Holdet 2022 22 SA/h - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Ingrid Sigvardsen Bleeg
Hold 2022 22 SA/h (1h SA, 2h SA, 3h SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1: Folketingsvalget 2022
Titel 2 Forløb#2: Vælgeradfærd
Titel 3 Forløb#3: Kriminalitet
Titel 4 Forløb#4: Identitetsdannelse
Titel 5 Forløb #5: USA - drøm eller mareridt?
Titel 6 Forløb#6: Køn og ligestilling (SRP5/SRO)
Titel 7 Forløb#7: Økonomiske sammenhænge i DK
Titel 8 Forløb#8: Medier og demokrati i DK og Italien
Titel 9 Forløb#9: Danmark i EU
Titel 10 Forløb#10: Ny verdenorden? IP
Titel 11 Forløb#11: Al magt til Kina?
Titel 12 Forløb#12: Kina i verden (SRP8)
Titel 13 Forløb#13: Dansk udenrigspolitik i ny verdensorden
Titel 14 Forløb#14: Dansk økonomi i et globalt perspektiv
Titel 15 Forløb#15: Globalisering, udviklingstrin og klima
Titel 16 Forløb#16: Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1: Folketingsvalget 2022

Fire moduler med fokus på det netop overståede Folketingsvalg. Vi skal forstå, hvordan en Regering dannes på baggrund af vælgernes stemmer. Derfor læser vi kort om fordelingspolitik og værdipolitik og spiller et rollespil, hvor de forskellige partier med udgangspunkt i deres mærkesager skal blive enige om at danne Regering.
Filer til forløbet findes her og i Onenote Notesbogen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2: Vælgeradfærd

I dette lille forløb på 6 moduler skal vi, i forlængelse af det netop overståede Folketingsvalg, undersøge, hvilke faktorer der kan ligge til grund for, hvor vælgerne sætter deres kryds på stemmesedlen. Forløbet afsluttes med en temadag sammen med matematik.
Begreber og teorier angående vælgeradfærd:
- langtids- og korttidsfaktorer, der kan påvirke vælgeradfærd
- classvoting og issuevoting
- kernevælgere og marginalvælgere
- Columbia-skolen (især langtidsfaktorer som fx social klasse har betydning, Bourdieu og Minervamodellen)
- Michigan-modellen (både langtidsfaktorer og korttidsfaktorer som fx vælgerens personlige holdning til kandidater og politiske emner har betydning)
- Rational-choice-modellen (vælgeren stemmer rationelt ud fra egen interesse og i mindre grad ud fra sociale strukturer)

I forløbet introduceres og øves det skriftlige spørgeord 'Opstil hypotese'
Filer til forløbet findes her og i Onenote Klassenotesbogen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3: Kriminalitet

I dette forløb skal vi undersøge, hvorfor nogle bliver kriminelle, mens andre ikke gør. Vi starter med at se på ungdomskriminalitet, herunder mulige forklaringer på, at den er faldende. Herefter introduceres tre kriminalitetsteorier, der er gennemgående i forløbet:
- Mertons motivationsteori
- Sutherlands kulturteori
- Hirshi's kontrolteori
Desuden undersøger vi betydningen af social arv for kriminalitet, herunder repeteres Bourdieus teori om habitus og felter.
Forløbet fører til SRP1-forløbet, samarbejde med engelsk om kriminalitet i USA. Som optakt til dette undersøges betydningen af velfærdsmodeller (repetition fra grundforløbet) for udbredelsen af kriminalitet. I sammenhæng med SRP1 undersøges raceforskelle i kriminalitet i USA.

Forløbet rummer to skriftlige afleveringer:
Afl. 1: Hypoteser om kriminalitet ud fra statistikker og de tre kriminalitetsteorier
Afl. 2: Undersøgelse af kriminalitet i USA ud fra statistikker

Faglige mål i fokus er bl.a.:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
Sociologi: Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Filer til forløbet findes her og i Onenote Notesbogen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl. 1: Hypoteser kriminalitet 19-12-2022
Afl. 2: Kriminalitet i USA - undersøgelse 27-01-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4: Identitetsdannelse

Forløbet har til formål at behandle vilkårene for især unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
Der er fokus på følgende begreber, teorier og modeller:
- Familien i de tre samfundstyper (det traditionelle, det moderne, det senmoderne)
- Opdragelsesidealer (eftergivende, autoritære, autoritative)
- Socialisation (primær, sekundær og tertiær)
- Kulturelle koder (herunder interviews af udvekslingseleverne ang. kulturelle koder i deres hjemland)  
- Normer, sanktioner og social kontrol
- Roller, status og rollekonflikt
- Giddens om det senmoderne samfund: Bl.a. aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer
- Ziehe om det senmoderne samfund: Kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering
- Goffman om identitetsdannelse: face, setting, frontstage, backstage, branding, image
- Hartmut Rosa og Accelerationssamfundet: Teknologisk, social forandring og livets tempo
- Fokus på sociale medier, herunder Alain de Botton (statusangst)

Ovenstående anvendes løbende på forskellige materialer f.eks. artikler og Netflix-dokumentaren 'The Social Dilemma'

Skriftlighed i forløbet: Der er fokus på at træne redegørelse, undersøgelse og diskussion frem mod en endelig synopsis (der laves i grupper)

Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering samt samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redegørelse: Familie, opdragelse i det senmoderne 10-02-2023
Afl. 4: Unges sociale liv - undersøgelse 20-03-2023
Afl. 5: Diskussion - sociale medier 20-04-2023
Identitetsdannelse - test i begreber 17-05-2023
Identitetsdannelse - Synopsis i grupper 30-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb #5: USA - drøm eller mareridt?

I dette forløb skal vi blive klogere på USA både kulturelt og politisk inden studierejsen til New York og Washington. Vi starter med et blik på USA ovenfra - en samling af mange forskellige stater og regioner med hver deres kendetegn. Vi ser på de fire indvandringsbølger for at forstå USA som en nation bestående af indvandrere. Et immigrantland. Push og pull faktorer. I forlængelse af dette arbejder vi med begreber om integration, herunder melting pot og salad bowl. Ved hjælp af Hofstedes kulturanalyse undersøger vi kort kulturelle forskelle mellem USA og DK. For at forstå det politiske system i USA arbejder vi med begreber som føderation, magtens tredeling, præsidentialisme, checks and balances og de politiske institutioner i USA (præsident, Kongressen og Højesteret). Vi undersøger centrale politiske holdninger blandt demokrater og republikanere samt den stadigt stigende polarisering mellem de to partier.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl. 7: Amerikanske vælgere 21-09-2023
Webdok USA 13-10-2023
test USA-forløbet 25-10-2023
Afl. 8: Genaflevering Amerikanske vælgere 08-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#6: Køn og ligestilling (SRP5/SRO)

I dette forløb ser vi på køn og ligestilling i et sociologisk, økonomisk og politisk perspektiv. Først det sociologiske, hvor vi fokuserer på kønssocialisering ude og hjemme samt teorier om køn (Simone De Beauvoir, Teorier om patriarkatet, Judith Butler m.m.) - teoriernes forskellige syn på hvad køn er, og hvad der er årsager til manglende ligestilling. Dernæst det økonomiske, med fokus på kønnenes arbejdsdeling og vilkår i velfærdssamfundet. Vi kigger på statistikker over den manglende ligestilling på arbejdsmarkedet, og diskuterer årsager hertil. Derefter beskæftiger vi os med det politiske perspektiv, herunder de fire feminisme-bølger, forskellene i deres kønskamp og bølgernes kobling til de forskellige teorier om køn. Alt dette anvendes til at belyse aktuelle kønsproblematikker (uddannelsesvalg, manglende ligestilling på arbejdsmarkedet, kønsneutrale børnehaver, feminisme og sexisme på de sociale medier m.m.). Forløbet er et SRP5 samarbejde med engelsk og munder ud i SRO om køn og ligestilling i Storbritannien.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl. 9 - Køn og ligestilling (screencast) 07-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#7: Økonomiske sammenhænge i DK

Det økonomiske kredsløb (de fem sektorer)
De syv økonomiske mål: Økonomisk vækst (>2 %), arbejdsløshed (lav), inflation (lav), betalingsbalancen (overskud), omfordeling (ulighed ↓), bæredygtig udvikling (miljø og klima), statens budget (overskud)
Konjunkturer
Status: Hvordan går det med dansk økonomi?
Økonomisk politik: Finanspolitik (multiplikatoreffekten), struktur/arbejdsmarkedspolitik (opkvalificeringsstrategi og stramningsstrategi)
Økonomiske skoler: Keynes, ny-klassikerne
Vismandsspillet (bl.a. til notatet til Nicolai Wammen)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl. 10: Notat til finansminister 23-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#8: Medier og demokrati i DK og Italien

Forløbet har fokus på samspillet mellem medierne og den politiske meningsdannelse. Vi undersøger nyhedskriterierne, samt hvordan det politiske system, politikerne og andre aktører anvender medierne, herunder de sociale medier, til at fremme bestemte dagsordner (herunder priming) og budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing).
Vi undersøger emner i den aktuelle debat i medierne. Hvordan dækkes emnerne, og hvad er effekten? Hvilken rolle spiller medierne, især de sociale medier, for demokratiet, herunder polarisering og populisme? For protestbevægelser som f.eks. Femstjernebevægelsen (Movimento) i Italien og hvordan sociale medier har været med til at understøtte denne? Vi undersøger desuden, hvordan status er på pressefriheden i en række lande. Vi sammenligner med DK og diskuterer betydningen af public service.
I forbindelse med udveksling fra Italien afsluttes forløbet med udarbejdelse af interviewguide (kvalitativ metode) og interviews af de italienske elever om medier, meninsgdannelse og demokrati i Italien.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mit liv som politisk aktiv gymnasieelev 05-03-2024
Afl. 11 samf - synopsis medier 17-03-2024
Genaflevering synopsis om medier (afl. 11) 14-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#9: Danmark i EU

Formålet med forløbet er at introducere EU som et eksempel på et politisk system frem mod Europarlamentsvalget 2024. Vi arbejder med institutionerne (især EU-Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet). Af politikområder har vi fokus på økonomi (det indre marked), miljø og klima. Vi arbejder desuden med lobbyisme i EU og ser i den forbindelse dokumentaren Kampen mod kemikalierne.

Vi ser desuden på EU’s historiske udvikling fra et integrationsperspektiv. I hvilket omfang har der fundet integration sted i henholdsvis bredden og dybden (integrationsbegreber)? Der er ligeledes arbejdet med integrationsteorierne: føderalisme, neofunktionalisme, intergovernmentalisme og multilevel governance i forhold til at forstå udviklingen i EU samarbejdet.

I lyset af det kommende Europarlamentsvalg har vi fokuseret på de danske partiers grundlæggende holdninger til EU. Bl.a. i screencast-afleveringen. Vi så i den forbindelse DR2 Debatten 'Et magtesløst Europa?' og deltog i livestream-debat fra Rysensteen Gymnasium mellem de yngste EP-kandidater (arrangeret af DGS).

Faglige mål primært i fokus:
- EU som politisk system
– forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
– dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl. 12 samf screencast EU 12-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#10: Ny verdenorden? IP

Dette forløb fokuserer på centrale aspekter af international politik og den globale verdensorden. Vi skal analysere magtstrukturer og relationer mellem stater, med særligt fokus på USA's og Kinas roller som stormagter. Forløbet præsenterer de tre IP-teorier realisme, idealisme/liberalisme og konstruktivisme, for at give en nuanceret forståelse af internationale relationer.
Forløbet omfatter desuden analyser af FN's rolle i global konfliktløsning, NATO's betydning for vestlig sikkerhed, og EU's sikkerhedspolitiske dimension (vi kobler EU integrationsteorierne til IP-teorierne). Vi skal desuden arbejde med USA's udenrigspolitik og magtposition, samt Kinas voksende indflydelse i international politik.
Forløbet inkluderer desuden magtbegreber i international politik, herunder hård, blød og "klog" magt.
Aktuelle internationale begivenheder og konflikter, såsom Ruslands invasion af Ukraine, vil blive analyseret gennem de lærte teoretiske perspektiver. Alt i alt: Globale udfordringer og magtforskydninger i det internationale system.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af årsprøve 02-09-2024
Forløbstest A: IP 30-09-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#11: Al magt til Kina?

Dette fokuserer på Kinas voksende rolle på den internationale scene og landets indflydelse på den globale verdensorden. Vi skal analysere Kinas økonomiske og politiske udvikling, med særligt fokus på landets økonomiske forvandling og vækst siden reformerne i 1970'erne. Forløbet undersøger Kinas udenrigs- og geopolitiske strategier, herunder det ambitiøse Belt and Road-initiativ og landets tilgang til internationale relationer.
Der lægges vægt på at sammenligne Kinas og USA's globale roller, herunder deres forskellige udenrigspolitiske traditioner og geopolitik. Vi skal undersøge Kinas politiske system, mediecensur og anvendelse af blød magt i international sammenhæng. Forløbet inkluderer en mindre komparativ analyse af det kinesiske og danske politiske system og mediestruktur.
Teoretiske perspektiver fra Fukuyama og Huntington inddrages for at diskutere Kinas position i den globale orden og potentielle fremtidige udviklinger. Aktuelle internationale begivenheder og spændinger, såsom Taiwan-spørgsmålet, vil blive analyseret for at give en dybere forståelse af Kinas nuværende og fremtidige rolle i verden.
Forløbet afsluttes med SRP5-forløb med historie.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl. samf. nr. 15: Sammenligning krigen i Ukraine 02-10-2024
Kinas forvandling Afl. nr. 16 28-10-2024
Forløbstest B samf.: Kina 07-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#12: Kina i verden (SRP8)

SRP-FORLØB MED HISTORIE
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#13: Dansk udenrigspolitik i ny verdensorden

Forløbet handler om dansk udenrigspolitik. Hvad vil det sige at være en småstat i international politik og hvilke mål har Danmark med udenrigspolitikken (sikkerhedspolitik, udenrigsøkonomisk politik, idepolitik) og hvilke muligheder har Danmark for at påvirke international politik i lyset af ændringer i verdensorden (determinanter, kapabiliteter, instrumenter). Derudover ser vi på de forskellige former for udenrigspolitik Danmark historisk har ført (tilpasning, aktivisme (blød og hård).
I forløbet inddrager vi Ukrainekonflikten.
Afslutningsvis inddrages FN's rolle i international politik.

Centrale begreber:
Småstat. Mål og midler/muligheder med udenrigspolitikken. Determinanter, kapabiliteter og instrumenter. Blød og hård aktivisme samt tilpasning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl. nr. 17 Synopsis Det splittede USA 25-11-2024
Screencast USA synopsis 18-12-2024
Afl. 18 Notat til Lars Løkke Rasmussen 20-01-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#14: Dansk økonomi i et globalt perspektiv

I dette forløb skal vi have fokus på dansk økonomi i et globalt perspektiv. Globaliseringen, herunder EU’s indre marked, har haft stor indvirkning på dansk økonomi. Bl.a. derfor er Danmarks pengepolitik er tæt knyttet til euroen, hvilket sikrer stabil valutakurs og lav inflation. Danmark rangerer højt i global konkurrenceevne, men står over for udfordringer som fx højt skattetryk og mangel på arbejdskraft. Og den danske arbejdsmarkedsmodel, kendt som flexicurity, udfordres af dette samt forskellige former for pres på velfærdsstaten. Centrale spørgsmål i dette forløb således, hvad en stadig mere globaliseret verden betyder for den danske økonomi, velfærdsmodel og økonomiske politik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forløbstest: Dansk økonomi i verden 30-01-2025
Terminsprøve samf. 05-02-2025
Terminsprøve genaflevering samf 11-03-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Forløb#15: Globalisering, udviklingstrin og klima

I dette forløb undersøger vi, hvordan den økonomiske globalisering påvirker forskellige landes udvikling og klima. Forløbet indledes med dokumentaren ’Kloden i brand: Floppenhagen’ om det mislykkede COP15. Som før diskuteres FN som arena eller aktør. Gennem arbejdet med udviklingsteorier (Rostow og Samir Amin) analyseres sammenhænge mellem økonomisk vækst, bæredygtighed og klimaforandringer – herunder eventuel målkonflikt mellem økonomisk vækst og en bæredygtig udvikling. Vi analyserer altså, hvordan globalisering påvirker og forandrer klimaet på tværs af landegrænser samt konsekvenser heraf. Vi undersøger udvalgte løsninger, herunder klimaafgifter (CO2-afgifter) og disses mulige effekter på markedsmekanismen (i forbindelse med markedsfejl og negative eksternaliteter). I den sammenhæng diskuteres danske politiske partiers syn på klimapolitik fx. klimaafgifter vha. Molins model. Endelig inddrages Doughnut-modellen som et bud for en model for en bæredygtig økonomi.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl. samf. nr. 20: Klima 28-04-2025
Forløbstest: Globalisering, udvikling, klima 02-05-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Forløb#16: Repetition

Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer