Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Silkeborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
Lærer(e)
|
Julie Ryttergaard Madsen, Lærke Tougaard Andersen, Martin Klaris Madsen
|
Hold
|
2022 22 ahn/id2 (1ahn id2, 2ahn id2, 3ahn id2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Rytmisk opvarmning og historisk gymnastik
Formålet med forløbet er, at eleverne bliver i stand til at udforme og udføre et opvarmningsprogram til musik, som gør udøveren varm og klar til at dyrke idræt bagefter. Eleverne skal således have en teoretisk samt en praktisk indsigt i, hvorfor man varmer op, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det opbygges og hvordan man tæller såvel som bruger musikken aktivt i et program.
I forløbet arbejder vi desuden med gymnastik i et historisk perspektiv. Her stifter vi bekendtskab med Ling gymnastikken (den svenske gymnastik), Niels Bukh gymnastikken samt rytmisk gymnastik i dag. Fokus er her på bevægelsesmæssige karakteristika samt forskelle i de tre nedslag i gymnastikkens historie.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 10-15 min.
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere resten af holdet i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Vise forståelse for forskellige bevægelseskvaliteter
- Reflektere over og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
Teoretisk:
- Have forståelse for hvorfor man varmer op samt effekterne af opvarmning
- Have forståelse for hvad der karakteriserer måden at lave gymnastik på i de tre historiske nedslag samt hvordan de adskiller sig fra hinanden.
- Kunne tælle musik og kende forskel på en takt og et taktslag
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Basketball og spændingsregulering
Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i centrale dele af basketball – særligt 3:3 eller 4:4 på én kurv. Der lægges i starten af forløbet vægt på tekniske elementer i spillet som afleveringer, driblinger, skud, lay-up og finter. Taktiske elementer relateret til kaosspil, såsom ”løb i det tomme rum”, ''give and go'', samt at ”sætte sin forsvarer af” med forskellige cuts, inddrages mere og mere – bl.a. i små afleverings- og løbemønstrespil.
Vi har desuden arbejdet med forståelsen af den individuelle toppræstation i holdsport med fokus på regulering af spændingsniveauet i praktiske øvelser.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Lay-up, hvor bolden ”lægges” kontrolleret i kurven og ikke ”kastes” (brug pladen + BEEF)
- Korrekt skud, hvor bolden styres med den ene hånd, mens den anden hånd skyder
- Drible både med venstre og højre hånd (kigge op imens)
- Aflevere på forskellig vis (stødaflevering, studs og over hovedet)
- Jump-stop, 1-2 standsning, pivotering, triple-threat position
- Finter, fx cross step, crossover, pumpfake (kængurufinten)
- Forståelse for udførelsen af rebound i isolerede øvelser
- Taktisk forståelse af cuts i angrebet og ideen i opstilling i forsvaret med fokus på personforsvar
- Indgå i kampsituationer med tydelig forståelse af spillets regler og organisering (3:3 / 4:4 på en kurv)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Spring, parkour og koordination
Formålet med forløbet i springgymnastik, parkour og koordination er, at eleverne opnår en indsigt i basale elementer af springgymnastik samt i udvalgte, basale parkourteknikker. Forløbet indledes med fokus på springgymnastik, hvor vi arbejder med kropsspænding, forskellige former for rotationer, håndstand, afsæt og komplekse bevægelser så som 7-talsøvelsen og overslaget. Efterfølgende introduceres parkour-teknikkerne balance, jumps, rails og vaults. Disse arbejdes indledningsvist med som isolerede bevægelser og sidenhen på baner, hvor målet er at udføre bevægelsesforløb i flow. Teoretisk har forløbet fokus på koordination (herunder sansernes samspil med hjerne og muskler) og vigtigheden heraf i både parkour og springgymnastik.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
Parkour:
- Udføre precision jumps og rolls
- Udføre catcrawl/catbalance på gulv eller bom + gående balance på bom
- Have kendskab til vaults og rails og kunne udføre mindst én af hver.
- Kunne vurdere, hvilken teknik, der kan anvendes ved en forhindring
- Sammensætte bevægelsesforløb og udføre dem i flow
Springgymnastik:
- Udføre en rulle (gerne flere i træk) og bære egen kropsvægt på armene (modtagning er ok)
- Udføre en vejrmølle med den rette rytme (hånd, hånd, ben, ben) og vægt på armene
- Udføre 7-talsøvelsen med modtagning (kropsbevidsthed)
- Udvise kropsspænding i forskellige øvelser
Teoretisk:
- Have kendskab til de indre sanser, der er vigtige for vores koordination
- Have kendskab til parkour samt springgymnastiks ide og organisering
- Have en forståelse for, hvordan parkour og springgymnastik ligner hinanden og er forskellige (både mht. bevægelser, koordination, teknikker og udførelse/æstetik).
Der forventes ikke nogen perfekt udførelse af de forskellige parkourteknikker, men en forståelse herfor. Desuden skal man kunne tilpasse teknikken til eget niveau og desuden gerne vise kreativitet (hurtighed, æstetisk) i sine bevægelsesforløb.
Øvelser fra springgymnastik:
- Rulle
- Håndstand-rulle
- Ophop af forskellig art (kropsspænding på airtrack)
- Håndstand
- Vejrmølle
- Kropsspændingsøvelser (løfte makker i benene, pakke gave op)
- 7-tal
- Overslag
- ekstra: hovedstand
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Adventurerace
I forløbet "Adventure Race" har eleverne i dobbeltmoduler arbejdet med enkeltdisciplinerne kano, mountainbike og orienteringsløb. Som afslutning på forløbet har eleverne gennemført et race indholdende elementer fra alle enkeltdisciplinerne i grupper a 3-4 personer.
Vi har arbejdet med:
O-løb: Kortlæsning og navigation, retvending af kortet, læsning af højdekurver, forståelse af målestoksforhold og ækvidistance, bevægelse i forskellige former for terræn.
Mountainbike: Balance, opbremsninger, kørsel i høj/lav fart, sving, position på cyklen ved op- og nedkørsel.
Kano: Sætte sig sikkert i kanoen, skubtag, træktag, j-tag, fejetag, navigering udenom objekter på vandet (fx bøjer og bropiller). Enkelte elever øvede makkerredning mens andre observerede.
Litteratur:
Yubio kap. 29.5 s. 1184-1189
https://youtu.be/MbzrBu6OqJo
https://youtu.be/81HNSnOfsyU
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Volleyball
Forløbet "Volleyball" har introduceret eleverne til spillets regler samt fysiske og taktiske grundelementer.
Fysiske elementer
Baggerslag
- strakte arme gennem hele bevægelsen
- ramme "sweet spot" på underarmen
- vinkel på "pladen" (armene), som dirigerer bolden i den rigtige retning
- spille bolden i en høj og blød bue til makker
Fingerslag
- bolden over panden
- fingre spredte og formet om bolden
- blødt, fjedrende vug i håndleddet
- spille bolden i en høj og blød bue til makker
Underhåndsserv
- flad eller knyttet hånd
- armen føres lige tilbage og lige frem
- bolden skal næsten slåes ud af hånden (dvs. kast ikke bolden op, men slip først bolden i det sekund, slaghånden rammer bolden)
Regler og taktik
- 6 spillere på hver banehalvdel. 3 ved nettet og 3 bagspillere.
- Spillernes placering på banen i egen serv og i servemodtagning.
- Op til tre berøringer. Ideelt set bruges de tre berøringer til 1) modtagning, 2) hævning og 3) smash.
- 6'er fremme/tilbage
- hæverindløb
Litteratur
Yubio s. 577-579 inkl. figur 13.5 + 13.6
Yubio s. 607-610 (springhøjde og plyometrisk træning)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Pardans
I forløbet "Pardans" har vi arbejdet med engelsk vals og jive. Der har været 3-4 moduler til hver af dansene. Den praktiske del af dansene er blevet koblet til teori hvad angår dansenes karakteristikker, historiske udvikling, udtryk og samspil med musik. Gennem forløbet har eleverne lært gradvist sværere trin for til at sidst at indøve en eller flere rutiner udenad. Dele af undervisningen (1-2 moduler) er foregået online grundet snevejr.
Indhold og fokus:
Eleverne har danset vals med traditionel dansefatning og jive med tohåndsfatning. Øvede trin kan ses i litteraturlisten nedenfor. Vi har haft stort fokus på at danse i takt til musikken. Desuden har vi arbejdet med kropsholdning og føring og i nogen grad hvordan man bevæger sig over gulvet.
Teoretiske spørgsmål:
- Hvor og hvornår er valsen opstået?
- Hvad definerer valsen (særlige kendetegn)?
- Hvilken taktart danses vals i?
- Hvad skal herren kunne, for at være god til at føre dansen?
- Hvad skal damen kunne, for at være god til at blive ført?
- Hvad har damen og herren fælles ansvar for?
- Hvad betyder medføring og modføring? Giv eksempler fra hhv. vals og jive.
Litteratur:
Yubio 2022-2025
- s. 1291-1293, afsnit 32.1 Standard og latin
- s. 1309, afsnit 32.4 Engelsk vals (standard)
- s. 1302-1303, afsnit 32.3 Jive (latin)
Dans, Sundhed, Samvær, Samfund og Show, s. 21-23, afsnit "Føring"
Videoer
Vals:
Grundtrin: https://www.youtube.com/watch?v=lk14XCYBDAI
Vals i firkant: https://www.youtube.com/watch?v=xTMcNcMEX2U
Højredrejning: https://www.youtube.com/watch?v=4goSs-hQwKg
Throw away oversway: https://www.youtube.com/watch?v=O1PzS-Yj7tM
Whisk og chassé: https://www.youtube.com/watch?v=8iTVP2Eitf4
Jive
Grundtrin: https://www.youtube.com/watch?v=M_oc8-prA-4
Damedrejning: https://www.youtube.com/watch?v=QQiiaNpvDJ0
Chassé ved siden af hinanden: https://www.youtube.com/watch?v=PNWE2n7NIwY
Kick 1: https://www.youtube.com/watch?v=2_be-F7A5ss
Kick 2: https://www.youtube.com/watch?v=M0GC_whXpU0
Vindmøllen: https://www.youtube.com/watch?v=phB07Cgr1Lc
American Spin: https://www.youtube.com/watch?v=LV6iBh6lAqU
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Floorball
I forløbet "Floorball" er der arbejdet med de basale tekniske færdigheder som generel boldbehandling, modtagninger og pasninger, driblinger og trækskud. Der er også i nogen grad arbejdet med taktiske elementer såsom løb med og uden bold, placeringsevne, udnyttelse af rummet bag målet og overlap.
Forløbet blev koblet til en kort tekst om energiomsætning. Relevante spørgsmål behandlet ifm. teksten var:
- Hvad hedder den eneste energiform, som musklerne kan bruge?
- Hvordan danner kroppen denne energiform?
- Hvad er forskellen på aerob og anaerob energiomsætning, og hvornår bruger kroppen primært den ene og den anden?
Litteratur:
Estrup, C., Engelbreth_Holm, J., Sig, E., & Sørensen, J. K. (2005). Idræt C - teori i praksis. (1.+ 2. udg. udg.) Systime, s. 42-44
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Ultimate og træningsprojekt
Undervisningsforløb i ultimate, hvor der samtidigt indgår et træningsprojekt over ca. 8 uger, hvor eleven opnår en målbar forbedring i konditionen samt opfylder de tekniske krav i udførelsen af ultimate. Fokus vil være på udvalgte tekniske krav i spillet samt hvordan træning og kamp kan planlægges og udføres, så der sikres arbejde med høj intensitet.
Teknisk og taktisk mål: Beherskelse af baghåndskastet, beherskelse af pandekagegribning og tohåndgribning, udføre et cut og modtage discen i løb, pivotere og aflevere discen under pres, placering og bevægelse på banen og kunne gøre sig spilbar i kampsituationer, forståelse for og brug af mand-mand forsvar.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Yoga
Formålet med forløbet i yoga er at præsentere jer for yogaens forskellige aspekter med fokus på de fysiske stillinger (asanas), men derudover vil vi også arbejde med åndedrættet og afspænding. Vi vil primært have fokus på hatha yoga, som arbejder med styrke, balance og bevægelighed i forskellige grundstillinger.
I forhold til yogaarbejdet vil det primære fokus ligge på at kende til grundlæggende alignment-principper og kunne anvende den viden i arbejdet med stillingerne. Desuden skal I afslutningsvis udarbejde små yoga programmer som I fremviser og instruerer hinanden i.
Faglige mål
Teknisk at kunne udføre 8 grundstillinger (hund-hoved-ned, planke + sideplanke, kriger 2+3, universalstilling, siddende twist, båden, duen) samt solhilsen A/basis eller B/udvidet
Fysisk kapacitet: styrke, balance og bevægelighed inden for en række grundstillinger i yoga
Teoretisk og praktisk viden om yogaens principper, åndedrættets betydning samt ryggens opbygning og funktion
Udarbejdelse af mindre yogaprogram
Øget kropsbevidsthed
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Hiphop
Formålet med hiphop-forløbet er, at eleverne skal kunne tilegne sig forevist koreografi og selv lære at lave hiphop-koreografi. Eleverne vil i forløbet lære nogle af de basisbevægelser og det udtryk, som man bruger i hiphop-dans, ligesom de teoretisk introduceres for hiphopdansens historiske oprindelse og udtryk. Eleverne introduceres til slut i forløbet desuden for enkelte, basale breakdance moves.
Rudolf Labans bevægelseslære danner en teoretisk ramme om forløbet, idet eleverne løbende arbejder med udvalgte dele af Labans BESS-koncept (fokus på Effort, Space og Relation) i forbindelse med analyse og udvikling af egen koreografi.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
Kropsbeherskelse, herunder:
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- Udtryk - ofte med bounce
- Isolere bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret som i f.eks. body rolls
Kreativitet og samarbejde, herunder:
- Sammensætte øvede/kendte bevægelser på en ny måde i en lille koreografi
- I grupper; finde og sammensætte hiphop og breakdance bevægelser i koreografi
- Anvende Labans bevægelsesteori til at analysere og udvikle koreografi inden for genren
Flow og rytme, herunder:
- Kunne bevæge dig i takt til musikken og holde et flow
- Balance og styrke til at udføre et freeze
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Forløb#4
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52101076499",
"T": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52101076499",
"H": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52101076499"
}