Holdet 2022 22 SA/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Christian Danielsen, Katrine Pedersen Sosa
Hold 2022 22 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politiske systemer og valg I - et dansk perspektiv
Titel 2 Identiet og køn
Titel 3 Demokrati og meningsdannelse I
Titel 4 Økonomi I
Titel 5 Politiske systemer II
Titel 6 Ulighed & integration i velfærdsstaten I  (SRP4)
Titel 7 Ulighed & integration i velfærdsstaten II  (SRP5)
Titel 8 IP I
Titel 9 EU  og parlamentsvalget
Titel 10 Demokrati og meningsdannelse II
Titel 11 Identitet og køn II
Titel 12 Politiske systemer og valg III - i USA
Titel 13 IP II
Titel 14 Økonomi II
Titel 15 Den grønne trepart - klima og bæredygtighed
Titel 16 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politiske systemer og valg I - et dansk perspektiv

Forløbet tager udgangspunkt i folketingsvalget 2022 og i for at forstå mulige regeringsdannelser ser vi på de grundlæggende ideologier og de grundlæggende politiske skillelinjer fordelings- og værdipolitik.
Vi arbejder med at forstå tendenser som populisme og identitetspolitik i moderne politik, ser på de ideologiske forgreninger og slutter forløbet af med at se på forskellige metoder til at forklare partiadfærd. Særlig vægt lægger vi på Molins model.

Følgende kernestof har været særligt i fokus i forløbet.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

I forløbet er primært arbejdet deduktivt med det formål at forklare, hvorfor danske partier opfører sig som de gør.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Identiet og køn

I samarbejde med engelsk ser vi på identitetsdannelse og sociale mediers betydning for identitetsdannelsen. Vi arbejder med flere teoretikere som beskriver kendetegn ved det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe, Beck) og trækker på Goffman og Bourdieu for at forklare adfærd.
Forløbet er præget af SRP2 projektet, der afsluttes med produktion af en webdoc, hvor I skal formidle den viden I har opbygget i starten af forløbet. I forbindelse med forløbet laver vi en aflevering der træner brugen af lineær regression til at beskrive sammenhænge mellem variable.

Følgende kernestof har været særligt i fokus i forløbet
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Forløbet har indeholdt både deduktive og induktive arbejdsformer. Forløbet afsluttedes med et projektforløb med egen produktion af webdoc.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokrati og meningsdannelse I

Forløbet ses som en introduktion til at forstå begrebet demokrati og forstå, hvordan man som individ deltager i et demokratisk samfund.
Vi behandler Dahls demokratikriterier og vi behandler forskellige syn på politisk kultur og medborgerkultur. I denne forbindelse ser vi på Marshalls medborgerskabsbegreb. I forbindelse med arbejdet om politisk kultur og medborgerskab produceres læserbreve til Midtjyllands avis ud fra selvvalgt emne.
Forløbet afsluttes med en kobling til ligestilling i demokratiske samfund.

Følgende kernestof har været særligt i fokus i forløbet.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

I forløbet er der primært arbejdet deduktivt med fokus på at forstå rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi I

Grundlæggende økonomi

Forløbet giver en overordnet introduktion til makroøkonomi. Der er fokuseret på at forstå det økonomiske kredsløb og de økonomiske mål. Derudover har vi overfladisk behandler finans- og pengepolitik og vi har kort behandlet inflation og årsager til inflation.
Forløbet afsluttes med en synopsisøvelse, hvor der trænes at opstille problemformulering og problemstillinger på de taksonomiske niveauer samt at svare på disse.

Følgende kernestof har været særligt i fokus i forløbet
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

I forløbet er der indledningsvist arbejdet meget deduktivt, men i forbindelse med synopsisøvelsen har der være flere induktive øvelser der sigtede mod skabelsen af en god problemformulering.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Politiske systemer II

Forløbet sigter på at få en forståelse af, hvordan det danske politiske system arbejde og få en forståelse af, hvordan demokratiske systemer kan være bygget op. Derfor ser vi også nærmere på både det britiske og det tyske politiske system. De af jer der er på ophold i Brighton får en mere indgående præsentation af det britiske system og I skal efterfølgende undervise den anden del af klassen i dette system. De af jer der er på studietur til USA vil bruge de moduler, hvor de der er i Brighton ikke er til stede til at sætte jer ind i det tyske politiske system og skal efterfølgende undervise den anden del af klassen i dette system.


Følgende kernestof har været særligt i fokus i forløbet.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

I forløbet er primært arbejdet deduktivt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ulighed & integration i velfærdsstaten I (SRP4)

I dette forløb genopfrisker vi dele af grundforløbet og ser igen på Bourdieu, ulighed og social arv. Vi udvider vores forståelse af begrebet ved at inddrage ressourcebeholderne fra den nye ulighed og inddrager Honneth i vores beskrivelse af, hvilke konsekvenser ulighed kan have.
Vi sammenligner data fra Danmark USA og Storbritannien som oplæg til studieturene og forbereder en kort interviewguide til brug i kvartersanalysen der gennemføres på studieturen.

Følgende kernestof har været særligt i fokus i forløbet.
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Ulighed & integration i velfærdsstaten II (SRP5)

Forløbet er et samarbejde med Engelsk som leder op til SRO projektet.
VI arbejder med at forstå hvad kultur, immigration og integration er. I den forbindelse introduceres Hofstedes løgmodel og vi ser på, hvordan man bl.a. kan måle værdierne i et samfund. Vi ser nærmere på, hvordan det står til med integration i Danmark også i forbindelse med en større aflevering. Denne viden bruger vi til at sammenligne integration i Danmark og Storbritannien inden vi går over til at fokusere på SRO-emnet: Integration og immigration i Storbritannien.
I forbindelse med arbejdet op til SRO'en ser vi nærmere på kvalitativ og kvantitativ metode, deres fordele og ulemper og snuser en lille smule til generel videnskabsteori.

Følgende kernestof har været særligt i fokus i forløbet.
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 IP I

Vi har i dette første forløb om international Politik arbejdet med at få det faglige grundlag på plads med det formål at kunne opnå en faglig forståelse af internationale relationer og Danmarks handlerum.

Vi har startede med en introduktion til rammerne (historiske og aktuelle) for internationale relationer, og derefter arbejdede vi med at opnå en faglig forståelse af de basale begreber: magt og internationale magthierarkier, aktørbegrebet (stater  - internationale organisationer), globalisering og verdensordner.

Herefter beskæftigede vi os med de to hovedteorier i IP: realisme og liberalisme (idealisme).

Afslutningsvis arbejdede vi med sikkerhed i IP:  DK's sikkerhedspolitiske målsætninger og midler/muligheder, herunder begreberne determinanter, kapabiliteter og instrumenter, samt suverænitet og suverænitetsafgivelse.


Følgende kernestof har været særligt i fokus i forløbet:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 EU og parlamentsvalget

Dette forløb introducerede til EUs opbygning og udvikling med det formål at kunne forholde sig fagligt til de politiske processer og beslutninger i EU. Derudover byggede forløbet op til EU-parlamentsvalget og samlede op på det.

Vi startede med at beskæftige os med begreberne; suverænitet, interdependens og integration i bredden og dybden. Samt med at opnå et kendskab til EU's institutioner, den politiske proces i EU (Eastons model) samt lovgivningsprocessen i Danmark og i EU.

Derefter arbejdede vi med integrationsteorierne: De normative (føderalisme og funktionalisme), de deskriptive (neo-funktionalisme, liberal intergovernmentalisme og multi-level governance).

Som afslutning i forløbet og som op- og nedtakt til EU-parlamentsvalget beskæftigede vi os med grupperne i EU-parlamentet og arbejdede analyserede og diskuterende med følgende emner:  EU's landbrugspolitik og det populistiske højre i Europa.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Demokrati og meningsdannelse II

I dette forløb har vi arbejdet med meningsdannelse med fokus på mediernes rolle og påvirkning af heraf.

Vi har startede med at beskæftige os med mediernes rolle i samfundet og i den forbindelse har vi arbejdet med nyhedskriterierne, mediernes gatekeeper-funktion, priming, framing, spin, effekt-teorier og medialisering. derudover har vi stillet skarpt på mediernes rolle ift. demokratiet med Jürgen Habermas' offentlighedsteori og de tre sfære.

Vi har desuden beskæftiget os med teorier om politisk magt: pluralisme, elitisme og korporatisme og afslutningsvist fokuseret på samspillet mellem medier, meningsdannelse og demokrati i USA med fokus på bl.a.: Polarisering og den skrumpende politiske midte i USA, "Tribalisme", "negative voting" og "partisan screaming".

Forløbet var en del af SRP7 sammen med historie og med fokus på metoden.  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Identitet og køn II

I dette forløb har vi beskæftiget os med køn og ligestilling ud fra et teoretisk og et praktisk perspektiv.

Vi startede med at repetere begrebet socialisering og herudfra fokusere på køn og ligestilling. Vi har været omkring Hochschils tre idealtypiske kønsideologier, Talcott Parsons og det biologiske køn, det sociale køn og endeligt Judith Butlers det konstruerede køn.

Vi har ligeledes arbejdet med det smalle og det brede politikbegreb og de feministiske bølger.

Herudfra har vi analyseret og diskuteret aktuelle problemstillinger: Drenge i skolen og Mental Load.

Som en del af forløbet var vi på udveksling i Italien hvor vi gennemførte en komparativ undersøgelse og derudfra arbejde med kvalitativ empiri: interview.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Politiske systemer og valg III - i USA

I dette forløb har vi beskæftiget os med politiske systemer og vælgeradfærd med fokus på det amerikanske valg.

Vi har sammenlignet de politiske systemer og valgsystemerne i hhv. Italien, Danmark og USA og med afsæt heri har vi undersøgt de ideologier og mærkesager i de to store amerikanske partier: Demokraterne og Republikanerne.   

Herefter har vi arbejdet ed teori om vælgeradfærd - igen med fokus på amerikanske vælgere og vælgertyper. I den forbindelse har vi beskæftiget os med marginalvælger over for kernevælger, sociologisk vælgerteori, Michiganmodellen, Downs model og issue-voting.

Derudover har vi arbejdet ed Lipset og Rokkans teori om skillelinjer og kort om partiadfærd med fokus på issue-ejerskab og partistrategi.

Som opsamling på det amerikanske valg har vi arbejdet med statistisk usikkerhed og meningsmålinger, samt de andre former for beregning i samfundsfag.      


Efter valget skal vi også forholde os til betydningen af det amerikanske valg for EU og dansk politik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 IP II

I dette korte forløb har vi samlet op og repeteret viden om international politik - særligt sikkerhedsbegrebet og IP-teorierne realisme,(neo-realisme) og liberalisme.  

Vi har i forløbet arbejdet analyserende og diskuterende med aktuelle sikkerhedspolitiske emner: Krigen i Ukraine, Vestens rolle og position og Israel- Palæstina konflikten.   

Følgende kernestof har været særligt i fokus i forløbet:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Økonomi II

Vi har beskæftiget os med det danske arbejdsmarked og med det som afsæt har har vi arbejdet med de aktuelle udfordringer for den danske velfærdsstat og udenrigshandlen.
  
Vi har beskæftiget os med den danske model, flexicurity-modellen og den aktive arbejdsmarkedspolitik.
Herunder har vi studeret markedsmekanismen, løndannelse, de makroøkonomiske teorier (Merkantilismen, Adam Smith, Marx, Keynes og Monetarismen) årsager til arbejdsløshed og Philips-kurven.  

Empirisk har vi i den forbindelse arbejdet med både dansk og tysk økonomi.

Vi har samlet op på den faglige viden om velfærdstaten og bygger videre herpå med de interne og eksterne udfordringer den danske velfærdsstat står over for, samt nedskærings- og udvidelsesstrategien. Herunder har vi arbejdet med skat i Danmark.
  
Endelig har vi beskæftiget os med de aktuelle udfordringer for udenrigshandlen, både fra et dansk perspektiv og i et internationalt perspektiv. Herunder har vi arbejdet med økonomisk vækst, vækstfaktorer, betalingsbalancen, konkurrenceevnen, MNS'er, globalisering, protektionisme og told.   

Følgende kernestof har været særligt i fokus i forløbet:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer