Holdet 2022 22 HI/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lise Knoth Loftager
Hold 2022 22 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens samfund
Titel 2 Dansk og europæisk middelalder
Titel 3 Da verden blev større
Titel 4 Oplysning og demokratisering
Titel 5 Da Danmark blev moderne
Titel 6 Imperialisme og første verdenskrig
Titel 7 ideologiernes kamp 1
Titel 8 Ideologiernes kamp 2
Titel 9 Israel-Palæstina konflikten
Titel 10 Velfærdsstatens udvikling
Titel 11 Opsamlingsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens samfund

Med afsæt i en kort introduktion til det antikke athenske demokrati og centrale træk ved det antikke Grækenland, undersøger og diskuterer vi Romerrigets udvikling og sammenbrud, herunder overgangen fra republik til kejserrige. I forløbet introduceres kildekritiske begreber, forskellige typer af årsagsforklaringer samt det at undersøge historiebrug.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dansk og europæisk middelalder

Forløbets formål er at give eleverne indblik i det europæiske middelaldersamfunds væsentligste forhold med særlig vægt på den kristne kirkes magtposition, korstogene og mødet med andre kulturer. I den sammenhæng behandles ligeledes den arabiske militære og kulturelle ekspansion, ligesom korstogenes betydning på kortere og længere sigt diskuteres. Afslutningsvis forholder vi os dels til synet på middelalderen, dels til overgangen mellem vikingetid og middelalder i Danmark. I den forbindelse undersøger vi ligeledes Danmarks tilblivelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Da verden blev større

- renæssance og kolonisering
Forløbet undersøger og diskuterer de centrale træk ved renæssancen, reformationen samt de store opdagelser og den efterfølgende europæiske ekspansion. Der er således både fokus på, at verdenen bliver fysisk større for europæerne, men også større i overført forstand, idet vi undersøger nybrud i tanker og  kunst samt mødet med nye kulturer. Her er fokus på synet på de fremmede, ligesom vi undersøger eksempler på, hvordan vi i Danmark i dag forholder os til vores kolonifortid.
Forløbet har desuden til formål at træne anvendelsen af kildekritiske begreber på forskelligartet kildemateriale.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Oplysning og demokratisering

Forløbet skal give indsigt i de store samfundsforandringer, der finder sted i 1700- og 1800-tallet. I forsøget på at forklare, hvordan og hvorfor vi bevæger os fra enevælde til demokrati, sættes fokus på oplysningstidens naturvidenskabelige og politiske tænkning, der danner grundlag for de store borgerlige revolutioner. Afslutningsvis  undersøges den industrielle revolution. Perioden perspektiveres diakron bl.a. til Antikken.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Da Danmark blev moderne

Forløbet har til formål at skabe overblik over udviklingen af det moderne Danmark i det 19. århundrede og de fundamentale ændringer, landet gennemgår fra at være et enevældigt standsopdelt landbrugssamfund til at være et demokrati med begyndende industrialisering og nye klasseskel. Forløbet bygger videre på elevernes DHO om national identitet i 1800-tallet, og vi har både fokus på udviklingen af levekår og den kulturelle og politiske udvikling blandt borgere og bønder samt hos den voksende arbejderklasse i byerne. Afslutningsvis forholder vi os til kønsroller og ligestilling (mangel på samme) i perioden og besøger museet KØN og den gamle by i samarbejde med dansk og samfundsfag - hvor der trækkes perspektiver fra 1800-tallet og frem til i dag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Imperialisme og første verdenskrig


Vi undersøger og diskuterer baggrunden for imperialismen og stormagternes kolonikapløb samt konsekvenserne heraf, herunder 1. verdenskrig hvis årsager og konsekvenser diskuteres i slutningen af forløbet.
Undervejs undersøger vi imperiemagternes selvforståelse og metoder, ligesom vi forholder os til eftertidens historiebrug og forholden sig til fortiden som kolonimagt. Som optakt til forløbet har eleverne været til foredrag med Jørgen Stjerneklar om folkemordet i Rwanda. I den forbindelse har vi læst om folkemordet på folkedrab.dk, samt set uddrag af dokumentaren: https://www.dr.dk/drtv/se/i-magtens-korridorer_-folkemordet-i-rwanda_364131
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 ideologiernes kamp 1

Verden i krig og krise.
Formålet er at opnå forståelse for ideologiernes kamp i det 20. Århundrede, herunder hvordan og hvorfor totalitære bevægelser kunne opstå. Forløbet tager udgangspunkt i de overordnede træk ved baggrunden for og konsekvenserne af den russiske revolution samt Stalins opbygning af Sovjetunionen i Mellemkrigstiden samt ved den økonomiske krise i 1930'erne. Herefter fokuserer vi på Hitlers vej til magten, hans udvikling af et nazistisk styre, årsagerne til 2. verdenskrig og Holocaust.
Undervejs i forløbet samarbejder vi med dansk om at forstå kulturelle og politiske strømninger i Mellemkrigstidens Europa.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Ideologiernes kamp 2

Fra kold krig til ny verdensorden

I forløbet undersøger og diskuterer vi, hvorfor den kolde krig opstår i kølvandet på 2. verdenskrig, hvordan den udvikler sig, samt dens betydning for periodens krige og konflikter herunder Vietnamkrigen.Forløbet tager dog sit udgangspunkt i dokumentar om nutidens Ruslands dyrkelse af den nationale stolthed og selvforståelse som en stormagt, og hvordan landet forholder sig til sin fortid. Afslutningsvis diskuteres helt kort den kolde krigs afslutning samt de strukturer og konflikter, der karakteriserer det internationale samfund i dag – terrorisme, globalisering, menneskerettigheder og mangel på samme samt krigen i Ukraine.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Israel-Palæstina konflikten

Formålet er at opnå en forståelse for den igangværende krig og den fastlåste konflikt mellem Israel og Palæstinenserne/det palæstinensiske selvstyre. Vi starter ud med at se på de lange linjer i områdets historie og relatere disse til tidligere forløb. Med afsæt i 1. verdenskrig, mellemkrigstiden og afkoloniseringsprocessen efter 2. verdenskrig og konsekvenserne heraf for Palæstina følger vi udviklingen fra oprettelsen af Israel til aktuelle forsøg på at skabe fred. Der sættes fokus på konkrete begivenheder samt konfliktens parter, ligesom de internationale forhold inddrages som forklaringsfaktorer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Velfærdsstatens udvikling

Vi undersøger udviklingen af den danske velfærdsstat og diskuterer på baggrund heraf, hvorfor velfærdsstaten opstår, og hvorfor det netop bliver en universalistisk model. Fokus er socialdemokraterne som aktør, herunder Stauning og kanslergadeforliget, ligesom vi afslutningsvis ser på, hvordan Socialdemokratiet i dag bruger historien om velfærdsstaten i deres politiske kommunikation. Vi forholder os desuden til, om socialdebatten bl.a. hos socialdemokratiet har udviklet sig gennem de seneste årtier og perspektiver til det generelle syn på de fattige, da skønsprincippet var det dominerende. Undervejs forholder vi os desuden helt kort til kritiske stemmer og politiske og kulturelle strømninger i 1970'erne. Forløbet trækker tråde til klassens ekskursion i 2g. til KØN samt Den Gamle By med fokus på ligestilling, kønsroller og synet på Køn fra 1800-tallet og frem til i dag. Desuden har klassen besøgt Arbejdermuseet med fokus på udviklingen i 1950'erne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Opsamlingsforløb

Vi bruger de lange linjer i dansk udenrigspolitisk historie til at samle op på historiske perioder. Forløbet består især af en ekskursion til Kbh i samarbejde med dansk. Her besøger vi Arbejdermuseet med fokus på 1950'erne i en kold krigs kontekst samt Krigsmuseet, hvor eleverne bliver præsenteret for de lange linje i dansk krigshistorie og forsøger sig som krigsrapportere.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer