Silkeborg Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Silkeborg Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 22 HI/r - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Lise Knoth Loftager
Hold
2022 22 HI/r (
1r HI
,
2r HI
,
3r HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Antikkens samfund
Titel 2
Dansk og europæisk middelalder
Titel 3
Da verden blev større
Titel 4
Oplysning og demokratisering
Titel 5
Da Danmark blev moderne
Titel 6
Imperialisme og første verdenskrig
Titel 7
ideologiernes kamp 1
Titel 8
Ideologiernes kamp 2
Titel 9
Israel-Palæstina konflikten
Titel 10
Velfærdsstatens udvikling
Titel 11
Opsamlingsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Antikkens samfund
Med afsæt i en kort introduktion til det antikke athenske demokrati og centrale træk ved det antikke Grækenland, undersøger og diskuterer vi Romerrigets udvikling og sammenbrud, herunder overgangen fra republik til kejserrige. I forløbet introduceres kildekritiske begreber, forskellige typer af årsagsforklaringer samt det at undersøge historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Afsnittene "Antikkens samfund" og "Hellas" fra "Verdenshistorisk overblik"
Vores verdenshistorie, s. 30-34
Læs s. 36-38 samt s.45-46 fra Vores verdenshistorie (Spring kilde 2 og 3 over)
I skal læse s. 43-44,s. 47(spring kilde 7 over).
kilde 4: Perikles' gravtale, s.39
Vores verdenshistorie, s. 52-53, 57-59
Læs s. 60-64 i Vores verdenshistorie. Spring kilderne over.
s. 65-66 fra Vores verdenshistorie.
Polyp om Roms forfatning, ca 150 f.v.t., kilde 9, s. 59
Quitullius Cicero: Brev til broderen Marcus, 64 f.v.t. S. 34 i på sporet af Romerriget
s. 67-71 i Vores verdenshistorie (spring kilder over)
72-76, 78-80 fra Vores verdenshistorie (læses på klassen)
SLAVERNE - ER DE MENNESKER?, Senecas breve. Til Lucilius, bog V, brev 6 (i uddrag). 1. årh.e.Kr. (berømt forfatter, politiker mv.)
Varro: Om landbrugets slaver (s.74). Forfatter. Blandt hans værker er en håndbog i landbrug, der nok er blevet skrevet ca. 35 år før Kristi fødsel.
s. 81-84, Vores verdenshistorie.
Antikkens Rom #20: Rom lever videre overalt i nutiden
Middelalder og historiebrug.opgave.1r.docx
Supplerende stof:
"Nutidens demokrati kan lære meget af oldtidens Athen", 4.02.2016, Kristeligt Dagblad
Why did the Roman Empire fall?
Uddrag af Det romerske imperium, afsnit fra serien Antikkens samfund, dr.dk
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Dansk og europæisk middelalder
Forløbets formål er at give eleverne indblik i det europæiske middelaldersamfunds væsentligste forhold med særlig vægt på den kristne kirkes magtposition, korstogene og mødet med andre kulturer. I den sammenhæng behandles ligeledes den arabiske militære og kulturelle ekspansion, ligesom korstogenes betydning på kortere og længere sigt diskuteres. Afslutningsvis forholder vi os dels til synet på middelalderen, dels til overgangen mellem vikingetid og middelalder i Danmark. I den forbindelse undersøger vi ligeledes Danmarks tilblivelse
Indhold
Kernestof:
Læs s. 120-24. i Vores Verdenshistorie 1. Spring kilder over. Materialet er vedhæftet og I har også fået det udleveret.
Vores verdenshistorie, s. 125-27
Vores verdenshistorie, s. 129-134 minus kilder. Læsefokus: kirkens rolle i middelalderen
1000 års tro, afsnit 2, dr.dk
Jyske Lovs fortale.docx
opsamling. kirkens rolle i middelalderen.pptx
Om ridderidealer og ridderkultur fra bogen Overblik
Læs side s. 125-132 Fokus 1
Læs s. 132-35 i det vedhæftede materiale.
Dokumentaren Hellig krig, Korstog til Jerusalem
Pave Urbans tale i Clermont 27.11.1095.
Gesta Francorum om Jerusalems erobring 1099.
s. 136-139 fra afsnittet "Kristendom og islam - middelalderens kulturmøde" fra bogen "Fokus 1"
Læs s. 139-42 i Fokus 1, afsnittet Kristendom og islam, middelalderens kulturmøde.
s. 13-15,16-17 fra Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel
s. 29-34 Fra Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel (læs til To erindringseksplosioner...) Det er side 4-7 i kompendiet. (læses på klassen)
s.43-49 fra bogen Danmarkshistorie i et globalt perspektiv.
s.69-72 samt s.74 fra Overblik, Danmarkshistorie i korte træk (spring afsnittet "Kongedømmets udenrigspolitik" på s. 69 over)
Supplerende stof:
Uddrag af artiklen: Vi skal gøre mere for at hjælpe unge indvandrere i deres frihedskamp, Information, 27.11.2020
" Korstogene var en folkelig sag, Kristelige dagblad, Bente Claus, 20.10.2004.
https://www.youtube.com/watch?v=7TRVcnX8Vsw
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Da verden blev større
- renæssance og kolonisering
Forløbet undersøger og diskuterer de centrale træk ved renæssancen, reformationen samt de store opdagelser og den efterfølgende europæiske ekspansion. Der er således både fokus på, at verdenen bliver fysisk større for europæerne, men også større i overført forstand, idet vi undersøger nybrud i tanker og kunst samt mødet med nye kulturer. Her er fokus på synet på de fremmede, ligesom vi undersøger eksempler på, hvordan vi i Danmark i dag forholder os til vores kolonifortid.
Forløbet har desuden til formål at træne anvendelsen af kildekritiske begreber på forskelligartet kildemateriale.
Indhold
Kernestof:
s. 216-220 i vores verdenshistorie 1, Lars Frederiksen
s. 220 - 222, 224-227 i Vores Verdenshistorie. (spring kilderne over)
Mirandola: Menneskets værdighed, 1486 (kort uddrag)
S. 228-235 i Vores verdenshistorie.
kilde 48: Alberti om billedkunsten (citat)
kilde 49:Leonardo da Vinci om øjet (citat)
Vores verdenshistorie, s. 237-241. spring kilder over. Hvad er reformationen og hvad er årsagerne til reformationen?
Vores verdenshistorie, s. 242-246, spring kilder over og det er fint, I blot skimmelæser afsnittet om calvinister og reformationen i Danmark.
Læs s. 80-83 fra bogen Overblik, verdenshistorien i korte træk (vedhæftet som pdf). Læsefokus: Hvad er forudsætningerne for og motiverne bag opdagelserne?
s. 84-88 fra bogen "Overblik"
Columbus' brev til det spanske kongepar, 1493. (første side i kompendiet) - udleveret og vedhæftet her
Bernal Diaz: Var det ikke en drøm alt sammen
Uddrag af Bartolomeo de la Vegas beskrivelse af processen i Valladolid
s. 125-127 fra bogen "Grundbog til historie".
s. 117-123 fra Vores Danmarkshistorie (læses i lektionen)
Læs den vedhæftede artikel Slaveland Danmark, Anita Brask Rasmussen, Information, 15.12.2015 (uddrag)
s. 122-126 fra Vores Danmarkshistorie (læses i lektionen)
Paul Isert om et slavemarked på St.docx
Supplerende stof:
KRISTENDOMMEN OG ET HISTORISK HUKOMMELSESTAB, Brian McGuire, Kristeligt Dagblad, 29. maj, 2015(uddrag)
Vi skylder middelalderen meget, Information, 22.10.2008 (uddrag)
Luthers salmer skabte Nordens folkekirke.docx
Film og historisk metode. Sider fra Historie i levende billeder.pdf
Reformationen #4: Reformationen har slået dybe rødder i det danske samfund
https://www.information.dk/kultur/leder/2018/03/am-queen-mary-minde-vores-kolonihistorie
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Oplysning og demokratisering
Forløbet skal give indsigt i de store samfundsforandringer, der finder sted i 1700- og 1800-tallet. I forsøget på at forklare, hvordan og hvorfor vi bevæger os fra enevælde til demokrati, sættes fokus på oplysningstidens naturvidenskabelige og politiske tænkning, der danner grundlag for de store borgerlige revolutioner. Afslutningsvis undersøges den industrielle revolution. Perioden perspektiveres diakron bl.a. til Antikken.
Indhold
Kernestof:
Ulrik Grubb, m.fl.: Overblik, Gyldendal; sider: 102-104
oplysning og demokratisering. 2r intro til forløb.pptx
Om enevælde. fra Overblik.pdf
s. 41-52 fra Fokus 2, Fra Oplysningstid til Europæisk integration.
Læs s. 44-52 fra Fokus bogen, hvis I ikke nåede det i sidste lektion
John Locke: Om styreformen (kort uddrag)
D’Alembert om de sande videnskaber (kort uddrag)
Newtons principper (uddrag)
Struensee: Om pressefrihed, 1770
s. 205-210 fra bogen "Verden før 1914"
Læs de første to afsnit af uafhængighedserklæringen fra 1776(se vedhæftede link).
www.archives.gov
s. 205-210 i Verden før 1914
Læs s. 211- 216 øv.
Læs s. 216 -220 i Verden før 1917. Spring kilder over.
Cahiers des doléances, 1789
Forfatningen, 1791
s.221-225 i Verden før 1914.
s. 225-230 fra Verden før 1914
Læs s. 124-127 fra bogen "Overblik"
Supplerende stof:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-den-franske-revolution-og-danmark
Det antikke Athen gav os ikke demokratiet, Videnskab.dk, 26.12.2010
Fukuyama: Vesten er trådt ind i en helt ny politisk epoke. Og det er forfærdeligt, Information, 19.09.2016 (kort uddrag)
Vi har mistro til eksperter og foragter de intellektuelle, Politiken, 12.11.2016 (kort uddrag)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Da Danmark blev moderne
Forløbet har til formål at skabe overblik over udviklingen af det moderne Danmark i det 19. århundrede og de fundamentale ændringer, landet gennemgår fra at være et enevældigt standsopdelt landbrugssamfund til at være et demokrati med begyndende industrialisering og nye klasseskel. Forløbet bygger videre på elevernes DHO om national identitet i 1800-tallet, og vi har både fokus på udviklingen af levekår og den kulturelle og politiske udvikling blandt borgere og bønder samt hos den voksende arbejderklasse i byerne. Afslutningsvis forholder vi os til kønsroller og ligestilling (mangel på samme) i perioden og besøger museet KØN og den gamle by i samarbejde med dansk og samfundsfag - hvor der trækkes perspektiver fra 1800-tallet og frem til i dag.
Indhold
Kernestof:
Overblik, s. 69, afsnittet "Enevælden og oplysningstiden, s. 70-71, afsnittet " de store landboreformer", s.74-75, afsnittene "Oplysningstankerne i Danmark og Christian 7. og Struensee
s. 120-23 samt 129-32 fra bogen Danmark i verden. Fra afsnittet "Bønder og husmænd" til "tjenestepiger..."
Kühles Danmarkshistorie, s. 198-201, 223-226
Uddrag af Fattiggårdsreglementet For Øster Svenstrup Fattiggård, 1877
Kontrakt fra Strelluf andelsmælkeri
s. 123-126 i Danmark i verden. (fra Industrialiseringens konsekvenser til Det bedre borgerskab. Læsefokus: forskel i levevilkår.
De folkelige bevægelser" fra danmarkshistorien.dk
s. 126-29 samt s.132-35 fra Danmark i verden (læses i lektionen)
Afsnittet Kvinden bliver borger, s. 182-84 i Fra bogen Dannmark, fra Oldtid til nutid.
Elna Munch argumenter for kvindelig valgret i 1913 (afskrift af optagelse) I kan læse mere om hende her: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/elna-munch-1871-1945
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret-1871-1915
s. 133 - 136 i siderne fra Danmark i verden.
Christian Christensens erindring om sin barndom i 1887.
Træk af en tjenestepiges oplevelser, Marie Christensen, 1905
I skal læse s. 1-4 i det vedhæftede kompendium. Det er materiale fra folkedrab.dk. Vi bruger lektionen på at blive klogere på, hvordan FN definerer folkedrab samt baggrunden for folkedrabet i Rwanda i 1994.
Politiske partier og politisering. afsnit fra danmarkshistorien.dk
Historikere. Arbejderbevægelsen har formet Danmark, dr.dk, 7-10.2015
Jakob Homs Sønners Fabrik. En slaveanstalt”, SocialDemokraten, 18.9 1896.
Gimleprogrammet 6-8. juni 1876
Fra Danmarkshistorien.dk. Om sociallove.docx
Jens Vejmand, Jeppe Aakjær
Husmands vilkår omkring 1850
Supplerende stof:
Uddrag fra Historien om Danmark (DR), afsnit 8
artikeluddrag. Andelsbevægelsen fik demokratiet til at blomstre.docx
Artiklen ”Modstander af valgret til kvinder i 1904”
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Imperialisme og første verdenskrig
Vi undersøger og diskuterer baggrunden for imperialismen og stormagternes kolonikapløb samt konsekvenserne heraf, herunder 1. verdenskrig hvis årsager og konsekvenser diskuteres i slutningen af forløbet.
Undervejs undersøger vi imperiemagternes selvforståelse og metoder, ligesom vi forholder os til eftertidens historiebrug og forholden sig til fortiden som kolonimagt. Som optakt til forløbet har eleverne været til foredrag med Jørgen Stjerneklar om folkemordet i Rwanda. I den forbindelse har vi læst om folkemordet på
folkedrab.dk
, samt set uddrag af dokumentaren:
https://www.dr.dk/drtv/se/i-magtens-korridorer_-folkemordet-i-rwanda_364131
Indhold
Kernestof:
s. 170 -174 i det vedhæftede materiale fra Fokus 2, Fra oplysningstid til europæisk integration.
I i lektionen læses s. 174-181
Afsnittet "Kong Leopold og Fristaden Congo". Fra bogen Afrikas historie.
Cecil Rhodes konsession
Lobengula klage og Dronning Victorias svar
Dadabhai Naroroji: Fordelene ved det britiske styre af Indien (1871)
s. 172-179 fra Historie på tværs.
Uddrag af Grønlandskommissionens betænkning
Historie på tværs, a. 139, 158-59.
Identitetskort fra Rwanda
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/kolonihistoriske-aarsager
Manifest om tysk kolonisation" af Carl Peters, 1884.
s. 40 - 44 i siderne fra bogen "det 20. århundredes verdenshistorie".
Den tyske generalstabs vurdering af den storpolitiske situation den 29. juli 1914
afsnittet Krigens forløb fra s. 44-45 i siderne fra det 20. århundredes verdenshistorie.
Kort uddrag fra romanen Intet nyt fra vestfronten af Remarque.
s. 45-49 i siderne fra det 20. århundredes verdenshistorie.
Supplerende stof:
Dokumentar: Den hvide konge (DR)
"Debat: for 60 år siden var der menneskezoo i Belgien: Kunsten at afkolonisere et kolonimuseum, Politiken, 6.01.2019. (s. 8-10 i kompendiet)
Mayuko fortæller om Japans historie/historieundervisning i Japan. Og herefter runder vi imperialismens konsekvenser af ved at vende tilbage til Rwanda. I har lavet nogle seje podcasts! ... og som lektie skal I lytte til mindst 2 gruppers podcasts...m
Dokumentar. Til våben, dr
Kunne første Verdenskrig være undgået? Bent Blüdnikow, Berlingske.dk, 21.10.2013
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
ideologiernes kamp 1
Verden i krig og krise.
Formålet er at opnå forståelse for ideologiernes kamp i det 20. Århundrede, herunder hvordan og hvorfor totalitære bevægelser kunne opstå. Forløbet tager udgangspunkt i de overordnede træk ved baggrunden for og konsekvenserne af den russiske revolution samt Stalins opbygning af Sovjetunionen i Mellemkrigstiden samt ved den økonomiske krise i 1930'erne. Herefter fokuserer vi på Hitlers vej til magten, hans udvikling af et nazistisk styre, årsagerne til 2. verdenskrig og Holocaust.
Undervejs i forløbet samarbejder vi med dansk om at forstå kulturelle og politiske strømninger i Mellemkrigstidens Europa.
Indhold
Kernestof:
Den historiske kontekst. Verden før og efter 1. verdenskrig.docx
Vores verdenshistorie, s. 16-17, 20-22, 24-28, 37-38
Læs s. 67-71 fra Det 20. århundredes verdenshistorie. Vi har fokus på nazismen, som én af de ideologier, der opstår efter Første Verdenskrig.
Hvordan opstod Hitlers jødehad?
Vores verdenshistorie s. 82-89 i det vedhæftede materiale. Spring s.84 og 87 samt alle andre kilder over.
Vores verdenshistorie s. 111-112.
intro til skriveøvelse. Nazisme.pptx
Kilder: Uddrag fra Mein Kampf (Hitler om racelæren), 1924, Uddrag fra børnebog, Bauer, Elvira (1936): Billedbog for store og små, Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære, 1935, En tysk skolepiges syn på jødernes, 1935, Vi ønsker slet ikke nogen
Overblik, s. 148-150, afsnittene "Mellemkrigstiden" og "Sovjetunionen".
I skal læse s. 108-110, 112 -113 i Vores verdenshistorie.
Vores verdenshistorie s.113 – 118, 123-126, 139-40, spring kilder over (arbejdet fra sidste lektion)
Afsnit
Læs s. 119 -123 i Vores Verdenshistorie, spring kilder over. Vi sætter fokus på Folkemord generelt og Holocaust specifikt. Overvej gerne hvad du kan huske om folkemordet i Rwanda.
Supplerende stof:
Da verden blev en anden, afsnittet "Samfundsudviklingen", s. 213(læs fra krigens spor) til 218(spring sidste afsnit over), s.221-223, s. 236-238
Da verden blev en anden, s. 190-193 øverst (kun de tre første linjer) : Kunst i opbrud
https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/anti-joedisk-propaganda-som-middel-til-magt
Kampen mellem demokrati og fædreland
Principper for god videnskab - skema for de tre hovedområder (1).docx
Krigen i Ukraine og anvendelsen af fortællinger om 2. verdenskrig
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Ideologiernes kamp 2
Fra kold krig til ny verdensorden
I forløbet undersøger og diskuterer vi, hvorfor den kolde krig opstår i kølvandet på 2. verdenskrig, hvordan den udvikler sig, samt dens betydning for periodens krige og konflikter herunder Vietnamkrigen.Forløbet tager dog sit udgangspunkt i dokumentar om nutidens Ruslands dyrkelse af den nationale stolthed og selvforståelse som en stormagt, og hvordan landet forholder sig til sin fortid. Afslutningsvis diskuteres helt kort den kolde krigs afslutning samt de strukturer og konflikter, der karakteriserer det internationale samfund i dag – terrorisme, globalisering, menneskerettigheder og mangel på samme samt krigen i Ukraine.
Indhold
Kernestof:
Årsager til den kolde krig. Det 20.århundredes verdenshistorie 5.udg.s. 86-98, .pdf
Horisont: Kampen om Ruslands historie, dr.dk. 2016
Det 20. århundredes verdenshistorie, s. 86-96.
Trumandoktrinen, 1947
Kort uddrag af den sovjetiske udenrigsministers tale ved FNs generalforsamling, 1947
s. 160-65 i Ideologiernes kamp. Spring Kennedys tale over (s. 63-64)
Uddrag fra henholdsvis Vesttysk – og østtysk historiebog om Berlinmuren
Uddrag fra SEDs skolepolitik, 1952 (I Vores verdenshistorie s. 216)
Det 20. århundredes verdenshistorie, s.139 (til Frankrigs kolonikrig...),s. 104-05; læs fra 8. linje: Borgerkrigen varede over 20 år... til Koreakrigen 1950-53, s. 147-148
afsnit om borgerrettighedsbevægelsen fra Vores Verdenshistorie 3.docx
s. 253, 256-261 fra Fokus 2
Uddrag fra Martin Luther Kings tale i Riverside Church, 4.april, 1967
Tonkinbugtresolutionen, 1964
Studenter mod krigen i Vietnam, tekst uddelt af studenterforening ved en krigsdemonstration i Californien, 1968”
I skal læse s. 253, 256-261 fra det vedhæftede materiale.Vi skal diskutere, hvordan man kan forklare afslutningen på den kolde krig.
Læs s. 261 – 262 fra Fokus. læs desuden det vedhæftede citat af Gorbatjov
Gorbatjov om Sovjetunionens økonomiske situation 1987.docx
s. 263-269 i siderne fra Fokus 2 .
Afsnit om globalisering fra Global politik, i-bog. .docx
Rusland føler sig forrådt af NATO efter Den Kolde Krig Information 13.1.2022.pdf
Supplerende stof:
Vietnam-krigen: Krigen, der ændrede Amerika, Michael Ulveman, JP, 30.04.2000
kold krig i dag. Rasmus Mariager.uddrag.docx
https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/forsker-putins-ideologiske-grundlag-tegner-ikke-godt-for-krigen-i-ukraine skimmelæs til afsnittet "Den yderste højrefløj"
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Israel-Palæstina konflikten
Formålet er at opnå en forståelse for den igangværende krig og den fastlåste konflikt mellem Israel og Palæstinenserne/det palæstinensiske selvstyre. Vi starter ud med at se på de lange linjer i områdets historie og relatere disse til tidligere forløb. Med afsæt i 1. verdenskrig, mellemkrigstiden og afkoloniseringsprocessen efter 2. verdenskrig og konsekvenserne heraf for Palæstina følger vi udviklingen fra oprettelsen af Israel til aktuelle forsøg på at skabe fred. Der sættes fokus på konkrete begivenheder samt konfliktens parter, ligesom de internationale forhold inddrages som forklaringsfaktorer.
Indhold
Kernestof:
s. 10-11, s. 21-23 i Israel, en stat i Mellemøsten.
Israel - en stat i Mellemøsten, s. 24-29. Vi har stadig fokus på 1. verdenskrig og den konsekvenser for området.
Mellemkrigstid og oprettelsen af staten Israel. Uddrag fra to bøger.pdf
Det nye Mellemøsten. s. 59-63 fra bogen Israel - en stat i Mellemøsten.pdf
s.50-53 fra Israel en stat i Mellemøsten
s.255 fra Grundbog til historie
Artiklen " En flygtning krydser sit spor"
Den arabiske Højkomités brev til FNs generalsekretær samt den israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem 1955
Læs s. 259-263 Om Suezkrisen og 1967-krigen
læs s. 263-265 øv. genlæs evt. s. 262.
Arafats tale til FN, 1974. I finder den på 3. sidste side i det lille kompendium (vedhæftet).
Grundbog til historie, s. 263-265
Læs s. 265-266, Fred mellem Israel og Ægypten 1979 samt s. 267-269, Krigen om Kuwait 1990-91 i siderne fra Grundbog til historie, samt oversigten om borgerkrigen i Libanon.
"Det 20. århundredes verdenshistorie" s. 210 - 213. Læs til Den anden intifada. Læsefokus: baggrunden for/årsagerne til fredsprocessen og Osloaftalen
Kort. Oslo-aftalen.pdf
Hamas kalder til globalt oprør: - Et udtryk for ekstrem desperation, mener forsker, 12. 10.2023, tv2.dk (uddrag)
Daniella Weiss har en plan for Gazastriben. Opskriften har hun fra årtiers erfaring med Vestbredden, Information, 26.12.2024 (uddrag)
Eksamenstræning.3r.docx
s. 82-86 i siderne fra Det moderne Mellemøsten. Læsefokus: årsager til at fredsprocessen er gået i stå
Supplerende stof:
Kort oversigt over borgerkrigen i Libanon. Fra bogen Israel.pdf
Avi Shlaim; Jeg anklager Israel, Information, 12. januar 2024 (uddrag
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Velfærdsstatens udvikling
Vi undersøger udviklingen af den danske velfærdsstat og diskuterer på baggrund heraf, hvorfor velfærdsstaten opstår, og hvorfor det netop bliver en universalistisk model. Fokus er socialdemokraterne som aktør, herunder Stauning og kanslergadeforliget, ligesom vi afslutningsvis ser på, hvordan Socialdemokratiet i dag bruger historien om velfærdsstaten i deres politiske kommunikation. Vi forholder os desuden til, om socialdebatten bl.a. hos socialdemokratiet har udviklet sig gennem de seneste årtier og perspektiver til det generelle syn på de fattige, da skønsprincippet var det dominerende. Undervejs forholder vi os desuden helt kort til kritiske stemmer og politiske og kulturelle strømninger i 1970'erne. Forløbet trækker tråde til klassens ekskursion i 2g. til KØN samt Den Gamle By med fokus på ligestilling, kønsroller og synet på Køn fra 1800-tallet og frem til i dag. Desuden har klassen besøgt Arbejdermuseet med fokus på udviklingen i 1950'erne.
Indhold
Kernestof:
Læs s. 197-201. Vi har fokus på socialreformerne i slutningen af 1800-tallet og årsagerne hertil
Læs s. 201-204 i siderne fra Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel. Vi samler op på årsagerne til socialreformerne i 1800-tallet og synet på fattigdom og bevæger også derefter ind i Mellemkrigstiden for at undersøge og diskutere kanslergadefo
Danmarkshistorien i et globalt perspektiv, Kühle, s. 267-69
Kanslergadeforliget 1933 – Danmarkshistorien | Lex
I skal læse Staunings tale op til Folketingsvalget november 1932.
Bertel Dahlgaards erindringer
Uddrag af folketingsdebat forud for kanslergadeforliget
Sangen Når jeg ser et rødt flag smælde
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kanslergadeforliget-fylder-75-aar
læs s. 204 - 209 i siderne fra Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. Vi har fokus på opbygningen af den universelle velfærdsstat
Hvorfor udvikler man netop i Skandinavien den universelle model? (artikel fra bogen Nationer og nationalisme)
Uddrag fra Fremtidens Danmark, 1945
Valgplakat
læs s.209 -215 i Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. Vi trækker de lange linjer i velfærdsstatens udvikling frem til i dag. Det er en lidt lang lektie, I behøver ikke have styr på detaljerne, vi arbejder med de overordnede linjer
Læs s. 215-218(til "Den national konservative...".). Vi samler op på de lange linjer i velfærdsstatens udvikling, på synet på de fattige og undersøger derefter grundfortællinger om velfærdsstaten.
Supplerende stof:
Uddrag af artikel fra Danmarkshistorien.dk om efterkrigstiden.
Socialdebat glider tilbage til fattiggården, Kristeligt Dagblad, 4.01.2014,
korte citater fra den politiske debat, bla..
Dragsted: Mette Frederiksens nye filosofi er et "absurd" brud med socialdemokratisk historie, Altinget.dk, 2.10.2023, Erik Holstein
Kronik: Fælles om Danmark, Mette Frederiksen m.fl. 29.08.2017 (uddrag)
Socialdemokratiet har ikke skabt Danmark, Kristian Jensen m.fl.Politiken, 3.10.2017 (uddrag)
Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten, uddrag fra artiklen ”Den vanskelige balance” (1960)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Opsamlingsforløb
Vi bruger de lange linjer i dansk udenrigspolitisk historie til at samle op på historiske perioder. Forløbet består især af en ekskursion til Kbh i samarbejde med dansk. Her besøger vi Arbejdermuseet med fokus på 1950'erne i en kold krigs kontekst samt Krigsmuseet, hvor eleverne bliver præsenteret for de lange linje i dansk krigshistorie og forsøger sig som krigsrapportere.
Indhold
Kernestof:
s. 329 til 347 i Fokus 2. Danmarks internationale placering.
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken.docx
Supplerende stof:
Mens Romerriget skrumpede i vest, levede dets viden og kultur videre i islam
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51914851845", "T": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51914851845", "H": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51914851845" }