Holdet 2022 22 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Marianne Toft
Hold 2022 22 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 middelalder og korstog
Titel 2 opdagelser og kolonisering
Titel 3 fra enevælde til revolution
Titel 4 imperialismen og afkolonisering
Titel 5 Folkemordet i Rwanda
Titel 6 SRP 6 (Innovation)  IKKE  eksamen historie
Titel 7 srp 6 ikke eksamen historie
Titel 8 Nazismen i Tyskland
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Regulering af sex
Titel 11 Demokratiet i Athen
Titel 12 middelalder og korstoge
Titel 13 Forløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 middelalder og korstog

Forløbet har spillet en rolle som introduktion til faget i 1g.

faglige problemstillinger:
- eftertidens tolkning og brug af historien om middelalderen - både holdets egne forestillinger, klichéer, de forbinder med middelalderen og så hvordan forskellige perioder har anvendt og tolket historien om middelalderen (historiebrug)

- samfundssystem i middelalderens Europa: feudalsystem og stændersamfund i overordnede grove træk.

- troens og kirkens rolle i middelalderkulturen, herunder menneskesynet.

- korstogene som konflikt i overordnede grove træk - forløbet i grundtræk: hvem deltog, hvem fik udbytte, hvor gik korstogene hen?
- hvorfor korstogene finder sted - årsagsdiskussion vha. idealistisk og materialistisk historiesyn.
- eftertidens brug af korstogene (historiebrug) - både som begreb og som historisk begivenhed. Findes der korstoge i 20. og 21. århundrede? Hvilke konsekvenser får det, når vi kalder andres handlinger og vores egne handlinger for "korstog".

Forløbet er repeteret i 3g kort, hvor begrebet retfærdig krig er blevet inddraget og anvendt til at forstå korstogene som retfærdig krig og anvendt i forbindelse med aktuelle krige. Her er FNs definitioner på, hvornår krig er legitim løsning bragt i spil helt kort i en øvelse.


Faglige mål:
- indsigt i styreformer og samfundsopbygning og redegørelse for historisk udvikling i Europa og på tværs af global udvikling.  

- anvendelse og vurdering af kildemateriale som empiri til at besvare historisk problemstilling.

- Anvendelse af historiesyn til at forklare historisk udvikling: idealistisk og materialistisk historiesyn.

- undersøgelse og diskussion af historiebrug med fokus på den konstruerede fortælling om historien (middelalder og korstoge), hvilken dagsorden skal fortællingen bruges til og hvilke konsekvenserne får denne udvikling af historien for eftertidens forståelse af historien.

- aktualisering af historisk konflikt til i dag: findes der korstoge i dag 20. og 21. århundrede? Og brug af begrebet retfærdig krig.

- periodisering har været i spil i form af en diskussion om, hvorfor middelalderen i DK afgrænses til 1050-1536. (her med udgangspunkt i Anders Bøghs forskning. Dvs. det er blevet tydeliggjort at periodeinddelinger er skabt af historikerne, og de kan diskuteres og inddelingen afhænger af, hvad man betoner som afgørende brud og kontinuitet.


Fremstillinger:
Overblik: afsnit om korstogene.
Historien om Danmark: afsnit senmiddelalder (min. 16-ca.23)
Bisgaard: afsnit om eftertidens tolkning og brug af middelalderen som historie.
Bisgaard: kapitel om eftertidens tolkning og brug af korstogene som historie.
Bisgaard: kapitel om retfærdig krig.
FNs definition på, hvor krig er legitimt (uddrag af paragraffer).

Kildemateriale:
Pave Urbans tale 1095 i Clermont (udgave fra Fokus 2)
John af Salisburys værk om mennesket (uddrag fra www.verdenidanskperspektiv.dk)
Tale af G. Bush om terrorangreb 11. september 2001: The Crusade is gonna take a while.

Kildemateriale til historiebrug i populærkulturen:
Valgfri serie, film, klip etc. fra streamingtjenester og populærkultur - fokus på historiebrug om middelalderen.

Uddrag af Kingdom of Heaven (2005) med fokus på filmens brug af historien. VI nåede kun kort at bearbejde den, da vi kun havde en lektion til det.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 opdagelser og kolonisering

Forløbet har fokus på opdagelserne og den tidlige kolonisering ((imperialisme indgår i et senere forløb):

- Hvorfor sker opdagelserne og koloniseringen - forklaret vha. historiesyn - både materialistisk og idealistisk (teknologi, videnskab, handelsinteresser, renæssancen som kulturmentalitet).
-I forløbet indgår også en lektion om renæssancen for at forstå, hvorfor opdagelserne finder sted i denne periode ud fra et idealistisk historiesyn.
-  Merkantilisme og trekantshandel i overordnede træk.
- Eftertidens erindring om opdagelserne og koloniseringen (historiebrug).
- Diskussion om europæiske lande skal sige undskyld, hvordan har lande sagt undskyld og hvorfor undskyldningspolitik er kompliceret og et spørgsmål om tolkning af fortiden (historiebrugsanalyse)

- Arven fra opdagelserne og koloniseringen i dag (opdagelse af nye verdensdele, sprog, globalisering, racisme, som problemstilling, økonomisk blomstring i Europa).


Metoder, der har været trænet:
kildeanvendelse med fokus på at anvende kilder som levn og beretning, at argumentere for valg af kilder som empiri ved hjælp af en kildekritisk vurdering af materialet.

Anvendelse af historiesyn til at forklare, hvorfor opdagelserne og koloniseringen finder sted.

Undersøgelse og diskussion af eftertidens historiebrug af opdagelserne og koloniseringen.

Kildemateriale:
Lars Løkkes nytårstale 2017 - kort uddrag hvor Løkke omtaler dansk kolonitid.
Manuel den Førstes brev til Spaniens kongepar 1499,
Bravo Tours-reklame fra 2012 "Vi har generobret øerne".
Jeanette Ehlers kunst om Danmarks slavefortid (fri valg blandt værkerne på hjemmesiden og ikke gennemgået kollektivt).
Salazars monument over opdagelsesrejsende i Lissabon fra 1930erne.


Fremstillingsmateriale:
- Overblik om opdagelser og tidlig kolonisering.
- Historien om Danmark afsnit "Enevælde og oplysning". Se minuttal på lektionen. Brugt som fremstilling og som levn til historiebrugsanalyse.
- Peter Bejder m.fl.: "Merkantilisme og danske tropekolonier, ca.1600-1917" fra Danmarkshistoiren.dk (4.5.22)
- Marianne Toft: sammenkog af artikel om renæssancen (baseret på forordet til Renæssancens verden, Aarhus Universitetsforlag, 2006.
- Undskyldningspolitiktemaet er baseret på Astrid Nonbo Andersens arbejde som Ph.D. og post.doc ved DIIS. Særligt hendes artikler udgivet i Slagmark. De er ikke blevet læst, men pointer er præsenteret af TO og diskuteret af holdet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 fra enevælde til revolution


Omfang: ca 40 sider.
Dertil kommer dokumentaruddrag ca. 15 minutter, podcast ca. 3 min. fransk nationalsang (5 min) og billedemateriale og tekst på PP om Theda Skocpols teori.


Første del har fokus på grundtræk ved enevælden. Det udgør kun 2 lektioner.
Næste del har fokus på oplysningstanker.
Tredje del har fokus på Den franske revolution som en case, hvor oplysningstankerne kommer til udtryk i praksis. Her ligger forløbets fokus.

Sidste del er aktualisering af oplysningstankernes værdier om borgerrettigheder i vor tids identitetspolitiske konflikter og diskussioner.
Her indgik også et interview med Fukuyama i Deadline, hvor han kritiserer identitetspolitik for at være en trussel mod oplysningstankerne. Det var ret komplicerede pointer, som først og fremmest havde til formål at inspirere til refleksion og dannelse, og ikke kernestof i forløbet.

Faglige problemstillinger med fokus på enevælde som styreform:
- hvad kendetegner enevælden som styreform i grundlæggende træk: hierarki, konge af Guds nåde, hvem får noget ud af denne samfundsindretning (bønder, adel, kirke, kongen?).
- hvorfor er oplysningstankerne en trussel mod enevælden som styreform?
- hvorfor ændrer enevælden sin status fra at være enevælde til oplyst enevælde og hvilke reformer indføres i enevældens samfund?

Faglige problemstillinger med fokus på oplysningstanker:
- hvordan forholder oplysningsfilosofferne sig til tro/religion?
- oplysningsfilosoffernes diskussion og kritik af styreformer.
- nye strømninger inden for videnskaben. Hvordan skal man forholde sig til verden ifølge oplysningsfilosofferne?
- Aktualisering: hvor ses oplysningstankerne i praksis i dag? Hvilke udfordringer og konflikter udspilles om oplysningstankerne idag.

Faglige problemstillinger i fokus på Den franske revolution som en begivenhed, hvor oplysningstankerne praktiseres
- Revolutionens forløb i grundtræk. Her har der ikke været fokus på revolutionære grupper, men på stændernes leveforhold og interesser og drømme med revolutionen.
- hvordan kommer oplysningstankerne til udtryk i revolutionen?
- Hvad vil 3. stand med revolutionen?
- Lykkedes revolutionen på kort sigt og lang sigt?
- Er revolutionen en revolution m. brug af Theda Skocpols revolutionsteori
- Hvorfor sker revolutionen?
- er revolutionen slut?

Metoder:
- besvare faglige problemstillinger ved hjælp af kildemateriale som empiri.
- periodisering: brud og kontinuitet.
- struktur/aktør-analyse: hvordan er denne udvikling et eksempel på, at mennesket er historieskabt og -skabende
- historiesyn: hvorfor sker Den franske revolution?
- historiebrug - holdet har selv produceret historiebrug om Den franske revolution og analyseret La Marseillaise som eksempel på historiebrug om Frankrig og revolutionen.


Fremstillingsmateriale:
- Fokus 2 - afsnit om oplysningstanker og enevælde 34-44: ikke om afsnit om børneopdragelse eller Holberg (gammel grøn udgave i pdf - vedhæftet lektion)
- Fokus 2 - afsnit om Den franske revolution fra s. 69-80. Afsnit om tolkninger af revolutionen er ikke læst) (ny hvid udgave udleveret i bogform)
- Uddrag af Historien om Danmark afsnit 7 (0-15) 15 minutter
- Artikel fra Danmarkshistorien.dk: enevælden fra 1660-1849 (kun afsnit: enevældens tilblivelse og enevælden og centralregeringen (ikke tekster om de enkelte enevælder) og enevældens virke og karakter.

Kildemateriale:
- Kongeloven 1665
- Billede af enevældig konge Frederik d. IV
- klagebreve fra Toulon og Logne 1789
- Kort uddrag Kant: Hvad er oplysning (uddrag) 1784.
- Locke: Essay om den menneskelige forstand 1690 (uddrag s. 18 i Thiedecke)
- La marseillaise https://www.youtube.com/watch?v=SIxOl1EraXA 5 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 imperialismen og afkolonisering

Forløbet er blevet indledt ved et kortere fokus på industrialisering. Denne del tjener til at opnå større forståelse for imperialismen. Derefter har forløbets hovedfokus været på imperialismen og afslutningsvis afkolonisering i overordnede træk.

Forløbet inddrager viden fra forløb og den tidlige kolonisering og ligger i direkte forlængelse heraf indholdsmæssigt.


Industrialisering:

Fokus er industrialisering fra 1700-1914. Følgende vil være hovedtemaer i forløbet:

Industrialisering (1780-1914):
- struktur og aktører.
- Hvad er industrialisering.
- Betydningen af geologiske forhold for industrialisering i et land med fokus på GB.
- industrialiseringens betydning for samfundet socialt, herunder udvikling af  klassesamfundet.
-  Industrialiseringens betydning for samfundet økonomisk, lokalt og internationalt.
- urbanisering og jernbanens betydning for samfundsudviklingen.

Fremstillingsmateriale:
Verdenshistorie 2 uddrag om industrialisering


Imperialisme 1800-1960'erne:
- faglige mål, der har været i fokus i forløbet: historiebrug, kildeanvendelse, historiesyn, struktur/aktør, periodisering.

Faglige problemstillinger:
- industrialiseringens betydning for imperialismen.
- Hvad er imperialisme og hvordan adskiller imperialisme sig fra kolonialisme
- imperialismens betydning for vestlige lande: politisk, kulturelt og økonomisk dengang.
- forudsætninger for imperialismen.
- menneskesynet under imperialismen og arven fra menneskesynet i dag.
- Årsager til imperialismen - økonomisk, politisk og ideologisk. (forklaret vha. idealistisk og materialistisk historiesyn)
- Aktualisering af imperialismen - findes den i dag, forskel på historisk imperialisme og tidsløs imperialisme (fx imperialismeformer i dag), hvor ses arven fra imperialismen i dag?
- Hvorvidt menneskesynet under imperialismen adskiller sig fra oplysningstankerne?
- udbytte og konsekvenser af imperialismen dengang.
-
- Afkolonisering generelt: hvorfor sker en afkolonisering forklaret vha. materialistisk og idealistisk historiesyn, hvilke forudsætninger har de tidligere kolonier for at gennemføre en afkolonisering? Hvorfor forløber afkoloniseringen problematisk i forhold til selvstændighed som mål? Hvordan bruges historien om kolonitiden og imperialismen under afkoloniseringen?



Metoder og faglige mål:
- kildeanvendelse til at besvare en faglig problemstilling.
- historiebrug: samtidens og eftertidens tolkning og brug af imperialisme og afkolonisering. - museumsudstillinger som historiebrug ( udstilling i Paris om menneskeudstillinger som eksempel)
- periodisering: hvordan kan imperialismen periodiseres og findes der stadig imperialisme i dag?
- Historiesyn: forskellige årsagsforklaringer til imperialismens drivkraft og afkoloniseringens drivkraft.
- imperialisme som eksempel på mennesket som historieskabt og historieskabende (struktur&aktør)


Fremstillingsmateriale:
Fokus 2: om imperialisme
Verdenshistorie 2: afsnit om imperialisme.
Bryld: kilder til den nye verden (afsnit om afkolonisering).


Kilder:
- Tysk udenrigsministers tale i Rigsdagen
- valgfrit rejsekatalog fra i 2023/24
- Princess Tam Tam, 1935.
- eksempler på menneskeudstillinger fra 1800-1958. kildematerialet er beskrvet gennem en anmeldelse af udstilling om menneskeudstillinger. Gjedde, Ulla: "Jo vildere, jo bedre", in: Weekendavisen, 2012.
- udstilling om menneskeudstillinger 2012 - vor tids historiebrug og udstillinger som kildemateriale
- Oprindelig statue og en tildækket kolonistatue af Cecil Rhodes i Sydafrika og nedtagelse af Cecil Rhodes statue i Salisbury 1980.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Folkemordet i Rwanda

Metoder og teori, der er anvendt:
kildekritik, historiesyn, periodisering, struktur &aktør og historiebrugsanlyse af eksempler fra forsoningsprocessen.

Faglige fokus i forløbet:

- hvordan kan folkdrabet finde sted. Vi bruger 4 faktorer (dehumanisering, adgang til våben, normalisering af vold og dominans i gerningsøjeblikket), der skal være tilstede for, at et folkemord kan finde sted baseret på interview med fredsforsker, Isabel Bramsen fra DIIS. (viden fra DR-Deadline interview).

- begrebsafklaring af folkemord ud fra FNs kriterier.

- overblik over grundtræk ved forløbet og overordnet viden om de forskellige aktører, der er involveret i folkedrabet - både gerningsmænd, civile, militær, ofre, milits.

- kolonihistoriens strukturelle rammer med fokus på perioden fra 1919 til 1962 inkl. opdeling af hutuer og tutsier baseret på socialdarwinistiske opmålinger af kroppe.  

- afkoloniseringen og interessekonflikter mellem hutuer og tutsier efter i 50erne og 60erne.

- menneskesynet og anti-tutsi politik under huturegeringen fra 1960erne til 1994.

- dehumaniseringen i propagandaen som kriterie for, at folkedrabet kan finde sted i 90erne op til folkemordet og så den lange udvikling med propaganda siden 1959.

- kort om borgerkrigen som konfliktramme, og som forhindring for, at Vesten kan forstå, der er et folkedrab igang og ikke bare borgerkrig.
- Fredsforhandlingerne - også kaldet Arusha-aftalen: hvad går den ud på, hvorfor er de radikaliserede hutuer utilfreds med den og hvilken rolle har FN i Rwanda i 1993-1994?  

- Undersøgelse  af FNs rolle - vidste de, hvad der skulle til at ske og hvorfor gør FN ikke noget? Herunder USAs interesser, der påvirker beslutning i FN.

- Det internationale samfunds rolle, herunder Belgien, Frankrig (kort om operation turquois) og USA.

- NGO'er og nødhjælp i Rwanda: hvilken rolle får nødhjælpsorganisationerne i forbindelse med folkedrabet, da de etablerer flygtningelejre under folkedrabet? Hvilke udfordringer er der ved at være NGO med bistandsprojekter i et land som Rwanda?  

- Vestens syn på "Afrika". Judith Butlers begreb "de ikke sorg-bare" som teori til at analysere, hvordan vesten navigerer i "ikke-sorgbare liv" og "sorgbare liv". Derudover er det også brugt til at analysere hutuernes dehumanisering af tutsierne som "ikke-sorgbare liv".

- hvorfor sker folkedrabet - vi bruger materialistisk og idealistisk historiesyn her, hvor både kolonitiden, menneskesyn, kaffeindustri, politiske magtkampe er inddraget.

- historiebrug og forsoning i Rwanda.
forsoningsarbejdet i Rwanda - hvad gør man, hvad kan de forskellige forsoningsprocesser og erindringsarbejde, og hvilke udfordringer er der ved forsoningsarbejdet?
- Hvad kan jura - både international domstolstribunal i Tanzania og hvorfor er delokale gacaca-domstole vigtige i forsoningsprocessen, hvad kan mindesmærker og hvad kan sociale fællesskaber i en forsoningsproces?

- historiebrug i populærkulturen: hvordan har eftertiden erindret folkedrabet? Her så vi Sometimes in April fra 2005


Empiri:
- RTLM: radioudsendelse 6. april 1994 fra kompendiet.
- Klip fra dokumentar En dansker i helvede (2009), hvor propagandasituationer fra 1994 er filmet: hutu-dans, sang, leg med trævåben og præmierministers tale om våben. (klip ca. min. 26,21-30). (CFU)
- fax fra general Dallaire til FN i NY og FNs svar på faxen i jan. ( i kompendiet kilde 1+2 s. 29-31)
- nationalt monument, traditionelle domstole, interview med politikvinde om erindringen om folkemordet og Rwandas identitet i dag.
- Gacaca-domstol.
- World Vision kampagnefilm: Healing Hearts. Vi ser deres præsentationsvideo om projektet. (ligger i PP)
- Sometimes in April 2005.


Fremstilling:
- Deadline-udsendelse fra 2019 i anledningen af 25-året for folkemordet i Rwanda.
- Jørn Stjerneklars dokumentar En dansker i helvede (2009)
- Uddrag af dokumentar "Shake Hands with Devil". hvor vi følger Dallaires fortælling om sine erfaringer fra Rwanda. Om FNs viden fra min. 16.31- ca. min 30.
- udleveret kompendie, der også ligger i pdf.
- P1 Tidsånd: udsendelse om Dansk Røde Kors om nødhjælp.
- uddrag af radioprogram: Supertanker P1. De undværlige, ikke-sorgbare interview om Judith Butlers teori om de ikke-sorgbare i hendes analyse af krig. Min. 0-ca. 5 + 9.56-19.00 + ca. 32-35
- artikel af Dennis Nørmark i kompendiet - "dehumanisering går begge veje"
- Fremstilling: artikler om magtfordeling og økonomisk nedtur på FOlkedrab.dk
- holdet fandt selv finde en artikel, som omhandler fx Frankrigs efterspil, Belgien, FN og folkemordere i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 SRP 6 (Innovation) IKKE eksamen historie

Produkt: Udarbejdelse af interreligiøse rum på hhv. Silkeborg Gymnasium og en international lufthavn.

HIS: stedsanalyse (med både historisk, arkitektonisk og antropologisk vinkel)
REL: religiøse rum og ritualer i kristendom, islam og buddhisme
ENG: engelsk som lingua franca
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 srp 6 ikke eksamen historie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Nazismen i Tyskland

Omfang:
ca. 30 sider + uddrag af Leni Riefenstahls Olympia (ca. 9 min) og radiouddrag (3 min)

Fokus i forløbet har været perioden 1920-1930erne. Dvs. Hitlers vej til magten og udbredelse af nazismen i det tyske samfund. 2. verdenskrig er ikke fokus.
Forløbet finder sted i slutningen af 2g og begyndelsen af 3g. 8 lektioner i 2g og 3 lektioner i 3g august.  


I forløbet har fokus været lagt på følgende historiske vinkler og problemstillinger:

- Mellemkrigstidens Tyskland i overordnede træk: Versaillestraktatens konsekvenser for Tyskland, økonomisk tilstand, udfordret demokratiseringsproces (her er de forskellige partiers indbyrdes kampe ikke gennemgået), betydningen af tabet af krigen for tyskernes selvforståelse.
- undersøgelse af, hvordan Hitler kommer til magten - er der tale om demokratiske eller ikke-demokratiske metoder?
- Diskussion af, hvorfor Hitler kommer til magten. Her er der anvendt materialistisk og idealistisk historiesyn til at diskutere spørgsmålet.  
- Analyse af nationalsocialisme som ideologi med fokus på forholdet mellem stat og individ og organismetanken som koncept.
- hvordan nazismen udbredes vha. propaganda og fællesskab: Hitlerjugend og Jungmädel.
- Analyse af Hitlers propagandamateriale med særligt fokus på, hvordan Nazismens menneskesyn, ideologi og organismetanke kommer til udtryk.
Herunder sproganalyse af propagandamateriale med inddragelse af Viktor Klemperers diskursanalyser og -teori om sproget i Det 3. rige (LTI).
- Eftertidens bearbejdning af nazismens regime i eftertidens Tyskland. Her med fokus på kunsten som dør og medie til erindringen om historien. Her er empirien kunst, der omhandler jødeforfølgelsen anvendt som eksempler på historiebrug.

Metode, som har været i fokus i forløbet:
- hvordan man kan anvende forskellige typer af empiri til at besvare en historisk problemstilling og hvilke forskellige svar det giver, herunder begrænsninger og styrker ved materialet som empiri.

- generelt at anvende kilder som levn (og bevidsthed om forskellen på at anvende kilder som levn og som beretning) og at vurdere kilders brugbarhed ved hjælp af kildekritiske spørgsmål.

- At anvende historiesyn - materialistisk og idealistisk - til at forklare, hvorfor historien finder sted - i dette tilfælde: hvorfor Hitler kommer til magten.

- historiebrugsanalyse af eftertidens bearbejdning og erindring om det nazistiske Tyskland - her er interview med Norbert Frei anvendt som fremstilling, der gennemgår det delte Tysklands forskellige måder at bearbejde perioden,

- historiebrugsanalyse af, hvordan holocaust og nazismen er blevet erindret i eftertiden?
empiri: Denkmal ved Brandenburger Tor som eksempel på historiebrug i form af monument.

Og analyse af musikalsk stedsspecifikt kunstinstallation: Study for Strings af Susan Philipsz 2013 på Dokumenta i Kassel.
I forbindelse med historiebrugsanalysen har der været diskuteret, hvad kunst kan som erindringsgenstand imodsætning til domstolens juridiske svar?


Fremstillingsmateriale:
Frederiksen: Det 3. rige. 21-23+57-59. 55-56
Süskind, Casper: Det 20. århundredes verdenshistorie. s. 67-68+70-72
Interview med Norbert Frei  "Den lange rejse" i Weekendavisen 2019
Dokumentar om Hitlers vej til magten CFU.
Interview med Rasmus Willig (lektor ved RUC) om sprogets magt i offentlige insitutioner i DK idag. (Nærkontakt om positiv tænkning)

Empiri:
- Uddrag af Versaillestraktaten (verdenidanskperspektiv.dk) 1919.
- Stefan Zweig: Die Welt von Gestern (uddrag: http://den2radio.dk/udsendelser/verden-af-i-gar-17/) ca. 3 min
- Partiprogram fra 1920 (Tysk arbejderparti med Hitler som leder)
- Eksempler fra LTI - sprogeksempler, som Toft har fundet og lagt i pp.
- Statistik over inflation efter 1. verdenskrig.
- Hilf mit (forside af nr. 10, 1939 med løbende unge piger), 1939.
- Hitler Baut auf, helft mit (plakat med mand, der bygger en mur), 1930erne
- Leni Riefenstahl: Uddrag af Olympia, 1936 (første 9 minutter).
- Tegning af jødisk forretningsmand inkl. rim om manden. Fra billedbog til børn, 1930erne.
- Denkmal i Berlin over Holocaust ved Potsdamer Platz
- Study for Strings af Susan Philipsz 2013 på Dokumenta i Kassel.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde krig

Ca. 40 sider + dokumentar á 48 min, tale á ca. 7 min. Klip fra youtube ca. 10 min. 40 min. foredrag med Peter Viggo Jakobsen (kun PP'en er tilgængelig for 3c). Thirteen Days 2 timer.

Forløbet har også været et studieretningsforløb (forberedende til SRP) med matematik, hvor forforståelse var omdrejningspunktet.

Den kolde krig bliver gennemgået i form af følgende cases, hvor den Kolde krig og ideologernes kamp kommer til udtryk med et overordnet fokus på konflikten mellem Vesten og Østblokken: Marshallhjælpen, Berlinblokaden, Berlinmurens opførelse og fald, DDR som stat med fokus på propaganda om samfundsopbygningen til borgeren og omverdenen. Derudover også overordnede grundtræk i ideologiske forskelle mellem Vesttyskland og DDR.


Faglige mål i fokus i forløbet:

Kildeanvendelse - argumentation for at anvende udvalgte kilder som empiri til at svare på problemstillinger.

Historiesyn - idealistisk og materialistisk - til at forklare, hvor Muren falder og hvorfor der er en konflikt mellem Vesten og Østblokken.  

Analyse af Den kolde krig som et eksempel på, at mennesket er historieskabt og historieskabende (struktur og aktør):

- det har været diskuteret, hvordan Den kolde krig er eksempel på, at mennesket er historieskabt og historieskabende. Dvs. hvordan konflikten er et resultat af både strukturer i samfundet og international politisk magtkampe såvel som af aktørers interesser. Termen aktør har her været anvendt bredt og kan dække både stater, internationale organisationer og enkeltindivider.

Derudover har det også været diskuteret, hvordan mennesket er historieskabt og -skabende, når det gælder historieskrivning - hvordan vi påvirkes af historiebøger, tolkninger og propaganda om en konflikt. Som empiri blev uddrag af 2 fremstillinger om Berlinmurens opførelse anvendt til at tydeliggøre, hvordan de var præget af en tolkning af Muren, som er med til at påvirke sin læsers forståelse af konflikten - herunder, ansvar, helte, skurke og ofre.

Historiebrug har været undersøgt i forbindelse med flere problemstillinger:

- hvordan DDR som stat bruger historien om DDRs samfund til at propagandere, at DDR er en succes overfor borgeren i DDR. Her har fokus været på.

- Derudover har der også været undersøgt, hvordan Vesttyskland og Østtyskland bruger historien om Murens opførelse i undervisningsmateriale og hvilken betydning historiebrug i undervisningen kan have.

- Hvordan eftertidens Tyskland bruger historien om DDR, Vesttyskland i erindringssteder i dag (her har historiebrug også været koblet til, hvordan mennesket er historieskabt og historieskabende i kraft af historieskrivning og tolkning af historien).


Forskellige fortolkninger af Den kolde krig har været anvendt til at forklare Den kolde krig. Dvs. i en opgave har der været mulighed for at vælge to og prøve dem af og diskutere dem:
- traditionalistisk
- revisionistisk

Periodisering: er Den kolde krig slut? Hvordan kan vi periodisere historien i forbindelse med Den kolde krig?


Begreber fra teori om international politik, som har været anvendt til at undersøge og forklare Den kolde krig som konflikt:
- blød magt og hård magt  (Joseph Nye)
- kort har vi anvendt konstruktivistisk teori om, hvorfor der er en konflikt.

Kildemateriale:
- Potsdamaftalen 1945 (uddrag)
- Uddrag fra østtysk historiebog om bygningen af muren. 1971.
- Uddrag fra vesttysk historiebog om bygningen af muren. 1971.
- Bevins tale om Berlinblokaden 1948 (Kilder hentet fra www.verdenidanskperspektiv.systime.dk)
- Stalins tale om Berlinblokaden 1948 (Kilder hentet fra www.verdenidanskperspektiv.systime.dk)
-  "Flotter Osten" reklameserie fra DDR i 1960erne. (klip fra youtube)
- Mindesmærke ved Bernauer Str. i Berlin 1994-2014 - foto af flygtende soldat placeret på Muren.
- 2 fotos (af kvinde med skolebørn foran lejlighedsbygning og kvinde på traktor) fra fotoreportager fra DDR fra perioden 1960-1980erne taget af Kurt Schwarzer og Martin Schmidt ( genudgivet i udstillingskatalog udgivet af Deutsches Historisches Museum: Farbe Für die Republlik. Fotoreportagen aus dem Alltagsleben der DDR. 2013)
Thirteen Days som eksempel på historiebrug i populærkultur
Billedemateriale fra Regan Vest og brochure med guide: "Når krigen kommer". Det har holdet kunne gå på opdagelse i frit med en løs samtale som opsamling.

Fremstilinger:
Barner, Kai Otto: Den kolde krig. s.56-57 + 63-65+67-70
Bryld: om Den kolde krig s. 25-26 + 65 + s. 67-68.  
BBC-dokumentar om Marshallhjælpen.
Optaget foredrag med Peter Viggo Jacobsen: foredrag, hvor han sammenligner Ukrainekrigen og Den kolde krig.
Overblik: kort over FN. (kun kort berørt)
Fremtiden på P1: Fremtidens Stormagter - kort interview med Peter Viggo Jacobsen om hård og blød magt.
Fra kold krig til ny verdensorden: s. 18-19 om fortolkninger af Den kolde krig.
Nedergaards fremstilling om Rusland under Den kolde krig: boks s. 34.
Fremstillinger om Cubakrisen - se lektion. Der er både en lang og en kort version af Cubakrisen. Læst som baggrundsviden inden Thirteen Days.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Regulering af sex

Ca. 70 sider: tekst, dokumentarer og podcast inkl.

Regulering af sex: lyst, lov, normer. Fra middelalder (1500), 1700-1812, 1900-1930erne og 1950'erne til 1970erne.

Metoder og teori, der har været anvendt: kildekritik, historiesyn, historiebrugsanalyse, struktur&aktør og periodisering.

FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER:

- Kønnenes roller og normer i musikmiljøet i dag. Og hvorvidt de afspejlede normer og værdier og kønsroller i musikbranchen repræsentere dansk kultur i almindelighed?

- Samtykke i forbindelse med voldtægt  i dag i lovgivningen - hvilke kønsroller og normer for seksualitet afspejler "samtykke" som aspekt?

- Regler for seksuel adfærd prædiket af kirken?

- Hvordan reguleres før-ægteskabelig sex og hvordan straffes det? Hvilket syn afspejler det synet på kvinden og manden?

- Ægteskabet som institution i middelalderen og renæssancen
fokus: hvad er et ægte ægteskab? Hvilke normer og værdier præges det af? Hvilket syn er der på seksualitet indenfor og udenfor ægteskabet?  Hvorfor er ægteskabet reguleret både af stat og kirke?

- Grundtræk ved enevældens samfund: hvordan er magten fordelt? hvem har indflydelse på lovgivningen og hvilke værdier og tanker om samfundet afspejler loven og straffen? Hvilken forbindelse er der mellem staten og kirken i forbindelse med lovgivning om seksualitet (sædelighed)?

- Hvilket syn på sex udenfor ægteskabet præger 1700-tallet?
- Hvordan straffes det og hvilken rolle spiller religion i straffen?
- Hvorvidt spiller udviklingen indenfor straffen sammen med Oplysningstankerne?  
- Hvorfor sker der et skifte i lovgivningen med stærk regulering og hårde straffe ang. lejermål  (sex mellem ugifte)  til at staten løsner lovgivningen og fjerner straffene: (materialistisk og idealistisk historiesyn bruges til at forklare udviklingen s. 56-57 i Nina Kofod "Synd og forsørgelse".

Undersøgelse af frigørelsestanker omkring 1900-tallet. Fokus på J.P. Müllers kropsprogram og tanker om seksuel frigørelse.
- hvilket syn på seksualitet og kønnenes samspil afspejler IP's program?
- hvorfor er hans program banebrydende?
- hvordan spiller det sammen med Det moderne gennembrud kort forinden?
- hvordan kan vi periodisere synet på seksualitet fra middelalderen, 1700-tallet til IP. Müller?

Undersøgelse af statens regulering af  befolkningens seksualitet i Mellemkrigstiden.
- hvad kendetegner eugenikken?
- hvilke værdier ligger til grund for at blande eugenik ind i lovgivningen i 20erne og 30erne?
- hvorfor opstår der en politisk interesse for at regulere befolkningens seksualitet i denne periode? (historiesyn)
- periodisering: synkront blik på, hvad der ellers finder sted samtidig med udviklingen af sociallovgivning, der indeholder sterilisation: imperialisme og socialdarwinisme (jf. forløb i 2g).
- Historiebrugsanalyse af eftertidens erindring om statens indgreb. Empiri: interview med tidligere sprogø-pige.

- Efterkrigstidens regulering af seksualitet 50erne-70erne.
- Myndighedernes regulering af seksualitet gennem oplysning om kønsroller.
- redegørelse for den historiske kontekst op til lovliggørelse af abort og indførelse af p-piller i Danmark.
- Under hvilke præmisser har seksualitet udfoldet i inden p-pillen og frie abort?
- diskussion af hvilke konsekvenser har graviditet haft for kvinders rolle i seksualkulturen?
- Hvilken betydning får p-pillen (1966) og den frie abort (1973) for kvinden og seksualiteten.
- hvorfor kan p-pillen og aborten indføres i 1960erne og 70erne? (historiesyn)
- periodisering af regulering af sex fra middelalder til 1970erne med fokus på:
- synet på kønnene, synet på seksualitet og dets formål, hvordan regulerer magthavere og myndigheder seksualitet og hvorfor på denne måde?


FREMSTILLINGER:
DR: Historien om Danmark-serien: uddrag fra afsnit om tidlig- og senmiddelalder.

Nina Koefod: Fremstilling om regulering af sex i enevældens samfund s. 2-4 (af Nina Koefoed). Det er en introduktion til et eksamenskildesæt fra Historie på AU.

Nina Koefoed: "Synd og forsørgelse", in:  Den Jyske Historiker, nr. 98-99. 2002. Siderne: s. 46-48 (første afsnit) + 51-54-56

Nina Koefoed: "Seksuallovgivning før 1849" fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/seksuallovgivning-foer-1849

DR-dokumentar: Fra vugge til grav. Om velfærdsstatens udvikling (CFU)

Holdet har kunne læse frit mellem 2 artikler inden en fælles samtale om pointer på tværs af artikler. Dvs. forskel på, hvem, der har læst hvad.
1. Therese Bach Øvlisen: DR-artikel om samtykkeloven 2022. https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/samtykkeloven 2024

2. Regeringen (justitsministeriet og statsministeriet) : Ny offerundersøgelse: Samtykkeloven viser igen tegn på ændret opfattelse af voldtægt 2023.

Udsendelse i Dr-Deadline ( 25.12.2019 ) interview med Hans Bonde om J. P. Müller.

Uddrag af Interview med prof. Hans Bonde om J. P. Müller:  
”For over 100 år siden var J.P. Müller manden bag det sanselige-erotiske gennembrud i Danmark”. Information 20. dec. 2019 (pointerne her er næsten identiske med DR-Deadline interview).

Sørensen, Anne (2021): ”Racehygiejne og eugenik i Danmark, ca. 1900-1967”. (uddrag og forkortet udgave udleveret til klassen og vedhæftet lektion)
Fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/racehygiejne-og-eugenik-i-danmark-ca-1900-1967 (besøgt 18.12.2024).

Uddrag af Racism a History 2 (CFU) udelukkende afsnit om definition på socialdarwinisme og mellemkrigstidens brug af eugenik.

Anne Sørensen: interview om p-pillens historie: "En lille pille med stor betydning". https://vidogsans.dk/en-lille-pille-med-en-stor-betydning/ (besøgt maj 2025)



EMPIRI til forløbets perioder:

MIDDELALDER:

DR-artikel " Guide til middelaldersex". Artiklen rummer både fremstilling og kildeeksempler fra middelalderens guide til korrekt og syndlig sex.

Uddrag af skriftekilder - eksemplariske versioner af skriftemål og straf for sex udenfor ægteskab på Island. kilderne er citeret i Agnes Arnosdottirs artikel "ægte og uægte ægteskab i middelalderen", in Den Jyske Historiker, nr. 98-99. 2002. (se markeringer med rødt i pdf).

ENEVÆLDENS SAMFUND:

Forordningen fra 1763 om faderens ansvar og uægte børn. Forordningen er en tilføjelse til  enevældens Danske Lov fra 1683.

1900-TALLET:
J.P. Müllers værk: Livslykke og Kønsmoral (1908). Uddrag.
J.P. Müller: breve til hustruen fra 1909 og 1893. Citaterne fra brevene, vi har brugt som kilder, er fra artikel af idrætshistoriker og professor Hans Bonde: "Erotik og sex i starten af 1900-tallet", Berlingske Tidende 2019.


MELLEMKRIGSTIDEN:
TV2-Østjylland: Interview med tidligere indsat på Sprogø-institutionen Karoline Olsen, der blev tvangssteriliseret og anbragt på Sprogø i 1951.
https://www.youtube.com/watch?v=z7E6V5j-CpQ


1950-1970erne:
Axel Toftes Håndbog i seksuel oplysning fra 1957 (uddrag).

IDAG:
DR-Dokumentar "Sexisme i musikbranchen". 2024. Brugt som kildemateriale.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Demokratiet i Athen


ca. 27 sider fremstillingsmateriale inkl. dokumentar, inkl. 23 min. podcast.

Demokratiet i Athen.
Følgende faglige problemstillinger er gennemgået:

- demokratiets opbygning: strukturer og aktører i demokratiet i Athen, grundlæggende træk ved demokratiet i den athenske bystat  - helt kort rids om historiske udvikling af demokratiets fremkomst, hvordan er det opbygget som system, herunder vigtigste institutioner (folkeforsamlingen, embedsmænd uden at terpe deres funktion i detaljen, folkedomstolen i grundtræk) og rammer og regler borgerne i demokratiet og de centrale idealer i Athen. Fokus har ikke været at kunne de små detaljer for alle insitutioner og embedsmændsfunktioner som en slags grammatik, men at forstå grundlæggende regler og formål for institutionerne,

- Platons kritik af demokratiet med fokus på hans pointe om muligheden for folkeforførere og demokratiet som en styreform, der giver plads til individets behovtilfredsstillelse. 3c er ikke Platonspecialister, men vi har udvalgt nogle fokuspunkter i hans kritik af demokratiet i Athen og inddraget det i samtalen.  

-  forskellige definitioner på demokratiet i Athen baseret på Mogens Herman Hansen:  stimulans-,  forsamlings-, lodtræknings-, og amatørdemokrati.
- Demokratiet som en livsform og dets grundværdier: frihed- og lighedsbegreber for borgeren.
- diskussion af, hvorvidt der er lighed og frihed i demokratiet i Athen - bl.a. analyseret vha. Aristoteles værk som empiri.
- diskussion af, hvorvidt demokratiet er et folkestyre eller elitært i praksis.
- vurdering af, hvorvidt  Platon har en pointe i, at  demokratiet giver plads til folkeforførere og gør mennesket lyststyret og fokuseret på individets egne interesser og ikke almenvellet?
- diskussion af hvad er drivkraft i demokratiet i Athen - hvad holder demokratiet i live? ( materialistisk og idealistisk historiesyn er anvendt som metode her)
-  diskussion af hvorvidt der faktisk er en demokratisk samtale på folkeforsamlingen.
- Diskussion af hvorvidt Athens demokrati kan overføres til idag. Hvor er der tale om dannelse til demokrati i dag?
- populisme: hvad er det og hvorfor og hvordan er det en russel mod demokratiet - hvor findes det i Athen og i dag.

- Hvordan har eftertiden brugt historien om Athens demokrati som erindringssted for moderne kultur? Vores empiri i historiebrugsanalysen er her arkitektur.
- Periodisering af demokratiets historie - diakron analyse vha. begreberne brud og kontinuitet - her perspektiveres til forløb, hvor oplysningstanker indgår.

Faglige mål - dvs. metoder og teori:
kildeanvendelse
Periodisering
Historiesyn
Historiebrug
struktur/aktør - her en analyse af en styreform som eksempel på strukturer, der former et samfund og giver vilkår for mennesket og aktører, der præger og deltager i en styreform. I andre forløb er denne metodiske tilgang til en historisk case typisk blevet brugt til at analysere en forandringsproces eller begivenheder.

Fremstillinger om Athens demokrati:
Hansen, Mogens Hermann: "Det athenske demokrati - traditionens og mytens historiske baggrund" in: Thomsen, Rudi (red.): Det Athenske demokrati. Sfinx1986 s.

Podcasts:
- Den2radio - interview med Mogens Herman Hansen (ca. min. 0-23)

Empiri fra Athen:
Aristoteles: Athens statsforfatning (uddrag) 330 fvt. (ca. 1 side).
Citater fra Hal Kochs og Alf Ross' demokratidebat efter 2. verdenskrig.

Empiri til historiebrugsanalyse:
Federal Hall National Museum 1842
Københavns byret 1815
British Museum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 middelalder og korstoge

Forløbet har spillet en rolle som introduktion til faget i 1g. Her i 3g kaster vi os over det igen pga. Tofts langvarige lungbetændelse. Vi tilføjer nyt til forløbet: retfærdig krig, som vi bruger 1 lektion på at inddrage. Ellers repeterer vi i 3g-lektionerne.

faglige problemstillinger:
- eftertidens tolkning og brug af historien om middelalderen - både holdets egne forestillinger, klichéer, de forbinder med middelalderen og så hvordan forskellige perioder har anvendt og tolket historien om middelalderen.

- samfundssystem i middelalderens Europa: feudalsystem og stændersamfund i overordnede grove træk.

- troens og kirkens rolle i middelalderkulturen, herunder menneskesynet.

- korstogene som konflikt i overordnede grove træk - forløbet i grundtræk: hvem deltog, hvem fik udbytte, hvor gik korstogene hen?
- hvorfor korstogene finder sted - årsagsdiskussion vha. idealistisk og materialistisk historiesyn.
- eftertidens brug af korstogene - både som begreb og som historisk begivenhed. Findes der korstoge i 20. og 21. århundrede? Hvilke konsekvenser får det, når vi kalder andres handlinger og vores egne handlinger for "korstog".
- retfærdig krig som begreb er tilføjet i 3g. Her både Augustins 5 kriterier og så uddrag af FNs kriterier for, hvornår en krig er legitim.


Faglige mål:
- indsigt i styreformer og samfundsopbygning og redegørelse for historisk udvikling i Europa og på tværs af global udvikling.  

- anvendelse og vurdering af kildemateriale som empiri til at besvare historisk problemstilling.

- Anvendelse af historiesyn til at forklare historisk udvikling: idealistisk og materialistisk historiesyn.

- undersøgelse og diskussion af historiebrug med fokus på den konstruerede fortælling om historien (middelalder og korstoge), hvilken dagsorden skal fortællingen bruges til og hvilke konsekvenserne får denne udvikling af historien for eftertidens forståelse af historien.

- aktualisering af historisk konflikt til i dag: findes der korstoge i dag 20. og 21. århundrede?
- Opfattelsen af retfærdig krig i middelalderen og opfattelsen af retfærdig krig i dag.

- periodisering har været i spil i form af en diskussion om, hvorfor middelalderen i DK afgrænses til 1050-1536. Dvs. det er blevet tydeliggjort at periodeinddelinger er skabt af historikerne og de kan diskuteres og inddelingen afhænger af, hvad man betoner som afgørende brud og kontinuitet.


Fremstillinger:
Overblik: afsnit om korstogene.
Historien om Danmark: afsnit senmiddelalder (min. 16-ca.23)
Bisgaard: afsnit om eftertidens tolkning og brug af middelalderen som historie.
Bisgaard: kapitel om eftertidens tolkning og brug af korstogene som historie.

Kildemateriale:
Pave Urbans tale 1095 i Clermont (udgave fra Fokus 2)
John af Salisburys værk om mennesket (uddrag fra www.verdenidanskperspektiv.dk)
Tale af G. Bush om terrorangreb 11. september 2001: The Crusade is gonna take a while.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#12

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer