Holdet 2022 22 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Buster Falk Kruchov
Hold 2022 22 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken - Romerriget
Titel 2 Renæssancen, opdagelser og kolonisering
Titel 3 Renæssance, opdagelser og kolonisering #2
Titel 4 Oplysningstiden og den franske revolution
Titel 5 Danmarks tilblivelse - vikingetiden og middelalder
Titel 6 industrialiseringen og arbejderbevægelsen i DK
Titel 7 Imperialismen
Titel 8 Indiens historie fra oldtid til i dag
Titel 9 Indiens historie 2. halvdel
Titel 10 Utopi og dystopi - ideologiernes kamp
Titel 11 Den kolde krig - hot and cold
Titel 12 Balkans historie - vejen mod Srebrenica

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken - Romerriget

Forløbet tager udgangspunkt i Romerriget. Det antikke Grækenland og oldtidens Egypten berøres overfladisk.
Fokus på Romerrigets opståen og grundlæggelse, den mytologiske og den mere faktuelle.
Inden for Romerriget lægges der især vægt på samfundets opbygning, herunder patron/klient forholdet og det politiske system i republikken, hvor de forskellige embedsmænds rolle undersøges, herunder hvilken klasse i samfundet disse kommer fra, patriceier og plebejer. Kongetiden og Kejsertiden berøres også, men ikke i dybden. Der var fokus på Romerrigets udvidelse af sine grænser og hvorfor det netop var Romerriget der blev til et middelhavsimperium. Herunder undersøger vi de puniske krige og forholdet til Karthago.
Menneskesynet berøres også og her er der især fokus på slaveriet og de forskellige meninger omkring dette. Her analyseres kilder af Varro, Seneca og Paulus.
Gladiatorernes rolle i samfundet analyseres og herunder hvem der blev gladiatorer, dette kobles til fortællingen om Spartacus og Spartacusopstanden undersøges her og kobles til det generelle syn på slaverne i Romerriget, Spartacusopstanden perspektiveres også til Spartacusforbundet i Tyskland i mellemkrigstiden og her analyseres valgplakater fra 1918.

Forløbet afsluttes med at analysere og diskutere årsagerne til Romerrigets fald, som sammenlignes med EU og flygtningekrisen.

Metodemæssigt er der i dette forløb fokus på kildekritik og historiebrug, samt historiesyn og historiske billedanalyse

På sporet af Romerriget: s. 13-17, 19-21, 29-37, 71-74, 84-86

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
forløb før år 500.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Renæssancen, opdagelser og kolonisering

I opstarten har vi fokus på Firenze og hvorfor det hele starter her i 1300-tallet. Rig på handel og korsfarernes gennemrejse. En genfødsel af de værdier man mente der var i antikken.

Medicifamilien som magtelite i hele Europa. Bankvirksomhed i hele Europa. Systemet bag med tjenester og gentjenester gør dem til den mest magtfulde familie i Europa.
Vi analyserer Machiavellis teori om at erobre og beholde magten, teorien bruges til at kigge på moderne diktatoriske ledere og hvilke ligheder der er.

Humanismen og deismen som noget nyt der kendetegner perioden arbejder vi også med.

Vi analyserer betydningen af navnet "Renæssance" og at den først bliver en navngiven periode senere med Jacob Burkhardt, men at de godt i datiden var klar over at deres periode var præget af noget andet end middelalderen.

Under opdagelserne har vi fokus på de videnskabsfolk og gennembrud der muliggjorde opdagelserne. Bl.a. Galilei, Da Vinci, Kepler, Kopernikus og Brahe. Det drejer sig bl.a. om at jorden er rund, solen er i centrum og ikke jorden (geocentrisk til heliocentrisk), størrelsen på jorden, som sandsynliggør en mulig jordomsejling. Dette kobles til erkendelsen om at tiden præges af nybrud, men også kirkens forsatte magtposition i samfundet.

Dernæst fokus på opdagelsesrejserne som blev muliggjort af de ovenstående nye opdagelser. Vi har fokus på Marco Polo, Vasco da Gama, Magellan og Christoffer Columbus. Det er primært Portugal og Spanien der havde fokus opdagelsesrejserne. Vi analyserer hvorfor det netop er disse lande og hvorfor på dette tidspunkt, herunder Mauerne   (muslimer) på den iberiske halvø og den katolske kirkes ønske om at udvide troen og indflydelsen. Det var især handel med Asien der var fokus på i starten, men pga. stigende skatter og usikkerhed på Silkevejen ledte man efter en anden vej til Asien. Det var det Columbus forsøgte, ville sejle vest og ramme Indien, så det ser vi også på.

Den økonomiske tankegang merkantilismen kigger vi på og analyserer datidens måde at drive handel på ud fra denne. Herunder analyserer vi den danske trekantshandel. Det der var vigtigst for kolonisterne var guld.

Aztekerriget og Hernan Cortez gennemgås, kilden omkring varslerne analyseres og dernæst kilderne omkring synet på de indfødte eksemplificeret med las Casas og de Sepulveda.

Fokus på aztekerriget, dets opståen og undergang efter mødet med spanierne (krige mod spanske conquistadorer og sygdomme).

Afslutningsvist ser vi på slavehandel generelt og specifikt på Danmark med forordningen mod negerhandel. Dernæst undersøges den moderne debat omkring undskyldning for Danmarks slavefortid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Oplysningstiden og den franske revolution

Forløbet starter ud med et fokus på oplysningstidens ideer og erkendelser og går dernæst over i at undersøge den franske revolutions udbrud, forløb og afslutning.

- Samfundsændringer (fra absolut enevælde til oplyst enevælde, kongen som samfundets førstetjener som ikke længere står over loven) er det grundlæggende udgangspunkt for forløbet.
- Vi ser også på oplysningstiden i Danmark, herunder Struensee og Christian den 7 , som berøres overfladisk.

- Gruppearbejde med udvalgte oplysningsfilosoffer (Voltaire, Rosseau, Kant, Montesquieu, Locke, Beccaria, Diderot, Wollenstonecraft), her undersøger eleverne selv filosofferne og præsenterer deres teorier og perspektiverer dem til i dag.

- Straffelovgivningen analyseres som eksempel på oplysningstiden, hvor middelalderlige straffe med mosaisk ret som forbillede (øje for øje) forlades og erstattes med forbedrende straffe efter perioden nye menneskesyn. Dette gøre ud fra Tyveriforordningen af 20. feb 1789 samt problemerne med melankolske mordere (Selvmordsmordere) og staffen for voldtægt før oplysningstiden, hvor sidste perspektiveres til den moderne lovgivning om samtykke.

Eftertiden syn på og tolkning af oplysningstiden analyseres gennem John Pedersen og Søren Krarup.

Årsager til den franske revolution er et bærende element i forløbet. Både socioøkonomiske og de intellektuelle landvindinger fra oplysningstiden (materialistiske og idealistiske) undersøges, herunder ses dokumentaren Filthy cities - Revolutionary Paris.

Samfundets opbygning (stændersamfundet) undersøges også med henblik på at finde frem til årsagerne til revolutionen, herunder cahiers de doléances, stænderforsamlingen, boldhuseden og menneskerettighedserklæringen.

Forløbet af revolutionen undersøges, med de forskellige regimer, dog primært fokus på terrorregimet med Robespierre i spidsen. Men også fokus på Napoleons magtovertagelse og monarkiets genindførsel i Frankrig, dog kun overfladisk.
Her ser vi også på Sans-culotterne og oprøret i Vendée, forfølgelserne af præsterne og overgangen til at tilbede fornuftens væsen i stedet for Gud.

Resultatet af revolutionen undersøges også, hvor der perspektiveres til Danmark og Grundlovens vedtagelse i 1849.

Historisk billedanalyse, som metode er blevet gennemgået og de har selv skulle analysere udvalgte karikaturtegninger af James Gillray.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Danmarks tilblivelse - vikingetiden og middelalder

Fokus på udviklingen af Danmark. Startende med overfladiske fokus på oldtidens indvandring til Danmark (sten-, bronze og jernalder) eleverne arbejder i mindre grupper med at undersøge sten-, bronze og jernalder og fremlægger for resten af klassen. Dernæst fokus på vikingetiden og over i middelalderen. Igennem hele forløbet er der fokus på hvorvidt Danmark kan kaldes en reel stat. Til dette anvendes Max Webers magtteori og magtfeltsteorien af Pierre Bourdieu. Vi undersøger om der kan have været et mere eller mindre samlet Danmark før Jellingedynastiet. Dernæst undersøger vi vikingernes togter (plyndring og handel), men også deres opdagelser og kolonisering og grundlæggelse af nye samfund og om det kan siges at Danmark er en reel stat. Herunder har vi fokus på Danelagen og hvordan der er en anderledes lovgivning i dette område.

Kildeanalysemæssigt var der her fokus på Ibn Fadlan ”om vikingernes (ar Rus) skikke” men også Alcuins brev til Æthelred. Under vikingetiden også fokus på historiebrug omkring vikingerne med DF's forslag omkring en vikingestrategi for Danmark samt Anders Breiviks brug af begrebet korstog.

Forløbet havde også fokus på middelalderen (Valdemartiden) i Danmark og hvilke forskelle og ligheder der var med vikingetiden og religionens betydning. Herunder statsdannelsen og grundlæggelsen af det egentlige Danmark, men også korstogene i nærområderne Nordtyskland og Baltikum.

Afslutningsvist havde vi fokus på hvordan vikingetiden bruges af Ukraine til at skabe et sammenhold internt i landet og eksternt til Skandinavien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 industrialiseringen og arbejderbevægelsen i DK

Fokus på industrialiseringens opståen i England, herunder både de materielle og idealistiske forklaringer, men også hvilke konsekvenser den havde i England, både for befolkningen med arbejderklassens opståen og modstanden mod maskinerne, men også på statsniveau hvor England bliver foregangsland for industrialiseringen og lægger fundamentet for imperialismen.
Konsekvenserne analyseres ud fra datidige Alexis de Tocquevilles beretning om Manchester og Birmingham. Derudover analyseres børnearbejdet ud fra Andrew Ures rapport samt kritikpunkter af denne fra James Kay, men også statistisk materiale omkring gennemsnitlig levealder i forskellige områder og forskellige sociale klasser.
Der vil også være fokus på de andre europæiske lande og deres industrialisering, herunder Tyskland som overtager magten som Europas mest industrialiserede land.

Vi har også fokus på genstandene fra industrialiseringen som erindringssteder og analyserer hvilken fortælling der formidles gennem disse genstande.

Derefter fokus på industrialiseringen Danmark, herunder det specielle med andelsbevægelserne og den demokratisering af økonomien som de skaber i forhold til andre industrialiserede lande. Lokalhistoriske har vi overfladisk fokus på Silkeborg og Drewsen, herunder hvordan papirindustrien og jernbanen skaber det moderne Silkeborg.

Hovedfokus er arbejderbevægelserne og kampen mellem arbejdsgiver og arbejdstager, herunder deres ”våben” lock out og strejke. Vi ser også på hvordan dette fokus på rettigheder muliggør indførelsen af Danmarks Grundlov. Vi ser her Historien om Danmark afsnit 8.

Efterfølgende har vi fokus på personerne bag arbejderbevægelsen Louis Pio, Paul Geleff og Harald Brix og deres personlige historie afsluttende med Louis Pios emigration til USA og dennes racistiske menneskesyn.

Der er også fokus på den politiske vinkel i arbejderbevægelsen med socialismens opståen gennem Karl Marx og Friedrich Engels manifest, udviklende sig til Internationale og den globale arbejderklasses organisering. Her analyserer vi den danske udgave af Internationale.

Afslutningsvist har vi fokus på den moderne industrialisering og Kinas rolle som ”fremstiller” men også den globale opvarmning og klimaændringer som allerede tidligt efter den begyndende industrialisering kan måles med moderne metoder såsom iskerneprøver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Imperialismen

Forløbet har i starten fokus på hvad der adskiller imperialismen fra kolonialismen. Dette sker ved at eleverne undersøger betydningen af teknologiske fremskridt (medicin så de ikke bliver syge af tropesygdommene, våben så de med få soldater kan vinde over lokale stammer, jernbanen så de kan sende tropper rundt i kolonien og telegrafen så de kan kommunikere hurtigere over længere afstande), nu kan underlægge sig kæmpe areal og styre dem. Så industrialiseringen muliggør på denne måde imperialismen. Men den nødvendiggør også imperialismen da der kræves råstoffer til industrien (metaller, gummi og bomuld), men også afsætningsmarkeder.

Dernæst undersøges menneskesynet som bliver den ideologiske base og retfærdiggørelse af imperialismen. Her er det racehygiejne og socialdarwinisme der er vigtigt. Social darwinismens brug af Charles Darwins teori om arternes oprindelse analyseres og hvordan den bruges til at forklare hvorfor de forskellige racer i verden har forskellige pladser i hierarkiet. Dermed ses den sorte race som underlegen da den minder om aber ifølge dem.
Racehygiejnen undersøges også, hvor den i stedet for at se på hvor vi kommer fra, i stedet ser på hvordan kan vi påvirker og optimere hvor vi er på vej hen som samfund. Racerne holdes adskilte og ikke må blandes. Perspektivering til nazisternes ideologi omkring den ariske race. Man var sikker på at det hvide race blev forurenet af den sorte.
Inden projektet går i gang ses der også på andre forklaringer på hvorfor vesten ville have et imperium: Herunder prestige over for de andre lande og strategisk for militært at stå stærk og have gode forudsætninger for fremtidige militære kampagner.

Forløbet overgår her til et projektforløb, hvor eleverne i mindre grupper skal undersøge deres tildelte land og efterfølgende fremlægge for resten af klassen.
Fokus er: hvordan starter deres imperialistiske historie, hvad kendetegner deres imperium (herunder styreform, geografiske udbredelse og syn på imperiets undersåtter) og hvordan slutter det hele (fredelig overgang eller militær konflikt, samt hvad er forholdet i dag). Alle grupper analyserer en vedlagt kilde.
Landene der arbejdes med er: Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Belgien.

Hele forløbet afsluttes med at vi spiller imperialismespillet hvor I skal erobre Afrika, samt en perspektivering til OL i Paris og moderne imperialisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Indiens historie 2. halvdel

Forløbet tager sit udgangspunkt i den historiografiske fremstilling af Indien, både fra inderne selv, men også resten af verden, især Storbritannien. Herunder de traditionelle: Orientalismen og kolonialismen, men også revisionisterne: Postkolonialisme/Postorientalisme.

Forløbet starter med at se overordnet på Indiens oldtid præget af buddisme og efterfølgende hinduisme, dette gøres da det er en væsentlig del af nutidens hindunationalistiske propaganda mod det muslimske mindretal.

Efterfølgende fokus på den muslimske indvandring fra nordvest, herunder Temur Lenk og Delhi sultanatet, men primært Mogulriget. Under mogulriget undersøges stormogulerne, men især Akbar og Aurengzeb, igen pga. hindunationalisternes brug af disse i nutiden.

Dernæst fokus på briternes kolonisering af Indien og deres syn på inderne. Herunder at de giver den regerende klasse (muslimerne) og den øverste kaste (brahman) magten til at styre Indien for sig (del og hersk).
Briternes styre undersøges med nedslag i oprøret i 1857, Amritsar-massakren og reformerne især den i 1919. Herunder også fokus på INC og den begyndende tanke om selvstyre, samt Muslim League.

Nehru og Gandi undersøges også, herunder Saltmarchen, ikkevoldskampagnen og civil ulydighed, samt hvordan de er blevet erindret af Indien i nutiden (fokus på hindunationalisterne) og resten af verden.

Selvstændigheden i 1947 undersøges og det diskuteres hvorfor det netop sker her. Også fokus på Pakistans oprettelse. samt konflikten omkring Kashmir som perspektiveres til i dag.

Nutidens BJP (hindunationalisterne) undersøges og sættes overfor kongrespartiet som tidligere har siddet på magten. hindunationalisternes historiebrug undersøges (Ganesha og Rama) samt fjernelsen af muslimske by- og vejnavne samt ændring i historieundervisningen, således at muslimer fremstilles i et særligt dårligt lys.
Konflikten mellem hinduer og muslimer eksemplificeres med Rama-templet på Babri Masjid lokationen, hvor moskeen fjernes af hindunationalister og efterfølgende giver højeste ret lov til at bygge et Rama tempel på lokationen. Dette føres videre og vi ser på Modis magtmisbrug i forhold til BBC og deres kritiske dokumentar om Modis rolle som gurvanør i oprøret i Gujarat-provinsen.

Afslutningsvist undersøges der hvorfor Indien ikke har taget afstand fra Ruslands invasion af Ukraine.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Utopi og dystopi - ideologiernes kamp


Forløbets teoretiske ramme er begreberne utopi og dystopi, som anvendes genne forløbet til at kvalificere analysen af ideologierne.

Det primære fokus i forløbet er nazismen og det opståen i det 20. århundrede og Hitlers vej til magten, herunder både materialistiske og idealistiske årsagsforklaringer.

Hitlers styre op til og under krigen undersøges også med fokus på forfølgelse af uønskede elementer såsom jøder, handicappede, socialister og konkurrenter. Her genbesøges socialdarwinismen og der stilles skarpt på racehygiejne. Holocaust og holocaust benægtelse undersøges også her.

I forløbet undersøges også fascismen og kommunismen som totalitære styreformer, herunder ses der på ligheder mellem de tre ideologier. Herunder organismeteorien, samt den kommunistiske trappeteori.

Teorien om erindringssteder bruges til at se på Mussolinis fødeby Predappio og deres brug af historien.

Afslutningsvist perspektiveres der til Danmark i mellemkrigstiden og der ses på hvorfor kommunisme, fascisme og nazisme aldrig slår igennem i Danmark, dette kobles til årsagsforklaringerne der undersøges ved nazismens magtovertagelse i Tyskland

Forløbet overgår til SRP-forløb sammen med idræt, hvor der arbejdes med blandingen af sport og politik til OL i Berlin i 1936. Herunder ser vi på hvad Hitler og nazisterne ønsker at få ud af værtsskabet, men også hvordan Hitler lægger grunden til alle moderne OL i disses åbningsceremonier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Den kolde krig - hot and cold

Forløbet har som fokus den ideologiske konflikt mellem øst- og vestblokken, dette eksemplificeres gennem nedslag i begivenheder under den kolde krig. Herunder ses der også på hvem der bærer "skylden" for den kolde krig ud fra den traditionalistiske eller revisionistiske skole.

Forløbet starter med at se på arven fra 2. verdenskrig og den begyndende splittelse mellem Øst og vestblokken som ses på Jaltakonferencen.
Dette føres over i delingen af Europa og Tyskland mellem de allierede og fokus her på Marshall-planen og de krav der fulgte med, samt Sovjetunionens holdning hertil, herunder Berlinblokaden.

Næste nedslag bliver den tidlige kolde krig, med McCarthyismen, Koreakrigen, Jerntæppetalen og frygten for atombomben (MAD Mutual assured destruction).

Dette leder over i Cubakrisen hvor atomfrygten gøres eksplicit og eleverne skal arbejde som Kennedy under Cubakrisen og tage stilling til hvad der skal gøres.

Næste nedslag er Berlinmurens opførelse og argumenterne for det, samt modtagelsen hos det internationale samfund og hos befolkningen. Senere undersøges også Berlinmurens fald.

Næste nedslag: Vietnamkrigen, herunder dominoteorien og stedfortræderkrig. Fokus på krigen som første krig hvor mediernes rolle fik en vital betydning for opbakningen til krigen i USA, herunder også hippiebevægelsen og hvordan Vietnamveteraner blev modtaget ved hjemkomst til USA. Herunder også perspektivering til krigen i Ukraine og hvorvidt den kan betegnes som en stedfortræderkrig.

Konflikten i 1980'erne eksemplificeres af filmen "The man who saved the world", herunder fokus på øget oprustning, stjernekrigsprojektet/rumkapløbet.

Den kolde krig ophør undersøges afslutningsvist og teorien "the end of history" af Francis Fukuyama anvendes som Samuel Huntingtons teori og civilisationernes sammenstød.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Balkans historie - vejen mod Srebrenica

Regionen under Osmannerriget, med udpræget religionsfrihed, så længe man betalte for det. I denne periode ser vi den egentlige muslimske indvandring til riget, hvilket serberne senere vil gøre op med. Her er Slaget ved Solsortesletten vigtig, da det også bruges senere i forløbet, hvor Serberne bruger det som motiv for hævn. (https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_p%C3%A5_Solsortesletten)
Her skal I også have styr på begrebet ”Europas syge mand” og på hvad der sker ved Berlinkongressen 1878.
I skal også kunne sige lidt om 1. og 2. balkankrig, så kig på dem de har nemlig også betydning for fremtidige konflikter (dog kun overfladisk).
I skal også have styr på mordet på Franz Ferdinand i Sarajevo og konsekvenserne heraf og om man egentligt kan sige at det var skyld i 1. verdenskrig eller blot en undskyldning/udløsende faktor.

Så havde vi også fokus på 2. verdenskrig og Titos magtovertagelse her (fokus på kommunistisk ideologi og kroaternes koncentrationslejre og alliance med Nazityskland). Også fokus på Titos form for kommunisme, som var anderledes end den sovjetiske og derfor blev Jugoslavien smidt ud af kominform. Det der fungerede under Tito var en stærk mand der samlede riget hvor etnisitet og religion intet betød.
Titos død og begyndende opløsning skal I kunne redegøre for. Deres eksperiment med at lade præsidentposten gå på omgang er også væsentlig. I Balkan konflikten ses nationalismen også. Her skal I have styr på de forskellige fraktioner og hvordan kludetæppet med ortodokse, katolske og muslimer gør det umuligt at holde området samlet efter den kommunistiske leder Tito dør. Fordelen ved hans kommunistiske styre er jo at i kommunismen er der ingen religion, derfor heller ingen problemer med etnicitet. Løsrivelsen af Slovenien og Kroatien starter krigen, hvor Bosnien også vil være selvstændige. Det kan Serbien ikke acceptere og de støtter det serbiske mindretal i Bosnien i en blodig krig. Etniske udrensninger havde vi fokus på, altså at de enten tvinges væk fra området eller slås ihjel. Her så vi på Srebrenica hvor flere tusind muslimske mænd og drenge blev myrdet. Målet er et Storserbien som passer med definitionen af nationalisme (http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statsbegrebet_og_suver%C3%A6nitet/nationalisme).
Derfor de udfører de etniske udrensninger.
Vi havde også fokus på Danmarks deltagelse herunder operation Bøllebank. Og hvordan vi er gået fra pacifistisk udenrigspolitik (fx i Korea-krigen med hospitalsskibet) til aktivisme såsom Balkan og Irak og Afghanistan. Vi var jo det første land til at sende kampvogne derned, hvilket var meget specielt i den tid.
Vi sluttede af med at se på retsopgøret efter krigen og hvilke straffe de forskellige forbrydere har fået. Derudover så vi på hvordan konflikten ser ud i dag, hvor der igen er optræk til nogle etnisk baserede sammenstød, derudover sammenlignede vi konflikten med den nuværende i Ukraine, hvor vi så på ligheder og forskelle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer