Holdet 2022 22 HI/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Line Birck, Thomas Hüche Dragsbæk
Hold 2022 22 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Hellig krig
Titel 2 #2 Der dukker af disen
Titel 3 #3 Revolution
Titel 4 #4 Imperialisme
Titel 5 #5 Velfærdsstaten
Titel 6 #6 Atomtruslen
Titel 7 #7 Hitlers vej til magten
Titel 8 #8 Romerrigets undergang
Titel 9 Kronologiforløb og eksamensforb.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Hellig krig

I dette forløb arbejdede klassen med begrebet ”hellig krig” og årsagsforklaringer til sammenstødene mellem kristne og muslimske nationer i både historisk og moderne tid. Forløbet startede med et fokus på den historiske baggrund for den islamiske civilisation og for de kristne korstog mod Jerusalem og Islam. Målet var her at afklare, om datidens konflikter opstod af rent religiøse årsager, eller om der kunne opstilles mere nuancerede, ikke-religiøse årsagsforklaringer. Herefter undersøgte klassen hvorvidt Anders Breiviks terrorangreb i 2011, al-Qaedas angreb på USA i 2001, USA’s modsvar herpå, samt fremkomsten af Islamisk Stat og deres handlinger kan siges at udgøre ”hellige krige” i moderne tid, eller om disse ligesom korstogene kan årsagsforklares f.eks. politisk eller økonomisk. Afslutningsvist brugte klassen Samuel Huntingtons teori om ”civilisationernes sammenstød” fra 1993 til at diskutere de behandlede konflikter.

Forløbets omfang svarer til ca. 70 sider.

Fremstillingsmateriale
- “Breiviks historiemisbrug” fra Winnie Færch (2000): “Historie i brug - fra historieskabt til historieskabende”. Systime, s. 47-48.
- “Islam: Den første globale civilisation” fra Thorkil Smitt (2017): “Verdenshistorie 1. Fra klassisk til førmoderne tid”. Lindhardt og Ringhof, s. 66-68, 71-75, 77-80, 82-83, 85-86, 90-91.
- “Militant islamisme” fra Anne Okkels Olsen (2006): “USA’s nye verdensorden: Krigen mod Saddam Hussein, al-Qaida og Taleban”. Systime, s. 117-122.

Kildemateriale
- “Civilisationernes sammenstød” (1996) af Samuel Huntington. Fra Carl Johan Bryld (1997): “Kilder til den nye verden”. Systime, s. 222-225.
- “Declaration of Jihad Against Jews and Crusaders” (1998) af World Islamic Front. Fra Anne Okkels Olsen (2006): "USA’s nye verdensorden: Krigen mod Saddam Hussein, al-Qaida og Taleban". Systime, s. 241-243.
- “Den hellige krig” (2001) af Morten Mikkelsen. Bragt i Kristeligt Dagblad d. 1. november 2001.
- “Jerusalems erobring” af ukendt forfatter. Fra Peter Frederiksen (2013): "Grundbog til historie - verdenshistorien indtil 1750". Frydenlund, s. 146-148.
- “Jerusalems fald” af Ibn-el-Athir (ca. 1231). Fra Peter Frederiksen (2013): “Grundbog til historie - verdenshistorien indtil 1750”. Frydenlund, s. 148-151.
- “Kontrakt for en hellig kriger” af ukendt forfatter. Bragt i Information d. 15. november 2014.
- “Pave Urbans tale i Clermont” (1095) fra Thorkil Smitt (2017): “Verdenshistorie 1. Fra klassisk til førmoderne tid”. Lindhardt og Ringhof, s. 93-94.
- "The Capture of Jerusalem by Jacques de Molay in 1299" (1846) af Claudius Jacquand. Billedmateriale.
- “Victors hellige krig”. Sendt på TV2 i 2016.

Supplerende stof
- Udvalgte lyse og mørke citater fra Koranen og Biblen fra Jens Galschiøt (2013): “Fundamentalism”. Dette kunstværk var en del af kunst- og dialogprojektet "Abrahams børn". https://fundamentalism.dk/onewebmedia/materialer/Abrahamsb%C3%B8rn-koncept-brochure.pdf
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 Der dukker af disen

I dette forløb undersøgte klassen Danmarks politiske udvikling frem til demokratiets indførsel i 1849. Forløbets første halvdel fokuserede på Danmarks tidlige politiske historie med fokus på adelsvælde, håndfæstninger, statsomvæltningen og enevælden. Forløbets anden halvdel fokuserede på vejen frem mod demokratiet i 1800-tallet gennem et fokus på andelsbevægelsen og højskolebevægelsen som institutioner, der var med til at danne danskerne demokratisk. Klassen arbejdede desuden med udvalgte paragraffer fra Grundloven af 1849 mhp. at afklare disses betydning dengang såvel som nu. Forløbet fungerede desuden som en optakt til DHO’en, der fokuserede på dansk national identitet i 1800-tallet. Udvalgte materialer herfra optræder på materialelisten herunder og indgår således i eksamenspensum.

Forløbets omfang svarer til ca. 60 sider.

Fremstillingsmateriale
- “Andelsperioden” fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 135-140.
- “Det danske demokrati” fra Inge Adriansen (2007): “Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme”. Gyldendal, s. 114-118.
- “Grundtvigianisme og højskolebevægelse” fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 140-145.
- “Kampen om magten” fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 65-67.
- “Nationalisme, krig og demokrati” af Walter Boss (1999). Gyldendal Uddannelse, s. 7-9, 28-32. (DHO)
- “Statsomvæltning og enevælde” fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 85-90.

Kildemateriale
- “Andelsbevægelsens udvikling” (tabel) fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 137.
- ”Christian II’s håndfæstning” (1513) fra Carsten Elkjær Knudsen (1984): “Kampen om Danmark – Dansk politik på reformationstiden 1513-36”. Systime, s. 44ff.
- “Grundloven” (1849) fra danmarkshistorien.dk. Udvalgte paragraffer.
- “Den mængdemæssige udvikling af landbrugsproduktionen 1830-1914” (tabel) fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 135.
- “Der er et yndigt land” (1819) af Adam Oehlenschläger. (DHO)
- “Højskolelevernes procentvise fordeling ud fra forældrenes sociale baggrund” (tabel) fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 143.
- “I Danmark er jeg født” (1850) af H.C. Andersen. (DHO)
- “Kong Kristian stod ved højen mast” (1779) af Johannes Ewald. (DHO)
- “Kongeloven” (1665) fra Peter Frederiksen: “Grundbog til Danmarkshistorien” (2006). Systime, s. 116-117.
- “Kontrakt for Strelluf Andelsmejeri” (1883) fra “Vort Landbrug. Et Ugeblad for den danske Bonde” (1885), s. 58-60.
- “Kønsfordelingen blandt højskolelever 1874 og 1888” (tabel) fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 143.
- “Tale på Skamlingsbanken” (1844) af Laurids Skau. Fra https://dansketaler.dk/tale/skaus-tale-paa-skamlingsbanken. (DHO)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 #3 Revolution

I dette forløb satte klassen den franske revolution i relation til den revolution, man oplevede i Egypten i 2011 under det såkaldte "Arabiske Forår". Baggrunden for dette arbejde var en indledende undersøgelse af enevælden, oplysningstiden og den franske revolution. Forløbet afsluttedes med et mindre gruppeprojekt, hvor eleverne vha. kildemateriale skulle afgøre, i hvor høj grad Egyptens revolution i 2011 kan siges at være inspireret af den franske revolutions idéer og idealer, samt sammenligne forløbet og resultatet af både den franske og egyptiske revolution med henblik på at opstille ligheder og forskelle mellem disse.

Forløbets omfang svarer til ca. 60 sider.

Fremstillingsmateriale
- “Den franske enevælde” fra Carl-Johan Bryld (2006): “Verden før 1914 - i dansk perspektiv”. Systime, s. 411, 419.
- “Den franske revolution” fra Inge Adriansen (2007): “Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme”. Gyldendal, s.  61-71.
- “Det arabiske forår” fra Jens Nauntofte (2014): “Verden og den arabiske udfordring”. Systime, s. 12-15.
- “Oplysningstiden” fra Thorkil Smitt, (2014): “Verdenshistorie 2. Fra moderne til nyeste tid.” Lindhardt og Ringhof, s. 10-11, 14-15, 17-19.

Kildemateriale
- “Bossuet: Statsforhold” (1709) af Jacques-Bénigne Bossuet. Fra Johnny Thiedecke (2005): “Europa i opbrud 1453-1799”. Pantheon, s. 127-128.
- “Edmund Burke: Tanker om den franske revolution” (1790). Fra Inge Adriansen (2007): “Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme”. Gyldendal, s.  77-78.
- “En filosof forelæser om solsystemet med en lampe som solen” (1766) af Joseph Wright. Fra Thorkil Smitt, (2014): “Verdenshistorie 2. Fra moderne til nyeste tid.” Lindhardt og Ringhof, s. 17. Billedmateriale.
- “Marseillaisen” (1792) af Claude Joseph Rouget de Lisle. Fra Højskolesangbogen (1899). Dansk oversættelse af Harald Holm.
- “Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789” (1789) fra Torben Juncker (1975): “Den store revolution dag for dag - den franske revolution 1789-1794”. Gjellerup, s. 67-69.
- “Tale af Hosni Mubarak d. 11. februar 2011” (2011). Bragt af Reuters Africa d. 1. februar 2011.
- “The Square” (2013). Instrueret af Jehane Noujaim.
- “Thomas Hobbes: Leviathan” (1651). Fra Hans Fink (1983): “Social ulighed”. Systime, s. 117-122.
- “Titelblad fra Thomas Hobbes’ “Leviathan” (1651) af Abraham Bosse. Fra Wikimedia Commons. Billedmateriale.
- “Tredjestand bærer de øvrige stænder” (1789) af ukendt kunstner. Fra Wikimedia Commons. Billedmateriale.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 #4 Imperialisme

Indledningsvist arbejdede klassen med omstændighederne bag industrialiseringen. Herefter undersøgtes imperialismen og årsagsforklaringerne bag denne. Fokus var her især på Englands, Tysklands og Frankrigs roller i Afrika og Indien. Herudover undersøgte klassen det europæiske menneskesyn i mødet med afrikanerne og diskuterede og aktualiserede dette.

Forløbets omfang svarer til ca. 70 sider.

Fremstillingsmateriale
- “Afkoloniseringen” fra Thorkil Smitt (2014): “Verdenshistorie 2. Fra moderne til nyeste tid.” Lindhardt og Ringhof, s. 136, 138-144.
- “Coal, Steam, and The Industrial Revolution: Crash Course World History #32” (2012) fra YouTube-kanalen “CrashCourse”.
- “Imperialismen” fra Inge Adriansen (2007): “Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme". Gyldendal, s. 170-181.
- “Kapitalismen og den store industri” fra Torben Peter Andersen (2006): “Historiens kernestof”. Columbus, s. 111-115.

Kildemateriale
- ”Anatole France advarer mod imperialismen” (1904) af Anatole France. Fra Johan Bender (1994): “Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder”. Munksgaard, s. 52-53.
- “Carl Peters: Selskabet for tysk kolonisation” (1884) fra Carl Peters (1906): "Die Gründung von Deutsch-Ostafrika". Schwetschke, s. 43-45.
- “Cecil Rhodes om engelsk imperialisme” (1877) fra John E. Flint (1974): “Cecil Rhodes”. Little Brown & Company, s. 248-52.
- “Dadabhai Naoroji: Fordelene ved det britiske styre af Indien” (1871). Fra Inge Adriansen (2007): “Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme”. Gyldendal, s. 188-190.
- ”Demonstration ved Oxford College” (2020). Fotografi af Elly Godfroy / Alamy Stock Photo.
- “Den officielle eksportværdi for en række engelsk-producerede varer“ (tabel) fra Erik Jensen og Birger Kledal (1973): “Den industrielle revolution”. Gjellerup, s. 128.
- “Hergé om ‘Tintin i Congo’” (1975) af Hergé. Fra Numa Sadoul (1975): “Tintin et moi”. Casterman, s. 49-50. (0,5 normalside)
- “Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme” (1884) af Jules Ferry. Fra Inge Adriansen (2007): “Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme”. Gyldendal, s. 111-115.
- ”Koloniernes betydning for Frankrig” (tabel). Fra Henrik Skovgaard Nielsen (1974): “Imperialismen 1870-1914”. Gjellerup, s. 158. (0,5 normalside)
- “Lumumbas tale ved Congos uafhængighed” (1960) fra Lars Andersen (2006): “Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”. Gyldendal, s. 93-95.
- “Produktion og befolkning” (tabel) fra Torben Peter Andersen (2006): “Historiens kernestof”. Columbus, s. 112.
- “Tintin in the Congo” (1931) af Hergé. Fra Michael Turner et al. (1962). Casterman.
- ”Tysk tegning af mordet på to missionærer” (1902) af ukendt kunstner. Fra: Stenz, Georg Maria (1902): “In der Heimat des Konfuzius: Skizzen, Bilder und Erlebnisse aus Schantung”. Missionsdruckerei. (0,5 normalside)
- “Uddrag fra leksikonopslag om Afrika” (1893). Fra Chr. Blangstrup (red.) (ca. 1890): “Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon. En nordisk Encyklopædi. 1. Bind”. J. H. SchuItz, sidetal ukendt.
- ”Von Bülow om Tysklands plads i solen” (1897) af Bernhard von Bülow. Fra Henrik Wive Mortensen (2014): ”Verden - Det 20. og 21. århundrede”. Lindhardt og Ringhof, s. 29. (1,1 normalside)

Supplerende stof
- “Parkour chase”-scene fra “Casino Royale” (2006). Tidskode: 10.45-16.00. Instrueret af Martin Campbell.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 #5 Velfærdsstaten

I dette forløb undersøgte klassen den danske velfærdsstats historie og udvikling fra slutningen af 1800-tallet og frem til nutiden. Forløbet undersøgte bl.a. den samfundsdebat, der karakteriserede velfærdsstatens tidlige år, samt satte fokus på Kanslergadeforligets betydning for velfærdsstatens udvikling. Her introduceredes klassen desuden til erindringshistorie og fremstillede et erindringssted for Kanslergadeforliget i LEGO. Sidste store nedslag i den kronologiske gennemgang af velfærdsstatens historie var 1980’ernes økonomiske krisetider, hvor samfundsøkonomiens betydning for velfærdsstatens udformning og popularitet blev undersøgt. Undervejs i forløbet var klassen desuden på ekskursion til Aarhus, hvor de gik en såkaldt ”poverty walk” med hjemløse i samarbejde med foreningen Gadeliv. Fokus var på hjemløse i Danmark og hvilken rolle velfærdsstaten i dag spiller i at støtte hjemløse personer.

Forløbets omfang svarer til ca. 60 sider.

Fremstillingsmateriale
- “Velfærdsstatens tilblivelse” fra Kristian Iversen (2020): ”Danmarkshistorie – mellem erindring og glemsel”. Columbus, s. 196-215.

Kildemateriale
- ”Den lille pige med svovlstikkerne” (1845) af H.C. Andersen. Fra ”H.C. Andersens Eventyr”, bind II, s. 153. C. A. Reitzel, 1990.
- ”Det er samfundets skyld” (1994) af tv·2. Fra albummet “Verdens lykkeligste mand”.
- “Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden” (1908) af Jakob Knudsen. Fra Inge Adriansen et al. “Fokus - Kernestof i historie. Bind 2. Fra oplysningstid til europæisk integration”, s. 309. Gyldendal, 2016.
- ”Erhvervsfrekvens 1960-2000” (tabel) fra Danmarks Statistik: ”65 år i tal”, 2014.
- ”Forbruget af udvalgte varer og tjenesteydelser 1945-2000” (tabel). Fra Danmarks Statistik: ”50-års oversigten”, 2001.
- ”Indkomstoverførsler til privatpersoner” (tabel). Fra Danmarks Statistik: ”60 år i tal – Danmark siden 2. verdenskrig”, 2008.
- “K.K Steincke om sociallovgivningen” (1929). Fra Friisberg et al. (1992): “Kilder til det nye Danmark 1914-1992”. Munksgaard, s. 70-72.
- Mandatfordelingen ved nogle vigtige valg 1913 til 1984. Fra Friisberg et al. (1992): “Kilder til det nye Danmark 1914-1992”. Munksgaard, s. 19.
- ”Poul Schlüter om det personlige ansvar i velfærdssamfundet” (1983) af Poul Schlüter. Fra Poul Schlüter (1998): ”På talerstolen – Udvalgte taler og artikler”. Aschehoug, s. 150-152.
- ”Procentvis fordeling af personer i arbejdsstyrken fordelt efter erhverv 1950-1975” (tabel). Fra Svend Aage Hansen (1980): ”Dansk socialhistorie: Velfærdsstaten 1940-1978”. Gyldendal, s. 201.
- ”Realitytjek: Sæson 1 – Alex Vanopslagh møder kontanthjælpsmodtager” (2020). Publiceret af DR d. 12. marts 2020.
- ”Staunings arv” (2018) af Dan Jørgensen. Fra Kristian Iversen (2020): ”Danmarkshistorie – mellem erindring og glemsel”. Columbus, s. 229-231.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 #6 Atomtruslen

Forløbet tog udgangspunkt i drama-dokumentaren "The Man Who Saved The World" (2013), der illustrerer, hvor tæt verden kom på atomkrig den 26. september 1983, da en falsk alarm næsten fik Sovjetunionen til at affyre sine atommissiler. Formålet med forløbet var herefter at undersøge, hvordan verden var nået til dette kritiske punkt. I den forbindelse fokuserede klassen bl.a. på Truman-doktrinen, forværringen af forholdet mellem USA og USSR i perioden op til Cubakrisen i 1962, selve Cubakrisen samt afspændingspolitikkens udfordringer. Gennem hele forløbet var der et særligt fokus på atompolitik, herunder nedrustningsforsøg og atomaftaler.

Forløbets omfang svarer til ca. 70 sider.

Fremstillingsmateriale
- “Afspænding og krise” fra Kai Otto von Barner (2011): “Den kolde krig”. Systime, s. 52, 107-108, 110-111, 119-121, 124-128.
- “Cubakrisen: På afgrundens rand” fra Kai Otto von Barner (2011): “Den kolde krig”. Systime, s. 66-67, 77-83.
- “Den kolde krigs afslutning” fra Kai Otto von Barner (2011): “Den kolde krig”. Systime, s. 149-151.
- “Fronterne fryser fast” fra Kai Otto von Barner (2011): “Den kolde krig”. Systime, s. 31-33, 37, 52-53, 64-65, 67-69, 71.
- “Hvem vandt den kolde krig?” fra Kai Otto von Barner (2011): “Den kolde krig”. Systime, s. 163-166, 168-169.
- “Optakten til den kolde krig” fra Kai Otto von Barner (2011): “Den kolde krig”. Systime, s. 17-23.
- ”Tolkninger af årsagerne til den kolde krigs udbrud” fra John Mogensen et. al. ”Nyeste tid: Systime's periodeserie 1950-90'erne”. Systime, 1997. http://nyestetid.systime.dk/index.php?id=102

Kildemateriale
- “At redde verden, men tabe sig selv. Interview med instruktør Peter Anthony” (2016). Bragt i filmtidsskriftet 16:9 d. 14. april 2016.
- “Atomvrag” (1980) af Michael Strunge. Fra Kai Otto v. Barner: “Den kolde krig”. Systime, 2011, s. 128.
- ”Bruttonationalprodukt i øst og vest” (tabel) fra Carl-Johan Bryld. “Verden efter 1914 – i dansk perspektiv”. Systime 2022, p201.
- ”David Horowitz om ansvaret for Den Kolde Krig ”(1965) fra H. Berentzen (1980): ”Den kolde krigs oprindelse: Problemer og synspunkter”. Kongerslev, s. 71-72.
- “Hiroshima” (1986) af News. Fra albummet “News”.  
- ”Historiker bag ny koldkrigsbog: Man skal forske, som om man ikke kender resultatet af historien” (2020) af Ulrik Dahlin. Bragt i Information d. 28.04.2020.
- ”Karikaturtegning af Castro og Khrustsjov” (1962) fra Valtman, Edmund. “Valtman: The Editorial Cartoons of Edmund S. Valtman, 1961-1991”. Esto Inc, 1991, s. 17.
- “Sovjetisk erklæring 28. oktober 1962” (1962) fra Inger Bertelsen et al. “Kilder til belysning af Cubakrisen 1962”. Gyldendal, 1971, s. 77-79.
- ”Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig” (1964) fra H. Berentzen (1980): ”Den kolde krigs oprindelse: Problemer og synspunkter”. Kongerslev, s. 70.
- “Truman-doktrinen” (1947) fra Bryld og Haue, “Kilder til Den Nye Verden”, 1997, s. 18-21.
- “Udskrift af lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere 27/10 1962” (1962) fra Ernest R. May og Philip D. Zelikow: “The Kennedy Tapes. Inside the White House During the Cuban Missile Crisis”. Harvard, 1997, s. 571-572.
- ”Vyshinsky om Marshall-planen” (1947) fra Knud Ryg Olsen (2010): ”Grundbog til historie - fra kold krig til globalisering”. Systime.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 #7 Hitlers vej til magten

I dette forløb undersøgte klassen, hvilke omstændigheder der gjorde nazisternes magtovertagelse i 1933 mulig. Eleverne vurderede både idealistiske og materialistiske årsagsforklaringer med henblik på at nuancere den udbredte forestilling om, at Hitlers succes primært skyldtes en enkelt mands karisma og talegaver. Fokus var i stedet på økonomiske, politiske og sociale forhold i Tyskland efter Første Verdenskrig.

Dele af forløbet indgik i et tværfagligt samarbejde (SRP8) med biologi under emnet "Eugenik og CRISPR". Dele af forløbet havde derfor fokus på nazistisk racelære, herunder folkedrab.

Forløbets omfang svarer til ca. 60 sider.

Fremstillingsmateriale
- ”Det store sammenbrud (1914-45)” fra Ebbe Kühle. Globalhistorie – 500 års forandringer og dilemmaer. Gyldendal, 2015, s. 46-48.
- ”Føreren og folket” fra Peter Frederiksen (2020): ”Vores verdenshistorie 3”. Columbus, s. 74-86, 88-89.

Kildemateriale
- ”Antisemitisk børnebog” (1936) fra Carl-Johan Bryld (2024): “Verden efter 1914- i dansk perspektiv”. Systime, id=304.
- “Den tyske mark i forhold til US. Dollar 1914-1923” (tabel) fra Paul Holt (1976): “Tekster og tal til belysning af det 20. århundredes verdenshistorie”. Gads forlag, s. 93.
- ”For fanen vil vi dø” (1963) af Melita Maschmann. Fra Peter Frederiksen (1998): “Det tredie rige - fællesskab og forbrydelse”. Systime, s. 155-158.
- ”Forbud mod Tysklands socialdemokratiske parti” (1933). Fra Gerhardt Eriksen (1972): ”Problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940”. Gyldendal, s. 85-86.
- ”Historieundervisningens mål” (1937). Fra Peter Frederiksen (2020): ”Vores verdenshistorie 3”. Columbus, s. 89.
- ”Hitler om racernes betydning” (1925) af Adolf Hitler. Fra Peter Frederiksen (1998): “Det tredie rige - fællesskab og forbrydelse”. Systime, s. 137-140.
- ”Interview med Otto Kumm” (ca. 1990). Fra Peter Frederiksen (1998): “Det tredie rige - fællesskab og forbrydelse”. Systime, s. 144-146.
- ”Kort over Tyskland efter Versaillesfreden” (kort). Fra Peter Frederiksen (1998): “Det tredie rige - fællesskab og forbrydelse”. Systime, s. 19.
- ”Versaillestraktaten om Tysklands forhold” (1919). Fra Torben Peter Andersen (2017): “Historiske hovedlinjer: fra antikken til i dag”. Columbus.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 #8 Romerrigets undergang

I dette forløb undersøgte klassen de forskellige årsagsforklaringer bag Romerrigets fald med et særligt fokus på at udfordre og nuancere fortællingen om en udefrakommende barbarinvasion som eneste årsag til imperiets undergang. Klassen har desuden udforsket, hvordan fortællingen om Romerrigets undergang er blevet anvendt politisk i både fortid og nutid til at understøtte diverse agendaer.

Forløbets omfang svarer til ca. 60 sider.

Fremstillingsmateriale
- ”Den romerske republik (509 f.Kr. - 27 f.Kr.)” fra Peter Frederiksen: ”Vores verdenshistorie 1: De ældste tider”, s. 57-66. Columbus, 2019.
- ”Den sene kejsertid (212 e.Kr. – 476 e.Kr.)” fra Knud Helles: ”Romerriget – et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud”, s. 68-74. Columbus, 1987.
- ”Det romerske kejserdømme (27. f.Kr. - 476. e.Kr.) fra Peter Frederiksen: ”Vores verdenshistorie 1: De ældste tider”, s. 68-76. Columbus, 2019.
- ”Romerrigets undergang” fra Knud Helles: ”Romerriget – et magtsystems opståen, udvikling
og sammenbrud”, s. 82-84. Columbus, 1987.

Kildemateriale
- ”Roms fald og civilisationens afslutning” (2005) af Bryan Ward-Perkins. Fra Historieportalen.dk. Systime, c766.
- ”Det romerske riges forfald og undergang” (1781) af Edward Gibbon. Fra Edward Gibbon: “The History of the Decline and Fall of the Roman Empire: Volume III”, kapitel 38. Methuen & Co., 1897. Oversat til dansk af Thomas Hüche Dragsbæk.
- ”EU på sammenbruddets rand” (2015) af Göran Rosenberg. Bragt i Information d. 14. september 2015. Oversat til dansk af Thomas Hüche Dragsbæk.
- ”Indkomstulighed i det romerske imperium” (2011) af Tim De Chant. Bragt på Per Square Mile (persquaremile.com) d. 16. december 2011. Oversat til dansk af Thomas Hüche Dragsbæk.
- ”Josefus om den romerske hær” (ca. 75 e.Kr.) af Flavius Josefus. Fra ”The Jewish War, Volume II: Books III-IV”, s. 33. Harvard University Press, 1927. Oversat til dansk af Thomas Hüche Dragsbæk.
- ”Marcellinus om barbarinvasionerne” af Ammianus Marcellinus. Fra John C. Rolfe: ”Ammianus Marcellinus, with an English Translation”. Heinemann, 1935. Oversat til dansk af Thomas Hüche Dragsbæk.
- “Plinius den Yngre: Livet for en raffineret romersk gentleman” (ca. 97-102 e.Kr.) af Plinius den Yngre. Fra William Stearns Davis (red.): “Readings in Ancient History: Illustrative Extracts from the Sources. Vol. II: Rome and the West”. Allyn & Bacon, 1913. Oversat til dansk af Thomas Hüche Dragsbæk.
- ”Sidonius om Kong Theoderik II” (ca. 454 e.Kr.) af Sidonius Apollinaris. Fra ”The Letters of Sidonius: Volume II. Translated, with introduction and notes, by O.M. Dalton”, M.A. Clarendon Press, 1915. Oversat til dansk af Thomas Hüche Dragsbæk.
- “The Course of Empire – Destruction” (maleri) (1836) af Thomas Cole. Fra Wikimedia Commons.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kronologiforløb og eksamensforb.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer