Holdet 2022 24 ol/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Maren Borchert Pihlkjær
Hold 2022 24 ol/i (3i ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Helte i Illiaden - Ære og skam
Titel 2 Antigone
Titel 3 Skulptur
Titel 4 Politisk filosofi
Titel 5 Stoicisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Helte i Illiaden - Ære og skam

Første modul er brugt til en kort introduktion til de olympiske guder, hvor eleverne har produceret Tinder-profiler til de olympiske guder, ud fra de enkelte guders karak-teristika, område og attributter.

Eleverne møder deres første tekst i oldtidskundskab i en autoptisk læseøvelse, hvor eleverne uden forudgående kendskab til genre, tid, forfatter mm. Læser XIIX. Sang vv. 15-34, hvor Achilleus rammes af den dybe sorg over Patroklos’ død.

Herefter er eleverne introduceret til epos-genren og Illiaden gennem læreroplæg.

Vi har haft fokus på helte i et samfund præget af en etik (eller mangel på samme) bygget op om begreber som ære og skam.

Primær litteratur:
Illiaden:
I. sang vv. 1-222, 536-611
III. sang vv. 1-170
VI. sang vv. 312-502
XIIX. Sang vv. 15-34
XXII. sang vv. 157-207

Sekundær litteratur:
"Helte er ikke hvad helte har været"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Antigone

Antigone

I dette forløb læses og analyseres Sofokles’ “Antigone” med fokus på begrebsparrene polis - genos og nomos - physis, samt genrebegreber. Der arbejdes gennem forløbet på en sammenligning af karaktererne Antigone og Kreon, herunder fremstillingen af deres køn, samt med de mange konflikter mellem de forskellige karakterer.

Som perspektivering er anvendt uddrag fra "Vores elskede" af Kamila Shamsie. Med udgangspunkt heri diskuteres den evigtgyldige problemstilling mellem love og etiske forpligtigelser.


Eleverne har desuden fået en kort introduktion til de historiske rammer for opførelsen af tragedierne gennem Paideia s. ??

Anvendte genrebegreber
Prolog
Parodos
Epeisodion
Stasimon
Kommos

Katharsis
Eleos og fobos
Anagnorisis
Peripeti
Mimesis


Øvrige begreber
Physis
Nomos
Genos
Polis
Moira
Miasma
Ate
Hybris
Nemesis

Materiale
Primærtekst
Sofokles’ “Antigone” vv. 1-1353 (ca. 45 sider) i Otto Steen Dues oversættelse

Perspektivmateriale
Kamila Shamsie "Vores elskede" s. 208-210
Moderne fortolkning af Antigone opført på skolen af Teater2tusind

Arbejdsformer
Tavleundervisning
Gruppearbejde
Kreativ formidling - Plancher
Skriftlighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Skulptur

Kunstsøjle - Skulptur

I kunstsøjlen har klassen arbejdet med skulpturer, hvor eleverne har arbejdet med en fast analysemodel i hele forløbet. Forløbet lægger vægt på induktiv læring, og lægger ud med en øvelse, hvor eleverne skal argumentere for kronologien på 8 skulpturer uden forhåndskendskab til græsk og romersk skulpturhistorie. Elevernes argumenter undersøges efterfølgende og vi afklarer hvilke af deres argumenter der kan bruges som dateringsmarkører. Efterfølgende får eleverne en grundig introduktion til den arkaiske tid, men i de efterfølgende perioder skal de selv gennem analysearbejde udlede de nye tendenser i de forskellige perioder.

Der er lagt størst vægt på klassisk tid.

Til alle perioder fører også en kort indføring i de historiske omstændigheder.


Kernestof:
Følgende skulpturer behandles i undervisningen (Nummer refererer til skulpturnummeret (ikke sidetal) i Fich m.fl. “Græsk Kunst)”:

Mandeskulpturer:
• 64. Kritios-drengen
• 102. Sounion-kouros
• 103. Anavyssos-kouros
• 239. Poseidon/Zeus fra Kap Artemision
• 244. Spydbæreren
• 271. Portræt af Aristoteles
• 274. Hermes med Dionysos-barnet
• 310. Bronzestatue af en bokser

Kvindeskulpturer:
• 70. Kore fra Akropolismuseet
• 83. Auxerre-koren
• 197. Karyatide fra Erechteion
• 198. Nike fra Athene-Nike-templet i Athen
• 227. Athene på metope fra Zeustemplet i Olympia
• 273. Afrodite fra Knidos
• 302. Gammel markedskone

Skulpturgrupper:
• 290. Galler der dræber sig selv og sin hustru
• 304. Kyklop-gruppen fra Sperlonga [Kun hovedet er vist i Græsk Kunst, men vi har anvendt hele gruppen i undervisningen]
• 306. Laokoon-gruppen
• 312. Pan & Afrodite

Romerske skulpturer:
Portræt af ukendt patricier - Ca. 75–50 f.v.t.
Portræt af Vespasian - Ca. 69-79 e.v.t.
Portræt af romersk kvinde, Ca. 98-117 f.v.t.
Poræt af Hadrian - Ca. 117-138 e.v.t.

Perspektiverende materiale:
• Renæssancen - Michelangelo: David
• Barokken - Bernini: Saint Longinus & Bernini: David
• Nyklassicisme - Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind
• Samtidskunst - Michaelangelo Pistoletto: Venus of the Rags, 1967; Elmgreen & Dragset: Jason (Briefs); Christian Lemmerz: Adam-Kadmon, Tyler Ziegel 2015; Sif Itona: uddrag fra Immorial 2021;

Supplerende materiale:
• Andreasen og Refslund: Paideia - en grundbog til oldtidskundskab, Systime 2013: s. 45-53, s. 93-98, 129-136, s. 171-176, s. 201-205 og s. 247-254.

Der eksamineres i ukendt skulptur.

Arbejdsformer
Tavleundervisning
Gruppearbejde
Induktivt arbejde
Projektarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Politisk filosofi

I dette forløb bibringes eleverne en grundlæggende forståelse for diskussioner om samfundsindretning og demokrati i antikken og nutiden (jf. læreplanen 1.2)
Herunder opnår eleverne et basalt kendskab til Platons demokratikritik.

Forløbet tager udgangspunkt i uddrag af Hal Kochs ”Hvad er demokrati?”. Uddraget lægger op til en diskussion af demokratiets væsen: Afstemning, samtale eller noget helt tredje?
Herefter læses Polyb ”Statsforfatningernes kredsløb”, så eleverne introduceres til de tre grundlæggende styreformer i deres velfungerende og i deres depraverede former.

Efterfølgende gives en introduktion til det athenske demokrati (lærerfremstillet oversigt over institutionerne) og Platon hvorefter vi læser Statsskibslignelsen (Platons syn på demokratiet).

Platons syn på demokratiet perspektiveres til det politiske system i Rom gennem artiklen ”Romerriget stod fadder til det moderne Europa, men også til mindre heldige tendenser i europæisk politik” sammenlignes med det demokratisyn der kommer til udtryk hos Thukydid i “Perikles’ gravtale”.

Endeligt rundes forløbet af med en diskussion om hvorvidt vi kan foretrække én styreform fremfor en anden, diskussionen tager udgangspunkt i artiklen ”Kan det være retfærdigt at slå en tyran ihjel?”

Begrebsapparat:
Demokratia
Direkte/repæsentativt demokrati
Isegoria
Isonomia
Eleutheria
Demos - folk
Ekklesia - folkeforsamling
Rhetorer – Indflydelsesrige borgere der taler ved hver folkeforsamling

Monarki >< Tyranni
Aristokrati >< Oligarki
Demokrati >< Ochlokrati

Hele forløbet er kørt analogt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer