Holdet 2022 22 HI/xs - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jeppe Huus Lomholt, René Jensen, Thomas Hüche Dragsbæk
Hold 2022 22 HI/xs (1xs HI, 2xs HI, 3xs HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 - Hellig krig
Titel 2 Forløb 2 - Der dukker af disen
Titel 3 Forløb 3 - Europas opblomstring ca. 1400-1800
Titel 4 Forløb 4 -USA Fra koloni til stormagt ca 1750-1920
Titel 5 SRP6 Industrialisering & arbejderbevægelsen
Titel 6 Forløb 5 - Europas dominans ca. 1800-1920
Titel 7 Forløb 6 - Den Kolde krig ca. 1945-1990
Titel 8 Forløb 7 - Det moderne Danmark
Titel 9 Forløb 8 - Romerriget ca. 500 fvt. - 500 evt.
Titel 10 Forløb 9 - Det kommunistiske Kina ca. 1945-2020
Titel 11 Forløb 10 - Nazismen i Tyskland ca. 1920-1945
Titel 12 Kronologiforløb & romerriget brush up

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 - Hellig krig

I dette forløb arbejdede klassen med begrebet ”hellig krig” og årsagsforklaringer til sammenstødene mellem kristne og muslimske nationer i både historisk og moderne tid. Forløbet startede med et fokus på den historiske baggrund for den islamiske civilisation og for de kristne korstog mod Jerusalem og Islam. Målet var her at afklare, om datidens konflikter opstod af rent religiøse årsager, eller om der kunne opstilles mere nuancerede, ikke-religiøse årsagsforklaringer. Herefter undersøgte klassen hvorvidt Anders Breiviks terrorangreb i 2011, al-Qaedas angreb på USA i 2001, USA’s modsvar herpå, samt fremkomsten af Islamisk Stat og deres handlinger kan siges at udgøre ”hellige krige” i moderne tid, eller om disse ligesom korstogene kan årsagsforklares f.eks. politisk eller økonomisk. Afslutningsvist brugte klassen Samuel Huntingtons teori om ”civilisationernes sammenstød” fra 1993 til at diskutere de behandlede konflikter.

Forløbets omfang svarer til ca. 70 sider.

Fremstillingsmateriale
- “Breiviks historiemisbrug” fra Winnie Færch (2000): “Historie i brug - fra historieskabt til historieskabende”. Systime, s. 47-48.
- “Islam: Den første globale civilisation” fra Thorkil Smitt (2017): “Verdenshistorie 1. Fra klassisk til førmoderne tid”. Lindhardt og Ringhof, s. 66-68, 71-75, 77-80, 82-83, 85-86, 90-91.
- “Militant islamisme” fra Anne Okkels Olsen (2006): “USA’s nye verdensorden: Krigen mod Saddam Hussein, al-Qaida og Taleban”. Systime, s. 117-122.

Kildemateriale
- “Civilisationernes sammenstød” (1996) af Samuel Huntington. Fra Carl Johan Bryld (1997): “Kilder til den nye verden”. Systime, s. 222-225.
- “Declaration of Jihad Against Jews and Crusaders” (1998) af World Islamic Front. Fra Anne Okkels Olsen (2006): "USA’s nye verdensorden: Krigen mod Saddam Hussein, al-Qaida og Taleban". Systime, s. 241-243.
- “Den hellige krig” (2001) af Morten Mikkelsen. Bragt i Kristeligt Dagblad d. 1. november 2001.
- “Jerusalems erobring” af ukendt forfatter. Fra Peter Frederiksen (2013): "Grundbog til historie - verdenshistorien indtil 1750". Frydenlund, s. 146-148.
- “Jerusalems fald” af Ibn-el-Athir (ca. 1231). Fra Peter Frederiksen (2013): “Grundbog til historie - verdenshistorien indtil 1750”. Frydenlund, s. 148-151.
- “Kontrakt for en hellig kriger” af ukendt forfatter. Bragt i Information d. 15. november 2014.
- “Pave Urbans tale i Clermont” (1095) fra Thorkil Smitt (2017): “Verdenshistorie 1. Fra klassisk til førmoderne tid”. Lindhardt og Ringhof, s. 93-94.
- "The Capture of Jerusalem by Jacques de Molay in 1299" (1846) af Claudius Jacquand. Billedmateriale.
- “Victors hellige krig”. Sendt på TV2 i 2016.

Supplerende stof
- Udvalgte lyse og mørke citater fra Koranen og Biblen fra Jens Galschiøt (2013): “Fundamentalism”. Dette kunstværk var en del af kunst- og dialogprojektet "Abrahams børn". https://fundamentalism.dk/onewebmedia/materialer/Abrahamsb%C3%B8rn-koncept-brochure.pdf
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2 - Der dukker af disen

I dette forløb undersøgte klassen Danmarks politiske udvikling frem til demokratiets indførsel i 1849. Forløbets første halvdel fokuserede på Danmarks tidlige politiske historie med fokus på adelsvælde, håndfæstninger, statsomvæltningen og enevælden. Forløbets anden halvdel fokuserede på vejen frem mod demokratiet i 1800-tallet gennem et fokus på andelsbevægelsen og højskolebevægelsen som institutioner, der var med til at danne danskerne demokratisk. Klassen arbejdede desuden med udvalgte paragraffer fra Grundloven af 1849 mhp. at afklare disses betydning dengang såvel som nu. Forløbet fungerede desuden som en optakt til DHO’en, der fokuserede på dansk national identitet i 1800-tallet. Udvalgte materialer herfra optræder på materialelisten herunder og indgår således i eksamenspensum.

Forløbets omfang svarer til ca. 60 sider.

Fremstillingsmateriale
- “Andelsperioden” fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 135-140.
- “Det danske demokrati” fra Inge Adriansen (2007): “Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme”. Gyldendal, s. 114-118.
- “Grundtvigianisme og højskolebevægelse” fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 140-145.
- “Kampen om magten” fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 65-67.
- “Patriotisme, nationalisme og identitet” af Walter Boss (1999). Gyldendal Uddannelse, s. 7-9, 28-32. (DHO)
- “Statsomvæltning og enevælde” fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 85-90.

Kildemateriale
- “Andelsbevægelsens udvikling” (tabel) fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 137.
- ”Christian II’s håndfæstning” (1513) fra Carsten Elkjær Knudsen (1984): “Kampen om Danmark – Dansk politik på reformationstiden 1513-36”. Systime, s. 44ff.
- “Danmarks riges grundlov” (1849) fra danmarkshistorien.dk. Udvalgte paragraffer.
- “Den hellige krig” (2001) af Morten Mikkelsen. Bragt i Kristeligt Dagblad d. 1. november 2001.
- “Den mængdemæssige udvikling af landbrugsproduktionen 1830-1914” (tabel) fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 135.
- “Dengang Danmark havde en Trump” (2019) af Morten Lindblom. Bragt i Kristeligt Dagblad d. 10. april 2019.
- “Der er et yndigt land” (1819) af Adam Oehlenschläger. (DHO)
- “Højskolelevernes procentvise fordeling ud fra forældrenes sociale baggrund” (tabel) fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 143.
- “I Danmark er jeg født” (1850) af H.C. Andersen. (DHO)
- “Kong Kristian stod ved højen mast” (1779) af Johannes Ewald. (DHO)
- “Kongeloven” (1665) fra Peter Frederiksen: “Grundbog til Danmarkshistorien” (2006). Systime, s. 116-117.
- “Kontrakt for Strelluf Andelsmejeri” (1883) fra “Vort Landbrug. Et Ugeblad for den danske Bonde” (1885), s. 58-60.
- “Kønsfordelingen blandt højskolelever 1874 og 1888” (tabel) fra Ebbe Kühle (2008): “Danmarks historie - i et globalt perspektiv”. Gyldendal, s. 143.
- “Tale på Skamlingsbanken” (1844) af Laurids Skau. Fra https://dansketaler.dk/tale/skaus-tale-paa-skamlingsbanken. (DHO)
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3 - Europas opblomstring ca. 1400-1800

Forløbet har til formål at vise hvordan menneskesynet langsomt ændres i forbindelse med renæssancen samt opdagelsen af den nye verden var med til at skabe forandringer for både mennesker, dyr og natur for både europæere og indfødte amerikanere. Der har været fokus på historiesyn til at forklare hvorfor spanierne kunne erobre og kolonisere store dele af Amerika. Reformationen og årsagerne til denne samt virkninger har været inddraget. Bla. med spillefilmen Luther. Hertil har politiske styreformer i skikkelse af enevælde samt kritik af selv samme udfra oplysningsidealer (og konsekvenser af disse tanker) været i centrum.

Kernestof som er i fokus:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ ̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål som er i fokus:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, regionale, nationale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4 -USA Fra koloni til stormagt ca 1750-1920

Forløbet handler om hvordan USA gik fra at være en koloni underlagt Storbritannien til at blive en stormagt fra ca. 1750-1914.
Fokus var bl.a .på deres løsrivelses og uafhængighed samt udviklingen igennem 1800-t. Nations- og statsdannelsesamt  har været i fokus. Her blev borgerkrigen (og dens følgevirkninger helt op til idag) og ikke mindst indvandringen til landet med fokus på de danske immigranter undersøgt. Herunder push/pull teorien.
Kildekritik med fokus på kildens brugbarhed iforhold til det historiske spørgsmål var ligeledes et omdrejningspunkt i forløbet.

Kernestof i fokus:
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål i spil:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 5 - Europas dominans ca. 1800-1920

Forløbet handler om hvordan de europæiske magter igennem 1800-tallet underlægger sig det meste af det nuværende Afrika og en del asiatiske områder. Det imperialistiske menneskesyn og årsagerne til at underlægge sig andre landområder undersøges. Forløbet afsluttes med 1 verdenskrig hvor årsagerne til denne var i fokus samt versaillestraktaten og dens virkninger (konsekvenser).


Kernestof i fokus:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål i spil:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 6 - Den Kolde krig ca. 1945-1990

I forløbet "Den kolde krig" er der arbejdet med forskellige aspekter af Den kolde krig, fra Jerntæppet til Sovjetunionens sammenbrug og Den kolde krigs afslutning. Der er arbejdet med forskelle mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen, herunder ideologiske forskelle og forskelle i levevilkår i de to lande. Der er desuden arbejdet med ændringen i amerikansk udenrigspolitik, propaganda under Den kolde krig, Cuba-krisen og Vietnamkrigen samt årsager til Den kolde krigs afslutning.

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 7 - Det moderne Danmark

I forløbet "Det moderne Danmark" er der arbejdet med overgangen fra det traditionelle over det moderne og til det senmoderne samfund. Fokus har været på forandringer i familielivet med særlig fokus på børn og unges rolle og muligheder, samt på børn og unges rolle i forskellige familietyper. Der er desuden arbejdet med begrebet "teenagere", kønsroller og ligestilling samt påvirkningen fra den amerikanske kultur i efterkrigstiden. Forløbet er afviklet som et fællesfagligt SRP-forløb med religion og afsluttet med et projekt om det senmoderne samfund.

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 8 - Romerriget ca. 500 fvt. - 500 evt.

Forløbet fokuserer på Romerrigets historie med særlig vægt på overgangen fra republik til kejsertiden, dvs. tiden omkring Cæsar og Octavian (senere Augustus). Dertil fokuserer forløbet på romernes syn på slaver og gladiatorer samt på deres status og funktion i Romerriget. Forløbet afsluttes med at diskutere de forskellige årsagsforklaringer til Romerrigets sammenbrud. Lektionerne er bygget op om hvert sit tema, der skal give eleverne indsigt i overgangen fra republik til kejserdømme, det politiske system, samfundsopbygningen, sociale klasser og menneskesyn i perioden, samt endelig introducere til forskellige teorier om, hvorfor riget brød sammen. Vi arbejder løbende med at læse kilder, hvortil vi diskuterer det funktionelle kildebegreb.

Afslutningsvis arbejder vi med forskellige årsagsforklaringer til sammenbruddet af det Vestromerske rige i 476 evt. samt med periodisering. Middelalderen diskuteres som en periode, der både bryder med og fortsætter arven fra Antikken. (OBS: Grundet årsvirkarskifte (sygdom) blev de sidste par moduler af forløbet afviklet i kronologiforløbet.

Faglige mål
- At redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie
- Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- Reflektere over mennesket som historieskabt og især historieskabende
- Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 9 - Det kommunistiske Kina ca. 1945-2020

Fokus i forløbet har været perioden ca. 1945-2020 i Kinas historie. Fokus har været på kommunistpartiets magtovertagelse og de efterfølgende virkninger af dette. Der har været fokus på kommunismen som ideologi under Mao samt ikke mindst fokus på konsekvenser at kommunisternes "Det store spring fremad" samt "Kulturrevolutionen". Hertil er der fokuseret på brud indenfor partiet og dermed Kinas historie ved Deng Xiopengs. økonomiske reformer igennem 1980'erne og hvordan dette er grundlaget for det moderne Kina vi oplever idag.

Kernestof som er i fokus:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb 10 - Nazismen i Tyskland ca. 1920-1945

Fokus i forløbet har været perioden 1920-1945. Der er trænet elementer som  at forklare samfundsmæssige forandringer ud fra et aktør - struktur perspektiv samt at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Tysklands historie, herunder sammenhænge mellem den nationale og globale udvikling. Der blev fokuseret på folkedrab med holocaust som det centrale. Herudover undersøgtes hvordan nazificeringen af tyskerne med hovedvægt på ungdommen skete efter Nazistpartiet magtovertagelse i 1933 og frem.

Kernestof som er i fokus:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
̶-historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer