Holdet 2022 22 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christina Holst Færch, Maria Glerup Hass, Tanja Rigitta Schumacher Holting
Hold 2022 22 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Romerriget
Titel 2 Forløb 2: Europæisk middelalder- fokus på korstog
Titel 3 Forløb 3: DHO Erindringen om besættelsestiden
Titel 4 Forløb 4 Vikingetid
Titel 5 Forløb 6: Oplysningstid og revolutioner
Titel 6 Forløb 7: Folkedrab
Titel 7 Forløb 8: Kold Krig og Vietnam
Titel 8 Forløb 9: SRP 8 med Matematik - Om Metode
Titel 9 Forløb 10 Dansk Demokrati
Titel 10 Forløb 11: Det moderne Kina
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Romerriget

Vi ser på udviklingen af Romerriget med fokus på de politiske forhold. I forløbet introduceres eleverne for historiefagets forskellige aspekter, samt metode. Begreberne kronologi, historiebrug og periodisering introduceres. Det funktionelle kildebegreb samt kildekritikken introduceres.

Centrale problemstillinger fra forløbet er:
- Hvad kendetegnede republikken som styreform?
- Hvad kendetegnede politik i republikken?
- Hvorfor blev Rom en stormagt i Middelhavsområdet efter år 200 f.v.t.?
- Hvilken betydning fik Roms opstigning for stormagt for Romerriget og det politiske system?
- Hvad er retfærdig krig?
- Hvorfor kollapsede republikken?
- Hvad kendetegnede Augustus magtovertagelse og styre?
- Hvorledes har man i eftertiden brugt erindringen om Romerriget, og til hvilke formål?
- Kan man drage paralleller mellem republikkens fald og i dag?

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Metode: Introduktion til kildekritik og historiebrug


Fremstillingsmateriale:
Frederiksen: Vores verdens historie, 1, Columbus 2019, 1.udg. s. 52-55, 57-63 minus kilder.
K.J. Steg: På Sporet af Romerriget, Lindhardt og Ringhof 2015, s. 13-17, 19-21, 49-53, 71-74, 111-112

Kildemateriale:
Livius om årsagerne til den 2. puniske krig, (På sporet af Romerriget, s. 25-29)
Polyb (På sporet af Romerriget, s. 23-24)
Tacitus om Augustus (På sporet af Romerriget, s. 57)
Julieevangeliet

Øvrigt materiale:
https://www.the-map-as-history.com/Rome-Roman-empire/from-the-founding-to-the-downfall
Podcast med Anders Olling og Hans Erik Havesteen:
Antikkens Rom #2: Ærkefjenden med krigselefanterne – Rom og Karthago førte bitter krig om magten i Middelhavet
https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art6760792/%C3%86rkefjenden-med-krigselefanterne-%E2%80%93-Rom-og-Karthago-f%C3%B8rte-bitter-krig-om-magten-i-Middelhavet
samt
Antikkens Rom #6: Augustus - den første kejser styrede Rom med hård hånd
https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7059024/Augustus-den-f%C3%B8rste-kejser-styrede-Rom-med-h%C3%A5rd-h%C3%A5nd

Youtube: Gaius Octavian Caesar Augustus Tribute in Rome
https://www.youtube.com/watch?v=VSk_kT9K4d0
Barbaren, Netflix, sæson 1, epi. 6
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Forløb 2: Europæisk middelalder- fokus på korstog

Vi arbejder med MA i Europa med fokus på kirken i centrum og på årsagsforklaring af korstogene. Metodisk arbejder vi videre med materialekritikken og historiebrug i film med undgangspunkt i Kingdom of Heaven. Afslutningsvis har vi arbejdet med periodisering af Middelalderen herunder hvorvidt renæssancen kan siges at være en selvstændig periode.
Fokus:  det funktionelle kildebegreb, magtforhold i MA

Fokus på tiden fra ca. 500-1500

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiefaglige teorier og metoder.
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Fremstillingsmateriale
Vores verdens historie, s. 118-120, 122-126, 128-134, 142, 144-148 (minus kilde 24 og 25)
Steg, m.fl: På sporet af middelalderen, Praxis 2021, s. 7-13
Den romersk-katolske kirke ??, s. 24-26, 33-35
Øvrigt materiale
Historien om Danmark, tidlig middelalder
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-tidlig-middelalder_145567
https://www.youtube.com/watch?v=jSJDfgA5ifA

Kingdom of Heaven

Kilder:
Urban IIs tale 1095

Fokus:
Feudalisme
Kirkens rolle
Frankerrigets rolle
Pave Urban II og korstogene
Hvorfor rejser man på korstog
Periodisering: Middelalder – renæssance
Erindringssteder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: DHO Erindringen om besættelsestiden

Forløbet har omhandlet modstandsbevægelsen samt synet på modstanden under den Danske besættelse og har yderligere haft fokus på fortolkningen af besættelsestiden i eftertiden, med hovedfokus på filmen Hvidsten Gruppen. Forløbet har været i samarbejde med dansk med udgangspunkt i problemformuleringen: Hvilken holdning havde den danske befolkning til regeringens samarbejde med besættelsesmagten, og hvilken holdning havde befolkningen til aktiv modstand? Og dernæst undersøge, hvordan filmen ”Hvidstengruppen” (2012) fremstiller dilemmaet om samarbejde eller modstand?

Fremstillingsmateriale (samlet i et kompendiet):
Frederiksen, Peter: Danmark – besat og befriet. Systime 2000-02. s. 12-14
https://danmark.systime.dk/index.php?id=622&MP=176-212
https://danmark.systime.dk/index.php?id=627&MP=176-212
https://danmark.systime.dk/index.php?id=628&MP=176-212
https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/index.php?id=169
https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/index.php?id=170
https://modstandsbevaegelsen.systime.dk/index.php?id=171

Supplerende materiale:

PPT Historiebrug i Hvidstengruppen
PPT: Bruddet 29 august og jødeforfølgelse
PPT: analyse og redegørelse

Synspunktmateriale
Interview, 25. Marts 2014 - Salon K: Based on a true story.
Artikel: Elmelund, R. (23. Februar 2012). Danmarkshistorien er også filmskabernes. Information, s. 4-5.
Artikel: Jensen, Michael Aastrup (2012): ”Kampen for friheder stadig aktuel”, Århus Stiftstidende
Artikel: Blüdnikow, Bent (2012): ”Kulturbattle”, Berlingske

Kildemateriale udenfor kompendiet:
LEDER I JYLLANDS-POSTEN OM JØDEFORFØLGELSERNE I TYSKLAND - 15. NOVEMBER 1938

I kompendium:
Kilde 1 Statsminister Vilhelm Buhl (S): Antisabotagetale, 2. september 1942 (uddrag)
kilde 2 John Christmas Møller (K): Radiotale fra London, 6. september 1942 (uddrag).
Kilde 3: Anonymt brev skrevet af modstandsmand, ca. 1944.
Kilde 4: Tage Poulsen "Nedkastning af våben i måneskin”, 1944

Film: “Hvidsten Gruppen” (2012)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4 Vikingetid

Forløbet fokuserer i høj grad på hvorfor og hvordan historiebrugen af vikingerne er i eftertiden og hvordan det er muligt at afkode hvilke behov i samtiden, som historiebrugen er styret af, og hvordan man derfor har erindret vikingerne herunder de forskellige "erindringseksplosioner/bølger".

Endeligt har der været et fokus på de kildekritiske problematikker mht. kilder fra denne historiske periode og hvilke kildekritiske forbehold der er nødvendigt at tage sig i denne sammenhæng - herunder tendens og et kristent verdenssyn, særligt i forbindelse med problemstillingen "hvorfor blev danskerne kristne" og synet på vikingerne.

Fremstillingsmateriale:
"Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel", Kapitel 2 af Iversen og Pedersen: s 12-15 + 28-39
"Danmarks historie i et globalt perspektiv" s. 33-38
"The Vikings! Vikinger i populærkultur og kulturel erindring" af Pernille Hermann (2017)
"Vikings - historical accuracy": https://www.youtube.com/watch?v=IBehjjt6V70 fra 1.21 – 16.21.
Om historiebrug af vikingetiden i 1930'erne: Uddrag fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden
PPT om årsagerne til Dk bliver kristent og historiesyn

Kildemateriale:
HBO: "Vikings" episode 1 + 2
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Beretning om angrebet på Lindisfarne af Alkuin af York
Diverse billeder med eksempler på vikinger i populær kulturen (madvarer, sportshold o.l.)
A.D Jørgensen "40 fortællinger af fædrelandets historie" 1882 (i kompendiet)
Rikke Agnete Olsen "41 fortællinger om folk i fædrelandets historie" 2004 (i kompendiet)

Synspunktmateriale:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/ukraine-hylder-faelles-vikingefortid-og-takker-sine-skandinaviske-slaegtninge-men
"Vinkler på Vikingetiden" af Vollmund m.fl. (2013)s. 105-109


Samlet omfang ca. 70-80 sider inkl filmmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 6: Oplysningstid og revolutioner

I forlængelse af opholdet i Boston dykker vi ned i årsagerne bag den Franske Revolution - herunder oplysningstiden og den Amerikansk revolutions indflydelse. I den forbindelse laves en historiografisk analyse af en dansk og amerikansk historiebogs fremstilling af den Amerikanske Revolution. Afslutningsvis perspektiverer vi til Den Franske Revolutions betydning for Fransk National identitet i dag med udgangspunkt i Bastilledagen og menneskerettighederne.

Alt materialet er samlet i OneNote

Fremstillingsmateriale:
Fokus 2: oplysningstid til Imperialisme - s 34-44 + s.  s. 61-64
Vores Verdenshistorie 1 af Peter Frederiksen: s. 13-13 "Kan Idéer ændre verdenshistorien?"

Kildemateriale:
Menneskerettighedserklæringen 1789
Kilde valgbrev fra tredjestand Longne 1789
Kilde valgbrev Paris

Til historiografisk analyse: Amerikansk Historiebog: "Of the People: A History of the United States, Vol. I: To 1877 " (2015) vs. Fokus 2: "Fra Oplysningstid til imperlialisme" s. 59-61 (findes i OneNote)

Synspunktmateriale:
https://www.dr.dk/ligetil/udland/video-franskmaend-fejrede-deres-nationaldag
PP Præsentation: Afslutning - Menneskerettigheder og historiebrug af revolutionen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 7: Folkedrab

Forløbet har haft fokus på Folkemordet i Rwanda - særligt mht. årsagsforklaringer og historiebrug, herunder hvilken rolle diverse aktører har spillet i folkemordet og hvordan de er fremstillet i eftertiden. Derudover har vi diskuteret Vestens syn på Afrika og hvordan det har haft indflydelse på folkemordet. Forløbet er blevet afsluttet med en prøve i et eksamenskildesæt.

Som optakt til forløbet har vi defineret folkedrab med udgangspunkt i Holocaust.

Nedenstående materiale er samlet i OneNote:

Fremstillingsmateriale samlet i kompendium, med uddrag fra følgende:

https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/hutuer-tutsier
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie
https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabet-i-rwanda
https://folkedrab.dk/artikler/romeo-dallaire-alle-valg-har-en-pris
https://folkedrab.dk/artikler/operation-turquoise
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/kolonihistoriske-aarsager
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/krav-om-magtdeling
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/oekonomisk-nedtur
: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/flygtninge
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda/mediernes-rolle-rwanda
Gegory Stantons 10 stadier:  https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier
Introduktion til 'Forestillede Fællesskaber' af Benedict Anderson
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer- https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse

Synspunktmateriale:
Det politiske efterspil: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation/politiske-efterspil-rwanda
Det juridiske efterspil: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation/juridiske-efterspil-rwanda
Projekt ny nation: https://folkedrab.dk/artikler/projekt-ny-nation-i-dag-er-vi-alle-rwandere
NGO'er i Rwanda: https://folkedrab.dk/artikler/ngoer-i-rwanda
https://journalisten.dk/ojvind-daekkede-folkemordet-i-rwanda-medierne-har-intet-laert/
Mediernes rolle: Uddrag fra Dennis Nørmark og Lars Andreassens bog Det virkelige menneske, hvor de afslutningsvist reflekterer over Ve-stens blik på det afrikanske kontinent: Dennis Nørmark & Lars Andreassen
(2007): Det virkelige menneske, Peoples Press, s. 486-489.

Kildemateriale:
General Dellaires fax til FNs hovedkontor Januar 1994
FN's hovedkontors svar til Dallaire Januar 1994
Radiostationen RTLM udkrift (6. april 1994)
Billede fra Gacaca i Rwanda (2012): https://www.dw.com/en/rwanda-ends-gacaca-genocide-tribunals/a-16033827
Kigali Genocide Memorial hjemmeside: https://kgm.rw
Statue af Tutsi soldater fra RPF der bekæmper hutuer - historien om de "600": https://www.youtube.com/watch?v=LLHh3EpR2TA
Hotel Rwanda (2004)
Sometimes in April (2005)
Identitetskort fra Rwanda
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 8: Kold Krig og Vietnam

Forløbet har haft særlig fokus på at forstå hvad der definerer den kolde krig og hvordan man kan diskutere hvem der bærer ansvaret for at krigen brød ud, som også har inkluderet en skriftlig aflevering, samt diskuteret hvorvidt man kan argumentere for at vi i dag står i en ny kold krig.

Forløbet har derudover haft fokus på Vietnamkrigens rolle i den kolde krig i et projektforløb hvor eleverne individuelt har tilegnet sig viden om Vietnamkrigen, samt opstillet og besvaret problemstillinger ud fra et kildesæt. Afslutningsvis har der været fokus på Vietnamkrigsfilm og kollektiv erindring af krigen, med udgangspunkt i Platoon.

Fremstillingsmateriale (størstedelen er samlet i et kompendium):
Peter Frederiksen "Vores verdenshistorie 2" s. 113-120
Peter Frederiksen: "Ideologiernes kamp kapitel 7" Systime (2014): side 14-19, 53-59, 85-87, 153-165, s. 167-177
Mortensen og HAnsen: "Verden . Det 20. og 21. århundrede". Lindhardt og Ringhof (2014) s. 169-175
Vietnamkrigen PPT 2024
Poul Høi ”Vietnamkrigen begyndte med en løgn” Berlingske (2008): https://www.berlingske.dk/internationalt/vietnamkrigen-begyndte-med-en-loegn
Frederiksen, Peter (2003) 'Vietnamkrigsfilm': "Vietnam - fra drage til tiger", Systime, s. 191-195

Kildemateriale:
Trumandoktrinen: Trumans tale i Kongressen (Trumandoktrinen) (1947)
Uddrag af Vyshinskys tale til FN’s generalforsamling (1947).
"Platoon" (1986)

Materiale fra kildesæt om Vietnam:
Tonkinbugtresolutionen paragraf 1-3 (1964), som gengivet i:  Jørgen Granum-Jensen og Lars Thorup: USA i Vietnam. Munksgaard, 1976. 20-21 s.
Johnson, Lyndon “Tale ved Johns Hobkins universitet” (1965), som gengivet i: Public Papers of the Presidents of the United States: Lyndon B. Johnson, 1965, Bind 1, Afsnit 172. Government Printing Office, 1966. s. 394-397. Oversat af Anders Christensen og Steen Hammershøy Andersen.
Personligt brev fra Sintoni, Jospeh E. (1968), som gengivet i:  Paul Fussel (red.): The Bloody Game. An Anthology of Modern War. Scribner, 1991. Oversat af bogens forfatter.
Tabel: Oversigt over amerikanske soldater i Vietnam:: The American War library, Washington
Country Joe Macdonald “I Feel Like I’m Fixing to Die Rag” (1968)
Filmplakat: Platoon (1986)

Synspunktmateriale:
Artikel: "En ny verdensorden sænker sig: "https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-25-ny-verdensorden-efter-ruslands-krig-et-jerntaeppe-saenker-sig-igen-over-europa-mener-eksperter
Artikel: "Nej vi er ikke midt i en ny kold krig: "https://videnskab.dk/kultur-samfund/nej-vi-er-ikke-midt-i-en-ny-kold-krig-men-vi-skal-tage-resten-af-verden-mere-alvorligt-end-hidtil/
Palle Roslyng-Jensen "Fra Kold krig til ny verdensorden": Hvem havde ansvaret for den kolde krig?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 10 Dansk Demokrati

Forløbet har overvejende haft fokus på synet på det danske demokrati og hvordan det har udviklet sig med nedslag i centrale aktører: Orla Lehman, Grundtvig, Niels Bukh og Kaj Munk, for endeligt at diskutere demokratiets status i dag.

Fremstillingemateriale:
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten
DRTV - Historien om Danmark: Det svære demokrati
Kopi "Dansk Demokrati 2021": Fokus Kernestof i historie 2 (2016) s. 131-148
PPT Dansk demokrati - de lange linjer
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/orla-lehmann-1810-1870/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-demokrati-og-demokratisering/?no_cache=1
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/nationalliberalisme/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grundtvigs-syn-paa-demokrati-1831-1866
PPT Grundtvig og helstaten
PDF Demokratiet i krise
PP Clement citater
PP Dansk demokrati de lange linjer

Kildemateriale:
Junigrundloven 1849 (uddrag)
Orla Lehman Falstertale (uddrag)
Grundtvig "Folkeligheden" 1848
Grundtvig "Langt højere bjerge"
Jyllandsposten "Om Italien og Tyskland" leder (17. maj1933)
Forside fra Italiensk ugeblad (1938)
Interview med Niels Bukh
Kaj Munk: uddrag fra: "To Diktaturstaters to Overgreb"., Jyllandsposten: 1/9 1935 og "Det sete afhænger af Aviserne", Jyllandsposten18/8 1935


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 11: Det moderne Kina

Forløbet vil fokusere på Kinas nyere historie. Vi runder kort konfucianismen og kejsertiden, men fokuserer primært på det 20. århundrede. Her bevæger vi os gennem Bokseropstanden, borgerkrig, dannelsen af Republikken Kina og til Maos udråbelse af Folkerepublikken Kina. Vi arbejder med “Det store spring fremad”, sultkatastrofen, kulturrevolutionen og Deng Xiaopings reformer. Endelig kigger vi ind i det moderne Kinas økonomiske situation, familiepolitikken og Kinas positionering i det internationale politiske landskab, særligt med fokus på Rusland inden for de senere år.

Bliver Kina den nye dominerende supermagt? ​
Den nye Silkevej​
Hvordan adskiller kinesisk civilisation sig fra ‘den vestlige’?​
Primært ifht: Menneskesyn (konfucianisme), verdenssyn (dynastier)​
Hvorfor har Kina ikke fået demokrati?​
Overblik over Kinesisk historie – og sammenligning med Verdenshistorien (kronologi)​
Brud/kontinuitet i Kinas historie/styre og samfund: Kan man argumentere for at Vesten kun har været dominerende de sidste 200 år?​


Kernebegreber:
Konfucianisme, Kejserrige, Riget i midten, bokseropstand, borgerkrig, kommunisme, etpartisystem, Republikken Kina, Folkerepublikken Kina, Mao Zedong, Det store spring fremad, Kulturrevolutionen, rødgardister, Deng Xiaoping, étbarnspolitik, den nye silkevej, Xi Jinping, globalisering.

Dækker:
Verden uden for Europa
Verdenshistorisk forløb efter 1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer