|
Titel
7
|
Den kolde krig
I forløbet arbejder vi med, hvad der fører til opdelingen af Verden og en ny verdensorden med to supermagter: USA og USSR. Vi starter med situationen efter 2. verdenskrig og de allieredes tidlige problemer. Vi snakker om bipolaritet, ideologiske spændinger og oprettelsen af internationale organer som FN, NATO og senere Warszawapagten. Vi kigger på frygten i USA for, at de europæiske lande skal blive kommunistiske og på den ideologiske og økonomiske begrundelse for at hjælpe (Marshallplanen og Trumandoktrinen). Vi kigger desuden på de forskellige kriser i perioden, men denne del er tilrettelagt som et projektarbejde, hvor hver gruppe har fået tildelt en "krise", som de skal fremlægge mundtligt for resten af klassen (Korea, Berlin, Cuba, Vietnam osv. - se nedenfor).
Vi arbejder overordnet med leveforholdene i Øst og Vest og om Sovjetunionens opløsning med Berlinmurens fald og Gorbatjovs reformer.
Vi perspektiverer forløbet til i dag, hvor Ukraine-krigen aktualiserer spørgsmålet om den kolde krig nogensinde er rigtig sluttet, eller om vi kan tale om en ny kold krig. Vi kigger på Putin som person og aktørforklaringer af krigen som utilstrækkelige for at forstå den nuværende konflikt i Ukraine.
Vi diskuterer, hvorfor opstod modsætningen mellem øst og vest? Hvorfor blev FN oprettet og hvilken rolle spillede organisationen? Hvilke incitamenter havde USA til at iværksætte Marshallhjælpen? Hvilke modsvar på den vestlige offensiv havde Sovjet? Hvilke økonomiske, teknologiske, kulturelle og politiske forudsætninger var der for den kolde krig? Hvorfor blev rumkapløbet så vigtigt? Hvorfor forblev krigen kold? Og hvorfor kun i Europa? Hvad var årsagen til Berlinmurens fald? Hvorfor opløstes Sovjetunionen netop på det tidspunkt? Hvad kendetegner et totalitært regime? Hvor stor en del af skylden for Ukraine-krigen tilfalder Putin?
Centrale begreber i forløbet:
Den kolde krig, bipolaritet, Atlanterhavserklæringen, NATO, FN, Truman-doktrinen, 1947, Marshall-hjælpen, Warszawa-pagten, socialisme/kommunisme, liberalisme, kapitalisme, John Adam Smith og markedskræfterne, Vietnamkrigen som et nationalt amerikansk traume, Berlinmurens opførelse og fald, DDR og Vesttyskland, Gorbatjov, Glasnost og Perestrojka, Putins styre, Ukrainekrigen.
Kernestof:
Hovedlinjer i verdens og Europas historie
regionale og globale konflikter
politiske ideologier og ideologiernes kamp i det 20. århundrede
demokrati og menneskerettigheder
historiebrug
Faglige mål:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Fremstillingsmateriale:
Bryld, Verden efter 1914, Systime 2008, pp. 149-171, 174-178.
Kai Otto von Barner: Den kolde krig, Systime 2011, s. 149-158
Øvrigt materiale:
Kilder:
Trumandoktrinen, 1947 (pdf)
Forskellige kilder i projektgrupperne med relation til deres emne.
|