Holdet 2022 22 ijy/id4 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Alexander Flattum, Mette Duus Horslund, Morten Sejer Søndergaard
Hold 2022 22 ijy/id4 (1ijy id4, 2ijy id4, 3ijy id4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rytmisk opvarmning
Titel 2 Basketball
Titel 3 Skumtennis og arbejdskrav
Titel 4 Pardans og sundhed - Vals og jive
Titel 5 Crossfit og muskeltræning
Titel 6 Ultimate og teamudvikling
Titel 7 Floorball og træningsprojekt
Titel 8 Hiphop
Titel 9 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rytmisk opvarmning

De faglige mål:
- Forståelse af hvorfor vi varmer op og hvilke gavnlige effekter har opvarmning på vores præstationsevne
- Udforme, fremføre og indstudere i opvarmningsprogrammer til musik
- Teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et program skal indeholde, hvordan det bygges op, og hvordan du bruger musikken aktivt.
- Det rytmisk opvarmningsprogram skal indehold gang med øvelser, sving, styrke, løb og/eller hop.
- Bevægelse til musik med fokus på takt/pulsfornemmelse, udtryk, tempo og de forskellige bevægelseskvaliteter (førte, svingende og markerede bevægelser)

Litteratur:
Yubio Idræt C+B (2022): 71-72 + s. 1241-1247
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Basketball

Formålet med forløbet i basketball er en grundlæggende indføring i centrale dele af basketball.
Der lægges i starten af forløbet vægt på de tekniske elementer i spillet som afleveringer,
driblinger, skud, lay-up og finter. Men taktiske elementer som ”løb i det tomme rum” og at
”sætte sin forsvarer af” med forskellige cuts inddrages mere og mere i små afleverings- og
løbemønstrespil.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i udvalgte dele af de gennemgåede tekniske elementer
og desuden evnen til at deltage i det færdige spil - herunder bl.a. løbemønstre.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Lay-up, hvor bolden ”lægges” kontrolleret i kurven og ikke ”kastes” (brug pladen)
- Skud, hvor bolden styres med den ene hånd, mens den anden hånd skyder
- Drible både med venstre og højre hånd (kigge op imens)
- Aflevere på forskellig vis (stødaflevering, studs og over hovedet)
- Finter fx crossover, pumpfake (kængurufinten)
- Forståelse for udførelsen af rebound både i isolerede øvelser og i kamp
- Taktisk forståelse af cuts og ideen i opstilling i både forsvar og angreb
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre

Litteratur
- Yubio (2022) idræt C+B, Kap. 12.2 Regler, ide & organisering (s. 535-544) + Kap. 12.6 Kan du score? s. 564-567

- Dribling: https://www.youtube.com/watch?v=3H8CknOsiKI
- Skud: https://www.youtube.com/watch?v=x9DG8OJcpBk
- Afleveringer: https://www.youtube.com/watch?v=Fg2cp3bBMNo  
- Lay-up: https://www.youtube.com/watch?v=lnUmijG3dX0
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Skumtennis og arbejdskrav


Forløbet i tennis har haft fokus på en grundlæggende indføring i de tekniske færdigheder i tennis. Der har været fokus på de basale greb, grundlæggende benarbejde samt svingsløjfer og teknik i slagene forhånd, dobbeltbaghånd, serv og flugtning. De enkelte slag er først blevet trænet isoleret og er herefter blevet trænet i forskellige sammensætninger og kamplignende spil på hhv. halv og hel bane. Teoretisk har eleverne arbejdet med fysiske, tekniske, taktiske og mentale arbejdskrav i tennis med særligt fokus på komplekse tillærte bevægelser, læringstrinmodellen og spændingsniveau (den omvendte U-kurve).

HVAD SKAL JEG KUNNE?
Praktisk:
- Være bekendt med de grundlæggende regler i tennis
- Beherske det grundlæggende benarbejde.
- Kunne udføre slag og slagsekvenser i hhv. forhånd, dobbeltbaghånd, serv og flugtning, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget.
- Have en taktisk forståelse af både modstanderens, boldens og egen placering på banen.

Teoretisk: (Yubio idræt C+B 2022 s.867-870 + 443-444 + s.134-136)
- At kunne vurdere taktiske, fysiske og mentale krav til tennisspilleren.
- at kunne redegøre for kroppens grundlæggende bevægelsesformer og faser i indlæringen af komplekse tillærte bevægelser.
- At kunne anvende læringstrinmodellen i læringsprocessen af komplekse tillærte færdigheder i tennis.
- at kunne redegøre for spændingsregulering (den omvendte U-kurve) og forklare hvordan spændingsniveau kan påvirke tennis-spillet.

https://www.youtube.com/watch?v=730Sg341SRs
https://www.youtube.com/watch?v=77bn0zPwdps
https://www.youtube.com/watch?v=xkzxvLWadns
https://www.youtube.com/watch?v=1BBLrB3PNpY
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Pardans og sundhed - Vals og jive

Formålet med forløbet Pardans og sundhed er at opnå en forståelse af de centrale elementer af de udvalgte danse samt en forståelse for hvordan sundhed kan relateres til dans. Der afsættes tre moduler til hver af de to danse, hvor der i starten vil være fokus på trin, teknikker, enkelte variationer samt på at få en musikforståelse for dansens rytme og tælling. Senere vil fokus være på at få bygget flere variationer på og få finpudset dansens trin, teknik og udtryk. Der arbejdes hen mod, at eleverne i par udarbejder en rutine i hver dans, som filmes.


HVAD SKAL JEG KUNNE?

Bevægelser i takt til musikken og begynde på det korrekte taktslag i musikken

Være bevidst om forskelle og ligheder mellem de gennemgåede danse

Kunne føre en partner/blive ført af en partner

Centrale elementer af dansenes tekniske færdigheder mht. Fødders og bens (og hoftens) placering

Tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger

Kunne flere forskellige dansevariationer i hver dans

Sætte forskellige variationer sammen

Vise en kort rutine for hver af dansene

Kendskab til vals (som eksempel på en standarddans) og jive (som eksempel på en latinamerikansk dans)

Anvende teoretisk viden indenfor det brede sundhedsbegreb, herunder WHO´s sundhedsdefinition
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Crossfit og muskeltræning


Formålet med Crossfit-forløbet er en grundlæggende indføring i Crossfit som træningsform, kendskab til de centrale tekniske øvelser og forståelse for de forskellige måder, træningen kan sammensættes
på. Crossfit-forløbet har haft fokus på at opnå en forbedring i kondition (generelt) og i muskelstyrke (de specifikke øvelser i crossfit). Forløbet startede og sluttede med en crossfittest (Fight gone bad). Herefter har lektionerne haft fokus på at afprøve forskellige former for workouts (WODs) og øvelser.

De faglige mål i forløbet er følgende:
- Tekniske færdigheder i at kunne udføre crossfit-øvelserne i forløbet teknisk korrekt.
- Fysiske færdigheder ift. at kunne gennemføre øvelser og programmer i et højt tempo med belastning (fysisk kapacitet ift. kondition, muskelstyrke og udholdenhed).
- Kendskab til øvelser og WOD’s indenfor crossfit samt at kunne sammensætte øvelser og gentagelser i en WOD – herunder at kunne skalere øvelser op og ned og at kunne reflektere over praksis ved at koble teori og praksis sammen.
- Teoretisk viden om fysiologi ift. muskeltræning, muskelømhed og superkompensation.

Teori og materiale:
- Yubio C+B 2022-2025 s.964-969: Regler, ide og organisering samt øvelser og WOD’s (Hvad er kendetegnende for træningsformen crossfit, de 10 crossfit-kriterier og den overordnet ide bag crossfit? Fordele og ulemper ved træningsformen? Hvilke forskellige typer af WOD’s og øvelser er der i Crossfit?
- Yubio C+B 2022-2025 s.969-983: Øvelser og WODs i Crossfit.
- Yubio C+B 2022-2025 s.67-69: Superkompensationsprincippet
- Yubio C+B 2020-2023 s.78-83: Hvad er kendetegnende for styrketræning og muskeltræning? Hvilke forskellige former for muskeltræning beskrives i bogen? Dvs. forskellige træningsmetoder?

Øvelser og WODs:
• WODs:
o Fight gone Bad
o EMOM
o AMRAP
o You go, I go
o Tabata
o Traditionel cirkeltræning

• Øvelser (med og uden udstyr, med kropsvægt eller vægte):
• Kropsvægt uden udstyr:
o Atomic sit ups
o Burpees
o Air squats + jump squats
o Shuttle sprint (5-10-15) tilbage hver gang
o Push up release
o Lunges alm, Walking Lunges med twist, step-back Lunges med KB
o Bearcrawl
o spiderman
o Faldskærms-rygbøjninger
o Worm Walk
o Upward & Downward facing dog:
o https://www.youtube.com/watch?v=EC7RGJ975iM
o https://www.youtube.com/watch?v=pVmOOluGAv8

• Kettlebell-øvelser:
o Alm. KB-Swing (Russian swing): How to do a Russian Kettlebell Swing by Wodstar – YouTube
o 1 arm KB swing: https://www.youtube.com/watch?v=sxtfgmzhXvE
o KB-squat + Goblet squat med Kettlebell (https://www.youtube.com/watch?v=MeIiIdhvXT4)
o Single arm kettlebell thrusters: Single Arm Kettlebell Thruster - CrossFit Movement Library - YouTube
o Sumo deadlift high-pull (KB-squat to high pull) (se video på yubio)
o Kettlebell swing to squat: https://www.youtube.com/watch?v=YGnS0QVLcyQ
o Clean and jerk med 1 kettlebell (Movement Demo - Kettlebell Clean and Push Press/Jerk - YouTube)
o Russian twist med Kettlebell
• Øvrige (se videoer på Yubio):
o sjip
o Box-jumps + øvelser på stepbænk som fx split jump
o Knees to elbows i ribber
o Wall ball / Balls to the wall
o Battle ropes
o Broad Jumps
o TRX High row & low row (inverted row)
o TRX Push ups (chest press)
o TRX crunches + Sidecrunches
o TRX One leg squat
o TRX Overhead squat
o TRX Diagonal lunge stretch
o TRX Wall slides
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ultimate og teamudvikling

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i centrale dele af ultimate. Der lægges vægt på tekniske elementer så som greb, kast, gribe og pivotering. Taktiske elementer som bredde og dybde i spillet samt spilbarhed (at løbe sig fri) vha. cuts og angrebssystemet ’’stack’’ inddrages ligeledes. I forløbet arbejdes der desuden teoretisk med fokus på ’spirit of the game’ i ultimate og relationelle færdigheder og det velfungerende team – herunder hvordan kohæsion, roller og kommunikation på et hold kan påvirke teamets produktivitet og præstation.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kendskab til basale regler og ''the spirit of the game''
- Beherske baghåndskastet til makker 10 meter væk med rimelig præcision
- Kendskab til forhåndskastet og hammerkastet og mulig aflevering til makker
- Kunne gribe en aflevering fra en medspiller korrekt (pincet/pandekagegreb) afhængig af hvor afleveringen ligger.
- Taktisk evne til at gøre dig spilbar i det tomme rum
- taktisk evne til at modtage en aflevering og spille den videre.
- Udføre et ''cut'' under modtagelse af en aflevering
- Du skal kunne pivotere under pres og aflevere til makker
- En angrebstaktik: horisontal og vertikal Stack  
- En forsvarstaktik: Personopdækning
- Kendskab til idrætspsykologisk teori omkring det velfungerende team – herunder hvordan kohæsion, roller og kommunikation på et hold kan påvirke teamets produktivitet og præstation.

Teori: Yubio idræt c+b 2022-2025 s.137-143 + s.678-680

Centrale spørgsmål:
1. Hvad kendetegner en synergieffekt på et velfungerende hold? Kom ind på teamets produktivitet.

2. Hvad beskriver Ringelmann-fænomenet ift motivationstab på et hold? Giv et eksempel på hvordan man ville kunne se Ringelmann-fænomenet på et ultimatehold.

3. Hvad er forskellen på opgavekohæsion og social kohæsion på et hold?

4. Hvilke 4 typer af teams kan identificeres på baggrund af kohæsions-begreberne og hvordan præsterer disse teams?

5. Hvad er en formel og formel rolle i holdsport og kan du give 1 eksempel i ultimate som viser betydningen af rolleklarhed og rollekonflikt?

6. Hvordan kan verbal og nonverbal kommunikation på et hold påvirke holdets præstation? Giv 1 eksempel fra ultimate.

7. Redegør for begrebet ’spirit of the game’ og hvilke fair-play-kendetegn, der er i ultimate?  

8. Hvilke 3 forskellige former for fair play skelner Mogens Kirkebye mellem i hans nuancering af fair play begrebet.

9. Giv et konkret eksempel på at forskellige opfattelser af fair play kan give problemer i en kamp i ultimate.

10. Giv eksempler på ’usportslige’ elementer, som kan være normale især i andre kaosboldspil end ultimate, hvor spillerne bryder spillets regler og ånd for at vinde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Floorball og træningsprojekt

I forløbet har der været fokus på basale tekniske færdigheder i floorball - herunder driblinger på stedet og i løb, pasninger og modtagning samt skud på mål. Kampen/det færdige spil er som oftest blevet afviklet på mindre baner 3v3 og 4v4. Der har været fokus på intervalspil med høj intensitet, der kobler sig til forløbets teoretiske del; nemlig træningsprojektet. Floorballforløbets praktiske lektioner har således været et middel til at komme i bedre form gennem konditionstræning. Der har ikke været fokus på målvogterpositionen som er blevet udfyldt af ”bagerste mand” uden særligt udstyr hertil. Til sidst i forløbet er der blevet spillet på hel bane 6v6, hvor eleverne har afprøvet forskellige opstillinger (fx 2-1-2 og 2-2-1).

Forløbets teoretiske del er koblet op på træningsprojektet og består af arbejds- og træningsfysiologisk teori ift. konditionstræning. Forløbet startede og sluttede med konditionstest (biptest) og eleverne har skullet planlægge og udføre et træningsprogram, der kunne bringe dem i bedre kondition. Eleverne har opnået kendskab til forskellige energisystemer samt begreberne aerob og anaerob træning for at kunne forklare hvilke fysiologiske forandringer, der sker i kroppen ved konditionstræning – fx i et længerevarende forløb med floorball, løb, 10-20-30 løb og biptests. Der er her blevet introduceret for bl.a. begreberne maksimal iltoptagelse og kondital, superkompensationsprincippet, puls og identitet – herunder bl.a. begreberne aerob kapacitet (stofskiftekondition – lav og moderatintensitetstræning) og aerob effekt (kredsløbskondition - højintensitetstræning).

Grundlæggende tekniske færdigheder:
- Forhåndsdribling
- Baghåndsdribling
- Pasning (primært trækpasning) og modtagning
- Forskellige skud: trækskud og håndledsskab

Grundlæggende taktiske færdigheder:
- Spilbarhed
- Placeringsevne med og uden bold
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden og spiller den videre med forståelse for egen placering ift. med- og modspiller.

I forhold til bedømmelse skal du:
- Demonstrere kontrol af bolden og staven ved driblinger med forhånd og baghånd stående og i let tempo
- Kunne aflevere over 5-10 meter til en stillestående medspiller samt aflevere hensigtsmæssigt til en medspiller i løb i rummet foran.
- Kunne modtage en aflevering over 5-10 meter både stående og i bevægelse.
- Kunne afslutte på mål trækskud hvor bolden løftes fra jorden.
- Kunne afslutte på mål med trækskud og håndledsskud.
- Indgå i spillet med forståelse af de basale regler.
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden og spiller den videre
- Udvise korrekt forståelse for floorballrelaterede bevægelser med og uden bold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Hiphop

Formålet med hiphop-forløbet er, at eleverne dels skal kunne tilegne sig en forevist koreografi og dels selv lære at lave en hiphop-koreografi. I starten af forløbet introduceres eleverne til basale hiphop trin og bevægelser og det udtryk, som man bruger i hiphop. Disse trin er efterfølgende blevet brugt i en fælles basal hiphop-serie. Denne fællesserie har de skulle videreudvikle på og sammensætte deres egen hiphop-koreografi med brug af selvvalgte elementer af bl.a. breakdancemoves, freezes, poses og body-rolls, som de kort er blevet introduceret til. Rudolf Labans bevægelseslære danner en teoretisk ramme om forløbet, idet eleverne løbende arbejder med Labans BESS-koncept i forbindelse med analyse og udvikling af egen koreografi. Derudover har eleverne lært om hip hoppens historie samt kendetegn ved hip hop som stilart.

Grundlæggende færdigheder:
- Tælle takter og sætte bevægelser sammen med den valgte musik
- Kunne bevæge sig i takt til musikken (både hele og halve taktslag)
- Hip hop-udtryk og bevægelseskvalitet (grounded i bevægelserne, let på tå, ned i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude)
- Kunne demonstrere basic moves i hip hop: fx Bounce, side step, slide, v-step,
- Kunne demonstrere elementer fra breakdance, herunder freezes, spins, rolls
- Sammensætning af hip hop-koreografi

I forhold til bedømmelse skal du:
- Udvise kropsbeherskelse, herunder koordination med både arme og ben i takt til musikken
- Udvise balance og styrke til at kunne udføre freezes i forbindelse med breakdance
- Kunne bevæge dig i takt til musikken og holde et flow
- Kunne vise et hip hop-udtryk
- Kunne demonstrere isolerede bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret som fx body rolls
- Kunne sammensætte øvede/kendte bevægelser fra hip hop og breakdance på en ny måde i en lille koreografi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer