Holdet 2022 22 DA/eb - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rune Simeon Kølleskov
Hold 2022 22 DA/eb (1eb DA, 2eb DA, 3eb DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Sandhed, løgn og fiktion (medier)
Titel 2 Forløb 2: Fortællinger om syndefald (litteratur)
Titel 3 Forløb 3:Selvfremstilling på sociale medier(sprog)
Titel 4 Forløb 4: Flygtninge i nyhedskredsløbet (medier)
Titel 5 Forløb 5: Taler i en terrortid (sprog)
Titel 6 Forløb 6: Rejser i lyrik (litteratur)
Titel 7 Forløb 7: Sprog, klasse og magt (sprog)
Titel 8 Forløb 8: Individer uden for normen (litteratur)
Titel 9 Forløb 9: Minimalisme (litteratur)
Titel 10 Forløb 10: SRP7: Køn og diskurser (sprog)
Titel 11 Forløb 11:Litteraturhistorisk overblik(litteratur)
Titel 12 Forløb 12: Realisme og modernisme (litteratur)
Titel 13 Forløb 13: Dokumentarer om flugt (medier)
Titel 14 Forløb 14: Eksistentialisme i dansk (litteratur)
Titel 15 Forløb 15: Kampagner og kommerciel kommunikation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Sandhed, løgn og fiktion (medier)

Eleverne skal lære om de to hovedgenrer fakta og fiktion. Det tematiske omdrejningspunkt er sandhed, løgn og fiktion. I danskfaglig sammenhæng taler man om, at en forfatter/tekst præsenterer en faktakontrakt eller fiktionskontrakt for sin modtager. De centrale analytiske begreber handler om virkemidler, som kan forekomme i både fakta og fiktion, og som her kaldes for tegn på autenticitet og tegn på fiktionalisering (”autenticitetsmarkører” og ”fiktionalitetsmarkører”). To hovedgenrer: fakta og fiktion.

Forløbet fokuserer især på de mediemsæssige perspektiv, men også på det sproglige perspektiv.

Forløbets tekster:
- Karina Pedersen: "Helt ude i hampen - mails fra underklassen" (2016) (uddrag)
- Lars R. Møller: "Operation Bøllebank" (2001) (uddrag)
- Kristina Nya Glaffay: "Mor og Busser skal skilles" (2016) (uddrag)
- Tv-serie: KLOVN ("Slikræven", S7, E4, 2018)

Medieværk: "Natten til lørdag" (2019( (DR.dk)


Faglige begreber:
- Faktakontrakt og fiktionskontrakt
- Paratekster
- Virkemidler
- Autenticitet og fiktionalisering
- Autofiktion
- Genreforståelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Fortællinger om syndefald (litteratur)

I dette forløb skal eleverne lære om grundlæggende værktøjer til analyse af især fiktive tekster, men også til faktagenrer som f.eks. reklamer. Temaet for kapitlet er forskellige fortællinger om syndefald.

Forløbets tekster:
- Helle Helle: "Sit eget system" (2000)
- Anders Bodelsen: "Drivhuset" (1965)
- Knud Holst: "Hed august" (1978)

Film: "Adams æbler" (2005)


Faglige begreber:
- syndefaldsmotiv
- motiv og tema
- fortællertyper
- synsvinkler
- personkarakteristik
- miljøkarakteristik
- konkrete og abstrakte elementer i teksten

Eleverne skal lære, hvordan disse danskfaglige begreber kan bruges til at lave en samlet fortolkning af en tekst. I den forbindelse skal de bl.a. lære at bruge begreberne intertekstualitet og perspektivering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3:Selvfremstilling på sociale medier(sprog)

Forløb 3: Selvfremstilling på sociale medier
Forløbet fokuserer på selvfremstilling på de sociale medier. Vi vil beskæftige os med begreber, der beskriver vores adfærd offline og online (frontstage, backstage, middle region). Vi undersøger også, hvordan vi opfatter og omgås hinanden, hvilket kan indfanges med begreberne face, facetrussel og facework. Vi vil også lære om faglige begreber, der viser, hvordan vi handler med sproget (sproghandlinger).

Forløbet fokuserer på sproglig analyse.


Forløbets tekster (5 sider):
- Caspar Eric: ”jeg har en samtale” (2014)
- Kasper Bjerre: ”Svovl” (2016)
- Anonym: ”Den lyserøde elefants guide til de sociale medier” (2016)
- Amalie Haun: I år fik mit gymnasie en onlinekalender med kønne piger og sjofle kommentarer (2016)


Forløbets vigtigste begreber:
- Personlig branding
- Frontstage, backstage, middle region
- Face, facetrussel, facework
- Optoning, nedtoning og konflikttrappen
- Sproghandlinger (samtalestrukturerende sproghandling, informerende sproghandling, følelses- og holdningsudtrykkende sproghandling, handlingsregulerende sproghandling
- Indirekte sproghandling
- Undertekst
- Den etiske fordring

Grundbogsmateriale:
Rangvid & Sørensen: "Perspektiver i dansk", Dansklærerforeningens Forlag, s. 86-111 (25 sider)

Omfang: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4: Flygtninge i nyhedskredsløbet (medier)

Forløbet fokuserer på, hvordan begivenheder kan blive til nyheder og indgå i et kredsløb af medietekster, der løbende udvikler sig. Den begivenhed, kapitlet kredser om, er en uge i septem­ber 2015, hvor usædvanligt mange flygtninge ankom til Danmark. I forløbet er der først fokus på nyhedens komposition - nyhedstrekanten - og nyhedskriterierne. Vi ser på, hvordan nyhedsmedier vinkler og prioriterer, hvilke nyheder de anser som tophistorier. I et nyhedskredsløb indgår informerende tekster (fx ny­hed, baggrundsartikel og reportage) og opinionstekster (fx kommen­tar, leder, anmeldelse, læserbrev, debatindlæg og kronik)
Fri og lødig nyhedsformidling har længe spillet en væsentlig rolle for den borgerlige offentlighed, der betragtes som en forudsætning for demokrati. I forløbet undersøges det, hvordan overgangen fra gatekeeping til gatewatching samt fake news presser den borgerlige of­fentlighed.

Forløbet fokuserer på det mediemæssige område.

Forløbets tekster (9 sider):
- “Flygtningepres åbner for ny kurs”, skrevet af Carl Emil Arnfred, Morten Skærbæk, Jesper Thobo-Carlsen og Marchen Weel Gjertsen, blev bragt på forsiden af avisen Politiken den 10. september 2015.
- “Politiken mener: Nordens Ungarn”, som er en leder, blev braget i avisen Politiken den io. september 2015.
- Christina Hagen: “White Girl blive medlem af forening”. Teksten stammer fra bogen White Giri 2 (2017), som har genrebetegnelsen ‘digte’.
- Ditte Maltha Mailund: “Medina beskyldes for at udnytte flygtningesituationen”. Artiklen er bragt på i Berlingske netavis, b.dk, den 9. august 2016.


Forløbets vigtigste begreber:
- nyhedskredsløb
- nyhedstrekanten
- de fem nyhedskriterier (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt)
- informerende tekster (nyhed, baggrundsartikel, reportage)
- opinionstekster (kommentar/analyse, leder, anmeldelse, læserbrev, debatindlæg, kronik)
- gatekeeping/gatewatching
- borgerlig offentlighed
- fake news


Grundbogsmateriale:
Rangvid & Sørensen: "Perspektiver i dansk", Dansklærerforeningens Forlag, s. 270-300 (30 sider)

Omfang: 39 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5: Taler i en terrortid (sprog)

Forløbet fokuserer på retorik i taler, herunder talers opbygning og appelformerne (etos, logos, patos). Derudover giver forløbet også indsigt i en tales virkemidler i form af figurer, billedskabende sprog og billedsprog.

Forløbet fokuserer på taler om terrorisme.

Forløbets tekster (8 sider):
- Poul Nyrup Rasmussen: Tale ved SID’s kongres (2001) (uddrag)
- Antoine Leires: ”I får ikke mit had” (2016) (uddrag)
- Helle Thorning-Scmidt: Tale ved mindehøjtidelighed på Østerbro (2015)
- Karl Ove Knausgård: ”Mit fædreland” (2011)

Forløbets vigtigste begreber:
- Talegenrer (informerende tale, lejlighedstale, politisk tale)
- En tales typiske komposition
- Appelformerne (etos, logos, patos)
- Stilistiske figurer (antitese, retoriske spørgsmål, gentagelse, anafor, triade, allitteration, assonans)
- Billedskabende sprog (beskrivende adjektiver, konkrete substantiver, dynamiske verber)
- Billedsprog (sammenligning, metafor, besjæling, personifikation)

Grundbogsmateriale:
Rangvid & Sørensen: "Perspektiver i dansk", Dansklærerforeningens Forlag, s. 112-141 (29 sider)

Omfang: 37 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 6: Rejser i lyrik (litteratur)

I forløb skal du møde redskaber, som kan anvendes til analyse af lyriske tekster. Tematisk kredser kapitlet om det at rejse, både som motiv og som metafor.
Du skal lære at beskrive digtets grafiske udtryk og anvende be­ greberne strofer, vers, det lyriske jeg, centrallyrik og interaktions- lyrik, og du skal kunne redegøre for et digts ydre og indre komposi­tion. I alle tekster skabes sammenhæng ved hjælp af ord, som tilhører det samme felt, og som hjælper med at skabe betydning. Sådanne ordfællesskaber kaldes for semantiske felter, og de er vigtige i en lyrikanalyse.


Forløbet fokuserer på det litterære område.

Forløbets tekster (12 sider): Fra Antologien til “Perspektiver i dansk", Dansklærerforeningens Forlag, s. 59-71
- STEEN STEENSEN BLICHER: Præludium
- URSULA ANDKJÆR OLSEN: Vildvej
- ADAM OEHLENSCHLÄGER: Hiemvee. (I Fraværelsen.)
- METTE MOESTRUP: En stor sten af en lille sten at være
- JOHANNES V. JENSEN: Paa Memphis Station
- KLAUS RIFBJERG: I spisevognen
- HENRIK NORDBRANDT: Kufferter


Forløbets vigtigste begreber:
- digtets grafiske udtryk
- strofer og vers
- det lyriske jeg
- centrallyrik
- interaktionslyrik
- ydre komposition (fast form/ fri form)
- indre komposition
- semantiske felter 



Grundbogsmateriale:
Rangvid & Sørensen: "Perspektiver i dansk", Dansklærerforeningens Forlag, s. 172-189 (17 sider)

Omfang: 29 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 7: Sprog, klasse og magt (sprog)

Forløbet fokuserer på stilistik, dvs. den måde, som tekster sprog­ ligt er udformet på. Forløbets tema er forholdet mellem sprog, sociale klasser og magt; det er et område, hvor sproglig analyse er særligt relevant. I den forbindelse kommer vi ind på begreberne kommunika­tiv kompetence, gruppesprog og kodeskift. Eleverne skal lære at undersøge de sproglige træk, som påkalder sig opmærksomhed, med henblik på at karakterisere tekstens stilistiske niveau. Andre faglige begreber i forløbet drejer sig om teksters ordvalg, skriftsprog, talesprog, syntaks og multietnolekt.

Forløbet fokuserer på det sproglige stofområde.

Forløbets tekster (9 sider):
- Tove Ditlevsen: “Barndommens gade” (uddrag)
- Fenar Ahmad: “Ækte vare” (uddrag af filmdialog + opdigtet dialog)
- Yahya Hassan: “Langdigt” (uddrag)
- Janus Bakrawi: “Rod - en fighters fortælling” (uddrag)


Forløbets vigtigste begreber:
- kulturel kapital
- kommunikativ kompetence
- gruppesprog og kodeskift
- ordvalg
- skriftsprog og talesprog
- kompliceret syntaks
- ukompliceret syntaks
- multietnolekt
- høj stil
- lav stil 


VÆRKLÆSNING
Yahya Hassan: digte (2013) (169 sider)

Grundbogsmateriale:
Rangvid & Sørensen: "Perspektiver i dansk", Dansklærerforeningens Forlag, s. 192-210 (18 sider)

Omfang: 196 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 8: Individer uden for normen (litteratur)

Formålet med dette forløb er at give eleverne en grundlæggende forståelse af litterær analyse. Eleverne vil lære at læse tekster med et analytisk blik og anvende forskellige litterære begreber og metoder til at fortolke og diskutere tekster. Eleverne skal kunne identificere og anvende centrale litterære begreber som tema, motiv, symbolik, komposition, fortællerforhold og sprog. Eleverne bliver introduceret for forskellige genrer af skønlitteratur, herunder specielt episke tekster så som noveller og romanuddrag.

Forløbet fokuserer på litterær analyse.


Forløbets tekster (12 sider):


VÆRKLÆSNING
Erlend Loe: Doppler (2004) (192 sider)

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Kernestof:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 9: Minimalisme (litteratur)

Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til minimalistisk litteratur, herunder genrens karakteristika. Eleverne skal udvikle deres analytiske færdigheder ved at læse og fortolke minimalistiske tekster samt producere deres egne minimalistiske skriverier.

Perspektiv:
- Litterære perspektiver

Centrale fokusområder:
- Læsning og fortolkning af skønlitteratur
- Genrekendskab og -forståelse
- Skriftlig fremstilling
- Mundtlig formidling

Tekster i forløbet:
- Jesper Wung-Sung: ”De tre veninder” (2000)
- Helle Helle: ”En stol for lidt” (1993)
- Helle Helle: ”Fasaner” (1996)
- Pia Juul: “En flinker fyr” (2005)
- Anna Møller: “På vej til skoven” (2020)

Forløbets vigtigste begreber:
- Minimalisme
- Forforståelse
- Tomme pladser
- Tekstens undertekst
- Isbjergteknikken
- Realplan/billedplan.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Kernestof:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


Omfang: 22 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 10: SRP7: Køn og diskurser (sprog)

Dette SRP-forløb fokuserer på argumentation. Det tematiske om­drejningspunkt i forløbet er køn, og materialet er tekster med synspunkter om dette. De centrale begreber er påstand, belæg og hjemmel. Derudover ser vi på, hvilke argumentationstyper og argumentationsgreb en afsender kan bruge for at vinde tilslutning til sit synspunkt. Endelig ser vi også på diskursanalysen som et redskab til forståelse af debatter i samfundet, som knytter sig til køn.



Forløbet er projektorienteret SRP-forløb, hvor eleverne skal arbejder med de faglige metoder i henholdsvis dansk og historie og besvare en selvvalgt problemstilling med udgangspunkt i fagenes metoder. 


Forløbets vigtigste begreber:

- Argumentation.

- Påstand, belæg og hjemmel

- Argumentationstyper
- Argumentationsgreb


- Diskurs

- Nodalpunkt

- Ækvivalenskæde
- Differenskæde
- Flydende betegner
- Hegemoni
- Antagonisme



Grundbogsmateriale:

Om argumentation fra: https://hbdansk.systime.dk/?id=205  (Håndbog til dansk, udgivet af Systime)
Om diskurser: https://hbdansk.systime.dk/?id=202 (Håndbog til dansk, udgivet af Systime)

Omfang: 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb 11:Litteraturhistorisk overblik(litteratur)

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til hensigt at give eleverne et kort overblik over den danske litteratur fra middelalderen, oplysningen romantikken, romantismen, det moderne gennembrud. Det faglige mål, der er i centrum, er altså "evnen til at demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund".

Tekster i forløbet:
- Ukendt: ”Torbens datter”
- Ludvig Holberg: ”Jeppe på Bjerget” (1722) (uddrag)
- Schack von Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
- N.F.S. Grundtvig: ”Danmarks Trøst” (1820)
- H.C. Andersen: "Klokken" (1845)
- Steen Steensen Blicher: “Marie. En erindring fra Vesterhavet” (1836)
- Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887)
- Henrik Pontoppidan: ”En stor Dag” (1899)


Forløbets vigtigste begreber – særtræk ved perioderne:
- 1000-1536: Middelalder
- 1720-1800: Oplysningstid
- 1800-1870: Romantik (universalromantik, nyplatonisme)
- 1830-1870: Romantisme
- 1870-1890: Der moderne gennembrud

Baggrundsmateriale:
Rangvid, Mads & Sørensen, Mimi (2014): “Brug litteraturhistorien”, Systime, s. 12-21, 46-58, 62-74, 78-97.

Omfang: 47 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb 12: Realisme og modernisme (litteratur)

Eleverne skal opnå indsigt i litteraturens udvikling gennem det 20. århundrede med særligt fokus på realisme og modernisme som to centrale stilretninger. De skal kunne identificere og analysere karakteristiske træk ved begge retninger og forstå deres historiske og kulturelle kontekst.

Læringsmål:
Eleverne kan redegøre for hovedtræk ved realisme og modernisme.
Eleverne kan analysere og fortolke tekster fra perioden.
Eleverne kan perspektivere teksterne til deres historiske og kulturelle kontekst.

Perspektiv:
Litterære perspektiver

Realistiske tekster:
- Martin Andersen Nexø: “Lønningsdag (En Idyl)” (1900)
- Anders Bodelsen: “Signalet” (1967)
- Jan Sonnergaard: "Sex" (1998)

Modernistiske tekster
- Johannes V. Jensen: “Interferens” (1906)
- Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål” (1920)
- Klaus Rifbjerg: “Terminologi” (1960)
- Michael Strunge: “Den hæslige by” (1981)
- Michael Strunge: “Cancercola” (1981)
- Michael Strunge: “Natmaskinen” (1981)

Værklæsning:
Rudolf Broby-Johansen: “BLOD” (1922)


Faglige mål:
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Kernestof:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning

Baggrundsmateriale:
Kjær-Hansen, Kennebo og Bertelsen (2014): “Litteraturhistorien – på langs og på tværs”, Systime, s. 135-166

Omfang: 49 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb 13: Dokumentarer om flugt (medier)

I dette forløb skal vi arbejde med dokumentaren som genre, dens forhold til fakta og fiktion samt filmiske virkemidler. Vi undersøger, hvordan den enkelte dokumentar ved hjælp af en række virkemidler iscenesætter flugten og flygtningenes historier. Vi arbejder dybdegående med den oscarnominerede animationsdokumentar ”Flugt (2021) og ser uddrag af andre dokumentarer med samme tema.


Perspektiv:
Mediemæssige perspektiver


Forløbets vigtigste begreber:

Dokumentartyper:
- Den dybdeborende dokumentar
- Den observerende dokumentar
- Den deltagende dokumentar
- Den refleksive dokumentar
- Den poetiske dokumentar
- Den dramatiserede dokumentar

Filmiske virkemidler:
- Fakta- og fiktionskoder
- Dramaturgi
- Fortæller
- Scenografi
- Kamerabevægelse
- Billedkomposition
- Billedbeskæring
- Perspektiv
- Lys
- Klipning
- Lyd


Uddrag af dokumentarer
- Peter Martin Kappel (2016): “De nye europæere” (uddrag)
- UNICEFDanmark (2020): “Børnene i Morialejren” (uddrag)
- Hanna Heilborn (2002): “I skjul” (uddrag)
- Michael Graversen (2015): “Drømmen om Danmark” (uddrag)


Værklæsning:
Jonas Poher Rasmussen: “Flugt” (2021)


Faglige formål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Kernestof
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Omfang 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb 14: Eksistentialisme i dansk (litteratur)

I dette forløb vil forsøge at lave eksistentialistiske læsninger af en række litterære tekster - herunder tre kanonforfattere (Martin A. Hansen, Karen Blixen og Peter Seeberg)
Den eksistentialistiske læsning fokuserer generelt på følgende: Et menneske lever sit liv, men på et tidspunkt støder det på forhindringer eller forandringer, der udløser en krise. I denne sammenhæng betyder 'krise' en situation, hvor man ikke længere kan finde mening i sit liv. Reaktionen på dette er fortvivlelse og angst, og disse følelser er så intense, at man er nødt til at træffe et valg om, hvordan man skal håndtere dem. Det valg, man træffer for at tackle krisen, afslører, hvem man vælger at være som menneske. Teksterne i dette forløb afspejler på hver sin måde denne krise og håndteringen af den.

Tekster fra forløbet
- Martin A. Hansen: “Agerhønen” (1947)
- Karen Blixen: “Ringen” (1958)
- Peter Seeberg: “Patienten” (1962)
- Svend Åge Madsen: “En nat i coronaåret” (2020)
- Minds of 99: “Som fluer” (2022)
- Christian Hjortkjær: Videointerview om “Utilstrækkelig” (2021)
- Christian Hjortkjær: Uddrag af “Skamfuldt” (2024)

Værklæsning:
Film: Joachim Trier: “Verdens værste menneske” (2021)  

Centrale begreber/formuleringer:
- Eksistentiel angst og fortvivlelse
- Oplevelse af fremmedhed
- Følelse af tomhed og intethed
- At vælge ikke at tage et valg
- At turde tage et valg
- Viljen og behovet for at være der for andre
- Modgang bliver til mening i ens livsfortælling
- Mod og vilje til at leve her og nu
- At turde møde det absurde
- Accept af ens livsvilkår/skæbne


Baggrundstekst:
Uddrag fra Liselotte Henriksen: “Eksistentialisme i dansk” (ibog); herunder teori om Sartres eksistentialisme og Hereticadigterne:
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=128
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=195 
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=198
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=199
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=200
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=201
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=202
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=203
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=299 
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=298
Fra: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=245


Samlet 75 sider

Faglige mål:
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Kernestof:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Martin A. Hansen, Karen Blixen, Peter Seeberg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Forløb 15: Kampagner og kommerciel kommunikation

Perspektiv: Medier

Forløbet har fokus på sprog, medier og kommunikation. Eleverne stifter bekendtskab og afprøver nogle af de begreber, der knytter sig til medieanalyse. Der arbejdes derfor med en skelnen mellem skift- og tale-sprog, det retoriske pentagram som redskab til at beskrive en kommunikationssituation, appelformer, skelnen mellem mediegenrer samt visuelle, auditive, skriftlige og sociale virkemidler.

Forløbet tager udgangspunkt i kommunikationsanalyse og mediefaglig analyse af forskellige kampagnefilm med henblik på at forstå de strategier som anvendes, når forbrugere skal overtales til at købe et givent produkt. I denne del af forløbet vil vi primært se på forskellige bilproducenters bestræbelser på at skabe en særlig fortælling omkring deres produkt.

Forløbet bygger desuden på undervisningsmaterialet på handlerummet.dk, som er udviklet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i samarbejde med Forlaget Columbus, hvor eleverne skal sælge et produkt på deres egen handelsplatform.

Forløbets begreber
- Lasswells kommunikationsmodel
- AIDA-modellen
- Minerva-modellen
- Gallups Kompas
- Reklametyper

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation.

Kernestof:
Sproglige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
• sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver
Her arbejdes metodisk med:
• kommunikationsanalyse
• produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Materiale:
Kampagneanalyse: Fra: https://hbdansk.systime.dk/?id=227 (Håndbog til dansk, udgivet af Systime)
Videoer og tekster på handlerummet.dk
Mimi Olsen o.a.: Dansk i tiden, Systime 2022 (iBog): Opslag om Taylors model og Jakobsons sprogfunktio-ner.

Antal sider i alt: 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer