie (ifm studieturen) 900-1400
Titel 9 Nordirland; The Troubles
Titel 10 Danmarks internationale placering 1914
Titel 11 Israel - Palæstina
Titel 12 Kronologiforløb (tidslinje, teori, kildekritik)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nazismen i Europa (1930-1945)

De store ideologier: Nazismen og Fascismen i Europa efter 1VK

Begreber / begivenheder – 1.verdenskrig, nationalisme, ideologisk kamp, fascismen, nazismen, socialisme, liberalisme, demokrati, Versaillesfreden, jødedom. Folkeforbundet (forløberen til FN), menneskerettigheder, FN

Generelle problemstilinger (fra undervisning):
- Hvorfor stemmer det tyske folk på Hitler i 1933
- Hvorfor bliver Nazismen og Fascismen populær ideologier i Europa efter 1VK?
- Hvordan kunne Holocaust ske?
- Hvorfor skal vi undervises om Nazismen i dag?

I dette forløb har vi fokuseret på 1930'erne op til ca. 1945 og nogle af dette århundredes dominerende politiske ideologier (socialisme og fascismen/nazismen) samt de samfunds systemer og styreformer, der udsprang af ideologierne. Vi har kigget på 2. verdenskrigen og Europas dybe krise i årene efter 1VK og konsekvenserne af Versailles-traktaten.

Vi afslutter med at kigge kort på Europas opdeling efter 2.verdenskrig i øst og vest og starten på den kolde krig.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Korstog og kulturmøde (1000-1500)

+ Kig til Vikingtiden i Danmark

Verden udenfor Europa; perioden 500-1500

Vigtige begreber: middelalderen, den kristne kirkes rolle i Europa, Islam, Mellemøsten, antikkens arvtager, blomstrende muslimsk rige, la reconquista (generobring), korstogene.

Problemstillinger som vi har arbejdet med:
- mødet mellem øst og vest og konsekvenserne
- hvorfor tog man på korstog?
- hvilke relevans har kortogene for os i dag?

I dette forløb har vi arbejdet med middelalderens kulturmøde mellem den kristne og den muslimske verden. Vi har kigget både på de lange rækker af konflikter, som prægede perioden samtidig med at se på hvordan kulturmødet mellem øst og vest berigede begge kulturer samt den frugtbare udveksling af viden og kultur, som skete i perioden og som stadig kan spores i dag i vores samfund.

Vi har arbejdet med de forskellige korstog - både til Jerusalem men også til Spanien (reconquista), vi har læst kilder bl.a. om hvordan man behandlede kristne i arabiske områder, samt hvordan og hvorfor Pave Urban 2. opfordrer folket til at tage på korstog, herunder den katolske kirkes rolle i samfundet.

Sidst i forløbet har vi arbejdet med historiebrug ved at kigge på symboler / begreber, som vi bruger i dag (korstog/ Crusade, jihad, war on Terror) samt hvilken relevans korstogene har for os i dag.

Faglige mål og fokus:
- viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem europæiske og globale udvikling.
-reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Da-HI forløb: Danmark under besættelsen

Under dette forløb har eleverne arbejdet med situationen i Danmark både op til og under besættelsen (fra ca.1930 indtil ca. 1945). Forløbet inkluderer klassens DHO-forløb; så eleverne har brugt de informationer som vi har arbejdet sammen i timen til at skrive deres DHO.

Under forløbet har vi kigget på Danmarks forhold til en aggressive, ekspansionistisk Tyskland under Hitler, i tiden op til og under besættelsen. Vi har også arbejdet med  regeringens reaktioner til at vi bliver besatte den 9.april 1940 samt statens 'samarbejdspolitik' og forhold til besættelsesmagten.

Vi har arbejdet med organiseringen af modstand og med konsekvenserne af augustoprøret i august 1943.

Eleverne så filmen Flammen og Citronen og har arbejdet med hvordan man inddrager film i historie - og om man kan bruge en moderne film til at forstå fortiden. Vi har snakket kort om historiebrug og kollektiv erindring ift. om man kan bruge film for at skabe en fælles forståelse af besættelsestiden.

Vi har også talt om de vigtige aktørs roller under besættelsestiden; vi har set en dokumentar om Erik Scavenius' rolle under samarbejdsperioden, samt hvilken betydning hans arbejde har haft for danskerne i perioden.

Vi har læst og arbejdet med kilder af bl.a. Christmas-Møller, Scavenius og Vilhelm Buhl sammen.

Vigtige begreber inkluderer: neutralitet, samarbejdspolitik, nazismen, menneskerettigheder, modstandsbevægelsen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romerriget (+ Danmarks tidligste tid)

Her fokuserer vi på det gode samfund og samfundenes tilblivelse.

Problemstillinger, som vi har arbejdet med:
- Hvilke samfundsformer eksisterede i Antikken?
- Var Romerriget et slavesamfund? og hvilket betydningen havde slaver i daværende samfund?
- Romerrigets relevans for os i dag?

Vi har arbejdet på de forskellige samfundsformer, som eksisterede under Antikken f.ex. slavesamfundet, aristokrati, diktatur og demokratiet. Vi har også arbejdet med hvordan disse tidlige samfundsformer og strukturer er relevante for os i dag samt hvilke samfundsstrukturer vi ser i verden idag.

Vi har fokuseret på slavesamfundet og hvordan slaver bidrog til Roms storhed på det økonomiske, kulturelt og samfundsmæssige plan. Vi har lært om de roller slaver havde i samfundet (byslaver, landbrugsslaver, gladiatorer) og de roller og behov slaverne opfyldte.

Vi har endvidere arbejdet med kristendommens betydning samt Romerrigets fald; her tog vi på ekskursion til Moesgaard Museum for at lære mere om Danmark i denne periode af verdenshistorien; hvordan så samfundet ud i Danmark fra ca. år 0 - 500 e.v.t..

Under forløbet vil vi læse og arbejde med kilder om slavesamfundet - her er det mening at vi vil lave et rollespil; hvor vi debatter slaveri og om slaver skal behandles som mennesker eller som 'talende redskaber'. Meningen med rollespillet er at øve sig i at tænke anderledes...

Faglige mål og fokus:
- centrale begivenheder i Europas historie herunder sammenhænge mellem regionale og europæiske udvikling.
- viden om forskellige samfundsformer
- måder at forme og styre samfund på
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Grønland identitet og selvbestemmelse

Grønlands og danmarkshistorie fra 1700-1970.

Vigtige begreber:  inuit, koloni, kolonisering, merkantilismen, monopol, demokrati, menneskerettígheder, selvstændighed, industrialisering, modernisering, traditional samfund  

Problemstillinger som vi har arbejdet med:
- Hvordan koloniserede Danmark Grønland?
- Konsekvenser af koloniseringen for Grønland?
- Afkoloniseringsprocessen i Grønland, hvordan foregår den?
- Demokratiseringsprocessen og genopbyggelse af det grønlandske identitet i dag
- Situationen i Grønland under 2VK, USAs rolle samt konsekvenserne

Her ser vi på Grønlands afkoloniseringsproces: hvilken sammenhæng er der mellem naturgrundlaget og det grønlandske samfund? Hvilke muligheder og udfordringer står Grønland over for? Og hvilken rolle spiller Danmark ?

Hvilke udvikleringer går Grønland igennem i dens søgen efter selvstændighed.

Vi har også arbejdet med teori om kulturmøder ift. relationer mellem de koloniseret og dem som koloniserer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 USA; Revolution, demokrati og industri

Vigtige begreber:

Problemstillinger vi har arbejdet med:
- etableringen af de 13 kolonier og selvstændighed fra England
- Amerika som slavesamfund
- Manifest destiny og etablering af de 51 stater (identitetsdannelsen)
- etableringen af de 51 stater og industrialisering i USA
- Den amerikanske selvforståelse i dag og iden om  'American execptionalism'

1700-2000
Under dette forløb arbejdede vi med USAs historie fra omkring 1650 indtil i dag. Vi startede med at kigge på de første nybyggeres ankomst fra Europa omkring 1600-tallet og etableringen af de 13 kolonier for at derefter arbejde videre med kolonisternes utilfredshed med englænderne.
Vi har også arbejdet med Uafhængighedskrigen og etablering af Amerikas Forenede Stater.

Herefter har vi læst videre omkring grundlæggelsen af USA fra øst til vest; og har undersøgt idéen om manifest Destiny hos amerikanerne samt pionerånden og hvad det har betydet for amerikansk selvforståelse.Vi har også talt kort om idéen om American Exceptionalism' i USA idag.

Til sidst arbejdede vi med slavespørgsmålet og den amerikanske borgerkrig; herunder undersøgt vi om man kunne tale om det daværende amerikanske samfundsstruktur som værende et 'slavesamfund' (ligesom vi også har kigget på under forløbet om Romerriget).

Nyttige begreber: revolution, Merkantilisme, Forfatning, demokrati, oplysningstiden og menneskerettigheder, universal menneskerettigheder, kolonialisme, manifest destiny, amerikansk 'exceptionalism' (betyder noget med at være helt særlig, noget for sig selv); pionerånden, sydstatsmentalitet, slavesamfund, forfatning og slavespørgsmålet (+ menneskerettigheder).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Puritanism (SRP m. religion)

Under dette forløb arbejdede vi med USAs historie fra omkring 1650 indtil i dag. Vi startede med at kigge på de første nybyggeres ankomst fra Europa omkring 1600-tallet og etableringen af de 13 kolonier for at derefter arbejde videre med kolonisternes utilfredshed med englænderne.
Vi har også arbejdet med Uafhængighedskrigen og etablering af Amerikas Forenede Stater.

Herefter har vi læst videre omkring grundlæggelsen af USA fra øst til vest; og har undersøgt idéen om manifest Destiny hos amerikanerne samt pionerånden og hvad det har betydet for amerikansk selvforståelse.

Til sidst arbejdede vi med slavespørgsmålet og den amerikanske borgerkrig.

Nyttige begreber: revolution, Merkantilisme, Forfatning, demokrati, oplysningstiden og menneskerettigheder, universal menneskerettigheder, kolonialisme, manifest destiny, pionerånden, sydstatsmentalitet, slavesamfund, forfatning og slavespørgsmålet (+ menneskerettigheder).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Guatemalas historie (ifm studieturen) 900-1400

Vigtige begreber – renæssancen, opdagelsesrejser, individualisme, europæiske ekspansion, kolonisering, den nye verden, kolonialisme, merkantilisme, kulturmøde. det moderne stat, bankvæsen. Historiebrug

Projektarbejde: i dette forløb har eleverne selv stået for undervisning og præsentation af de emner vi har læst om i vores grundbog.

Her arbejder vi videre med det nye verdensbillede som opstår i perioden SAMT dens konsekvenser. Vi har kigget på hvordan nytænkningen og de nye opfindelser fører til Columbus's opdagelse af Amerika i 1492 og den efterfølgende europæiske ekspansion. Vi har arbejdede med emner, som den voksende europæiske handel, kontakt med resten af verden samt konsekvenser af denne kulturmøde både for europæere og de indfødte i Syd- og Nordamerika.

Vi har arbejdet med trekantshandelen.

Vi har bl.a. arbejdet med historiebrug med at kigge på hvordan symboler og billeder fra perioden bruges i dag for at sælge madvarer til det moderne Danmark (bl.a. FDMs 'tobakspige' / kaffepige)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Nordirland; The Troubles

Problemstillinger vi har arbejdet med:
- Hvorfor opstår der problemer mellem katolikker og protestanter i Nordirland?
- Irlandshistorie - hvorfor er Irland delte i to?
-


Vigtige begreber:
Terrorismen, IRA, The Troubles,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmarks internationale placering 1914

(+ fokus på Demokrati)

Teorier / modeller brugt i dette forløb :
De fire søjler i dansk udenrigspolitik (NATO, EU, FN, Norden)

Begreber vi har arbejdet med:
Tilpasningspolitik, neutralitetspolitikken, kommunismen, liberalisme, kapitalisme, vestlig-orientering, USSR, fodnotepolitik, internationalisme, aktivisme, USA-orientering.

Problemstillinger vi har arbejdet med:

I dette forløb har vi kigget på udviklingen i dansk udenrigspolitik fra 1914 op til i dag. Vi har set på hvordan dansk udenrigspolitik frem til 1945 var primært bestemt af naboskabet til Tyskland og vi har arbejdet med neutralitetsbegrebet.  

Vi har også kigget på de 4 søjler i dansk udenrigspolitik efter 1945; og har brugt søjlerne for at kunne forstå Danmarks udvikling væk fra et land som forholder sig neutral under storkrig til at være et land som er fast forankret i vesten. Vi har også set på hvordan Danmark hele perioden igennem har optrådt som en småstat med en todelt udenrigspolitik; med både tilpasning til truende stormagter og aktive bestræbelser på at fremme internationale retsorden gennem bl.a. FN og NATO samt europæisk samarbejde.

Vi har kigget på hvordan dansk udenrigspolitik fra omkring 1989 er præget af aktivisme med vægt på militære engagement samt den stigende kritik af den danske USA-orientering og Danmarks deltagelse i Irak-krigen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Israel - Palæstina

Begreber og teorier: Antisemitisme (jødehad), zionisme, nazismen, racismen, jødedom, besætter / bosætter, betydning af naturgeografi for et lands historie,

Problemstillinger vi har arbejdet med:
- Hvorfor er der brug for et hjemland for jøderne; både før og efter 2VK?
- Hvilken rolle spiller England ift. etableringen af en jødisk hjemland og britisk kolonialismen
- Hvorfor og hvordan Israel bliver etableret som stat?
- Konsekvenser af etableringen af staten Israel for Palæstinenserne
- Situationen i Israel efter Osloaftalen

Vi starter forløbet med at kigge på Balfour aftalen og forholdet mellem englændere, palæstinenserne og jøder i området omkring perioden omkring 1917. Herefter har vi arbejdet med begrebet 'zionismen' og ideen om en jødisk nationalstat og det efterfølgende øgede jødiske indvandring fra Europa til området.

Vi har også arbejdet med begivenheder som Holocaust og jødeforfølgelsen i Europa og hvilken betydning de har ift. oprettelsen af staten Israel.

Fra perioden efter 1948 og Israels oprettelse, har vi har fokuseret på de mange krige i området, forholdene for de palæstinensiske flygtninge både i Israel og udenfor landet samt forholdet mellem Israelerne og deres arabiske naboer.

Vi har også arbejdet med aktør / struktur og debatterede om Israels historie var / er aktør eller struktur drevet. Er det Israels geografiske placering eller zionisme som ideologi (strukturer), som har betydet mest for dens historiske udvikling eller var det de vigtige aktører?

vigtige begreber inkluderer: zionismen, anti-semitisme (jødehad), jødedom, besætter / bosætter, betydning af naturgeografi for et lands historie,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer