Holdet 2022 22 SA/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anders Hedegaard Kristiansen, Morten Sejer Søndergaard
Hold 2022 22 SA/q (1q SA, 2q SA, 3q SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Valg og skillelinjer i dansk politik 1
Titel 2 Normer, Identitetsdannelse og sociale medier
Titel 3 Integration
Titel 4 Unges liv i det senmoderne samfund - identitet 1
Titel 5 Unges liv i det senmoderne samfund - Ulighed 2
Titel 6 Dansk økonomi 1
Titel 7 Demokrati og EU
Titel 8 International politik og dansk udenrigspolitik
Titel 9 SRP8: Diskurser og syn på arbejdsløse
Titel 10 Valg og skillelinjer i dansk politik 2
Titel 11 Dansk økonomi 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Valg og skillelinjer i dansk politik 1

Der er blevet arbejdet med dansk politik i de to delforløb ’Valg og skillelinjer i dansk politik 1 + 2’ i hhv. 1g og 3g. Fokus i begge forløb har været at undersøge og forstå dansk politik i lyset af folketingsvalget i 2022 i det danske demokrati. Delforløb 1 fulgte op på Folketingsvalget i 2022 og introducerede den parlamentariske styringskæde med fokus på vælgere og regering. Dernæst introduceres til politiske skillelinjer (fordelingspolitik og værdipolitik) og politiske partiers adfærd. Hovedfokus er på Molins model, men eleverne præsenteres også for Downs medianvælgerteori og Strøms partistrategier.

Forløbet bidrager til følgende faglige mål i læreplanen:
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Supplerende stof
-På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Forløbet bidrager til følgende kernestof:
Politik politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Materiale:
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen, 1. udg. Columbus; sider: 80-81, 83-85, 88-90, 97-108, 202-204ø, 207-208, 210-213, 229-232
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen, 2. udg. Columbus: 83n-86, 104-107

Supplerende stof:
Torben K. Andersen og Jens Reiermann, Mandagmorgen, 3. oktober 2022: ”Kampen står mellem Blå Bjarne og …. Blå Bettina.” (uddrag)
Eleverne følger valgdækningen på dr.dk og tv2.dk.

Nøglebegreber og teori fra forløbet:
Den parlamentariske styringskæde
Flertalsvalg, forholdstalsvalg, kredsmandater, tillægsmandater
Politisk skillelinje, holdningsdimension, fordelingspolitisk skillelinje, værdipolitisk skillelinje, Ronald Inglehart: postmaterielle værdier
Politiske partier
Molins model: Ydre faktorer, Interessefaktoren, Opinionsfaktoren (opdelt i kontinuitetsfaktor og popularitetsfaktor), parlamentarisk faktor og personfaktor
Anthony Downs medianvælgerteori, Kaare Strøms teori om partiadfærd: "Office-seeking", "Vote-seeking" og "Policy-seeking"
Partityper: Klasseparti, Catch-Allparti, Markedsparti.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Normer, Identitetsdannelse og sociale medier

Forløbet er et tværfagligt samarbejde med engelsk. Der introduceres til normer, gruppeadfærd og identitetsdannelse i relation til sociale medier. Eleverne introduceres til Goffmans begrebsapparat i forbindelse med identitetsarbejdet på SoMe, ligesom vi beskæftiger os med de mange digitale forstyrrelser og kampen om opmærksomheden.
Eleverne arbejder med kreative præsentationsformer, hvor produktet er explainervideoer lavet i animationsprogrammet Powtoon.


Forløbet bidrager til følgende faglige mål i læreplanen:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag+p


Forløbet bidrager til følgende kernestof:
- Sociologi identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  

Materiale:
Kernestof:
Luk samfundet op 4. udg. Columbus side 35-40, 53-55 (Goffman)
Like side 23-28, 30-36, 98-100, 106-120
Sociologiens kernestof: 99-100 (Meyrowiz)

Supplerende stof:
Frederik Kulager: ” Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig)”, Zetland 5. juni 2018.
DR.dk ”De perfekte piger” – afsnit 3
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Integration

Forløber tager afsæt i en case omkring tildeling af dansk statsborgerskab. På den baggrund beskæftiger vi os med medborgerskabsidealer og synet på rettigheder og pligter og laver en kobling til partiernes værdipolitik. Herefter undersøger vi mønstre og forskelle mellem personer med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig oprindelse. Vinklen er primært sociologisk og vi forsøger at forklare mønstre og forskelle ud fra Lise Togebys forskellige perspektiver: ”Gruppeegenskaber” (kulturelle forskelle), ”Individuelle egenskaber” (individuelle ressourcer koblet til fx social baggrund) og ”de institutionelle rammer” (fx integrationspolitik, regler for statsborgerskab, velfærdsstatens indretning mv). I forbindelse med disse forklaringsperspektiver introduceres til sociologisk teori af Allport, Bourdieu, Honneth og Soei.
Forløbet afrundes med et projekt, hvor eleverne gennemfører kvalitative interviews med spørgeguide/interviewguide, kodning og displays

Forløbet bidrager til følgende faglige mål i læreplanen:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
  
Forløbet bidrager til følgende kernestof:
Sociologi: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Metode: kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Materiale:
Kernestof:
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen 1.udg., Columbus: side 187-191, 193-198
Kort om vælgeradfærd fra Kenneth The Nielsen og Bent Fischer-Nielsen ”Vælgeradfærd og statistik” – uddrag fra kap. 7 om ”Egeninteresse” og ”socialisering til værdier” samt betydning af ”uddannelses betydning for vælgeradfærd”
Maria Bruun Bundgaard m.fl: Sociologisk Set, 3.udg. Systime, side 151-156
Morten Hansen Thorndal: Ærkedansker-perkerdansker 2. udg. Columbus side 78-83 (minoritetsunges identitetsdannelse) 94-95 (Allport) 98-101 (Axel Honneths anerkendelsesteori), 106-109 (Bourdieu)
Podcast med Aydin Soei: ”Om vrede unge mænd”
Metodebogen 1. udg. Columbus: 105-112, 116-125.

Supplerende stof:
Dr.dk: ”Explainer: Vejen til statsborgerskab” (case om statsborgerskab)
Kåre Kildall Rysgaard: ”Mor og datter er begge født og opvokset i Danmark, men er ikke danske statsborgere”, dr.dk 25.11.2021 (case om statsborgerskab)
Erik Holstein: ”Nye regler for statsborgerskab bliver ikke den sidste stramning”, Altinget.dk 21.april 2021.
Integrationsbarometer.dk
Rasmus Stoklund ”Integrationen er en succes, når vi kan nedlægge Integrationsministeriet”, Information.dk 3. august 2020.
Torben K. Andersen: ”Ny undersøgelse: Vi har et helt skævt billede af indvandring og integration”, MandagMorgen, 9.november 2021.
Trine Hørlyck Beck: ”Sarwats børn vokser op med H.C. Andersen og halal: 'Det er ingen hemmelighed, at vi gør nogle ting anderledes'”, dr.dk 20. oktober 2019
Rasmus Brygger: ”Ikke-vestlige efterkommere haler ind på elever med dansk oprindelse”, Videnscenter for integration, 25. februar 2021: https://videnscenterforintegration.dk/index.php/2021/02/25/ikke-vestlige-efterkommere-haler-ind-paa-elever-med-dansk-oprindelse/
Susan Knorrenborg: ”Hakan Kalkan: ”Problemet fandtes længe før indvandrerne kom til Danmark” Politiken.dk 21. november 2021
Halime Oguz: Der foregår ting i de miljøer, som jeg simpelthen ikke tror, gennemsnitsdanskeren ville tro muligt. Lige midt i Danmark. I 2021, Politiken.dk, 28. november 2021.
Genstart: ”Nej tak til Tarek”, 1. marts 2023: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023-01-01-05-00-25
Danmarks Radio – dokumentar ”Ali og hans brødre”



Nøglebegreber og teori fra forløbet:
Statsborgerskab, Medborgerskab, T.H. Marshall: politiske rettigheder, sociale rettigheder, civile rettigheder, formelle- og uformelle pligter, politisk identitet, kollektiv identitet, medborgerskabstyper/medborgerskabsidealer: den personligt ansvarlige medborger, den social ansvarlige medborger, den demokratiske loyale medborger, den demokratiske kritiske medborger, den nationale medborger, den globale medborger
Repetition af værdipolitisk skillelinje og Molins model
Egeninteresse og socialisering til værdier i forhold til vælgeradfærd/vælgerholdninger.
Det sociologiske kulturbegreb, fordomme, stereotyper
Indvandrer, efterkommer, dansk oprindelse
Lise Togebys tre forklaringsperspektiver på kulturelle forskelle ”Gruppeegenskaber” (kulturelle forskelle), ”Individuelle egenskaber” (individuelle ressourcer koblet til fx social baggrund) og ”de institutionelle rammer” (fx integrationspolitik, regler for statsborgerskab, velfærdsstatens indretning mv).
Integrationsbegreber: pluralistisk integration, assimilation, segregation, smeltedigel
Socialisering: primær-, sekundær- og dobbeltsocialisering
Allports kontaktteori
Axel Honneths teori om anerkendelse: den private sfære, den sociale sfære og den retslige sfære
Traditionel ”vi-kultur” og senmoderne ”jeg-kultur”
Thomas Hylland Eriksens identitetsvalg: ”den rene identitet”, ”bindestregsidentitet”, ”kreolsk identitet”
Bourdieu: kapitaler (økonomisk-, kulturel-, og socialkapital), habitus, felt, symbolsk vold (fokus på uddannelsessystemet/uddannelsesfeltet)
Aydin Soei: ”gebyrer”, ”modborgerskabsfortællinger”

Kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Unges liv i det senmoderne samfund - identitet 1

Unges liv i det senmoderne samfund – identitet og ulighed 1+2:
Unges liv i det senmoderne samfund består af to delforløb, der med udgangspunkt i sociologisk kernestof har til formål at undersøge identitetsdannelsen (blandt primært unge) i dag i det senmoderne samfund – herunder rammer og vilkår for identitetsdannelsen. Det første delforløb fokuserer primært på identitetsdannelsen og tager afsæt i debatten om trivselskrisen blandt unge. Vi ser en udsendelse fra dokumentaren ”Presset ungdom” og derefter undersøger vi forskellige perspektiver i debatten med hovedvægt på modstillingen mellem et aktørperspektiv og et strukturperspektiv. Dernæst udvides forløbets fokus, og vi beskæftiger os mere bredt med rammerne for socialisation og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Eleverne introduceres til primært Giddens, Goffman, Honneth, Rosa og Bourdieu og helt kort til Ziehe og Beck. Den sidste del af forløbet, hvor vi beskæftiger os med social arv, fungerer som afsæt for det efterfølgende delforløb om ulighed – dvs. den sociale arvs betydning for identitetsdannelsen. Delforløb 2 havde særligt fokus på de politiske ideologiers opfattelse af ulighed. I den forbindelse beskæftiger vi os også med spørgsmålet om, hvorvidt der eksisterer fattigdom i Danmark og hvordan den skal bekæmpes. En del af forløbet udgøres af et samarbejde med matematik, hvor vi beskæftiger os med Gini-koefficienten, og eleverne udarbejder deres SRO med afsæt i forløbet. Efter SRO’en var der til sidst fokus på velfærdsstaten og de udfordringer, som velfærdsstaten står overfor ift. at kunne ’levere’ velfærd og ’gode liv’ til borgerne.


Faglige mål fra læreplanen:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge og dokumentere et politikområde
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
Sociologi:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Politik:
- Politik politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd

Økonomi:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked

Materiale:
- Maria Bruun Bundgård m.fl: Sociologisk SET, 3. udg., Systime: side 42-45 (socialisering), 51-56(socialkarakter, Thomas Ziehe), 64-70, 75-78, 135-137, 139-142 (social arv) 143-147 (Bourdieu)
- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, 4. udg., side 29-37, 52-58, 61-73 Tobias Mathiessen m.fl. ”Fri eller fortabt?”, Forlaget Columbus 2019, side 83-85, 87. (Hartmut Rosa)
- Jakob Glenstrup Jensby & Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter, 1. udg.  Columbus: side 11-13, 16-18, 29-30, 48-58, 66-69, 72-74, 81-84, 136-141 (Bourdieu), 214-217, 251-253ø
- Jacob G Jensby og Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter 2.udg., columbus 2019, side 8-10 (struktur-aktør), 154-169 (velfærdsstat)
- Sociologiens kernestof, Columbus s.48-55 (Axel Honneth)
- Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen 1. udg., Columbus: side 29-53 (liberalisme, konservatisme og socialisme) 59-64 (socialliberalisme og nyliberalisme)
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus: 144-153 (velfærdsstat)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Unges liv i det senmoderne samfund - Ulighed 2

Unges liv i det senmoderne samfund – identitet og ulighed 1+2
Unges liv i det senmoderne samfund består af to delforløb, der med udgangspunkt i sociologisk kernestof har til formål at undersøge identitetsdannelsen (blandt primært unge) i dag i det senmoderne samfund – herunder rammer og vilkår for identitetsdannelsen. Det første delforløb fokuserer primært på identitetsdannelsen og tager afsæt i debatten om trivselskrisen blandt unge. Vi ser en udsendelse fra dokumentaren ”Presset ungdom” og derefter undersøger vi forskellige perspektiver i debatten med hovedvægt på modstillingen mellem et aktørperspektiv og et strukturperspektiv. Dernæst udvides forløbets fokus, og vi beskæftiger os mere bredt med rammerne for socialisation og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Eleverne introduceres til primært Giddens, Goffman, Honneth, Rosa og Bourdieu og helt kort til Ziehe og Beck. Den sidste del af forløbet, hvor vi beskæftiger os med social arv, fungerer som afsæt for det efterfølgende delforløb om ulighed – dvs. den sociale arvs betydning for identitetsdannelsen. Delforløb 2 havde særligt fokus på de politiske ideologiers opfattelse af ulighed. I den forbindelse beskæftiger vi os også med spørgsmålet om, hvorvidt der eksisterer fattigdom i Danmark og hvordan den skal bekæmpes. En del af forløbet udgøres af et samarbejde med matematik, hvor vi beskæftiger os med Gini-koefficienten, og eleverne udarbejder deres SRO med afsæt i forløbet. Efter SRO’en var der til sidst fokus på velfærdsstaten og de udfordringer, som velfærdsstaten står overfor ift. at kunne ’levere’ velfærd og ’gode liv’ til borgerne.


Faglige mål fra læreplanen:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge og dokumentere et politikområde
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
Sociologi:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Politik:
- Politik politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd

Økonomi:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked

Materiale:
- Maria Bruun Bundgård m.fl: Sociologisk SET, 3. udg., Systime: side 42-45 (socialisering), 51-56(socialkarakter, Thomas Ziehe), 64-70, 75-78, 135-137, 139-142 (social arv) 143-147 (Bourdieu)
- Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op, 4. udg., side 29-37, 52-58, 61-73 Tobias Mathiessen m.fl. ”Fri eller fortabt?”, Forlaget Columbus 2019, side 83-85, 87. (Hartmut Rosa)
- Jakob Glenstrup Jensby & Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter, 1. udg.  Columbus: side 11-13, 16-18, 29-30, 48-58, 66-69, 72-74, 81-84, 136-141 (Bourdieu), 214-217, 251-253ø
- Jacob G Jensby og Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter 2.udg., columbus 2019, side 8-10 (struktur-aktør), 154-169 (velfærdsstat)
- Sociologiens kernestof, Columbus s.48-55 (Axel Honneth)
- Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen 1. udg., Columbus: side 29-53 (liberalisme, konservatisme og socialisme) 59-64 (socialliberalisme og nyliberalisme)
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus: 144-153 (velfærdsstat)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dansk økonomi 1

Forløbet introducerer til de økonomiske mål og sammenhængene i det økonomiske kredsløb. Vi undersøger hvordan den økonomiske aktivitet kan påvirkes gennem økonomisk politik, hvor vi har hovedvægten på finanspolitikken, men der introduceres også kort til pengepolitik. Derefter introduceres kort til markedsmekanismen og vi beskæftiger os med målet om bæredygtig udvikling, herunder hvordan den økonomiske adfærd kan påvirkes gennem afgifter.

Faglige mål fra læreplanen:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof
Økonomi:
-Økonomi velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.  

Materiale:
Kernestof:
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus side: 10-12, 20-29, 36-44, 48-59ø, 61-68m 77-81, 109m-110, 121m-126, 160m-164, 166-167, 176-179

Supplerende materiale:
Laura Kirkebæk-Johansson: ”Cheføkonom kalder det 'risikabelt' at hæve renten endnu en gang - men alternativet er værre”, dr.dk 2. februar 2023: https://www.dr.dk/nyheder/penge/chefoekonom-kalder-det-risikabelt-haeve-renten-endnu-en-gang-men-alternativet-er?fbclid=IwAR0bHwZ9Md7GX-qq17utVOQIDfDZOYolN8ZTCUcVibJ80WY9wqoa105mvGo
Dr: ”Hvad betyder klimaneutral?” (explainer) https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-betyder-klimaneutral_342735
Folketinget: ”Klimaloven” (paragraf 1)
Klimarådet: “Statusrapport 2024” (uddrag) https://klimaraadet.dk/da/rapport/statusrapport-2024
Maria Lagoni Pedersen ” Her er de fem vigtigste nedslag i længe ventet klimarapport”, 21. februar 2024: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/her-er-de-fem-vigtigste-nedslag-i-laengeventet-klimarapport
Catrine Bloch: ”Mads Fuglede har meldt sig ud af Venstre og ind i Danmarksdemokraterne”, 19. marts 2024: https://www.dr.dk/nyheder/politik/mads-fuglede-har-meldt-sig-ud-af-venstre-og-ind-i-danmarksdemokraterne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Demokrati og EU

Forløbet tager afsæt i en paneldebat på gymnasiet med kandidater til Europaparlamentsvalget. Derefter introduceres eleverne til EU. Vi ser på EU’s formål, EU’s institutioner g EU’s beslutningsproces. Eleverne introduceres også kort til teorier om europæisk integration. Vi ser på Danmarks position i forhold til EU med fokus på spørgsmålet suverænitet. Vi beskæftiger os også med EU som et demokratisk værdifællesskab og kort med diskussionen om det demokratiske underskud. Forløbet afrundes med at vi sætter fokus på medier og på mediernes funktion i demokratiet.

Kernestof fra læreplanen:
Sociologi:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  

-Politik:
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

International politik:
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Faglige mål fra læreplanen:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Materiale:
Kernestof: Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen 1. udg., Columbus: side 13-16, 19-23, 143-154, 158-160, 180-185
Lars Frederiksen: ”EU’s udfordringer”, Columbus 2020 side 13, 16-17, 20-21, 23-24, 73, 75m-76ø, 77-82
Folketingets EU-oplysning: ”EU på kryds og tværs” 2. udg. 41-54, 60-70, 75-80, 155-163, 171-176.
Hans Branner: ”Global politik” 5. udg.: side 269-270, 272-275 (DK og EU, suverænitet)
”EU’s dilemmaer” side 95 (Euro-skepsis)
Hans Branner: ”Det politiske Europa” 4. udg.: side 89-98m (demokratisk underskud)
EU-oplysningen:
Nærhedsprincippet: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/s%C3%A5dan-lovgiver-eu/naerhedsprincippet
EU’s love: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/s%C3%A5dan-lovgiver-eu/eus-love
Beslutningsprocessen i EU: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/s%C3%A5dan-lovgiver-eu/beslutningsprocessen-i-eu

Videoer fra EU-oplysningen:
EU’s historie: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/eus-historie
Hvad bestemmer EU?: https://www.youtube.com/watch?v=7y0IJQHlEEY
Sådan lovgiver EU: https://cdnapisec.kaltura.com/html5/html5lib/v2.78/mwEmbedFrame.php/p/2158211/uiconf_id/41529191/entry_id/0_mxef7ebd?wid=_2158211&iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=0_mxef7ebd&flashvars%5bstreamerType%5d=auto
Dit demokrati – fra ide til lov: https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o
EU og suveræniteten: https://ecfr.eu/publication/a-crisis-of-ones-own-the-politics-of-trauma-in-europes-election-year/

Supplerende materiale:
Tænketanken Europa: ”Ny europæisk måling: Ukraine som EU-medlem møder blandet opbakning”, 18. december 2023: https://thinkeuropa.dk/meningsmaaling/2023-12-ny-europaeisk-maaling-ukraine-som-eu-medlem-moeder-blandet-opbakning
Solidaritet.dk: ”Fagbevægelsen bekymret over EU-optagelse af Ukraine”, 9. december 2023.
Klaas Dykmann og Zlatko Jovanovic: ”En forhastet EU-optagelse af Ukraine kan destabilisere Balkan og svække EU’s troværdighed” (uddrag), 30. marts 2023.
Ivan Krastev og Mark Leonard: “A crisis of one’s own: The politics of trauma in Europe’s election year”, 17. Januar 2024 https://ecfr.eu/publication/a-crisis-of-ones-own-the-politics-of-trauma-in-europes-election-year/
Mathias Sindberg: ”Den store historie om, hvordan EU for alvor rykkede sammen, »er både opsigtsvækkende og underfortalt«”, Information 10. maj 2024
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 International politik og dansk udenrigspolitik


’International politik og dansk udenrigspolitik i en brydningstid’:

Forløbet har haft til formål at undersøge og diskutere centrale spørgsmål og problemstillinger gennem anvendelse af kernestof (teorier og begreber) fra IP-disciplinen:
- Hvilken verdensorden er der i international politik i dag? Herunder stormagtsrivaliseringen mellem USA, Kina og Rusland
- Bliver der krig (konflikt) eller fred (samarbejde) i det 21.årh.? Herunder fokus på magtforholdet mellem USA og Kina og en mulig ny (kold) krig samt Krigen i Ukraine i forlængelse af Ruslands invasion.
- Hvordan påvirker stormagtsrivaliseringen og en mulig ny verdensorden i en brydningstid dansk udenrigspolitik?

For at besvare disse overordnede spørgsmål har der været fokus på at forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system. Kernestoffet har derfor haft fokus på hovedteoriernes syn på international politik (bl.a. realismen, liberalismen og konstruktivismen), herunder synet på stater, centrale aktører, blød og hård magt, konflikter og integration internationalt samt hvordan stater fører udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på staters mål og muligheder og staters forskellige determinanter, kapabiliteter og instrumenter. Efter at have undersøgt hvordan verdensordenen i international politik ser ud i dag og hvordan denne er præget af især Ruslands invasion i Ukraine afsluttedes forløbet med at undersøge og diskutere, hvordan rammer og vilkår for dansk udenrigspolitik er forandret. Her er EU som aktør inddraget ift. at undersøge og diskutere EU’s rolle og magt i international politik – herunder bl.a. styrker og svagheder.  

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra IP-disciplinen til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets IP-disciplin til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.

Kernestof:
International politik:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Materiale:
Jacob Graves Sørensen m. fl. IP&Ø, 1. udg., Columbus, Kap. 1 s.11-22, kap. 2+3 s. 42-93, kap.9 s.293-316   


Centrale begreber:
Verdensordener og Polaritet:
• Verdensorden i snæver forstand: 3 verdensordener: unipolaritet (hegemoni), bipolaritet (magtbalance), multipolaritet (magtbalance)
o Fordele og ulemper ved de 3 verdensordeners potentiale for fred og stabilitet.
o Dominerende verdensordener siden 1900-tallet.
• Verdensorden i bred forstand (værdier, normer og mønstre i IP):
o LMVO: Liberal, multilateral multipartner verdensorden (Liberalismen)
o NAVO: Nationalstatslig, autoritær verdensorden (realismen)

Hovedteorier i IP: Teoriernes syn på mennesket, historieopfattelse, fremskridt og fred, centrale aktører i IP, (Magt)strukturen i det internationale system, Staters adfærd og mål, primære magtformer
• Liberalisme (også kaldet idealisme): Klassisk liberalisme + neoliberalisme
• Realisme: Klassisk realisme + Neorealisme (Defensiv realisme (Kenneth Waltz) vs. Offensiv realisme (John Mearsheimer)
o Geopolitik: Geografiske forholds betydning for staters handlemuligheder og udenrigs- og sikkerhedspolitik: staters placering, grænser, råstoffer, klima, terræn, interessesfære, bufferstater, infrastruktur, strædeposition, inddæmningspolitik)
• Konstruktivisme: konstruktion af identitet, nationale interesser, relationer mellem stater i det internationale system (konkurrence VS. Samarbejde VS. Individualistisk), ven- og fjendebilleder
o Københavnerskolens sikkerhedsliggørelsesteori: Trusler bliver sikkerhedsliggjorte gennem italesættelse
• Samuel Huntingtons ’teori om civilisationernes sammenstød’: Konfliktlinjer mellem civilisationer baseret på kultur – herunder bl.a. sprog, religion, historie, normer, værdier, identitet, etnicitet. Størst risiko for konflikt hvor civilisationer grænser op til hinanden – fx i ’kløvet’ stater (cleft countries).

Sikkerhedspolitik og trusler:
• Gamle og nye trusler:
o Snævert sikkerhedsbegreb vs. Udvidet bredt sikkerhedsbegreb
o Gamle krige vs. Nye krige
o Gamle trusler vs. Nye trusler = militære og ikke-militære trusler: militære, politiske, samfundsmæssige, økonomiske, miljømæssige (herunder hybridkrig og cyperwar)
• Midler: hårde og bløde midler
• Geopolitik: Geografiske forholds betydning for staters handlemuligheder og udenrigs- og sikkerhedspolitik: staters placering, grænser, råstoffer, klima, terræn, interessesfære, bufferstater, infrastruktur, strædeposition, inddæmningspolitik)
• Københavnerskolens sikkerhedsliggørelsesteori: Trusler bliver sikkerhedsliggjorte gennem italesættelse

Staters udenrigs- og sikkerhedspolitik – herunder dansk udenrigspolitik:
• Staters udenrigspolitiske mål:
o Sikkerhedspolitiske mål (Sikkerhed, magt/power, overlevelse)
o Udenrigsøkonomiske (Velstand, prosperity, velfærd)
o Princippolitik/Idepolitiske mål (værdier, principper, ideologi)
• Staters udenrigspolitiske muligheder/midler:
o Determinanter (relativt konstante)
o Kapabiliteter (operationelle, foranderlige ressourcer som geografiske, militære, teknologiske, økonomiske)
o Instrumenter (konkrete midler: stokkemetoden/kæp (hård magt, straf, trusler, sanktioner), gulerodsmetoden (belønning), prædiken (blød magt, udbredelse af værdier gennem argumenter/indflydelse)
o Hårde magtressourcer og Bløde magtressourcer:
• Hård magt: Tvinge andre aktører til en bestem adfærd gennem anvendelsen af (eller truslen) militær magt, økonomiske belønning/straf,
• Blød magt: Påvirke andre til at ville det samme som dig gennem samarbejde, diplomati, overtalelse/argumentation, værdier/kultur, identifikation, tiltrækning mm.
• Smart power: Kombinationen af blød og hård magt der understøtter hinanden.

Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik:
• Arenaer for dansk udenrigspolitik:
o EU (økonomi)
o FN (Værdier, ideer, normer, sikkerhed)
o NATO (sikkerhed)
o Nordisk samarbejde (ideer og værdier)

• Danmarks forhold til centrale aktører:
o USA
o Kina
o Rusland
o EU

• Adaptationsteorien: 4 forskellige strategier/typer af udenrigspolitik ud fra staters indflydelsesevne og påvirkelighed (stressfølsomhed): Dominanspolitik (typisk stormagter), balancepolitik, isolationspolitik, tilpasningspolitik (typisk småstater)
• stormagters, mellemstaters, småstaters udenrigspolitik
• 4 typer af udenrigspolitiske strategier: aktivisme, passivisme, udadrettet tilpasningspolitik (tvunget tilpasning gennem internationalt engagement), klassisk tilpasningspolitik (neutralitet/ligge død strategi))
o DK som traditionel småstat: 1. begrænsede ressourcer (determinanter og kapabiliteter), 2. stærkt afhængig af andre + lille åben økonomi, 3. tilpasser sig omgivelser i stedet for at præge
o Ændret vilkår for småstater:
Øget indflydelse til småstater gennem organisationer (gennemhullede stater = liberalismen)
Øget ligestilling mellem stater pga. større afhængighed (interdependens) for alle stater (kompleks interdependens)
• Faser i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
o Neutralitetspolitik (klassisk tilpasning gennem neutralitet) (1864-1945)
o Tilpasning (udadrettet aktiv tilpasning) (1945-1989)
o Aktiv internationalisme (1989-2001)
o International aktivisme (2001-2017)
• I dag og fremtid? Fortsat udenrigspolitisk aktivisme i en forandret verden (brydningstid)?
• Aktivisme (internationalisme) vs tilpasning (determinisme)
• Blød (diplomatisk) vs hård (militær) aktivisme

Globalisering:
• Globaliseringens nøgleord (definition) og dimensioner – særligt økonomisk globalisering men også kulturel, politisk.
• Forskellige opfattelser af globaliseringen: Optimister, pessimister, skeptikere

Politisk globalisering og forsøg på global styring:
• FN:
o Formål og opbygning: fred, sikkerhed, generalforsamling, generalsekretær sikkerhedsrådet, permanente lande, vetoret, valgte lande
o FN som arena vs. FN som aktør
o Sikkerhedsstigen og den kollektive sikkerhed
o FN’s direkte vej: MÆGLING I KONFLIKTER, (TRUSLER OM) SANKTIONER, ØKONOMISKE OG MILITÆRE INDGREB (BINDENDE BESLUTNINGER)
o FN’s indirekte vej: AT UNDERBYGGE BETINGELSERNE FOR FRED I VERDEN (FOREBYGGE KONFLIKTER = BRED INDSATS OG IKKE-BINDENDE BESLUTNINGER) => de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling + arbejdet i de mange FN-underorganisationer
o Kritik af FN:
Interessemodsætninger mellem sikkerhedsrådets permanente medlemmer lammer FN’s handlekraft.
Stormagterne bakker ikke tilstrækkeligt op om FN = passivitet, skeptiske overfor FN-indgreb i egne interesser, villighed til at gå uden om FN.
Dilemma i FN: Stater er suveræne aktører (ikke-intervention) VS Beskytte mennesker og deres rettigheder (R2P)
Sikkerhedsrådets manglende legitimitet – det er ikke repræsentativt for magtfordelingen i verden i dag da sikkerhedsrådets permanente medlemmer er sejrherrerne fra 2. verdenskrig. Skal der være en udvidelse af permanente medlemmer?
o Andre forsøg på global styring i en liberal verdensorden: Verdensbanken, IMF, WTO, G8 og G20, COP, NATO (regional styring), EU (regional styring)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hovedforskelle mellem realismen og liberalismen 30-08-2024
Magtforholdet mellem USA og Kina 09-09-2024
Krigen i Ukraine 23-09-2024
problemformulering til mini-bilagssæt i IP 27-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 SRP8: Diskurser og syn på arbejdsløse

Et kort studieretningsforløb med dansk med særligt fokus på at forberede til det kommende studieretningsprojekt (SRP) ift. opstilling af problemstillinger og problemformulering i en tværfaglig opgave samt øvning i hvordan man skriver redegøre, analyse og diskussion. Emnet i dette forløb var 'diskurser om arbejdsløse' og havde primært fokus på at analysere dominerende diskurser om arbejdsløse i samfundet og diskutere hvorvidt disse diskurser kan påvirke meningsdannelsen i samfundet og den førte politik på området. Det teoretiske fokus i samfundsfag var derfor på medier og meningsdannelse og forløbet indgik derfor som en naturlig del af politikforløbet 'valg og skillelinjer i dansk politik 2'.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Valg og skillelinjer i dansk politik 2


Valg og skillelinjer i dansk politik 1+2:

Der er blevet arbejdet med dansk politik i de to delforløb ’Valg og skillelinjer i dansk politik 1 + 2’ i hhv. 1g og 3g. Fokus i begge forløb har været at undersøge og forstå dansk politik i lyset af folketingsvalget i 2022 i det danske demokrati. Delforløb 1 fulgte op på Folketingsvalget i 2022 og introducerede den parlamentariske styringskæde med fokus på vælgere og regering. Dernæst introduceres til politiske skillelinjer (fordelingspolitik og værdipolitik) og politiske partiers adfærd. Hovedfokus var på Molins model, men eleverne præsenteres også for Downs medianvælgerteori og Strøms partistrategier.
I delforløb 2 blev de grundlæggende teorier om partiadfærd og vælgeradfærd brugt igen til at undersøge hvordan det er gået SVM-regeringen siden valget med særligt fokus på om det er en kriseregering eller en regering i krise efter bl.a. afskaffelsen af store bededag?  Gennem anvendelsen af forskellige demokratiopfattelser er det blevet diskuteret hvorvidt SVM-regeringen udfordrer det danske demokrati og hvilke udfordringer regeringen selv står overfor. I forbindelse med delforløb 2 var præsidentvalget i USA i 2024 netop overstået og polariseringen i amerikansk politik blev undersøgt med det formål efterfølgende at kunne undersøge og diskutere om polarisering, populisme og identitetspolitik også spiller en rolle i dansk politik. I forlængelse af dette er der arbejdet med teorier om højrepopulismens fremgang samt hvordan medierne og politisk kommunikation påvirker den offentlige meningsdannelse – herunder mediernes rolle i demokratiet.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- demokratiopfattelser i et demokratisk samfund
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet om politik til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ifm. folketingsvalget 2022.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Materiale:
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen, 1. udg. Columbus; sider: 29-53, 59-64, 80-91, 97-108, 120-133, 143-161, 182-186, 202-204ø, 207-208, 210-213, 229-232
Jakob Glenstrup Jensby m.fl.: Politikbogen, 2. udg. Columbus: 83n-86, 104-107

Peter Brøndum & Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer, 4. udgave, Columbus, s.108-119

Marie Berg Carlsen: Populisme og identitetspolitik, Columbus, kap.5 teorier om højrepopulismens fremgang s.64-77

Finn Rasmussen: Medier og meningsdannelse, 3. udgave, Columbus, kap. 3 i medier og politisk kommunikation s.72-76

Populisme. Handout fra undervisningen

Centrale begreber:
Politik og demokrati:
• Empiriske demokratiformer: direkte demokrati og repræsentativt (indirekte) demokrati
• Normative demokratiformer/demokratiopfattelser: deltagelsesdemokrati (Hal Koch), konkurrencedemokrati (Alf Ross) og deliberativt demokrati (Habermas)
• Magtens tredeling og forskellige magtformer
• Eastons politikmodel
• Parlamentarisme (negativ og positiv), parlamentarisk styringskæde, regering, opposition, parlamentarisk grundlag (støtteparti), den danske lovgivningsproces
• Magt: institutionel/strukturel magt, direkte magt, indirekte magt, skjult magt, symbolsk magt (italesættelse/sprog påvirker virkelighedsopfattelse)
• Populisme og Polarisering i USA og Danmark: negativ og positiv polarisering, negative partisanship og negative campaigning, 2 faktorer der afgør valget ifølge Rachel Bitecofer (negative campaigning voter turn out strategy) ?

Klassiske ideologier:
• Liberalismen: Menneskesyn, samfundsopfattelse, syn på statens rolle
• Socialismen: Menneskesyn, samfundsopfattelse, syn på statens rolle
• Konservatismen: Menneskesyn, samfundsopfattelse, syn på statens rolle
• Frihedsbegreber: Negativ frihed, positiv frihed
• Lighedsbegreber: Resultatlighed, mulighedslighed/chancelighed, formel lighed
• Ideologiske forgreninger
• Populisme (jan werner Müllers to kriterier; antielitismen og antipluralismen, samt ventre- og højrepopulisme)

Partiadfærd:
• Det klassiske 4-partisystem og de centrale skillelinjer: land vs by, arbejdere vs. Arbejdsgivere
• Partityper: klassepartiet/massepartiet, catch all-partiet, markedspartiet
• De politiske partier i folketinget og deres ideologiske position og mærkesager
• Issueownership
• Politiske skillelinjer: Gammel fordelingspolitik og ny værdipolitik: Den todimensionelle partiskala (kompas)
• Fordelingspolitiske spørgsmål/emner + hhv. venstreorienteret/højreorienteret placering
• Værdipolitiske spørgsmål/emner + hhv. venstreorienteret/højreorienteret placering
• Ny Magtpolitisk skillelinje: gamle systembevarende magtpartier vs. nye systemkristiske drømmepartier, storbyen vs provinsen
• Anthony Downs model: Stemmemaksimering, medianvælgerteori, populisme
• Molins model: Ydre faktorer, ideologi (interessefaktor), strategi (parlamentarisk faktor + opinionsfaktor), personfaktor
• Kaare strøms teori om partiadfærd (Adfærdstrekanten): policyseeking (ideologisk parti og principielle standpunkter)), Voteseeking (populistisk parti og popularitet), officeseeking (pragmatisk parti og indflydelse)

Vælgeradfærd:
• Kernevælger og marginalvælger
• Issuevoting, Classvoting, mobile vælgere
• Sociologisk vælgeradfærdsteori (sociale gruppetilhørsforhold)
• Rational choice teori (rationel egennyttemaksimering)
o Issuevoting, egotropisk, sociotropisk
• Michiganmodellen: socialpsykologisk teori om vælgeradfærd
• Populisme:
o Årsager til højrepopulismens fremgang: Dani Rodriks antiglobaliseringstese og Norris og ingleharts tese om det kulturelle bagslag

Medier og politisk kommunikation:
• forskellen på klassiske redaktionelle medier og sociale medier
• Medierne i demokratiet: Gatekeeper (bindeled mellem borgere og politikere), Medialisering, nyhedskriterier (AVISK) og 5 karakteristika (forenkler, konkretiserer, intensiverer, polariserer, personificerer), mediernes ideelle roller (hyrdehunden (forum for debat og dialog), vagthunden (kontrol), redningshunden (mobilisering og medborgerskab), jagthunden (talerør og påvirke beslutninger), politiske bobler, fake news og det postfaktuelle demokrati, Jürgen Habermas og det deliberative demokrati
• Politisk meningsdannelse: Mediernes dagsordenssættende funktion: Teorien om mediernes dagsordenssættende funktion via 1. niveau: hvad bringer medierne (hvad skal vi mene noget om (priming) + 2.niveau: hvordan bringer de det (vinkel/framing – hvordan opfatter vi det (framing)
• Politisk kommunikation: kamp om den politiske dagsorden og offentlige meningsdannelse mellem konkurrerende politiske diskurser (italesættelser/virkelighedsopfattelser) gennem brug af politisk kommunikation (priming, framing, spin)
• Meningsdannelse og dagsorden i den offentlige debat: kamp mellem politikernes, mediernes og borgernes dagsorden
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Dansk økonomi 2

Dansk økonomi 1+2:
Dansk økonomi er behandlet i 2 forløb i hhv. 2g. og 3g.
Det første delforløb introducerede til de økonomiske mål og sammenhængene i det økonomiske kredsløb. Det blev undersøgt hvordan den økonomiske aktivitet kan påvirkes gennem økonomisk politik, hvor vi har hovedvægten på finanspolitikken, men der introduceres også kort til pengepolitik. Derefter introduceres kort til markedsmekanismen og vi beskæftiger os med målet om bæredygtig udvikling, herunder hvordan den økonomiske adfærd kan påvirkes gennem afgifter.
I dansk økonomi 2 er der arbejdet videre med målkonflikten mellem økonomisk vækst og bæredygtig udvikling og hvorfor bæredygtig udvikling er svært at realisere. Klimaforandringerne og grøn omstilling kan siges at være en markedsfejl (negativ eksternalitet) og et kollektivt handlingsproblem og spørgsmålet om hvorvidt grøn vækst og afkobling af udledningerne er realistisk har været undersøgt og diskuteret.  Der er også blevet arbejdet med de økonomiske politikker i form af især finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik samt hvordan de økonomiske skoler/teorier ser på styring af økonomien og markedsindgreb (Keynesianisme og Monetarisme/udbudsøkonomi). Til sidst i forløbet har vi set på dansk økonomi i et mere globalt perspektiv og herunder undersøgt Danmarks økonomiske handlefrihed i lyset af især den økonomiske integration i EU med bl.a. konvergenskriterier og krav til økonomierne i det europæiske økonomiske samarbejde men også hvordan Donald Trumps handelspolitik kan kategoriseres ift. gængse handelsteorier (liberale handelsteorier og protektionistisk handelsteori)  og hvordan det kan påvirke dansk økonomi.

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt og regionalt og diskutere løsninger herpå
- anvende og kombinere viden om økonomi til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger ift. dansk økonomi og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet om økonomi til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser i relation til dansk økonomi.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.

Kernestof:
- markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Materiale:

Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus, s. 10-12, 20-32, 36-44, 48-59, 61-68, 74-81, 108-114, 120-126, 159-168, 176-186, 214-221, 228-236

Morten Hasselbalch & Michael Helt Knudsen, Klima og bæredygtighed, 1. udgave, Columbus, Kap. 4. Fra vækstøkonomi til balanceøkonomi s.196-206, 220-223, 248-253
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis til mundtlig prøve i samfundsfag 27-04-2025
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer