Holdet 2022 22 SA/j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Simon Bjerg Hellesøe Sørensen
Hold 2022 22 SA/j (1j SA, 2j SA, 3j SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folketingsvalget 2022 og Regeringsdannelse
Titel 2 Kriminalitet
Titel 3 SRP1: Climatechange (SA/EN)
Titel 4 Økonomi
Titel 5 Sociologi
Titel 6 Brexit
Titel 7 Social ulighed
Titel 8 Økonomi II
Titel 9 Europaparlamentsvalg
Titel 10 International Politik
Titel 11 Det amerikanske valg
Titel 12 Køn og ligestilling
Titel 13 Integration

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folketingsvalget 2022 og Regeringsdannelse

I dette første forløb i samfundsfag A har eleverne arbejdet med folketingsvalget 2022 som omdrejningspunkt for at opnå en grundlæggende forståelse af det danske politiske system, ideologier, partiadfærd og regeringsdannelse. Forløbet har været bygget op omkring aktuelle materialer fra valget og kombineret med teoretiske modeller og ideologianalyse. Eleverne har bl.a. arbejdet med:

- Sammenfatning og analyse af valgresultatet 2022.
- Ideologiernes betydning for partiernes placering og samarbejder.
- Regeringsdannelse og parlamentariske principper.
- Teorier om partiadfærd (Medianvælgerteorien / Downs' medianvælgerteori og Kaare Strøms model).
- Introduktion til det amerikanske valgsystem som kontrast til det danske ("winner takes all" / enkeltmandskredse overfor forholdstalsvalg).

Undervisningen har været struktureret omkring oplæg, elevaktiviteter som quiz og samarbejdsopgaver, gruppearbejde, rollespil om regeringsdannelse og case-baseret diskussion.

Eleverne har arbejdet med kvantitativ empiri (mandatfordeling, stemmeprocenter) og kvalitativ empiri (artikler, video) og omsat disse til faglige analyser.
Forløbet har også givet eleverne mulighed for at forholde sig til aktuelle samfundsmæssige problemstillinger som fx samarbejdet hen over midten og demokratisk repræsentation.

Materialer
- Luk samfundet op (blå udg.), s. 101-106 (Ideologierne: Socialisme, Liberalisme og Konservatisme). Overført fra grundforløbet.
- Luk samfundet op (blå udg.), s. 114-118 (Fordelings- og værdipolitik, samt oversigt over partiernes politiske holdninger.
- Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof, Columbus: side 71-74: Om partiadfærd: Downs model og Kaare Strøms model
- Video "Dit Demokrati | Regeringen" (Folketinget.dk): Negativ parlamentarisme, dronningerunde, flertalsregering og mindretalsregering, etparti- og flerpartiregering, samt regeringspartier, støttepartier og oppositionspartier.
- DR’s interaktive valgresultater: https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater
- YouTube: “Sådan dannes en regering i Danmark” – https://www.youtube.com/watch?v=byo1-W-pMOA  (mandatfordeling, stemmeandele, fremgang/tilbagegang, spærregrænsen)
"Tidligere V-rådgiver: En SV-regering svarer til at redde et dysfunktionelt forhold ved at få et barn" (Altinget, 15. nov. 2022)

"USA-ekspert: Midtvejsvalg vender rundt på meget" (Politiken, 13. nov. 2022)

Kernestof
- Politiske ideologier og demokratiopfattelser.
- Det politiske system i Danmark og EU samt samspillet mellem de politiske aktører.
- Magt og beslutningsprocesser på nationalt og internationalt niveau.

Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriminalitet

I dette forløb i samfundsfag A har eleverne arbejdet med kriminalitet som omdrejningspunkt for at opnå en grundlæggende forståelse af samfundets normer, kontrolmekanismer og retslige institutioner. Forløbet har været struktureret tematisk og har vekslet mellem casearbejde, teoretisk begrebsintroduktion og empiriske analyser.

Eleverne har bl.a. arbejdet med:
- Hvad kriminalitet er, og hvordan kriminalitetstyper kategoriseres og adskilles (ejendoms-, volds-, seksual- og anden kriminalitet).
- Sociologiske teorier om, hvorfor individer begår kriminalitet, herunder teorier (kontrolteorien, motivationsteorien og kulturteorien).
- Udviklingen i kriminalitet i Danmark med særligt fokus på ungdomskriminalitet og kønsmønstre, herunder mørketal og begrebet "cherry picking".
- Straffens funktioner (Retsfølelse, General præventiv, Individuel præventiv, Resocialisering) og det moderne fængsels rolle, herunder Benthams panoptikon og Foucaults teori om overvågning og disciplinering.
- Det danske retssystem, retsstaten, magtens tredeling og retssikkerhedens principper gennem arbejdet med dokumentarserien "Retten indefra".

Undervisningen har vekslet mellem lærerstyrede oplæg, gruppearbejde, elevfremlæggelser og individuel refleksion. Et særligt fokus har været på skriftlighed og faglig metode, idet forløbet blev afsluttet med en skriftlig opgave baseret på bilagsmateriale og anvendelse af faglige begreber og teorier.

Materialer
- Victor Bjørnstrup m.fl.: Fra drengestreger til bandekrig: side 15-20, 30-37, 77-80 og 91-97
- "Fængslets rolle – Big Brother is watching!"
- Gruppearbejde: "Retten indefra" (analyseopgaver til DR-dokumentar)
- Statistik: Det samlede antal lovovertrædelser og antallet af tyverier pr. 100 indbyggere, Udviklingen i antal sigtelser for straffelovsovertrædelser mod 10-17-årige, andel af fødselsårgangene 1988-1997 med dom efter straffeloven ved alderen 17 år, og tilbagefald til ny kriminalitet 2018-2020 efter alder.
- Sociolog: Derfor ender børn som Daniell som voldsmænd 24-årige (Fyns Amts Avis, 2020)
- Video: "An Introduction to Michel Foucault's Discipline and Punish" – https://www.youtube.com/watch?v=iVFtc9_AB2k
- DR-dokumentar: "Retten indefra – Giver skyld straf?" – https://www.dr.dk/drtv/se/retten-indefra_-giver-skyld-straf_51040

Kernestof
• Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
• Social differentiering, identitetsdannelse og socialisering
• Magt- og demokratiopfattelser, herunder retsstat og retssikkerhed
• Samfundsvidenskabelig metode: kvantitativ metode, herunder brug af "mørketal" og "cherry picking"

Faglige mål
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 SRP1: Climatechange (SA/EN)

Et kort forløb om klima. Forløbet var en del af et SRP-forløb med engelsk. I samfundsfag tog vi udgangspunkt i elevernes egen forforståelse af klimaproblematikken, og derefter diskuterede vi bæredygtighed med inddragelse af teorien om donut-økonomien. Eleverne gennemførte surveyundersøgelse af eleverne på SGs holdninger til klima og udarbejdede en web-doc med udgangspunkt i disse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi

Eleverne skulle kunne redegøre for centrale begreber og sammenhænge i samfundsøkonomien, herunder bruttonationalproduktet (BNP), inflation samt konjunktursvingninger og deres betydning for de økonomiske mål i både høj- og lavkonjunktur. De skulle desuden kunne forklare de samfundsøkonomiske mål og de mulige konflikter mellem dem. Eleverne arbejdede i den forbindelse med forståelsen af multiplikatoreffektens betydning for samfundsøkonomien.

De skulle kunne redegøre for de økonomiske styringsredskaber såsom finanspolitik, pengepolitik, indkomstpolitik og valutapolitik, samt analysere, hvordan disse blev anvendt, og hvilke effekter de havde på økonomien.

Derudover skulle eleverne kunne undersøge, hvordan udlandet påvirkede dansk økonomi, og benytte det økonomiske kredsløb til at identificere og forklare grundlæggende samfundsøkonomiske målkonflikter. Eleverne skulle diskutere fordele og ulemper ved forskellige økonomiske politikker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Sociologi

Formålet med dette forløb er dels at undersøge identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, herunder rammerne for identitetsdannelsen i henholdsvis det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund. I tilknytning hertil introduceres centrale teoretiske grundbegreber med relation til socialisationsprocessen, såsom primær og sekundær socialisation, normer, social kontrol, roller og grupper.

Ligeledes arbejdede vi med Anthony Giddens' og Thomas Ziehes teori om det senmoderne.
Endvidere fokuserede vi på sociale medier, hvor vi så på digital identitet som et identitet, der var ekstrem formbar, det relationelelle jeg og goffmans teori om frontstage og backstage.  Herunder overvågningskapitalisme. I den forbindelse arbejdede vi med mønstre i unges brug af sociale medier, samt positive og negative konsekvenser af sociale mediers betydning for identitetsdannelsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Brexit

Forløbet tog udgangspunkt i Brexit og blev koblet til en studietur til London. I første del af forløbet var fokus på kulturforskelle mellem Danmark og Storbritannien, den sociale ulighed samt forskellene mellem de to landes velfærdsmodeller. I den forbindelse arbejdede vi særligt med den britiske velfærdsmodel og begrebet austerity – og med, hvordan denne sparepolitik har påvirket både den britiske velfærdsstat og graden af social ulighed.

I anden del af forløbet arbejdede vi med grundlæggende viden om EU. Det omfattede traktaternes betydning for integration i både dybden og bredden, forskellen mellem mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde, EU’s centrale institutioner og beslutningsprocesser. Vi inddrog desuden integrationsteorier og anvendte Brexit som case til at belyse disse. Derudover arbejdede vi med det indre marked og undersøgte, hvorfor Brexit-forhandlingerne var særligt komplekse og vanskelige.

Afslutningsvis analyserede vi, hvorfor et flertal af briterne stemte for Brexit – med udgangspunkt i kvantitative data. På baggrund heraf udarbejdede eleverne en interviewguide, som de anvendte under studieturen til at interviewe britiske borgere om deres syn på Brexit. Efter hjemkomsten bearbejdede eleverne deres interviewdata gennem kodning, udarbejdelse af displays og præsentationer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Social ulighed

Dette forløb var tværfagligt med dansk, og det mundede ud i SRO'en.
Forløbet tog udgangspunkt i en introduktion til ulighed, og introduktion til social arv/ chanceulighed. Vi så på forskellige mål for økonomisk ulighed, og herefter så vi på Lars Olsens begreber om ny og gammel ulighed.
I forlængelse heraf arbejdede med Pierre Bourdieus teori om hvordan social ulighed opretholdes / reproduceres i et samfund. Vi koblede begreberne om social arv til hans teori.
Vi arbejdede med Hartmut Rosas teori om højhastighedssamfundet med det fokus at  
(såvel kort Anthony Giddens stratifikationsteori) forholdt vi os til samspillet mellem strukturelle forhold i forhold til aktørernes handlemuligheder. I den forbindelse så vi dokumentaren En syg forskel (afsnit 1).
Selve SRO projektet var fokus på, hvordan social ulighed kommer til udtryk i litteraturen, og hvordan denne fremstilling afspejler tendenser i samfundet. Vi fokuseret ligeledes på fagenes forskellige faglige metoder og materialer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Økonomi II

Forløbet tog udgangspunkt i en refleksion over, hvad der har gjort Danmark til et rigt land siden midten af 1800-tallet. Med dette som afsæt arbejdede eleverne med produktionsfaktorerne og forståelsen af, at det på lang sigt er udbuddet, der er afgørende for den økonomiske udvikling. Der blev derfor arbejdet med strukturpolitik og strukturledighed. Eleverne blev desuden introduceret til Danmarks rolle som en lille, åben økonomi, hvor indtægterne i høj grad kommer fra sektorer som skibsfart, vedvarende energi og medicinalindustrien. I den forbindelse blev Novo Nordisks betydning for dansk økonomi behandlet. Endelig arbejdede eleverne med økonomiske teorier – herunder keynesianisme og monetarisme – og sammenhængen mellem disse teorier og de bagvedliggende ideologier.

Kernebegreber:
Produktionsfaktorer
Produktivitet
Arbejdskraftintensiv og kapitalintensiv produktion
Beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens
Arbejdsløshed, beskæftigelse og arbejdsstyrke
Arbejdsløshedstyper: sæsonledighed, friktionsledighed, konjunkturledighed og strukturledighed
Phillipskurven: På kort og lang sigt
Strukturledighed: arbejdsmarkedspolitik, erhvervspolitik og skattepolitik
Konkurrenceevne
Laffer-kurven
Keynesianisme
Monetarisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Europaparlamentsvalg

Dette forløb havde fokus på danskernes holdning til EU. Derfor arbejde vi med danskernes holdninger og viden om EU, og dernæst vendte vi blikket mod Europa og så på tendenser generelt i Europa.Vi arbejdede med vælgeradfærdsteorier og former for demokrati, kriterier for demokrati og demokratiopfattelser. Efter valgresultatet lå klar arbejdede vi med, hvordan valget var en sejr for de proeuropæiske partier, og hvorfor denne drejning i vælgeropbakninger har fundet sted. Ligeledes så vi på højrepopulismens fremmarch i Europa (både i forhold til Europaparlamentet og i forhold til Det Europæiske råd), og hvilke langsigtede konsekvenser denne tendens vil have for det europæiske samarbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 International Politik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Køn og ligestilling

Et kort forløb med fokus på ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet, kønsroller, kønsidentiteter og maskulinitet. Eleverne undersøgte ligestillingssituationen i Danmark ved hjælp af kvantitative data og arbejdede desuden med forskellige kvalitative og ideologiske udsagn om ligestilling – særligt i forhold til værnepligten. I forhold til teori arbejdede vi med Bourdieus teori o maskulin dominans såvel som Judith Butlers teori om det performative køn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer