Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Silkeborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Geovidenskab A
|
|
Lærer(e)
|
Philip Kruse Jakobsen
|
|
Hold
|
2022 22 GV/x (1x GV, 2x GV, 3x GV)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1.1 Velkommen til Jorden
Forløbet introducerer Jorden som en planet i Solsystemet og undersøger dens dannelse, struktur og samspil med Månen og andre himmellegemer. Eleverne arbejder med begreber fra fysik og geovidenskab og laver eksperimenter med kraterdannelse, energi og tyngdekraft. Forløbet danner fundament for videre arbejde med Jordens udvikling.
Faglige problemstillinger:
Hvordan blev Solsystemet og Jorden dannet?
Hvad betyder det for Jorden, at Månen blev dannet tidligt i dens historie?
Hvor stammer asteroider og kometer fra – og hvordan påvirker de Jorden?
Hvilken sammenhæng er der mellem meteornedslag, energi og kraterdannelse?
Hvor kommer Jordens vand fra?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Bestemmelse af Jordens omkreds med GPS
Videoanalyse af bevægelse og fald i LoggerPro
Beregning af Jordens masse ud fra tyngdeacceleration
Modelforsøg med kraterdannelse i sand og beregning af meteorstørrelser
Vigtige begreber:
Tyngdekraft, gravitationsloven, tyngdeacceleration, mekanisk energi, potentiel og kinetisk energi, densitet, Jordens opbygning (kerne, kappe, skorpe), meteornedslag, kometer, asteroider, Månedannelse, K/T-nedslaget.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
1.2 Pladetektonik
Forløbet introducerer Jordens opbygning og de dynamiske processer, der former dens overflade. Gennem arbejde med pladegrænser, bjergarter og vulkanisme udvikler vi forståelse for, hvorfor Jorden ser ud som den gør, og hvordan den hele tiden forandres. Forløbet afsluttes med en opgave, hvor QGIS anvendes til at identificere og argumentere for eksistensen af seks typer pladegrænser i en samlet Wilson-cyklus.
Faglige problemstillinger:
Hvad er argumenterne for teorien om pladetektonik?
Hvad driver pladernes bevægelse, og hvorfor smelter kappen kun bestemte steder?
Hvilke typer pladegrænser findes der, og hvordan kan de påvises?
Hvordan relaterer bjergarters egenskaber og kredsløb sig til pladetektonikken?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Klassifikation og densitetsmåling af bjergarter i forhold til deres dannelsesmiljø
QGIS-kortlægning og dataanalyse til identifikation af pladegrænser
Analyse af solidus, liquidus og geoterm for forståelse af smelteprocesser
Teoretisk og praktisk arbejde med Wilson-cyklus og Jordens relief
Øvelser i klassifikation af magmatiske bjergarter ift. vulkanisme
Illustration af et "jordskælv". (sprød vs. plastisk deformation).
Vigtige begreber:
Pladegrænser (konstruktiv, destruktiv, konservativ), konvektionsstrømme, geoterm, solidus, liquidus, magmatiske/metamorfe/sedimentære bjergarter, basalt, peridotit, eklogit, Wilson-cyklus, bjergarternes kredsløb, Jordens lagdeling. FETA, densitet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
1.3. Jordens klimasystem
Jordens klimasystem (inkl. klima og plantebælter)
Forløbet giver en grundlæggende forståelse af Jordens klimasystem og variationer i klima på tværs af kloden. Vi arbejder med strålingsbalance, globale vindsystemer og klimazoner samt metoder til at undersøge fortidens klima. Fokus er på naturlige variationer og mekanismer – ikke på moderne global opvarmning, som behandles senere.
Faglige problemstillinger:
Hvorfor er der forskellige klimazoner og årstider på Jorden?
Hvilke faktorer bestemmer klimaet forskellige steder?
Hvordan ændrer Jordens klima sig over tid – og hvordan ved vi det?
Hvad kan ændre på strålingsbalancen?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Måling af den lokale strålingsbalance
Øvelse med dugpunkt og luftfugtighed
Forsøg med årstidernes årsag (vinkel og indstråling)
Analyse af iskerner og fortidens temperaturdata
Arbejde med klimazoner og hydrotermfigurer
Vigtige begreber:
Strålingsbalance (KI-KU-LI-LU), albedo, dugpunkt, klimazoner, atmosfærens cirkulation, lufttryk, globale vindsystemer, drivhuseffekt, iskerner, hydrotermfigur, klimaforandringer, Jordens atmosfære.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
1.4 Kysten og kystprocesser (Fur)
Forløbet kombinerer kystgeografi og geologisk historie med ekskursion til Fur. Vi arbejder med landskabsdannelse, kystformer og geologiske lag, herunder moleret og askelag. Forløbet er opdelt i to dele: 2.1a om kyst og landskab, og 2.1b om stratigrafi og vulkanisme. Begge dele samles i én ekskursionsrapport.
Faglige problemstillinger:
Hvordan er Furs landskab og kystformer dannet, og hvordan ændrer de sig?
Hvordan påvirker mennesket kystudviklingen gennem kystsikring og ressourceudnyttelse?
Hvad kan askelagene i moleret fortælle os om Jordens klima og vulkansk aktivitet for 55 mio. år siden?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Ekskursion til Fur med feltøvelser: nivellering, profiltegning og strandstensanalyse
Undersøgelse af stejlkyst og fladkyst, transportretning og kystsikring
Identifikation af ledeblokke og analyse af sedimenttransport
Geologisk profiltegning og arbejde med askelag og fossiler i moleret
Øvelse med Stokes lov: sedimentationsforsøg til relativ aldersdatering
Diskussion af "Sandkrigen" og naturens værdi som ressource
Vigtige begreber:
Kystformer (fladkyst, stejlkyst, erosions- og aflejringskyst), isostasi, eustasi, sedimenttransport, kystsikring, ledeblokke, strandprofil, bjergarter og deres dannelse, askelag, moler, Stokes lov, relativ aldersdatering, PETM, Paleocæn, Eocæn, strålingsbalance, FETA-model, bjergarternes kredsløb.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
2.1 Klimaforandringer set fra rummet
Forløbet undersøger, hvordan klimaforandringer overvåges og analyseres ved hjælp af satellitter og remote sensing. Eleverne arbejder med begreber som strålingsbalance, drivhuseffekt og klimaforstærkende feedbacks samt med praktiske øvelser i at analysere satellitdata og klimamodeller. (Dette forløb hænger sammen med 2.2 som indeholder studieturen.)
Faglige problemstillinger:
Hvordan påvirkes klimaet af naturlige og menneskeskabte faktorer?
Hvilke mekanismer forstærker eller dæmper klimaforandringer?
Hvordan kan satellitter og digitale værktøjer bruges til at overvåge klimaets udvikling?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Øvelser med QGIS: analyse af NDVI, termisk stråling og havoverfladetemperatur
Undersøgelse af klimamodeller og scenarier (SSP1-1.9 til SSP5-8.5)
Modellering af strålingsbalance og is-albedo-tilbagekobling
Arbejde med raster- og vektordata samt begreber som refleksion, absorption og transmission
Vigtige begreber:
Drivhuseffekt, strålingsbalance, albedo, klimaforcering, feedbackmekanismer, klimascenarier, NDVI, elektromagnetisk spektrum, multispektral sensing, termisk IR, rasterdata, vektordata, refleksion, absorption, transmission.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
2.2 Klima og ændringer i Arktis (inkl. Studietur)
Klima og -ændringer i Arktis (inkl. studietur til Grønland)
Forløbet undersøger klimaforandringer med særligt fokus på Arktis og inddrager en studietur til Grønland som case og feltarbejde. Vi arbejder med klimamodeller, feedbackmekanismer og data fra satellitter. Arktis bruges som eksempel på et område, hvor klimaforandringer sker hurtigere og mere markant end andre steder på Jorden. (Der er tale om en naturlig forlængelse af det forrige forløb)
Faglige problemstillinger:
Hvorfor opvarmes Arktis hurtigere end resten af verden?
Hvordan påvirker klimaændringer isdække, havstrømme, biodiversitet og levevilkår i Arktis?
Hvordan anvender vi klimamodeller og satellitdata til at analysere klimaforandringer?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Studietur til Grønland med feltarbejde, observationer og perspektivering
Øvelser med raster- og vektordata i QGIS (NDVI, termisk IR, havisudbredelse)
Analyse af den termohaline cirkulation og klimaforstærkende feedbacks
Arbejde med klimascenarier (SSP1-1.9 til SSP5-8.5) og "Jorden i en boks"-model
Øvelse om Majuro-atollen som eksempel på havstigningers konsekvenser
Vigtige begreber:
Strålingsbalance, is-albedo-tilbagekobling, drivhuseffekt, klimaforcering, positiv og negativ feedback, klimamodeller, SSP-scenarier, elektromagnetisk spektrum, multispektral sensing, NDVI, termisk stråling, rasterdata, vektordata, transmission, refleksion, absorption, LIDAR.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
2.3 Seismik og jordskælv (Ekskursion til Mønsted)
Forløbet introducerer bølger og seismik med fokus på refraktionsseismik som metode til at undersøge undergrunden. Gennem øvelser og ekskursion arbejdes der med jordskælvsbølger, refleksion og refraktion. Ekskursionen til Mønsted Kalkgruber danner ramme for anvendelse af geofysiske målinger og landskabsanalyse.
Faglige problemstillinger:
Hvilke egenskaber kendetegner bølger, og hvordan udbreder de sig i forskellige medier?
Hvordan anvendes refraktionsseismik til at undersøge undergrunden?
Hvordan kan vi tolke jordskælvsdata og bestemme afstand til epicenteret?
Hvilke geologiske ressourcer gemmer undergrunden i området ved Mønsted?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Ekskursion til Mønsted Kalkgruber og nærliggende istidslandskaber
Seismiske målinger med hammerseismik (AAU-udstyr)
Øvelser med refleksion og brydning af lyd og lys
Beregning af lydens hastighed og analyse af seismiske bølgeformer
Modellering af brydning vha. Huygens princip
Vigtige begreber:
Bølgeligningen, bølgelængde, amplitude, frekvens, svingningstid, udbredelseshastighed, refleksion, refraktion, interferens, P- og S-bølger, overfladebølger, seismograf, refraktionsseismik, kritisk brydning, brydningsloven, totalrefleksion.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
2.4 Havet og kulstofkredsløbet (inkl. SRO)
Havet og kulstofkredsløbet (inkl. SRO)
Forløbet undersøger havets rolle i det globale kulstofkredsløb og dets betydning for klimaet. Med udgangspunkt i teori om havstrømme, CO₂-optag og menneskets aftryk på atmosfæren arbejder eleverne eksperimentelt og analyserende med havets fysiske og kemiske funktion. Forløbet afsluttes med en SRO, hvor eleverne fordyber sig i en selvvalgt problemstilling. Forløbet er tværfagligt med kemi og munder ud i en selvstændig opgave (SRO)
Faglige problemstillinger:
Hvordan transporterer havet kulstof og energi rundt på Jorden?
Hvad er den termohaline cirkulation, og hvilken rolle spiller den for klimaet?
Hvordan påvirker temperatur og menneskelige aktiviteter havets evne til at optage CO₂?
Hvordan kan man eksperimentelt undersøge kulstofkredsløbets komponenter?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Eksperimenter med kulstofmåling og opløselighed af CO₂
Arbejde med temperatur-, salinitets- og strømprofiler i havet
Analyse af den termohaline cirkulation (THC) og dens følsomhed
Gruppearbejde med klima- og CO₂-scenarier
Introduktion og forberedelse til tværfaglig SRO-opgave
Vigtige begreber:
Kulstofpuljer og -strømme, biologisk pumpe, termohalin cirkulation, CO₂-opløselighed, havforsuring, brændværdi, fossile brændsler, afgasning, albedo, klimascenarier, havets rolle som buffermekanisme.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
2.5 Radioaktivitet og absolut aldersdatering
Radioaktivitet og absolut aldersdatering
Forløbet introducerer radioaktivitet og hvordan henfaldsloven bruges til at bestemme alder på bjergarter og organiske materialer. Vi arbejder eksperimentelt med bestemmelse af halveringstid, vurderer strålingsfare og bruger kernereaktioner og isotopmålinger til at datere materialer fra både Jorden og Månen.
Faglige problemstillinger:
Hvordan fungerer radioaktivt henfald, og hvilke typer stråling findes der?
Hvordan kan man bruge radioaktive isotoper til at bestemme alder på geologiske og arkæologiske fund?
Hvordan vurderer man faren ved radioaktivt materiale og dokumenterer det videnskabeligt?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Forsøg med halveringstid (LoggerPro og Geiger-Müller-rør)
Bestemmelse af isotopforhold og datering ved Rb-Sr- og C-14-metoden
Simulering og analyse af en "radioaktiv katastrofe" med rapportskrivning
Beregning og tolkning af isokroner og kernefysiske reaktionsskemaer
Diskussionsøvelser om farlighed, datapræcision og datidens klimaforhold
Vigtige begreber:
Henfaldslov, halveringstid, henfaldskonstant, aktivitet, moder-datter isotopforhold, C-14-datering, Rb-Sr-metoden, isokron, geologisk alder, radioaktiv stråling (alfa, beta, gamma), Geiger-Müller-rør, baggrundsstråling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
2.6: Kører du klimavenligt?
Forløbet arbejder med anvendt mekanik og kinematik fra fysik. VI undersøger sammenhængen mellem fart, energi og klima ved at kombinere mekanik, luftmodstand og bilfysik. Gennem eksperimenter og simuleringer analyserer vi hvordan bevægelse og kræfter spiller ind på brændstofforbrug, sikkerhed og bæredygtighed i trafikken. Der perspektiveres også til enkelte andre geovidenskabelige emner som vulkanisme (bevægelse) og jordskælv (kræfter)
Faglige problemstillinger:
Hvordan påvirker fart og acceleration brændstofforbruget i biler?
Hvilken betydning har luftmodstand, reaktionstid og bremseevne for sikker og klimavenlig kørsel?
Hvordan bestemmes fysisk nyttevirkning og optimal kørsel ud fra simple målinger og beregninger?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Videoanalyse i LoggerPro af crashtest og frit fald
Bestemmelse af tyngdeacceleration og luftmodstand med muffinsforme
Beregning af effekt og energi ved acceleration og bremsning
Simulering af reaktionstid og standselængde
Analyse af benzinforbrug ved forskellige hastigheder (virtuelt og med case)
Vigtige begreber:
Acceleration, bevægelsesligninger, gnidningskraft, luftmodstand, formfaktor, effekt, nyttevirkning, reaktionslængde, standselængde, benzinforbrug, brændværdi, bæredygtig transport.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
2.7 Flodens ressourcer
Forløbet undersøger, hvordan floder former landskabet og skaber vigtige ressourcer. Med feltarbejde ved Skygge Å og besøg hos råstofvirksomheden Dansand laves en række undersøgelser. Vi arbejder eksperimentelt med sedimentanalyse og vurderer både landskabets dannelse og menneskets udnyttelse af det.
Faglige problemstillinger:
Hvordan påvirker strømning og sedimenttransport flodens form og aflejringer?
Hvad siger sedimenternes egenskaber om deres aflejringsmiljø og oprindelse?
Hvordan forvalter vi floders ressourcer bæredygtigt – og hvilke konflikter opstår?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Feltmålinger af strømningshastighed, vandføring og tværsnit ved Skygge Å
Sedimentanalyse: sigteanalyse, afrundethed, tekstur og sorteringsgrad
Besøg hos Dansand med fokus på sandens værdi og anvendelse
Geologisk profiltegning og tolkning i råstofgrav ved Vorvadsbro
Diskussion og formidling: ”Sand er ikke bare sand” og vand som ressource
Vigtige begreber:
Aflejringsmiljø, sedimenttransport, skrålejring, sorteringsgrad, teksturanalyse, vandbalanceligning, hydrologisk opland, tværsnitsareal, strømningshastighed, erosion, meandering, råstofressourcer.
DEL 2 (CASE NILEN):
Egypten og Nilen – ressourcer og konflikter
Forløbet undersøger Nilens rolle som livsnerve i Egypten og som konfliktpunkt mellem lande med forskellig adgang til vand. Eleverne arbejder med vandbalanceligninger, satellitdata og nyttevirkning fra vandkraft for at forstå sammenhængen mellem naturgrundlag, befolkningsudvikling og ressourceforvaltning.
Faglige problemstillinger:
Hvilken rolle spiller Nilen for Egyptens forsyning med vand, energi og fødevarer?
Hvordan påvirker klimatiske og geopolitiske forhold vandressourcerne i Nilens opland?
Hvordan vurderes nyttevirkning og energiproduktion ved vandkraft?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Analyse af hydrotermfigurer og vandressourcer i Nilens opland vha. QGIS
Arbejde med satellitbilleder (EO-browser) og analyse af dæmningsopfyldning (GERD)
Beregning af nyttevirkning for Peltonmølle i eksperiment
Økonomisk og miljømæssig vurdering af madproduktion og hvedeimport i Egypten
Diskussion af befolkningstilvækst og presset på vandressourcer
Vigtige begreber:
Vandbalanceligning, opland, hydrotermfigur, nyttevirkning, Peltonmølle, befolkningspres, kunstvanding, GERD-dæmningen, satellitovervågning, fødevaresikkerhed, geopolitik.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
2.8 Meteorologi
Meteorologi
Forløbet giver en grundlæggende forståelse af atmosfærens opbygning og dynamik samt de vigtigste mekanismer bag det danske vejr. Med afsæt i frontsystemer, lavtryk og jetstrømme arbejder eleverne både teoretisk og praktisk med målinger, vejrprognoser og meteorologiske data.
Faglige problemstillinger:
Hvilke faktorer styrer vejret i Danmark, og hvorfor er det svært at forudsige?
Hvordan opstår lavtryk, fronter og nedbør, og hvordan bevæger de sig?
Hvordan kan vi tolke vejrkort og forudsige udviklingen af vejr?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Produktion af vejrudsigt med brug af vejrudsigtskort og meteorologiske værktøjer
Øvelse i at bestemme det absolutte nulpunkt ud fra tryk og temperaturmålinger
Brug af begreber som geostrofisk vind, polarfront, dugpunkt og adiabatiske processer
Vigtige begreber:
Strålingsvejr, strømningsvejr, lavtryk, højtryk, isobarer, jetstrøm, polarfront, konvektion, frontnedbør, okklusion, dugpunkt, geostrofisk vind, tør- og vådadiabatisk afkøling. Det danske vejrkors
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
3.1 El og grøn omstilling
El og grøn omstilling
Forløbet kobler grundlæggende ellære med samfundets aktuelle energiudfordringer og grøn omstilling. Gennem forsøg og beregninger undersøger eleverne bl.a. Joules lov, nyttevirkningen af solceller og fordelene ved højspænding i elnettet. Forløbet rummer desuden et perspektiv på bæredygtig udvikling og naturkapital.
Faglige problemstillinger:
Hvilke problemstillinger er der forbundet med produktion, transport og lagring af "grøn strøm" (elektricitet produceret på en bæredygtig måde)
Hvordan er man truet af oversvømmelse i hhv. Esbjerg og Ribe - hvorfor er der forskel?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Eksperimentel undersøgelse af Joules lov og varmeudvikling i elektriske kredsløb
Måling og beregning af nyttevirkning af solceller
Beregninger på energitab i kabler og effekttab ved forskellig spænding
Ekskursion til Esbjerg med fokus på vindenergi, elnet og stormflodssikring
Arbejde med begreber fra FN’s bæredygtighedsdefinition og naturkapital
Vigtige begreber:
Spænding, strøm, modstand, resistivitet, Joules lov, effekt, nyttevirkning, solceller, bæredygtighed, naturkapital, højspænding, elbil, energitabsprocent, grøn omstilling, rekreativ og indirekte naturkapital, stormflod og tidevand.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
3.2 Drikkevand, grundvandsstrømning og Geoel
Drikkevand, grundvandsstrømning og Geoel
Forløbet handler om dannelsen og bevægelsen af grundvand samt metoder til at undersøge og beskytte vores drikkevandsressourcer. Vi arbejder både teoretisk og praktisk med Darcy’s lov, stratigrafi og geoelektriske målinger, og sætter fokus på lokale forhold omkring Silkeborg. Et særligt element er opgaven med at lave et screencast til enten gymnasieelever eller byråd.
Faglige problemstillinger:
Hvordan dannes grundvand, og hvordan strømmer det i undergrunden?
Hvordan anvendes Darcy’s lov og porøsitet til at beskrive strømning og forureningstransport?
Hvordan kortlægges undergrunden (GeoEL og Boreprøver), og hvordan vurderes drikkevandsressourcers sårbarhed?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Feltundersøgelser ved Silkeborg Gymnasium og geoelektriske målinger med Wenner-opstilling
Jordprøvetagning og laboratorieundersøgelser af infiltration, porøsitet og vandkapacitet
Øvelser med beregning af Darcyflux, hydraulisk gradient og stoftransport
Produktion af screencast, fx rettet mod Silkeborg Byråd
Vigtige begreber:
Grundvandsmagasin, nedsivning, Darcy’s lov, hydraulisk ledningsevne, porøsitet, resistivitet, Wenner-opstilling, stratigrafi, geoelektriske målinger (Wenner-sonde), vandfodaftryk, virtuel vandhandel.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
3.3 Satellitter, kredsløb og storme
Forløbet undersøger, hvordan satellitter og remote sensing anvendes til overvågning og analyse af tropiske cykloner. Med udgangspunkt i fysikken bag satellitbaner og måleprincipper analyserer eleverne orkaners udvikling og konsekvenser. En konkret orkan-case kobles til viden om orkanens anatomi og satellitbaseret varsling.
Faglige problemstillinger:
Hvordan opstår og udvikler tropiske orkaner sig?
Hvordan udnytter vi satellitdata og remote sensing til overvågning og varsling?
Hvilken rolle spiller kredsløbsfysik i designet af miljøsatellitter?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Gruppearbejde med case-undersøgelse af en specifik tropisk orkan
Arbejde med remote sensing og satellitbilleder (fx Landsat og Sentinel)
Analyse af geostationære og polarbanesatellitter
Udarbejdelse af en populærvidenskabelig artikel og screencast om emnet
Vigtige begreber:
Tropisk cyklon, coriolis-effekt, stormflod, remote sensing, refleksion/emission, geostationær bane, polar bane, NDVI, spektral signatur, termisk IR-stråling, Saffir-Simpson-skala. Tidslig, rumlig og spektral opløsning af satellitter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
3.4 Lys, kosmologi og verdensrummet
Lys, kosmologi og verdensrummet
Forløbet undersøger lysets natur og betydning for vores forståelse af universet – fra atomare processer til galaksernes bevægelse. Gennem teori, øvelser og beregninger arbejder vi med spektre, Bohrs atommodel, rødforskydning og Hubbles lov som redskaber til at måle afstande og bevægelser i verdensrummet.
Faglige problemstillinger:
Hvordan opstår lys, og hvad afslører det om stjerner og galakser?
Hvordan bruger vi spektre og bølgelængder til at bestemme temperatur, sammensætning og hastighed af lysende objekter i rummet?
Hvad fortæller Hubbles lov og rødforskydning os om universets udvidelse?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Gitterforsøg med måling af bølgelængde
Øvelser med Bohrs atommodel og spektre (absorption og emission)
Analyse af spektre fra Solen og ukendte lyskilder
Beregninger med Wiens lov og Hubbles lov
Visualisering og forklaring af kosmologiske begreber med enkle figurer
Vigtige begreber:
Elektromagnetisk stråling, foton, emission og absorption, Bohrs atommodel, kontinuerligt spektrum, linjespektrum, Wiens forskydningslov, rødforskydning, Hubbles lov, universets udvidelse, kosmologiske afstande.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
3.5 Jordens historie (tidslinje)
Jordens historie (tidslinje)
I dette forløb undersøger vi Jordens og livets udvikling over 4,6 mia. år med fokus på samspillet mellem biologiske, geologiske og atmosfæriske processer. Vi arbejder i grupper med centrale nedslag i historien – fra Jordens dannelse til det moderne menneske – og formidler deres viden gennem posters og oplæg, som samles til en fysisk tidslinje. Vi holder oplæg for 1xGV
Faglige problemstillinger:
Hvordan hænger livets udvikling sammen med ændringer i atmosfære, klima og geologi?
Hvad driver masseuddøen og biodiversitet gennem Jordens historie?
Hvordan kan vi bruge geologiske og biologiske spor til at forstå fortiden?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Gruppearbejde med produktion af posters og oplæg
Opmåling og opsætning af fysisk tidslinje
Film (bl.a. Den frosne klode) og brug af paleogeografiske animationer
Fokus på videnskabelige beviser og refleksion over kredsløbsmodeller
Vigtige begreber:
Livets udvikling: cyanobakterier, fotosyntese, iltproduktion, ozonlag, jordbundsdannelse, biodiversitet
Det geologiske kredsløb: pladetektonik, kontinenternes placering, vulkanisme, erosion og havniveauændringer
Vandets kredsløb: fordampning, nedbør, iskapper, havniveau, klima
Geokemiske kredsløb: kvælstof- og fosforkredsløb, koblinger til livets stofskifte og primærproduktion
Eksterne faktorer: Solens intensitet, dannelse af Månen, vandtilførsel fra kometer, asteroidenedslag og masseuddøen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
3.6 Jordskælv og Tsunami
Forløbet giver indsigt i de geofysiske processer bag jordskælv og tsunamier samt deres menneskelige konsekvenser. Vi arbejder med lokalisering af epicentre, beregning af styrke (magnituder) og analyserer konkrete cases som jordskælvet i Japan 2011 og tsunamien i 2004. Forløbet inddrager desuden digitale værktøjer og eksperimenter til at simulere og analysere hændelserne.
Faglige problemstillinger:
Hvordan opstår jordskælv og tsunamier, og hvordan udbreder de sig?
Hvordan kan vi måle og lokalisere jordskælv og vurdere risikoen for tsunami?
Hvilke muligheder har samfund for at forebygge og varsle naturkatastrofer?
Særlige undervisningsaktiviteter:
Lokalisering af jordskælv ved hjælp af seismiske data og Google Earth
Beregning af magnituder vha. både Richterskala og momentmagnitudeskala
Analyse af satellitdata og simulationsvideoer
Diskussion af tsunamivarsling og samfundets beredskab
Vigtige begreber:
Epicenter, P- og S-bølger, seismogram, magnitudeskala, momentmagnitude, seismisk triangulering, subduktion, tsunami, bølgelængde, havdybde, varslingssystemer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
3.7 Landskabsdannelse ved Thy
Forløbet undersøger, hvordan landskaber i Nationalpark Thy formes af vind og vand. Med udgangspunkt i klitdannelse og kystudvikling kobles teoretisk viden med praksisnært feltarbejde. Fokus er både på naturlige processer og menneskets rolle i landskabets forandringer.
Faglige problemstillinger:
Hvordan dannes og udvikles klitlandskaber?
Hvilke fysiske og geologiske processer styrer erosion, transport og aflejring?
Hvilken betydning har vegetation og klima for landskabet?
Hvordan påvirker menneskelig aktivitet landskabet i Thy?
Særlige undervisningsaktiviteter:
2-dages felttur til Nationalpark Thy med overnatning
Feltmålinger af vind, bølger, grundvand og geologiske profiler
Eksperimenter med skredvinkel og gnidningskoefficient
Gruppearbejde og mundtlig formidling af feltdata
Udvalgte begreber:
Saltation, reptation, suspension, parabelklit, mile, hvilevinkel (kritisk vinkel), eustasi, isostasi, sandflugt, kystdynamik, vegetationens rolle, menneskets påvirkning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
3.8 Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51987286369",
"T": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51987286369",
"H": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51987286369"
}