Holdet 2022 22 HI/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Simon Bjerg Hellesøe Sørensen
Hold 2022 22 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalder og korstog
Titel 2 Revolution!
Titel 3 DHO Danmark i 1800-tallet
Titel 4 Romerriget: Republikkens fald
Titel 5 Det moderne Kina
Titel 6 Erindringen af vikingerne
Titel 7 Danmark i krig
Titel 8 Vietnamkrigen
Titel 9 Holocaust
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalder og korstog

Dette forløb handlede om den europæiske middelalder og korstogene. Hovedfokus var middelaldersamfundet og det første korstog. Først så vi på to forskellige historikeres synspunkter i forhold til korstogene: 1) At korstogene var en uprovokeret handling fra de kristnes side, og 2) at korstogene var en modoffensiv mod muslimsk ekspansion. Vi forholdt os derfor til, hvorfor historikere kan se forskelligt på den samme sag, og til deres politiske ståsted.
Dernæst skabte vi os et overblik over middelalderen og diskuterede, om det er rimeligt at betegne 1000 års historie som én periode (brud og kontinuitet). Vi arbejdede med middelalderens kendetegn: et landbrugssamfund præget af selvforsyning, en svag centralmagt, det feudale system, det tredelte samfund og den kristne katolske kirke. Efterfølgende arbejdede vi med magtkampen mellem kejsermagten og pavemagten, før vi så på pavens motiver for at indkalde til korstog. Vi læste kilder, der kunne give indsigt i, hvorfor korsfarerne drog afsted på korstog.
Vi har ligeledes arbejdet med kulturmødet mellem de kristne og muslimerne, der både var præget af kulturel udveksling og konflikt. Afslutningsvis så vi på Jerusalems erobring og diskuterede kildekritik samt, hvorfor erobringen udviklede sig til en massakre.
Vi arbejdede med følgende spørgsmål: Hvad kendetegnede middelaldersamfundet? Hvorfor eksisterede der en magtkamp mellem kejsermagten og pavemagten? Hvorfor indkaldte pave Urban II til korstogene? Hvorfor drog korsfarerne afsted på korstog til Jerusalem? Hvilke konsekvenser fik korstogene? Hvordan bruges korstogene i den aktuelle debat om flygtninge og indvandrere?

Fremstillingsmateriale:
Verden før 1914 af Carl-Johan Bryld (Systime, 2023), s. 69-71, 91-95, 97-100
Korstogene - Idé og virkelighed af , s. 15, 17-21
Fokus - kernestof i historie 1 Fra antikken til reformationen, s. 128-132
“Hellig krig De kristne krigere plyndrede sig frem” fra Historie (Illustreret Videnskab)
“En uløselig strid 622-1095” fra Historiens højdepunkter (Bonnier Publications International, 2012) s. 14-18
Hellig Krig (2) (DRKultur, 2013) se den på CFU
Retfærdig krig (Vores verdenshistorie 1, s. 81)
1000 år
"Med tro skal land bygges" fra serien "1000 års tro" (DR, 2016) 0:00-17:56.

Kildemateriale:
Statistik over befolkningsudviklingen fra 1000 til 1500 i England.
De tre stænder: Fransk illustration i en bog fra  1200-tallet (Wikipedia)
Eksempler på troskabseder fra Vores Verdenshistorie 1, s. 126
Kalif Omars pagt med de kristne fra: Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion (gyldendal)
Om de spanske kristnes begejstring for muslimsk kultur fra: Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion (gyldendal)
Johan de Joinvilles Ludvig den Hellige (omkring 1224-1317): En ridders korstogsforberedelse (ukendt årstal) Fra ”Hellig Krig af Johnny Thiedecke” (1999)
Anonym: Korstogene er Satans værk (1149) Fra: Hellig Krig af Johnny Thiedecke (1999), s. 103
Pave Urban d. 2.’s korsfarer tale (1095)
Fransk korsfarersang (o. 1145) Fra ”Korstogene – Idé og virkelighed” af Lars Peter Visti Hansen (2012)
Ukendt korsfarer Om Jerusalems erobring
Ibn-el-Athir om ‘Jerusalems fald’ (ukendt årstal)

Synspunktsmateriale
“Historiker: Korstogene blev begyndelsen til vestens aggressive adfærd” af historiker Brian Patrick McGuire (DR.dk, d. 31. Marts 2016)
“Vi står i gæld til korstogene” af Mikael Jalving (jp.dk, den 9. marts 2016)
“Forskere: De første korstog var del af en større konflikt” af Theis Schønning Johansen (Religion.dk., den 16. september 2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Revolution!

Forløbet startede med fokus på Danmarks udvikling i 1700-tallet – fra enevælden, der blev retfærdiggjort ud fra traditioner og religion, til det oplyste enevælde, som var inspireret af oplysningstidens tanker.
I forbindelse med oplysningstiden arbejdede vi med korte uddrag af oplysningsfilosoffernes tanker. Disse idéer lagde grunden for den franske revolution, som vi efterfølgende arbejdede med.
Først så vi på det franske enevælde og stændersamfundet, og i den forbindelse arbejdede vi med klagebreve fra befolkningen i forbindelse med stænderforsamlingen i 1789.
Vi undersøgte årsagerne til, at kong Ludvig d. 16. indkaldte til stænderforsamling, og så på, hvordan et forsøg på at løse statens økonomiske problemer udviklede sig til et opgør med det eksisterende stænder- og feudalsamfund. Derfor læste vi menneskerettighedserklæringen og koblede rettighederne til både oplysningstiden og vores egen tid.
Herefter undersøgte vi den franske revolutions udvikling fra 1789 til Rædselsherredømmet – en proces, hvor både ydre og indre fjender af revolutionen førte til paranoide forestillinger, udrensninger og forfølgelser. Vi analyserede derfor lederen af Rædselsherredømmet, Robespierre, og hans visioner og idealer for den nye republik.
Afslutningsvis kiggede vi på forklaringer på revolutionens udbrud og forløb – herunder, hvad der kendetegner en revolution. I den forbindelse arbejdede vi med centrale strukturelle forhold, der kunne forklare revolutionens udvikling, samt enkelte nøgleaktører som Ludvig d. 16. og Robespierre.
Fremstillingsmateriale
Historien om Danmark - Enevælde og oplysningstid (7:10) (DR, 2017)
Verdenshistorien (6) Revolution (DR2, 2012) 0:00-6:46 og 12:38-26:55 Find den på CFU under Mine materialer
Fremstillingsmateriale fra Gyldendal Historieportalen

Kildemateriale
Trykkefrihedsforordningen (1770)
Frederik den 3.s håndfæstning
Kongeloven (1665)
Thomas Hobbes: Leviathan (1651)
John Locke: Two Treatises of Government (1690)
Voltaire: Om religiøs tolerance (1761)
Jean Jacques Rousseau: Contrat Social, 1762            
Immanuel Kant: Hvad er oplysning (1784)
Charles de Secondat, baron de Montesquieu: Om Lovenes Ånd (1748)
Statsbudgettet Frankrig 1788
Tredjestand bærer de øvrige stænder, 1790 (Frankrig)
Kornpriserne i Frankrig fra 1755 til 1790
Valgbrev fra tredjestand i Longne, 1789
Valgbrev fra Paris, 1789
Stormen på kongeslot (1792)
Robespierre -Principperne for Revolutionsregeringen (1793)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO Danmark i 1800-tallet

Dette tværfaglige DHO-forløb tog direkte afsæt i forløbet om enevælde, oplysningstiden og den franske revolution.
I dette forløb har vi undersøge dansk national identitet, og hvorfor national identitet blev vigtig i 1800-tallet. Efter en  en kort introduktion til de perioder, vi inddeler historien og litteraturhistorien i, arbejdede vi i historie med overblik over de vigtigste udviklingstræk i perioden og analyse af samtidige kilder.
I dansk arbejdede vi med lyrikanalyse af periodens fædrelandssange med fokus på de værdier og nationale symboler, som hyldes i sangene. Herunder perspektiveres til nationalromantikken som litteraturhistorisk periode.
Opgaveformuleringen til DHO-en lød:
Redegør kort for centrale udviklingstræk i første halvdel af 1800-tallet i Danmark. Du må gerne, men behøver ikke, trække tråde til andre perioder.
Undersøg, hvordan national identitet kommer til udtryk i 1800-tallets Danmark. Du skal lave digtanalyse af to  fædrelandssange fra perioden. Du skal vælge mellem følgende fædrelandssange: ”Der er et yndigt land” (1819) af Adam Oehlenschläger, ”Danmarks trøst” (1820) af N.F.S. Grundtvig og ”Danmark, mit fædreland” (1850) af H.C. Andersen. Derudover skal du lave en historiefaglig analyse af en af de valgte fædrelandssange og yderligere en historisk kildeanalyse af en selvvalgt kilde.
Perspektiver til nationalromantikken og diskuter, hvorfor national identitet blev vigtigt i 1800-tallet.

Spørgsmål vi har arbejdet med: Hvad kendetegnede udviklingen fra slutningen af 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet i Danmark? Hvad kendetegnede den danske nationale identitet, der kom til udtryk i 1800-tallets Danmark? (herunder: Hvilke forskellige opfattelser af fædrelandet eksisterede der i starten af 1800-tallet?) Hvorfor national identitet blev vigtigt i 1800-tallet? Hvad kendetegnede den nationalliberale ideologi? Hvorfor brød treårskrigen ud? Hvilke aktører og strukturelle forhold blev afgørende for overgangen fra enevælde til folkestyre? Hvilken betydning har vores opfattelse af danskhed for vores samfund i dag?

Kildemateriale
HC Andersen: I Danmark er født (1848)
HC Andersen: I Danmark er født (1848) - Genfortolkning af Isam B (2007)
Dengang jeg drog af sted: Tekst: Peter Faber, 1848 Melodi: E. Horneman, 1848
Resolutionerne vedtaget på Casinomødet (1848)
Friisberg, Claus, (2011), Taler til tiden 100 danske taler 1835-1972, Danmark til Ejderen af Orla Lehmann 1842, Vestjysk kulturforlag
Grundtvig, N.F.S, (1820), Danmarks trøst
Oehlenschläger, Adam, (1819), Der er et yndigt land, Aarhus Universitet – Danmarkshistorien.dk
Johannes Ewald: Kong Kristian stod ved højen mast (1779)

Fremstillingsmateriale
Interaktive danmarkskort (danmarkshistorien.dk)
Miniforedrag - Den Franske Revolution og Danmark
Historien om Danmark (8:10): Grundloven, folket og magten (DR.dk/undervisning)
Larsen, Henrik Bonne & Thorkil Smitt, (2006), Danmarkshistorisk oversigt, Systime
Guldalderen #1: 1700-tallets handel gødede jorden for 1800-tallets kunstnere (Kongerækken, podcast, 2019)
Walter Boss, Arne Johansen og Søren Kofod: "Nationalisme, krig og demokrati" (Gyldendal Uddannelse, 1999), s. 7-9 & 31-32
Kristian Iversen: "Nationer og nationalisme" (Columbus, 2017). Begreberne: Nation, stat, nationalstat, multinational stat, nationalisme, patriotisme

Synspunktsmateriale
Petersen, Irene Berg, (2009), Danskhed er en moderne opfindelse, Videnskab.dk
Adriansen, Inge (2016): "Brug af sange i nationsopbygningen"
Ernst Gellener: Nationer og nationalstat (1983)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romerriget: Republikkens fald

Forløbet "Republikkens fald" tog sit udgangspunkt i refleksionen over, hvad der får politiske systemer til kollapse. Vi startede ud med at undersøge den demokratiske udvikling i verden med fokus på USA. Vi dannede os et overblik over republikkens institutioner. Vi undersøgte Roms vej til stormagt i Middelhavet, og de konsekvenser denne ekspansion fik for republikkens kollaps.
I arbejdet med optakten til republikkens fald arbejdede med henholdsvis strukturelle og aktørbaserede forklaringer. I forhold til strukturelle årsagsforklaringer var den overordnede forklaring på republikkens krise, at bystaten Rom blev til en stormagt, og herunder strukturelle forklaringer på dette. Vi arbejdede med aktørerne Tiberius Gracchus, Marius, Sulla, Crassus, Pompejus og Cæsar i første omgang, og deres betydning for republikkens fald. Republikkens fald blev dækket med fokus på kejser Augustus magtovertagelse og hans propaganda. Herunder påstanden om, at han havde bevaret og forsvaret republikken.
Afslutningsvis arbejdede vi med historiebrug i forhold til Romerriget og herunder en sammenligning mellem den demokratiske udvikling i USA og republikkens kollaps.
På tværs af forløbet har vi således arbejdet med historisk overblik over udviklingen, kildekritisk analyse, aktør og struktur diskussion om årsagerne til republikkens fald, historiebrug og fiktion i historiefaget.

Kildemateriale
- Diverse statistikker om den demokratiske udvikling i verden siden 1987
- “Polyb Om Romernes sejr mod Karthago under anden puniske krig” fra "Verdenshistorie 1" af Thorkil Smitt og Christian Vollmond (L&R, 2015)
- “Polyb om romernes statsforfatning” fra "Romerrigets historie" af Jesper Carlsen (Systime, 2015)
- "Hannibal og hans hær krydser alperne2 Stik fra 1800-tallet af Heinrich Leutemann (Tyskland)
- "Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus” fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af romerriget (Lindhardt & Ringhof), s. 34-37
- Augustus: “Mine bedrifter” (Res Gestæ) fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af romerriget (Lindhardt & Ringhof), s. 55-57
- Billedeksempler på historiebrug (Tatovering, Mussolinis nye bydel i Rom, Capitol Hill, Reenactment - romerske legionære, og Spies rejser reklame)

Fremstillingsmateriale
- Kristian Jepsen Steg: På sporet af romerriget, Lindhardt & Ringhof; sider: 12-17, 19-21, 29-33, 38-43 og 48-53.
- Carl-Johan Bryld- Verden før 1914: Den tidlige bystat.
- Brodermord og voldtægt - skabelsesmyter og #metoo banede vej for republikken (Kongerækken, 2018)
- From the Founding of Rome to the Downfall of the Empire (The map as history)
- Antikkens verden: Dydens republik (DRKultur, 2013)
- "The roman republic explained in 14 minutes" (youtube.com)
- Interview med Jesper Carlsen (Systime): Om kejserdømmet
- The great conspiracy against Julius Caesar (TED-ed, youtube)
- History vs. Augustus (TED-ed, youtube)
- “Romerrigets storhed (1) - Tiberius Gracchus” (DR2, 2006) - Find den på CFU

Synspunktsmateriale
- Historiker: Valget af Donald Trump indvarsler Vestens fald (Kristeligt Dagblad, 2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det moderne Kina

Forløbet om det moderne Kina har haft hovedfokus på det kommunistiske Kina fra 1949 og frem til i dag. Før vi nåede så langt arbejdede vi overordnede kendetegn ved kejserdynastierne, nemlig konfucianismen og det himmelske mandat. Vi arbejdede dernæst med overgangen fra republik til den kommunistiske folkerepublik. Her havde vi fokus på magtkampen mellem Guomindang og kommunistpartiet, og herunder den lange march. Vi har arbejdet med den kommunistiske ideologi, stat og økonomiske system (femårsplaner). Herefter arbejdede vi med Maos styre (Det store spring fremad og Kulturrevolutionen). Dernæst har vi set på reformerne under Deng Xiaoping og det økonomiske mirakel under hans lederskab, samt massakren på Den himmelske fredsplads og etbarnspolitikken. Vi har arbejdet med den autoritære udvikling under den nuværende leder Xi Jinping.

Kildemateriale
Gapminder Tools: Statistisk over udvikling i BNP per indbygger og gennemsnitlig levetid for verdens lande 1800-2021
Lin Zexus brev til dronning Victoria (1839)
Bokserprotokollen (1900)
Amerikansk satiretegning (1900): The Real trouble will come with the 'wake'
Uddrag af det kommunistiske manifest
Mao Zedong: Folkerepublikkens grundlæggelse (1954)
Propagandaplakat (1953) for den første femårsplan (med reference til den lange march)
De 23 forbud, (slået op i Beijing i 1966 under kulturrevolutionen)
Interview med Dai Xiaoai fortæller om kulturrevolutionen fra 1966.
Propagandaplakat for Mao, der hilser på rødgardister på Tiananmen-pladsen i Beijing (1973)
Vægplakat for Deng Xiaoping (1980'erne)
Statistik over den økonomiske udvikling i Kina fra 1960’erne til 2016 (BNP)
Deng Xiaoping: Om socialismens mål (1982)
Studenteroprørerne: Erklæring om sultestrejke (13. maj 1989)
Gapminder: Forventet levetid og BNP per indbygger 1800-2022 (Gapminder.org)
Statistikker om den økonomiske udvikling efter 1980 og frem til i dag
Kinas unge lægger sig fladt ned (uddrag) af Frederik Kelter i Zetland, 2022
Xi sætter sig tungt på historien. Nu er han på lige fod med Mao – og mere magtfuld end nogensinde før (Information, 2021)
Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne (DR.dk/nyheder, 2019)

Fremstillingsmateriale
Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie 1", s. 158-160
Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie 2" s. 214-221 (uddrag af siderne, bl.a. minus kilderne).
Peter Frederiksen: “Vores historie 3”, s. 234-250
Kongfuzismens indflydelse i Kina af Bent Nielsen (Information, 2009)
Crash Course World History - 2,000 Years of Chinese History! The Mandate of Heaven and Confucius (Crash Course World History, 2012, youtube.com)
How Xi Jinping Changed China And The Communist Party (youtube.com)
When Sparrows Fall: China's Great Famine (Asian Century CNA Insider, 2017, youtube)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Erindringen af vikingerne

Forløbet fokuserede på, hvad der kendetegnede vikingetidens Danmark og erindringen af vikingen i eftertiden. Vi har arbejdet med Danmarks overgang til kristendommen, og har forsøgt at forklarer denne overgang. Vi har i den forbindelse arbejdet med om, hvorvidt Kristendommen er udtryk for Danmarks tilblivelse som selvstændig stat eller resultatet af, at Danmark blev underlagt det Tysk-Romerske Kejserrige. I forhold til erindringen af vikingetiden har vi set på, hvorledes vikingetiden kan opfattes som en konstruktion, der har været brugt til skabe en dansk fælles identitet i 1800-tallet. I den sammenhæng har vi arbejdet med fremstillinger af vikingetiden. Vi har ligeledes set på erindringen i af vikingerne i TV-serien Vikings og erindringssteder.

Spørgsmål vi arbejdet med i forløbet: Hvad kendetegnede vikingetiden i Danmark? Hvorfor vælger Harald Blåtand at omvende danerne til kristne? Kan man tale om dansk stat i vikingetiden, og hvorfor er historikerne uenige? Hvordan har opfattelsen af vikingerne udviklet sig til det kollektive erindringsfællesskab vi har i dag? Hvilken rolle spiller vikingetiden for vores selvforståelse? I 1800-tallet og i dag? Hvornår blev Danmark samlet en stat? Hvornår eksisterede vikingetiden? Hvordan opstod denne periodisering og hvorfor? Hvilke kilder har vi til vikingetiden, og hvordan har det formet vores opfattelse af perioden? I forlængelse heraf hvordan skal man være kildekritisk overfor begrænsningerne af hvad man kan bruge disse kilder til? Hvordan kan man forholde sig kildekritisk til fremstillinger? Kan man tale om dansk stat i vikingetiden, og hvorfor er historikerne uenige? Hvilken rolle spiller erindringssteder for opretholdelsen af erindringsfællesskaber?

Kildemateriale
Vikings (2013) - Episode 1&2
Diverse billeder af vikinger i dag
Hjelm har alle dage været en god idé (Rådet for større trafiksikkerhed, 2021, youtube.com)
Ibn Fadlan, 921
Den store Jellingesten (o. 965)
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
H.C Andersens ”I Danmark er jeg født” (1850) - tredje strofe
Billeder fra Nationalmuseets udstilling om vikinger af Jim Lyngvild (2018)
"Harald Blåtands borg genrejses" Ekstrabladet 27. mar. 2019 af Signe Skov

Synspunktsmateriale
Anders S. Dobat og Niels Hybels Vurderinger af ringborgenes formål

Fremstillingsmateriale
What Vikings Gets Wrong About History (youtube.com, 2020)
Danmarkshistorien (3:10): Vikingetiden (DR, 2017)
5 ting du skal vide om: Vikingetiden (Videnskab.dk, 2018)
Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (1. udgave) af Kristian Iversen og Ulla Nedergaard Pedersen (Columbus, 2014), s. 28-53
Miniforedrag - Danmarks oprindelse (Danmarkshistorien.dk, 2011 - youtube.com)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Danmark i krig

Et forløb om Danmarks udenrigspolitiske historie fra 1864 til i dag med fokus på Danmarks krigsdeltagelse. Forløbet tog udgangspunkt i Danmarks internationale situation som småstat i 1864 og helt frem til i dag. Vi undersøgte, hvordan den danske udenrigspolitik har ændret sig i perioden, og diskuteret brud og kontinuitet i denne sammenhæng. I forlængelse heraf har vi arbejdet med forklaringer på disse skift i dansk udenrigspolitik. Vi har i forløbet bevæget os igennem det tyvende århundrede ideologiske kampe både i mellemkrigstiden og under den kolde krig, herunder medlemskabet af NATO og senere fodnotepolitikken..Vi har set på udenrigspolitikken i det nye århundrede og herunder kampen mod terror med fokus på den danske militære engagement i Afghanistan. Vi har ligeledes fulgt udviklingen op til krigen i Ukraine med en ny realisering af truslen fra Rusland.
Begreber: Polaritet (multipolaritet, bipolaritet og unipolaritet), geopolitik, passiv kontra aktivistisk udenrigspolitik, geopolitik, tilpasningspolitik, samarbejdspolitik, og aktivistisk samarbejdspolitik. Neutralitet og værdibaseret udenrigspolitik.
Problemstillinger: Hvad har kendetegnet Danmarks geopolitiske situation gennem det tyvende og enogtyvende århundrede? Hvordan har dansk udenrigspolitik ændret i denne periode? Hvorfor blev Danmark en krigsførende nation efter den kolde krig? Hvordan har Danmarks geopolitiske ændret sig efter Ruslands angreb på Ukraine?

Kildemateriale
Erik Scavenius' tiltrædelsestale som statsminister, 11. november 1942
Appel fra statsministeren: Sabotage-Handlinger kan faa skæbnesvangre Følger, 3. september 1942
Artikel 5 i Atlantpagten (1949)​
Uddrag fra Hans Hedtofts udtalelse i en radioudsendelse d. 30/1 1948
Uddrag fra Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse i 1949
Polsk angrebsplan, 1961
Per Hækkerup: Dansk Udenrigspolitik, 1965
Per Stig Møller: Regeringens bud på nye prioriteter i Danmarks udenrigspolitik, 2003
Anders Fogh Rasmussen tale på Søværnets Officerskole, d. 29. august 2003
Danske vælgere 1971-2022 - En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger, 2022. Figur 29: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på forsvaret, 1985-2022.

Fremstillingsmateriale
Turning Point: The Bomb And The Cold War 2024 ‧ Dokumentar, afsnit 9

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Vietnamkrigen

Dette forløb inddrage viden fra
I dette forløb arbejdede vi med Vietnamkrigen. Vi undersøgte baggrunden for Vietnamkrigen i forhold til den franske imperialisme og hvordan Frankrigs mislykkede forsøg på at fastholde deres koloniale kontrol over Indokina (Laos, Cambodia og Vietnam) afspejlede afkoloniseringen på verdensplan efter Anden Verdenskrig.
Dernæst dykkede vi ned i, hvad der kendetegnede den kolde krig, og årsagerne til denne. Denne viden anvendte vi sidenhen til at forstå den amerikanske deltagelse i Vietnamkrigen, nemlig frygten for, at kommunismen ville brede sig i Sydøstasien efter den kommunistiske magtovertagelse i Kina og Koreakrigen (domino-teorien). Dette skifte førte til en ny kurs i forhold til Vietnam, hvor amerikanerne først støttede Frankrig i Vietnam og sidenhen Sydvietnam, på trods af at de ikke var demokratiske og ikke overholdt Geneve-konferencens (1954) beslutning om en folkeafstemning om genforening. Tonkin-episoden blev brugt som en amerikansk undskyldning for øget militært engagement i Vietnam.
Vi undersøgte også FLN’s motiv for at bekæmpe styret i Sydvietnam og den amerikanske tilstedeværelse. Derefter så vi de amerikanske soldaters reaktioner på deltagelse i krigen (My Lai massakren). Videre så vi på erindringen af Vietnamkrigen i nutidens USA og i den forbindelse så vi filmen Platoon (1986).  Afslutningsvis diskuterede vi musikkens betydning for modstanden mod Vietnamkrigen.
Centrale problemstillinger: Hvad kendetegnede den franske imperialistiske politik i forhold til Vietnam / Fransk Indokina? Hvad var målet for forskellige aktører under Vietnamkrigen? Hvorfor gik amerikanerne ind i Vietnam konflikten? Hvordan påvirkede deltagelsen i Vietnamkrigen amerikanerne? Hvilken betydning har Vietnamkrigen haft for amerikansk selvforståelse og identitet siden krigen? Hvordan er erindringen af Vietnamkrigen blevet behandlet i populærkulturen?

Kildemateriale
Satiretegninger: Trouble with some of the pieces (USA, 1945), Step on It, Doc (1947, US), When the Time is Ripe': American cartoon by D.R. Fitzpatrick (1947), The Rival Buses (UK, 1947), og He’s Finally Getting the Hang of It (USA, 1949).
Præsident Truman: Tale i Kongressen (1947) fra “Verden efter 1914” (Systime, ibog)
Ambassadør Novikovs analyse af USA's udenrigspolitik (1946) fra “Verden efter 1914” (Systime, ibog)
Statistik - produktion og eksport af ris i Vietnam (1880-1936), Faktalink.
Statistik over amerikanske tropper i Vietnam og antal omkomne amerikanske soldater (statista.com)
Surveyundersøgelse: The Vietnam War and public opinion. Poll on americans attitudes towards the Vietnam War between May 66 - May 71
Surveyundersøgelse: Was sending troops to Vietnam a mistake, 1965-1973. Under 30 år, 31-49 år og 50+ år.
Interview med Peter Arnett: Mediernes magt under Vietnamkrigen (DR.dk/undervisning)
FNL’s 10-punkts program (1960)
Paul Meadlo om My Lai-massakren
Breve fra soldater: Daniel Baileys (1966) og Joseph Sintoni (1968)
Trods 50 års afstand til krigen dukker Vietnam-spøgelset endnu op i USA (Kristeligt Dagblad, 2023)
Protestsange: Creedence Clearwater Revival, “Fortunate Son”, Bob Dylan: “Blowin’ in the wind”, Marvin Gaye: “What’s Going On?” og  Country Joe MacDonald: “I Feel Like I’m Fixing To Die Rag”.
Filmen: Platoon (1986)

Fremstillingsmateriale
Ideologiernes kamp af Peter Frederiksen (Columbus, 2014), s. 167-177
Vietnam War from the North Vietnamese Perspective | Animated History (youtube, 2021)
The Influence Of Protest Songs On The U.S. Public: A Vietnam War Perspective (2014)
World War II: Crash Course European History #38 (Youtube)
Ideology of the Cold War: Capitalism vs Communism (youtube)
Handout om sovjetiseringen af Østeuropa
Handout - Den kolde krig – optakten
Handout - Stormagternes mål ved krigsafslutningen
Det 20 århundredes verdenshistorie (Systime, 2003), s. 90-92




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Holocaust

Dette forløb tog afsæt i fredsslutningen efter første verdenskrig. Vi arbejdede først med Versaillestraktaten og dernæst med erindringen af første verdenskrig, herunder den erindringspolitiske kamp i Tyskland mellem venstrefløjens pacifisme og højrefløjens revanchisme. Vi opstillede forskellige forklaringer på nazisternes magtovertagelse: revanchismen, frygten for kommunismen, den manglende demokratiske tradition, den økonomiske krise og massearbejdsløsheden efter krakket på Wall Street, samt den systematiske brug af vold i valgkampen, et polariseret samfund og et svagt demokratisk politisk system. Endelig arbejdede vi med Holocaust, hvor vi inddrog Stantons ti stadier som et analytisk redskab til at forstå udviklingen i folkedrabet. Vi dykkede også ned i gerningsmændenes motiver og reaktioner på deres deltagelse i folkedrabet. I den forbindelse så vi dokumentaren "Ordinary Men: The Forgotten Holocaust", og I fandt selv kilder til at undersøge dette emne. Afslutningsvis arbejdede vi med udviklingen af erindringen af nazismen og Holocaust i Tyskland efter krigen, med fokus på erindringspolitik.

Kildemateriale
Peace and future cannon fodder (1919)
Let's see you collect (1921)
C R W Nevinson: Paths of Glory 1917
Tabstal første verdenskrig
Tyske mindesmærker efter første verdenskrig
Karikaturtegning (1919, østrigsk avis Arbeiterzeitung)
Medlemmer af Nazistpartiet 1925-1933
Statistik over inflationen i Tyskland (1918-1924)
NSDAPs partiprogram (1920)
Adolf Hitler: Mein Kampf (1925-1926)
Arbejdsløshed i Tyskland 1925-1936
Valgresultater for udvalgte partier 1919-1933 til Rigsdagsvalgene
Interview: Derfor blev jeg nazist (1990’erne)
Bemyndigelsesloven (24. marts 1933)
Rigsborgerloven (1935)
Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære (1935)
Victor Klemperer (1881-1960): Indførelsen af "jødestjernen" (1947)
Tysk Børnebog (1936, Tyskland)
Kort over den anslåede jødiske befolkning. Fra: Mødereferatet fra Wannsee konferencen (1942)
Mindesmærke for Europas myrdede jøder
Tyskland kan stille 17 gamle kz-vagter for en dommer (Ritzau, 2021)

Fremstillingsmateriale
Vores Verdenshistorie 3 af Peter Frederiksen (Columbus, 2017), s. 74-76
1. verdenskrig - Niels Arne Sørensen (Danskernes akademi, DR, 2011) - Youtube
How did Hitler rise to power? Alex Gendler and Anthony Hazard (TED-Ed, 2016) - youtube
Gruppepres, lydighed og ideologi – hvordan almindelige mænd bliver gerningsmænd (Folkedrab.dk)
Flere slags gerningsmænd (Folkedrab.dk)
Hvordan kunne de gøre det? – moral og intention hos gerningsmænd under Holocaust (Folkedrab.dk)
Ordinary Men: The "Forgotten Holocaust" (Netflix, 2023)
Tysklands erindring af Holocaust (Folkedrab.dk)
Tyskernes selvforståelse vakler af Claus Agø Hansen (Information.dk, 2018)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer