Holdet 2022 22 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Peter Hansen-Damm
Hold 2022 22 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Europæisk middelalder
Titel 2 Enevælde, oplysning og national identitet
Titel 3 Danmarks tilblivelse
Titel 4 Opdaget?
Titel 5 Israel-Palæstina konflikten
Titel 6 Imperialisme & første verdenskrig
Titel 7 Kampen om det gode samfund (SRP8)
Titel 8 Den kolde krig og Danmark
Titel 9 Demokrati. Fra antikken til i dag
Titel 10 Renæssance, reformation og hekse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Europæisk middelalder

I dette forløb undersøger vi hvad der kendetegner middelalderen som periode. Hvad kendetegner samfundsstrukturen og hvilken rolle spillede kirken? Var middelalderen den mørke periode, som den oftest skildres som? Ud over det undersøger vi årsagerne til korstogene og belyser konsekvenserne af disse, herunder mødet mellem den arabiske og europæiske verden. Som perspektivering til nutiden diskuterer vi hvornår krig er retfærdig/tilladt i dag og i middelalderen.
Forløbet tones til studieretningen ved at vi belyser pestens indtog i Europa, samt middelalderens sygdomsopfattelser.
Afslutningsvis ser vi på hvad historiebrug er og hvordan det kommer til udtryk med særligt fokus på middelalderen.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
Fokus: Europæisk historie 500-1500

Hovedmaterialer:
Peter Frederiksen Vores Verdenshistorie 1, s. 119-150
3 myter om den mørke middelalder
1w Fortolkninger af pestens betydning
1w Saladin og historiebrug
1w Historiebrug

Dokumentar:
Hellig krig - korstog til Jerusalem. DR 2013

Centrale kilder:
Pave Urbans tale 1095
Mands brev til unge kone 1390'erne
Beretning fra erobringen af Jerusalem 1099
Lorentzens maleri af Dannebrog fald fra himlen 1809
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Enevælde, oplysning og national identitet

Vi arbejder med årsagerne til enevældens indførsel i Danmark. Men også hvad der kendetegner enevældens samfund og hvordan oplysningstiden præger Danmark. I den forbindelse trækker vi tråde mellem indfødsretten 1776 og hvilke krav der er til statsborgerskab i dag. Endelig belyses kort hvordan landboreformerne ændrer Danmark.

Som eksempel på revolutioner i udlandet undersøges årsagerne til den  franske revolution. Der tones til biotek ved at se på levevilkårene i Paris omkring år 1800.

Forløbet leder frem til med DHO, som fokuserer på Danmark i 1800-tallet. DHO-forløbet kommer i forlængelse af forløbet og de to hænger sammen. DHO'en fokuserer især på udviklingen af en dansk national identitet, herunder synet på danskhed (hvad det vil sige at være dansk) og hvorfor national identitet blev vigtig i løbet af 1800-tallet.

Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Periode: 1500-1900 og fokus på Danmark

Hovedmateriale:
Mini-foredrag den danske enevælde
Danmarks historie. Enevælde og oplysning, s113-124, 127-145
Fokus 2. Revolutioner s. 69-74, 83-84
Walter Boss, s 7-9 og 28-31 (i DHO kompendium)
Danmarkshistoriens oversigt 54-63 (DHO kompendium)
1w Glenthøj: Danskheden er en moderne opfindelse

Centrale kilder:
Kongeloven
Frederik den 3.s håndfæstning af 1648
Indfødsretsloven af 1776
Menneskerettighedserklæringen 1789
Korte citater af Locke, Montesquieu, Voltaire og Kant
Lehmann: Danmark til Ejderen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Danmarks tilblivelse

Vi undersøger vikingetiden som periode, herunder dannelsen af en dansk stat i vikingetiden og hvad der kendetegnede samfundet og hvorfor vikingerne drog på togt. Vi har analyseret synet på vikinger og efterfølgende perspektiveret til vikingetidens betydning for den nationale identitet og eksempler på historiebrug. Vi ser på erindringsfællesskabet betydning, kollektiv erindring og hvorfor vi er så interesserede i vikingetiden i Danmark i dag.

Kernestof:
- ̶stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Fokus: Danmark 500-1000

Hovedmaterialer:
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, s. 24-29,31-34, 39-47
1w Historiebrug
Danmarks tilblivelse 8Fokus 1), s. 75-79
Danmarks historie erindringsstedsanalyse s. 45-53
Erindringsfællesskaber og erindringseksplosioner (s. 16-17 og 34-35)

Dokumentar
DR Historien om Danmark: Vikingetiden.

Centrale kilder:
Ibn Fadlan Om vikingenes skikke 922 (2 kilder)
Angelsaksiske krønike 789-954
Widukins beretning om Poppo 973
Jellingestenen
Uddrag fra serien Vikings
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Opdaget?

I dette forløb arbejder vi med europæernes opdagelse af Mesoamerika og det kulturmøde der er forbundet hermed. Hvad var årsagerne til at europæerne drog afsted og hvordan oplevedes kulturmødet set fra begge sider. I den forbindelse har vi inddrager forskellige fremmedbilleder - især med fokus på hvordan spaniernes så på indianerne. Endvidere undersøger vi Aztekersamfundets opbygning og kendetegn, samt årsagerne til spaniernes sejr. Afslutningsvis belyser vi de las Casas kamp for indianernes rettigheder og spørgsmålet om "Er indianerne mennesker?" og laver en erindringsstedsanalyse af en skulptur.
Forløbet har indeholdt et mini-kildeprojekt.

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Holocaust og andre folkedrab

Fokus: Verden uden for Europa 500-1500

Hovedmaterialer:
Overblik De store opdagelser s. 80-85
Kulturmøde og fremmedbilleder (s. 20-21)
Opdaget? s. 17-41, 44-48
Etnocentrisme og eurocentrisme
De amerikanske folkemord
De las Casas - indianernes beskytter

Centrale kilder:
Kong Manuels brev til kong Ferndinan 1499
Columbus' logbog om mødet med de vilde 1492
Cortez' breve til den spanske konge 1520
Codex Florentino
Codex Mendoza 1542
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Israel-Palæstina konflikten

I dette forløb arbejder vi med afsæt i den aktuelle konflikt baggrunden for - og forløbet af - Israel-Palæstinakonflikten. Herunder fokus på Fns delingsplan og årsagerne til udråbelsen af staten Israel. Endvidere belyser vi bosættelserne og deres rolle i mulighederne for fred. Afslutningsvis har vi set på historiebrug i den aktuelle konflikt men også muligheder for at skabe fred med afsæt i Osloprocesserne og den aktuelle situation. Vi diskutere også i hvorvidt Israel begår folkedrab i Gaza og hvilken betydning den anklage har for staten Israel.

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
-  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶
Fokus: Efter 1900 til i dag

Hovedmateriale:
Israel-Palæstina konflikten forklaret i 10 punkter
Det moderne mellemøsten s. 68-71
Israel s. 20-43, 71-86
Fjerne Naboer
Den første Intifada
Fredsprocessen Israel lod dø
Hvilken udfordring står fredsprocessen over for nu

Dokumentar
Anders Agger Indefra: Israel.
Arons hellige bakketop. DR 2015

Central kilder:
Balfour erklæring 1917
Kort fra 1947
Ben Gurions udråbelse af den israelske stat 1948
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Imperialisme & første verdenskrig

I dette forløb bygger vi videre på vores viden fra europæernes kolonisering af Mesoamerika og undersøger  den europæiske dominans og selvforståelse i slutningen af 1800-tallet og den såkaldte imperialisme. Vi undersøer vha. kilder motiver bag imperialismen, men også den samtidige industrielle udvikling i Europa. Med afsæt i imperialismen og industrialisering undersøger vi årsagerne til Første verdenskrig. I forbindelse hermed har vi særligt fokus på hvordan krigen påvirker soldaterne og samfundet efterfølgende. I forløbet foretages også en analyse af et erindringssted. Afslutningsvis perspektiverer vi til Den spanske syge.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Fokus Europa 1500-1900

Hovedmateriale:
Imperialisme og Europas dominans s. 9-22
Imperialisme i Afrika 43-47
Første Verdenskrig s. 31-44, 46-51
Den spanske syge
Forklaringer på Vestens dominans

Dokumentar
Døden tager de unge. DR 2018
Det danske Congo-Æventyr DR2 2007

Centrale kilder:
Charles Dilke 1869
Kong Leopold om Congo 1861
Attentat mod Frans Ferdinan 1914
Dulles om Versailles traktaten 1940
Henig om Versaillestraktaen 1984
Benhuset i Douaumont (erindringssted)
Brev fra Christian Campradt 1916
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kampen om det gode samfund (SRP8)

I dette tværfaglige forløb med biotek fokuser på tiden efter 1. verdenskrig og ønsket om at forædle mennesket til samfundets bedste. Forløbet begynder kort med at vi belyser mellemkrigstidens ideologier og hvordan de udformer sig i forskellige lande. Forløbet fokus er der dog på racehygiejne/eugenikkens baggrund og udførelse i praksis i mellemkrigstidens Danmark. Hvorfor indfører vi racehygiejne og hvordan ser vi på handicappede. Vi perspektiverer også til spiralsagen i Grønland og Sprogø anstalten samt belyser kort den generelle udvikling i velfærdsstaten i Danmark og accepten af en større statslig indblanding i såvel samfund som privatliv. I den forbindelse undersøges også den generelle udvikling i Danmark i mellemkrigstiden. Afslutningsvist har vi forholdt os til om man skal undskylde for fortidens gerninger og forløbet afsluttes med udarbejdelsen af en tværfaglig podcast.

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Fokus Europa efter 1900

Hovedmateriale:
Kampen om det gode samfund (video)
Folkedrab - nazistiske menneskeforsøg
Kampen om den perfekte baby
Baggrundsviden til fremtidens forsørgelsesvæsen
Grundbog til Danmarkshistorien s. 185-187
Racehygiejne og eugenik i Danmark 1900-1967
Historien om Sprogø. De farlige kvinders ø
Det føltes som et overgreb
Sprogøpigerne og skal vi underskylde for fortiden
Udvikling af velfærdsstaten 1849-1976
Konkurrencestaten

Dokumentar
De ustyrlige DR 2015
Mord til Salg (T4) DR 2011

Centrale kilder
K.K Steincke Fremtidens forsørgelsesvæsen 1920
K.K. Steincke: En demokratiske forsørgelsesvæsen 1915
Poul Møller: Svaret til velfærdsstaten 1956
Beretninger fra Sprogøpigerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den kolde krig og Danmark

I dette forløb undersøger vi hvad der kendetegner den kolde krig, samt hvorfor den begyndte (og forskellige fortolkninger heraf). Herefter rettes fokus til en analyse af hvorfor Danmark trådte ind i NATO og hvordan den kolde krig påvirkede Danmark. Hvad kendetegnede vores medlemsskab af NATO. Afslutningsvis har vi analyseret årsagerne til den kolde krigs afslutning og diskuteret i hvor høj grad Fukuyama eller Huntington fik ret i deres analyser af at fremtiden efter Den kolde krig. Vi diskuterer i hvor høj grad vi er på vej ind i en ny kold krig og belyser hvad der kendetegner Danmarks sikkerhedspolitiske situation i dag.

Vi har i forbindelse med forløbet besøgt koldkrigsbunkeren ReganVest og vi har haft besøg af en tidligere efterretningsofficer som var aktiv under den kolde krig.

Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- globalisering
- historiebrug og -formidling

Hovedmaterialer:
Verdenshistorien: Den kolde krig s. 86-98
Danmark og den kolde krigs begyndelse s. 333-336
Allieret med forbehold
Danmark og den kolde krig. Jutlandia og Grønland
Danmark under den kolde krig s. 178-180
Afslutningen på den kolde krig s. 256-264
Er vi på vej mod en ny kold krig (artikel)
Huntington og civilisationernes sammenstød

Dokumentar:
Historien bag den kolde krig 1. DR2

Centrale kilder:
Fukuyama. Historiens afslutning.
Trumans tale til Kongressen 1947
Vishinsky om Marshall-planen 1947
Bailey 1964
Horowitz 1965
Hedtofts tale til folketinget 1949
Dahlgaards artikel i Information 1949
Danmarks forsvarsudgifter
Beredskabspjecer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Demokrati. Fra antikken til i dag

I dette forløb arbejder vi med styreformer i det antikke Grækenland. Vi undersøger hvorfor demokratiet opstod og hvordan det fungerede i datidens Athen samt perspektiverer kort til Spartas oligarki. Vi belyser kort Romerrigets politiske opbygning og demokratiets udvikling frem mod den amerikanske og franske revolution. Her vurderer vi oplysningstidens indflydelse på det moderne demokrati. Endvidere perspektiverer vi synet på demokrati i forskellige tidsperioder og vurderer hvilken betydning det græske demokrati har haft for nutidens demokratier. Forløbet afsluttes med en diskussion af om hvorvidt demokratiet er i krise - med særligt fokus på den aktuelle situation i USA.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Fokus: Europa før 500

Hovedmaterialer:
Antikkens styreformer 22-30 (kompendium 1)
På sporet af antikkens demokratiske institutioner
Demokrati i Athen.htm
Antikkens politiske kultur s.71-81
Athen vs Sparta
Verden før 1914. Den romerske republik s.37-42
Demokratiet genopfindes s. 16-21
Det antikke Athen gav os ikke demokratiet
Det danske demokrati (fokus 2, s. 114-119)
De vestlige demokratiet vil ikke kollapse
Man kan bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet
The first Signs of Tyranni

Dokumentar:
Sandheden om Athens demokrati. Chanel 4, PBS Storbritannien, 2007. DR kultur.

Centrale kilder:
Kleroterion
Den famle Oligark
Hal Koch
Cicero om valgkamp i Rom
Montesquieu OM lovenes ånd 1748
Bill of Rights (USA) 1789
Billeder af USAs kongresbygning
Menneskerettighedserklæringen 1789
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Renæssance, reformation og hekse

I dette forløb undersøger vi først og fremmest hvad der kendetegner renæssancen som periode, herunder det naturvidenskabelige nybrud. I forlængelse heraf diskuterer i hvor høj grad det er et brud med middelalderens samfund. Vi belyser også kort årsagerne og konsekvenserne af reformationen. Sidste halvdel af forløbet har fokus på den voldsomme stigning i hekseprocesser efter reformationen og vi diskuterer forskellige årsagsforklaringer herpå. Hvorfor opstår hekseprocesserne og hvordan foregik de i Danmark. Endeligt perspektiverer vi hekseprocesserne og synet på hekse fra 15-1600-tallet til synet på hekse i nutidens samfund.

Kernestof:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Fokus Europa 1500-1900

Hovedmaterialer:
1w Renæssance og reformation
På sporet af Danmarks hekse 27-31, 55-59
På sporet af danmarks hekse s. 111-121
Arven efter heksene 125-128

Dokumentar
Liv i Renæssancen. “Maren spliids - de satans kvinder”.DR2
Afrikas børnehekse. DR1 2009

Central kilde:
Kopernikus' verdensbillede
Da vincis tegninger af menneskekroppen
Om menneskelig værdighed af Pico della Mirandola 1486
Heksehammeren 1486
Afrikas børnehekse 2010
Heksen er en feministisk figur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer