Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Silkeborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Jeppe Huus Lomholt, Mia Kronborg Nielsen, Morten Metz Lundberg, Sidsel Feldskov Windinge
|
|
Hold
|
2022 22 HI/dk (1dk HI, 2dk HI, 3dk HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Demokrati og græsk antik
Temaforløb om demokrati der tager udgangspunkt i det danske demokrati og derefter lægger hovedvægt på demokratiet som styreform og dets opståen i det antikke Grækenland. Dernæst vendes der tilbage til Danmark med fokus på grundlovens indførelse og den udformning demokratiet har i Danmark og udviklingen frem til i dag.
Forløbet er delt i 2, hvor anden del ligger i slutningen er 3g. Forløbet opgives som et samlet forløb.
Dækker: Hovedvægt på tiden før 500 samt udgangspunkt i DK.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Middelalder, renæssance og reformation
Dækker perioden 1000-1500
Fokus på middelalderen som periode (periodisering) samt på, hvordan man kan se perioden som en mellemtid, men også en tid, hvor der skete kulturelle og politiske forandringer samt nye opfindelser. Særligt fokus på den katolske kirke og det religiøse liv i perioden samt på pesten som forandringsbærende fænomen.
I sidste del af middelalderen betød renæssancen en helt ny kulturel vækkelse og en genfødsel af antikkens ideer og tanker. Også på videnskabelige felter blev perioden udslagsgivende for efterfølgende udviklingstræk og begivenheder.
Til slut i forløbet taler vi om reformationen og hvordan den bygger bro mellem middelalderen og nyere tid.
I løbet zoomes der ind og ud mellem Europa og Danmark og vi går fra det mere generelle europæiske perspektiv til Danmark som eksempel på hvordan europæiske strømninger ser ud her. Derved veksler vi løbende mellem det diakrone og det synkrone perspektiv.
Kernebegreber:
Periodisering
Årsagssammenhænge
Religiøse forhold
Stat og magt
Kildekritik og metode
Film: Rosens navn
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Aztekerne og de store opdagelser
Forløb der starter med en undersøgelse af aztekernes historie, kultur og samfund frem til koloniseringen og som derefter går over i et fokus på selve koloniseringen set fra et mere europæisk og globalt perspektiv. De to perspektiver mødes undervejs og giver derved en indsigt i, hvilke konsekvenser koloniseringen havde for den oprindelige befolkning samt for den videre historiske udvikling.
Vi har talt om menneskesyn, forforståelse, årsagssammenhænge og periodisering i denne sammenhæng.Et forløb om de store opdagelser med fokus på aztekerriget og de indfødte folk som europæerne mødte, da de opdagede Amerika.
Fokus på begreber som årsag/virkningssammenhænge, etnocentrisme og eurocentrisme, kolonisering, civilisationer, kulturmøder, vinkel og perspektiv, religionens funktion og betydning samt konsekvenserne af koloniseringen og de indfødte amerikanere. Dækker verden udenfor Europa.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Indien
Et forløb hvor vi ser på de lange linjer i Indiens historie med fokus på, landets geografiske placering og klima og hvordan det har udviklet sig religiøst, politisk, samfundsmæssigt og kulturelt frem til og med det britiske styre. Særligt fokus på det indiske kaste-system, samfundsklasserne og religionens indflydelse herpå samt på hvilken betydning den britiske kolonisering har haft for Indiens udvikling og folk.
Der er overlap med forløbet om imperialisme.
Dækker hovedvægt på verden før 500 FVT samt verden uden for Europa.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Imperialisme
Vi fortsætter med fokus på Indien og ser hvordan imperialismen gjorde sig gældende der og hvilke konsekvenser det har haft for Indien
Vi følger op med et mere generelt fokus på imperialismen med den politiske administration, det ressourcemæssige og økonomiske grundlag samt de værdimæssige perspektiver f.eks. ift menneskesyn og kulturelle, sociale forskelle.
Til sidst fokuseres der på udviklingen frem mod og optakten til Første verdenskrig.
Der er overlap med forløbet om Indien samt forløbet om WWI.
Forløbet indeholder individuelt arbejde med øvelse i skriftlighed og udarbejdelse af problemstillinger. Eleverne afleverer en lille øvelse med 2 elevtimer som består i først at stille et spørgsmål til emnet (Imperialisme i Indien) og dernæst besvare spørgsmålet med udgangspunkt i det læste materiale samt en selvvalgt kilde.
Dæker perioden 1500 til 1900
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
WWI
Forløbet tager udgangspunkt i stemningen i Europa frem til 1914 med fokus på ressource- og kolonikapløb samt nationale og regionale forskelle og problematikker. Dernæst ser vi på mordet i Sarajevo som udslagsgivende for krigen, men ikke som årsag. Vi ser på optakten til og udbruddet af første verdenskrig og undersøger her forskellige forklaringsmodeller på krigen. Eleverne laver projektarbejde og gruppeoplæg om første verdenskrigs forskellige nationale aktører.
Vi slutter forløbet med et kildesæt om freden i Versailles samt et rollespil på baggrund af dette for at undersøge, hvorfor afslutningen blev som den gjorde og hvilke konsekvenser det havde for fremtiden (WWII)
Forløbet overlapper med forløbet om imperialisme.
Fokus på magtbalance, ressourcekamp, Strukturer og aktører, krigens fronter og alliancer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Slaget om Atlanten
Slaget om Atlanterhavet
Vores take på WWII, hvor vi undersøger brydningen af Enigma og konsekvenserne for krigen i Atlanterhavet.
Overordnet fokus er Atlanterhavskrigen og hvordan den udgjorde en central del af kampen mellem Nazi-Tyskland og de allierede og på hvilke arbejdsforhold og betingelser man arbejdede under under krigen samt forudsætningen for krigsøkonomien.
Materialet består både af baggrundsmaterilae og kilder om England i WWII og Enigma samt kildeprøvesættet "Slaget om Atlanten", der danner udgangspunkt for en mundtlig eksamensøvelse.
Film: The Imitation Game (2014)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Velfærdsstaten og dansk demokrati 1849-2024
Forløb om den danske velfærdsstats historiske udvikling med tidsmæssigt afsæt i 1849 grundloven og reglerne for offentlig forsorgs udvikling frem til i dag. Der fokuseres særligt på argumenter for og imod velfærdsstaten som de har taget sig ud særligt i det 20. og 21. århundrede samt til slut en diskussion af de udfordringer som velfærdsstaten står overfor i dag.
Dækker udgangspunkt i DK.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Demokrati og græsk antik (fortsat fra 1g)
Opfølgning på forløbet fra 1g.
Udviklingen af det græske demokrati:
Forløb om den græske antik med fokus på den tidlige kolonisering, udbredelse af den græske kultur i middelhavsområdet og skabelsen af det athenske demokrati. Perspektivering til nutidige styreformer og demokratiet i DK samt den peloponnesiske krig og Athens fald.
Vi slutter i nutidens USA med perspektivering til debat om krisen i de moderne demokratier.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Rusland
RUSLAND
Forløb om Ruslands historie fra 800'tallet, hvor Kiev-riget etableres frem til i dag. Fokus er på den russiske nationalidentitet og de store omvæltninger i Ruslands historie med afviklingen af zarstyret, indførelse af kommunisme, den kolde krig, sovjetunionens fald og til sidst Putins totalitære stat samt krigen i Ukraine.
Vi ser på den russiske nationalidentitet og kollektive erindring omkring deres historie bl.a. med fokus på nationens store ledere samt Ruslands rolle under anden verdenskrig og deres opfattelse af krigen efterfølgende.
Fokuspunkter: Nationalbevidsthed og identitet, diskurs, propaganda, Rusland som global stormagt krig, ideologi , den sore fædrelandskrig mv. (WWII).
Dækker hovedvægt på verden udenfor Europa
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51905760666",
"T": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51905760666",
"H": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51905760666"
}