Holdet 2022 22 HI/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Maja Christine Bruun Schädler
Hold 2022 22 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Hellig Krig og Europæisk middelalder
Titel 3 Enevælde og national identitet
Titel 4 Romerriget, Italien, renæssance og fazisme
Titel 5 Israel/Palæstina
Titel 6 Det moderne Europa
Titel 7 Folkedrabet i Rwanda
Titel 8 Første Verdenskrig
Titel 9 verden i krig og krise
Titel 10 Velfærdsstatens udvikling
Titel 11 Vietnam og kold krig
Titel 12 Grønland - en dansk koloni
Titel 13 kronologiforløb (opgives ikke)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Forløbet fokuserer i høj grad på brugen af vikingerne i eftertiden og hvordan det er muligt at afkode hvilke behov i samtiden, som historiebrugen er styret af - herunder vikingernes symbolik som 'sunde og stærke', koblingen til national identitet og Danmarks tilblivelse, samt en diskussion af hvornår Danmark kan siges at være et kongerige. Der er i forlængelse heraf også fokus på analyse af erindringssteder for vikingetiden. Endeligt har der været et fokus på de kildekritiske problematikker mht. kilder fra denne historiske periode og hvilke kildekritiske forbehold der er nødvendigt at tage sig i denne sammenhæng - herunder tendens og et kristent verdenssyn.

Fremstillingsmateriale (er samlet i et kompendium, der er vedhæftet forløbet):
"Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel", Kapitel 2 af Iversen og Pedersen: s. 28-57
"Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel", Kapitel 1 ag Iversen og Pedersen: s 12-17
"Danmarkhistorie i et globalt perspektiv" af Kühle: s. 33-38
"Vinkler på Vikingetiden" af Vollmund m.fl. (2013)s. 104-111
"The Vikings! Vikinger i populærkultur og kulturel erindring" af Pernille Hermann (2017)
"Vikings - historical accuracy": https://www.youtube.com/watch?v=IBehjjt6V70 fra 1.21 – 16.21.

Kildemateriale:
HBO: "Vikings" episode 1 + 2, 2013
Billede af Aggersborg dateret 980
Frankiske Rigsannaler år 808
Billede af Den store jellingesten dateret 965
Billede af Dannevirke dateret 650
Uddrag af Beovulfkvadet nedskrevet ml 700-1000
Widukind om Haralds overgang til kristendommen( samtidig kilde)
Adam af Bremen om Haralds overgang til Kristendommen ca. år1000
Beretning om angrebet på Lindisfarne af Alkuin af York 793
Diverse billeder med eksempler på vikinger i populær kulturen (madvarer, sportshold o.l.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hellig Krig og Europæisk middelalder

Forløbet starter med at få defineret hvad middelalderen er, periodisering og tre myter om den mørke middelalder. Vi får også placeret hvordan middelalderen passer sammen med Romerriget og feudalsamfundet.
Dernæst havde vi et rollespil hvor vi så på de forskellige persongrupper i middelalderen. Efter den klassiske europæiske middelalder går vi til den islamiske civilisation og hvordan den blev udbredt samt hvorfor der opstår korstog. Hvorfor tager man på korstog, hvad er motiverne for de forskellige befolkningsgrupper til at tage på korstog. Vi ser på kulturmødet mellem de to forskellige civilisationer. Vi øver i forbindelse med kildearbejde at træne metodebevidsthed, vi har særligt fokus på hellig krig i nutiden også. Vi ser på 9/11 og Bushs korstog mod den muslimske verden. Til sidst læser vi Huntington og civilisationers sammenstød.

Fokuspunkter:
hvordan er det middelalderlige samfund bygget op?
hvorfor har kirken så stor betydning i middelalderen?
Hvorfor tager europæerne på korstog?
hvor gik korstogene hen og hvilken betydning fik de på kort og langt sigt?
hvordan så muslimernes på korstogene?
hvad er hellig krig, dengang og i dag?



Fremstillingsmateriale:  

Ulrik Grubb: Overblik, Gyldendal side 45-49
Peter Frederiksen : Vores verdenshistorie 1: Muhammed, monoteisme og handel kap 3.


kildemateriale:
Pave Urban d. 2s tale i Clermont

Jerusalems fald fra “Frankernes bedrifter”; oprindeligt skrevet som en dagbog af en korsfarer, der selv deltog i kampene.
JERUSALEMS FALD Uddrag af "Den fuldendte historie" af den arabiske historieskriver Ibn-el-Athir (1160-1233), der beskriver Jerusalems fald i 1099.


Breiviks historiemisbrug Færch, Winnie et al. Historie i brug - fra historieskabt til historieskabende. Systime 2000, s. 47-48.
Den hellige krig artikel fra information.AF MORTEN MIKKELSEN 1. november 2001

Kontrakt for en hellig kriger: artikel fra information 15. november 2014

teori:
Samuel P. Huntington: Civilisationers sammenstød i uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Enevælde og national identitet

Vi starter med at se på enevældens indførelse i Danmark. På kongens statskup efter svenskerkrigene, vi ser på kongeloven og hvordan enevældens konger regerede på godt og ondt. Vi arbejder dernæst med oplysningstiden i Danmark under enevælden og undersøger Stuensee-affæren. Vi snakker om oplyst enevælde og stænderforsamlinger.
Der arbejdes også med livet i Danmark og landboreformerne og stavnsbåndets ophævelse. Samt et lille udblik til kolonisering og slavehandel i dansk navn.
Forløbet hænger sammen med DHO, som fokuserer på national identitet og demokrati i Danmark i 1800-tallet.
DHO-forløbet kommer i forlængelse af forløbet og de to hænger sammen.

FOKUSPUNKTER:
Hvorfor bliver enevælden indført i Danmark 1660?
hvordan er bøndernes forhold under enevælden og hvordan får de gradvist flere og flere rettigheder og hvordan spiller oplysningstankerne ind i dette ?
hvordan bliver den danske befolkning mere og mere oplyste og hvorfor bliver enevælden afskaffet?
hvorfor bliver national identitet vigtig i starten af 1800 tallet og hvordan ses det i kunst og litteratur?

Fremstillingsmateriale:

Peter Frederiksen : Vores Danmarks historie side 110-114,117-121, 127-129, 130-133, 134-137 (i pdf tilknyttet i lectio)
Boss mfl : Nationalisme, krig og demokrati (i DHO komp)
Smitt mfl. Danmarkhistorisk oversigt, systime side 54-57, 58-63 (i DHO komp)

kilder:
Orla Lehmann: Danmark til Ejderen 1842
Laurits Skau: Tale på skamlingsbanken 1844

artikler:
Inge adriansen: sange i nationsopbygningen
Rasmus Glenthøj: Danskhed er en moderne opfindelse


Mette frisk, Århus universitet lille  film om Introduktion til enevælde, 1660-1814
Historien om Danmark afsnit 7: Enevælde og oplysningstid + historien om Danmark afsnit 8
Vi har set uddrag af En kongelig affære.
Vi ser 1. afsnit af Grænseland DR 1

UD OVER DE LÆSTE FÆLLES TEKSTER HAR ELEVERNE VALGT EGNE KILDER I DERES DHO.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romerriget, Italien, renæssance og fazisme

Forløb med med forskelige nedslag i Italiens historie forud for studietur til Firenze. startende med Romerriget dernæst til Renæssancen og til sidst Facismen og nutidens italieneres opfattelse af dem selv.



Romerriget:
Indhold opstillet som fokuspunkter:
• Periodisering: grundlæggelse, republik, kejserrige, Det Vest- og Øst-romerske Riges fald
• Årsager til romersk ekspansion
• Samfundsformer: republik (politik og økonomi), kejserrige, oligarki
• Slavelandbrug: vandring fra land til by
• Klient-system - politik: fra veltalenhed og budskaber til kamp om antal klienter > magt fra senat og magistrater til enkeltpersoner som kan kontrollere folkeforsamlingen.
• Cæsar og Augustus – brud i styreform, aktør >< struktur, idealistisk ><materialistisk historieskrivning
-      Årsager til Romerrigets fald
-      arven fra Romerriget

Renæssancen i Firenze og senere i Danmark er også gennemgået, ligesom reformation er berørt kort.

Dernæst ser vi videre på arven fra Romerriget og hvordan det påvirker og har påvirket italienernes historie. Først med fokus på renæssancen i Firenze , dernæst på italiens samling i 1861 og det stadig splittede Italien efterfølgende. Fascismen og Mussolinis reelle samling af italienerne  samt hvordan rødderne fra både Romerriget, renæssancen og fascismen kan ses den dag i dag i Italien både i arkitektur men også i deres identitet.

I Firenze skal vi besøge Ufficierne og dermed se og undersøge en masse renæssancekunst, vi skal se forskellige renæssancebygninger og se Mediciernes indflydelse på byen. Vi skal også se på bygningerne der er lavet under fascismens periode og eleverne skal spørge italienerne om deres forhold til kultur og historie.
Studieturen er et samarbejde med matematik hvor spørgeskemaerne skal behandles og eleverne laver en opgave knyttet til dette.

Opgaveformuleringen eleverne arbejder med:
Redegør kort for udvalgte perioder i Italiens historie, herunder renæssancen.​

Analyser data fra studieturens spørgeskema ved brug af binomialtest med henblik på at undersøge ligheder og forskelle mellem danskere og italienere.​

Diskutér italiensk histories betydning for den moderne italieners identitet/selvopfattelse. Perspektivér kort til dansk histories betydning for den moderne danskers identitet.​


FREMSTILLINGSMATERIALE:
Kristian Jepsen steg: På sporet af Romerriget s. 29-33, side 38-43, 48-53, 60-64, 70-74
Peter Frederiksen - vores verdenshistorie 1 kap 8: side 228-230, 232-233
Italienernes Italien side 4-8
Jesper skov og Mikkel lassen : Italiens historie s. 81-84
fokus 1: fra antikken til reformationen side 167-172, 185-190, 191-196
Danmark i verden: 60-63

KILDER: læst under Romerriget: C. Julius Cæsar: Gallerkrigen, C. Julius Cæsar: Borgerkrigen, Sveton: Vurdering af Cæsar (Divus Julius 76-77)
Augustus: Mine bedrifter (Res Gestæ), Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926),

KILDER:  læst under Italiens historiefra Jesper skov mfl Italien historie:
kilde 15 Mussolinikulten
kilde 22: mussolinis mausoleum
Kilde 33: ”Man må ikke skrive af i skolen. Hvordan skal man forklare det for sine børn?” Kilde 34 ”Den der bestemmer alene, bliver populær hos mange, men skader demokratiet”

ANDET:
horisont 2018: Italiens unge fascister
podcast: Fascismens spor i Italien : https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3/kampen-om-historie
Dokumentar: liv i renæssansen om Tycho Brahe
1000 års tro - om grevens fejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Israel/Palæstina

Kernestof: Imperialisme, Afkolonisering, National identitet, Nye grænser og konflikter

Materiale:

- Monte Carlo elsker jøderne  2 og 3
-       Dokumentar: Bosætter eller besætter (2009)

- Henrik Wiwe Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten s. 9-11, 17-22, 49-56, 165-170

- Birgitte Vestermark, Det moderne Mellemøsten, s. 68-87
-       David Jano, Israel 1948-2015, s. 77-79

Fokuspunkter:
- Årsager til Israel-Palæstinakonflikten (bl.a. zionismen, jødeforfølgelser, Jerusalem, Balfour-deklarationen, mandatperioden)
- Centrale begivenheder (krige, fredsaftaler) der har været med til enten at eskalere eller forsøge at løse konflikten mellem Israel og Palæstina. (bl.a. uafhængighedskrigen, 1967-krigen, 1. og 2. intifada, Oslo-aftalerne)
- bosættelsesproblematikken
- andre problemstillinger: befolkningskapløb, land for fred, Jerusalems status
- den nuværende krig mellem Hamas og Israel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det moderne Europa

Forløbet undersøger tilblivelsen af det moderne vesteuropæiske samfund. Kernestoffet omfatter oplysningstiden, enevælden, revolutionerne - især den franske revolution.
Vi bruger historiebrug i forbindelse med reaktioner på oplysningstiden i nutiden.
Vi laver flere skriftlige kilderøvelser i forløber og afslutter med menneskerettighedserklæringen 1789, 1791 0g 1948

FREMSTILLINGSMATERIALE:
fokus 2: Fra oplysningstid til reformation side 34-38, 59-71, 78-84


KILDER:
Cahiers des doléances 1789: valgbreve
- Edmund Burke: Tanker om Den Franske Revolution
- Menneskerettighedserklæringen (1789, 1791, 1795)
- FNs verdenserklæring om menneskerettigheder
- Rædselsherredømmet (1793-94)
- D. Alembert om de sande videnskaber og Newtons principper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Folkedrabet i Rwanda

Forløbet vil fokusere på årsagerne til folkedrabet i Rwanda 1994 ved at trække tråde tilbage til kolonitiden og specielt Belgiens indflydelse på landets udvikling i det 20. århundrede.


Hovedvægten vil være på at forstå selve årsagerne til folkedrabet i 1994.

- Stats- og nationsdannelse
- Forskellige styreformer og samfundsorganisering
- Globalisering
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- Politiske ideologier
- Historiefaglige teorier og metoder
- Kulturmøder
- folkedrab og holocaust

Forløbets kilder:
- Fax fra General Dallaire til FN’s hovedkontor (1994) (2,5 sider)
- Fax fra FN’s hovedkontor til general Dallaire (1994) (1,5 sider)
- Udskrift af udsendelse på Radistationen RTLM (den 6. april 1994) (1 side)
- Uddrag fra Dennis Nørmark og Lars Andreassens bog Det virkelige menneske (2007) (1,5 side)
- Interview med Øjvind Kyrø i fagbladet Journalisten, den 4. april 2019. (1,5 side)

Fremstillingsmateriale (28 sider):
Forløbet er baseret på materiale fra folkedrab.dk:
- Hvad er folkedrab: https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab
- Kolonitiden 1884-1962: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie
- Oprørshæren FPR: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie
- Folkedrabet i Rwanda: https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabet-i-rwanda
- Hjælp til Rwanda: https://folkedrab.dk/artikler/operation-turquoise
- En ny nation: https://folkedrab.dk/artikler/projekt-ny-nation-i-dag-er-vi-alle-rwandere

Film: “Hotel Rwanda” (2005) (20 sider)
Dokumentar: “En dansker i helvede” (2008) (uddrag) (10 sider)

Samlet omfang: 66 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Første Verdenskrig

vi arbejder med 1.verdenskrig, årsagsforklaringer til krigens udbrud og med specielt fokus på hvorledes krigen blev oplevet af de deltagende soldater.

FOKUSPUNKTER:
Der er følgende 4 overordnede problemstillinger i fokus for forløbet:

HVAD VAR ÅRSAGERNE BAG FØRSTE VERDENSKRIGS UDBRUD?
HVEM BAR ANSVARET FOR KRIGENS UDBRUD?
HVORDAN FORLØB KRIGEN, OG HVORDAN FIK KRIGEN OG FREDSSLUTNINGEN I VERSAILLES KONSEKVENSER FOR 2.VERDENSKRIG OG DEN KOLDE KRIG
HVAD VAR KONSEKVENSERNE AF KRIGEN PÅ KORT OG LANGT SIGT?

Som konsekvenser af krigen indgik blandt andet et fokus på erindringer af krigen, KRIGSMONUMENTER og erindringshistorie. Vi lavede også et rollespil med fokus på versaillesforhandlingerne.

Eleverne lavede  en gruppeaflevering med fokus på soldaternes futuristiske tanker om det gloværdige ved krig inden krigen reelt startede.



FREMSTILLINGSMATERIALE:  Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 : 32-57.

KILDER: (alle tre kilder er i Peter Frederiksen, vores verdenshistorie)
“Krigen er mandens eventyr”
“No Man’s Land”
“Soldaterbrev fra Vestfronten”


ANDET:
Lille kort film: Årsager til 1 Verdenskrig
- Første verdenskrig _ (2017) afsnit 1, raseri
"Intet nyt fra vestfronten" 29. september 2022 af Edward Berger og analyserede den med specielt fokus på historiebrug og erindringshistorie.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 verden i krig og krise

Formålet er at opnå forståelse for ideologiernes kamp i det 20. Århundrede, herunder hvordan og hvorfor totalitære bevægelser kunne opstå. Forløbet tager udgangspunkt i de overordnede træk ved baggrunden for og konsekvenserne af den russiske revolution samt Stalins opbygning af Sovjetunionen i Mellemkrigstiden samt ved den økonomiske krise i 1930'erne.
Herefter fokuserer vi på Hitlers vej til magten, hans udvikling af et nazistisk styre samt årsagerne til 2. verdenskrig. Og Holocaust i den sammenhæng. Afslutningsvis undersøger vi afslutningen på 2. verdenskrig og vender kort blikket mod besættelsestiden i Danmark med fokus på jødernes flugt til Sverige og eftertidens tolkning af besættelsestiden.



FOKUSPUNKTER:
Hvilken indflydelse havde 1. verdenskrig og Versailles traktaten på udviklingen i Europa?
Hvordan fik Sovjetunion så stor magt over sin befolkning? (Stalins undertrykkelse)
Hvad er årsagerne til at Hitler og NSDAP fik så stor magt, og anden verdenskrig startede?
Hvordan bruger NSDAP og Hitler propaganda i deres vej til magten?
Hvordan udvikler Tyskland sig til et nazistisk diktatur, hvor jødiske borgere systematisk forfølges?
hvilke årsagsforklaringer er der til 2. verdenskrigs udbrud?

FREMSTILLINGSMATERIALE:
Casper Syskind og Bo söderberg: Det 20. århundredes verdenshistorie: side 50-56, 60-66, 67-83
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3: 80-86
Danamarks historien mellem erindring og glemsel s. 157-161



KILDER:
Statistik over arbejdsløse i Tyskland 1920-1940
uddrag fra Mein Kampf - Hitler om racelæren 1924
uddrag fra børnebog: Elvira Bauer (1936)
lov til beskyttelse af det tyske blog og ære 1935
En tysk skolepiges syn på tyskerne, 1935
Tale af Hitler: Vi ønsker slet ikke nogen tjekker, 1938
John Maynard Keynes (konsekvenser af versaillestraktaten)
kilde fra Gulag lejr  https://folkedrab.dk/kilder/gulag-kilde-beskrivelse-embedsmands-besoeg-gulag-lejr
The 25-point Program of the NSDAP
https://danmarkshistorien.lex.dk/interview med Juda Steiner om at være jødisk flygtning 1939-1945

Hitler havde mange allierede i jagten på Europas jøder , 19. juni 2017 Kristeligt-Dagblad.dk Tine Maria Winther

Hvordan opstod Hitlers jødehad, videnskab.dk 27 maj 2016

ANDET:

I forbindelse med Holocaust ser vi dokumentaren "Hitlers Holocaust" 4 Dr2 2007 MORDFABRIKKEN Autschwitz - Birkenau og vi ser på de forskellige faser i jødeudryddelsen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Velfærdsstatens udvikling

Fokus er etableringen og udviklingen af velfærdsstaten i Danmark. Derudover trækkes linjer i den økonomiske udvikling og politik fra Kanslergadeforliget til i dag, herunder eksempelvis et udblik til Marshallhjælpen og dens betydning for Danmark og det økonomiske boom. Vi ser på reformer og forskellige udviklingsformer i årene fra 1890'erne til ca 2000.
Vi diskuterer på baggrund heraf spørgsmålet om brud og kontinuitet i udviklingen samt årsagerne til, at det netop bliver en universalistisk model. Fokus er socialdemokraterne som aktør.

FREMSTILLINGER:
Fokus 3, Lars Andersen mfl. 50-67, 71-74
Kühle: 179-182, 202-211

KILDER:
Noget for ingenting, Niels Kærgaard
Stauning: statens assistance er påkrævet 1933
Bertel Dahlgaard kanslergadeforliget 1933
Hans Jørgen Lembourn: Den vanskelige balance 1960
Farvel til fattigfirserne 1989
Det er gået helt ufattelig godt 1992

ANDET:
dokumentar: Velfærd fra vugge til grav (5) Dr 2


Forløbet er et samarbejde med samfundsfag A som har fokus på reformerne fra 2010-2024.
Der laves en fælles diskussionsopgave:
Diskuter hvorvidt og hvordan velfærdsreformerne ændrer velfærdsstaten væk fra sit historiske udgangspunkt (ca. 3 sider)

Diskussionen skal tage udgangspunkt i artiklen https://www.etik.dk/kultur-og-etik/velfaerdsekspert-den-universelle-velfaerdsstat-hvor-alle-borgere-har-lige-ret-til

1. Kort referat af hovedpointerne fra artiklen
2. forklaring af den klassiske universalistiske (socialdemokratiske) velfærdsmodel samt grundtankerne heri.
3. forklaring af de største velfærdsreformer samt kort om, hvorfor man laver disse reformer
4. diskussion af om reformerne er et brud med den klassiske universalistiske (socialdemokratiske) velfærdsmodel.
5. Inddrag derudover en selvvalgt artikel.


.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
kanslergadeforliget 07-10-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Vietnam og kold krig

Gennemgået kernestofområder: imperialisme, afkolonisering og ideologiernes kamp.
De store linjer i Den kolde krig samt afkolonisering er kort gennemgået, med særligt fokus på optakten til den kolde krig.
Der er blevet arbejdet med vietnamkrigens hændelsesforløb fra USAs involvering efter 2. verdenskrig og til dens afslutning i 1970´erne med perspektiveringer til konsekvenser for Vietnams udvikling efterfølgende.
Vi har haft tematiske nedslag i "Amerikansk Vietnampolitik", "Amerikansk modstandskamp", "Amerikanske soldater i Vietnam" samt historiebrug og erindringsbearbejdning ifm. hollywood filmatiseringer af Vietnamkrigen.
Afslutningen på den kolde krig, med Solidaritet i Polen og fløjsrevolutionen samt betydningen af Gorbatjovs nye tanker om Glosnost og Perestojka berøres og Berlinmurens fald igen er i fokus.
Eleverne trænes gennem hele forløbet i fagbegreber og eksamenstræning i form af skriftlige øvelser.

ALT MATERIALET ER I KOMPENDIET VEDHÆFTET 1 MODUL

FREMSTILLINGER
Barner: optakten til den kolde krig, 2011 s. 17-23
P. Frederiksen - Ideologiernes kamp s. 167-177, s. 179-186.191-195
P. Frederiks – fra drage til tiger s. 94-97, 100-101, 103-105                                                                                                              
”Aldrig mere Vietnam” N. Bjerre-Poulsen s. 160-167
Jensen og Frederiksen. Films about the Vietnam War. S. 155-159.pdf
Torben P. andersen, Afkolonisering: 170-171, 184-186

KILDER:
- Truman-doktrinen 1947   
- Domino-teorien 1954
- Johnson om USA's  involvering i Vietnam, 1965
- Tonkinbugtresolutionen

Amerikanske soldater i Vietnam:
Daniel Baileys 1966
Joseph E Sintori 1968
Calles beretning om My lai
Statistikke om Amerikanske soldater i Vietnam

Rusland føler sig forrådt af NATO efter Den Kolde Krig Information 13.1.2022.pdf
Verden set med Vladimir Putins øjne (Politiken, 2022).docx
Russisk forfatter_ Mit fædreland omskriver historien om Sovjet (Altinget, 12. januar 2019).docx

Ekstra Materiale:
Youtube "The Cold War - oversimplified 1 og 2"
Der vises uddrag af:
Green Berets, Full Metal Jacket, We were Soldiers og First blood.
Film: Platoon , Oliver stone (1986),
Mindesmærke i Washington DC
My Lai - historien der rystede verden. 10 min. af Vietnamkrigen episode 8 Tid: 30:00               


Temaer:
Amerikansk vietnampolitik                                                                                              
Amerikansk modstandskamp                                                                                              
De amerikanske soldater i Vietnam        
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Grønland - en dansk koloni

Grønlands historie: Vi starter med Grønlands historie før 1850 og Hans Egedes indtog og kolonisering af Grønland. Dernæst hvordan det danske kolonistyre fungerer i Grønland og hvordan KGH holder grønlænderne i en bobbel uden nævneværdig kontakt til omverdenen ofr at beskytte den danske handel. Vi springer til Grønland under 2. verdenskrig hvor grønlænderne forhold til omverdenen ændredes og hvordan de gerne vil have ændringerne i deres samfund efter 2. verdenskrig. Vi læser G50 og hvorfor FN også gerne vil have at Grønlands kolonistatus ændres. Det bliver en lidt anderledes afkoloniseringsproces end i andre af verdens kolonier, disse sammenlignes der også kort med.  
Vi har dernæst fokus på daniseringsprocessen og de konsekvenser og møgsager der kommer ud af denne:
Vi har beskæftiget os med: Thulesagen, De 22 grønlandske børn, Spiralkampagnen og lukningen af minen i Qullissat.
Dernæst har vi fokuseret på den gradvise løsrivningsproces for grønlænderne og hvilke muligheder og udfordringer de har ved fuld selvstændighed. Vi har også snakket en del om valget i marts og Trumps ønske om at overtage Grønland.

Vi har både beskæftiget os med historiebrug og erindringshistorie i forbindelse med Qullissat og overmalingen af Hans Egede af flere omgange. Deuden har vi beskæftiget os med fremmedbilleder.

FOKUSPUNKTER:  
Hvordan foregik koloniseringen af Grønland og hvilket samfund møder Hans Egede?
Hvilken sammenhæng er der mellem naturgrundlaget og det grønlandske samfund?
Hvad er Rigsfællesskabets udsigter og er det et rigsfællesskab?
Hvilke konsekvenser har den danske kolonisering af Grønland haft for Grønlænderne?  Hvilke muligheder og udfordringer står Grønland over for i dag? Og hvilken rolle spiller Danmark heri også på sigt?
ALT MATERIALET ER I KOMPENDIET I LECTIO

FREMSTILLINGER:
Augustesen og Hermansen: Det moderne Grønland, Frydenlund 2010 side 8-15, 26-33
Rostgaard og Schou: kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal 2010 s. 27-38, 50-51, 54-55
undskyld: Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid: 86-90, 93-95

KILDER:
Danmarks statistik, statistisk årbog 2017: Færøerne og Grønland
uddrag af folketingets forhandlinger, 1950: Regeringens udspil til G50
En revolution af det Grønlandske folk: Nytårstanker af seminarielærer Augu Lynge, 1950
uddrag af: vi er ikke længere en koloni: interview med grønlandske gymnasieelever, Gymnasieskolen nr 17, 2006
Tekstuddrag fra: Helene Thiesen: For flid og god opførsel. Forlaget Milik fra ebogen til "undskyld"
Tekst af SUME: ”Qullissat” Af: ”SUME 1973-76”. Tekst Malik Høegh, oversat af Ib Michael.
Artikel i den grønlandske avis Sermitsiaq fra 2012. Om mindehøjtideligheden i Qulisssat 2012 – 40 år efter at kulminebyen blev lukket.
uddrag fra et forslag fremført af politikeren Aqqaluk Lynge (IA) i Landstinget 21. marts 2003: om en undskyldning for lukningen af Qullissat.
pressemeddelse: Undskyldning til de 22 grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 1951 08.12.2020 Mette Frederiksen I (2019-2022)
Debatindlæg af Bjørn Bøgh Eld (Historiker og gymnasielærer) på politiken.dk, d. 21. februar 2025.
Augu lynge og ukiut 300
Kronik: Grønlandsvej fra drøm til virkelighed, Minik Rosingpolitikken 24.1 2014
For mig handler det ikke om et opgør med danskerne, information 07.072020
spiralkampagnen: https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne DR


Andet:
uddrag fra historien om Grønland og Danmark - et lukket land (4 små klip)
Dokumentar: De 22 Grønlandske børn
Dokumentar: hvorfor vil Grønlændernes løsrive sig fra Danmark https://www.youtube.com/watch?v=4jMJRkarzyM
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 kronologiforløb (opgives ikke)

Stoffet fra det samlede 3-årige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud og kontinuitet i den historiske udvikling. Formålet med dette forløb er at give eleverne mulighed for at samle alle de emner, der er arbejdet med i det 3-årige forløb og sætte dem i en kronologisk sammenhæng. Eleverne vil på dette tidspunkt være i stand til kvalificeret at opbygge en kronologisk tidsfornemmelse og forholde sig til brud og kontinuitet i historien


Det nye forløb er fokuseret mod den relative kronologi: dvs. at I skal have et ”langelinje”- overblik, kunne placere perioder i forhold til hinanden og forstå sammenhænge i den historiske udvikling. F.eks. vide at renæssancen kommer efter middelalderen, middelalderen efter antikken osv. og vide at oplysningstidens tanker er med til at skabe grobund for den franske revolution, at uenigheder efter 2. Verdenskrig er igangsættende for Den Kolde Krig osv. Man skal således kunne trække nogle linjer gennem perioden/ perioderne (kontinuitet), men også fokusere hvad der betingede eller ændrede periodernes udvikling (brud). Det er sådan man skal forstå bekendtgørelsens sætning om at ”forholde sig til brud og kontinuitet i historien”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer