Holdet 2022 22 SA/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lasse Ørum Wikman
Hold 2022 22 SA/n (1n SA, 2n SA, 3n SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folketingsvalg 2022
Titel 2 Kriminalitet
Titel 3 SRP1: SoMe
Titel 4 Nationaløkonomi i en globaliseret verden
Titel 5 Social arv og ulighed
Titel 6 IP 1: Ny verdensorden
Titel 7 IP 2: Ulande og global ulighed
Titel 8 SRO: Storbyliv
Titel 9 Populisme, identitetspolitik og demokrati
Titel 10 EU - På vej mod et forenet Europa?
Titel 11 Dansk udenrigspolitik i en ny verdensorden
Titel 12 Amerikansk præsidentvalg
Titel 13 SRP7: Velfærdsstatens udvikling (SA-HI)
Titel 14 Nationaløkonomi i en globaliseret verden 2
Titel 15 Unges trivsel i det senmoderne
Titel 16 Nybrud i dansk politik
Titel 17 Eksamensrepetition
Titel 18 Eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folketingsvalg 2022

Forløbet tager udgangspunkt i folketingsvalget i 2022 - Hvilke partier vandt valget og hvorfor stemte vælgerne som de gjorde.
Vi skal arbejde med:
- Hvad står partierne for.
- Ideologierne.
- Fordelings- og værdipolitik.
- Partiadfærd: Downs model og Molins model.
- Vælgertyper: Medianvælger. Kernevælger. Marginalvælger.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriminalitet

Forløbet omhandler ungdomskriminalitet med fagligt fokus på sociologi. Det fagligt helt centrale i forløbet er kriminalitetsteorierne og straffens funktion.
Kriminalitet:
• Udviklingen i kriminalitet siden 1990’erne.
• Forklaringer på faldet i kriminalitet.
• Hvad skal man gøre for at begrænse/formindske kriminalitet?
Straffens funktion:
• Hvorfor straffer man forbrydere?
• Hvad er formålet med at straffe?
• Kan straffe bruges til at forbygge yderlig kriminalitet?
Udviklingen i kriminalitet:
• Bliver der begået mere eller mindre kriminalitet i dag end tidligere?
• Sker der ændringer i hvilken type kriminalitet der begås i Danmark?
Kriminelle:
• Hvem begår kriminalitet?
Årsager til kriminalitet:
• Hvorfor begår folk kriminalitet?
• Givet de forskellige årsager til kriminalitet, hvordan forhindrer man bedst kriminalitet?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 SRP1: SoMe

Forløb om unge om sociale medier i samarbejde med engelsk.

Første del af forløbet er en introduktion til samfundsfaglig teori om sociale meder samt i engelsk en læsning af artikler og fortællinger om hvordan sociale medier påvirker unge mennesker(ca. 6 lektioner i hvert fag). Anden del af forløbet er et projektarbejde (i trepersonersgrupper), hvor I skal lave en webdok, der indgår i en kampagne omkring unges brug af sociale medier (ca. 5 lektioner i hvert fag).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Nationaløkonomi i en globaliseret verden

Forløbet tager udgangspunkt i, hvordan det går med dansk økonomi netop nu samt hvad regeringen har af redskaber til at styre/påvirke dansk økonomi.

Vi arbejder med:
‒ redegøre for BNP (bruttonationalproduktet)
‒ redegøre for inflation
‒ redegøre for konjunktursvingninger og de økonomiske mål i henholdsvis høj- og lavkonjunktur
‒ redegøre for de samfundsøkonomiske mål og deres indbyrdes konflikter
‒ redegøre for multiplikatoreffektens betydning for samfundsøkonomien på kort og langt sigt
‒ redegøre for de økonomiske styringsredskaber: Finanspolitik, pengepolitik, indkomstpolitik og valutapolitik og analysere hvordan de styres og hvilke effekter de har på økonomien
‒ redegøre keynsianismens og monetarismens syn på markedet
‒ undersøge udlandets påvirkning på dansk økonomi
‒ se sammenhængen mellem økonomiske skoler og den økonomiske politik, som de anbefaler
‒ diskutere fordele og ulemper ved forskellige politisk-økonomiske styringsredskaber

Centrale begreber
• BNP
• Inflation
• Konjunktursvingninger
• Høj og lav konjunktur
• Økonomiske mål
• Finanspolitik
• Pengepolitik
• Indkomstpolitik
• Valutapolitik
• Multiplikatoreffekt
• Afløb
• Kenysianisme
• Monetarisme
• Konkurrenceevne
• Valutakurs

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Social arv og ulighed

Forløbet introducerer til Bourdieus teorier om social arv, og denne viden anvendes på Podcasten ”Zissel og Eliten”. Derefter inddrages minarvamodellen til at forklare forskelle i livsstil og forbrug.
Herefter skiftes fokus til en introduktion til social ulighed og sociale grupper og dette anvendes på ”Blok på bistand”, samt efterfølgende på ulighed i uddannelse og ulighed i sundhed inklusiv de forskellige ideologiers syn på ulighed. Forløbet afsluttes med en miniprojekt om sundhed i henholdsvis Ålborg øst og Hasseris.

Kernestof som er i fokus: Sociologi - social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Faglige mål som er særligt i fokus:
1. anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
2. anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
3. forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre ̶
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 IP 1: Ny verdensorden

Forløbet starter med en introduktion til international politik teori med fokus på krigen i Ukraine. Der introduceres til IP-teorierne realisme og idealisme samt til hård og blød magt og til forskellige positioner i amerikansk udenrigspolitik.

Derefter omhandler forløbet udviklingen i den international verdensorden med et kort udgangspunkt i et historisk fokus tilbage fra den kolde krig men med særligt fokus på udviklingen i magtforholdet mellem USA og Kina over de sidste ca. 20 år med Rusland som et tredje hjul.

Afslutningsvis ser vi på Kina som ny supermagt: Hvad taler for og imod at Kina kan udfordre USA’s position, hvordan ser Kinas udvikling som supermagt ud og hvordan agerer Kina i international politik.

Alt dette leder frem til en diskussion af hvilken verdensorden vi er på vej i mod lige nu.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 IP 2: Ulande og global ulighed

Dette forløb omhandler ulande og global ulighed:
Du skal kunne:
• redegøre for hvad der kendetegner et uland
• redegøre for fattigdomsfælden
• redegøre for den økonomiske udvikling i Afrika
• undersøge levevilkårene i ulande (MPI-analyse)
• diskutere forskellige forklaringer på underudvikling: Historiske forklaringer. Imperialisme og neoimprialisme. Heri skelne mellem eksterne og interne forklaringer på underudvikling
• Diskutere forskellige forklaringer på underudvikling: Marxistiske versus liberalistiske forklaringer
• diskutere forskellige syn på hvordan man skaber økonomisk udvikling i ulande (Importsubstitution og eksportorienteret udviklingsstrategier)
• diskutere hvordan man skaber demokrati med udgangspunkt i demokratiseringsteori.

Centrale begreber:
• Ulande
• Svage stater
• Penetrationskapacitet
• Implementeringskapacitet
• Kunstige stater
• Fattigdomsfælde
• Monoøkonomi
• Afkolonisering
• Levevilkår
• Ekstrem fattigdom
• MPI-analyse
• Absolutte og relative fattigdomsmål
• FN’s verdensmål
• Wallersteins verdenssystemteori
• Marxistisk udviklingsteori
• Liberalistisk udviklingsteori
• Imperialisme
• Neoimperialisme
• Demokratiseringsteorier:
• Moderniseringsteori
• Transitionsteori
• Demokratiseringsbølger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 SRO: Storbyliv

Forløbet tager udgangspunkt i en undersøgelse af problematikkerne i Gellerupparken samt hvordan de er forsøgt afhjulpet med Helhedsplan Gellerup.
Herefter beskæftiger vi os med social ulighed i det senmoderne samfund med særligt fokus på byens og byplanlægningens betydning for det levede liv. Det faglige indhold heri er:
- Arkitekturens og byplanlægningens betydning for det sociale liv: Jan Gehls og Jane Jacobs' kritik af modernismen/funktionalismen.
- Bauman om dehumanisering.
- Georg Simmel om livet i storbyen: Fremmedgørelse af individet. Socialt panser. Blaserthed.
- Kvantitativ data om hvad der kendetegner udsatte boligområder. Kvalitativ interviews om at leve i udsatte boligområder.
- Innovativ opgave om at re-designe Gellerupparken.
Desuden inddrages kvalitativ og kvantitativ metode i forbindelse med skrivning af undersøgelsesopgave samt videnskabsteori særligt struktur og aktør.
Fra tidligere forløb inddrages:
- Bourdieu fra forløb om social arv og ulighed
- Grundlæggende sociologi: moderne og senmoderne samfund. Aftraditionalisering. Normer og sanktioner. Socialisering: Primær. Sekundær og dobbelt. Social kontrol
- Giddens beskrivelse af det senmoderne.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Populisme, identitetspolitik og demokrati

Forløbe omhandler populisme i Europa (særligt højrepopulisme) og hvilken betydning populismens fremvækst har for demokrati. Først defineres højrepopulisme med udgangspunkt i Werner Müllers teori om højrepopulisme, hvor særligt Ungarn og Fidez anvendes som eksempel (også Lega, Alternative Für Deutschland, De gule veste, UKIP og Podemos (sidste som eksempel på venstrepopulister)). Derefter ser vi på årsager til populisme: Rodriks teori om økonomisk globalisering. Inglehart og Norris teori om det kulturelle tilbageslag. Derefter ser vi på populismens betydning for politik: Hvad er identitetspolitik. Vælgeradfærd (rational choice og sociotropisk tilgang), samt forskellige eksperters syn på populismens betydning for demokrati.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 EU - På vej mod et forenet Europa?

Forløbet starter med en introduktion til formålet med EU samt EU’s historiske udvikling. Herefter arbejder vi med EU’s institutioner og EU’s beslutningsproces/beslutningsprocesser.
Midtvejs i forløbet arbejder eleverne med et projekt, hvor eleverne har haft forskellige emner for projektet:
• LBGT+ rettigheder
• SU til udenlandske studerende
• Migration og EU
Derefter ser vi på demokrati i EU-samarbejdet samt på danskernes syn på EU.

Centrale begreber:
Parlament. Kommission. Ministerråd. Den almindelige beslutningsmodel. Beslutningsmodel med enstemmighed i ministerrådet. Mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde. Integration i EU-samarbejdet i dybden og i bredden. Robert Dahls kriterier for demokrati. Demokratisk underskud i EU. Demokratiopfattelser: Konkurrencedemokrati. Deltagelsesdemokrati. Deliberativt demokrati (Habermas). Den to-dimensionale partisystem: Værdipolitisk højre- og venstreorienteret. Fordelingspolitisk højre- og venstreorienteret.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Dansk udenrigspolitik i en ny verdensorden

Forløbet handler om dansk udenrigspolitik. Hvad vil det sige at være en småstat i international politik og hvilke mål har Danmark med udenrigspolitikken (sikkerhedspolitik, udenrigsøkonomisk politik, idepolitik) og hvilke muligheder har Danmark for at påvirke international politik i lyset af ændringer i verdensorden. Derudover ser vi på de forskellige former for udenrigspolitik Danmark historisk har ført (tilpasning, aktivisme (blød og hård).
I forløbet inddrager vi Ukrainekonflikten.
Afslutningsvis inddrages FN's rolle i international politik.

Centrale begreber:
Småstat. Mål og midler med udenrigspolitikken. Determinanter, kapabiliteter og instrumenter. Blød og hård aktivisme samt tilpasning. International aktivisme og aktiv internationalisme.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Amerikansk præsidentvalg

Forløbet omhandler det amerikanske præsidentvalg 2024.

Skillelinjer i USA:
Politiske mærkesager for demokraterne og republikanerne - og for Trump og Harris.
Forskellige vælgergrupper. Polarisering. Habermas om deliberativt demokrati.
Økonomisk og politisk polarisering i USA samt udvikling i ulighed i USA.

Det politiske system:
Hvad vil det sige at USA er en føderation? Checks and balances samt rolle og magtbeføjelser i det føderale system.
Valgsystem og statistisk usikkerhed.
Afslutningsvis diskuteres problemer ved det amerikanske politiske system - eller fordele og ulemper ved det amerikanske politiske system.

Metode:
Vi arbejder med statistisk usikkerhed.
Afslutningsvis beskæftiger vi os med komparativ metode i forbindelse med et projektarbejde om de amerikansk swingstater.

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 SRP7: Velfærdsstatens udvikling (SA-HI)

Faglige mål og kernestof:
Formålet med dette forløb er dels at undersøge nogle grundlæggende makroøkonomiske sammenhænge (herunder det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og virkningen af finans- og strukturpolitik) og forholdet mellem markedsstyring og politisk styring i forskellige velfærdsmodeller, dels at sætte fokus på velfærdsstatens centrale prioriteringsproblemer. I tilknytning hertil undersøges de kortsigtede og langsigtede udfordringer for den universelle velfærdsstat (herunder den demografiske udvikling og globaliseringen), ligesom den danske velfærdsstats styrker og svagheder overvejes.

Særligt i samarbejdet med historie arbejder vi med velfærdsstatens universalistiske udgangspunkt, samt hvorvidt velfærdsreformerne ændrer ved dette grundlæggende princip.

De faglige mål, der særligt er i fokus, er således:
– at undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
– at formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– at anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Nationaløkonomi i en globaliseret verden 2

Dette forløb bygger videre på økonomiforløb fra 1.g "Nationaløkonomi i en globaliseret verden".

Forløbet tager udgangspunkt i, hvordan det går med dansk økonomi netop nu samt hvad regeringen har af redskaber til at styre/påvirke dansk økonomi.

Vi arbejder med:
‒ redegøre for inflation
‒ redegøre for konjunktursvingninger og de økonomiske mål i henholdsvis høj- og lavkonjunktur
‒ redegøre for multiplikatoreffektens betydning for samfundsøkonomien på kort og langt sigt
‒ redegøre for de økonomiske styringsredskaber: Finanspolitik, pengepolitik, indkomstpolitik og valutapolitik og analysere hvordan de styres og hvilke effekter de har på økonomien
‒ redegøre keynsianismens og monetarismens syn på markedet
‒ undersøge udlandets påvirkning på dansk økonomi
‒ se sammenhængen mellem økonomiske skoler og den økonomiske politik, som de anbefaler
‒ diskutere fordele og ulemper ved forskellige politisk-økonomiske styringsredskaber.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Unges trivsel i det senmoderne

Dette forløb bygger videre på jeres grundlæggende sociologividen fra forløbene "SoMe" og "Storbyliv". Dvs. tager udgangspunkt i jeres viden om:
- Giddens beskrivelse af det senmoderne.
- Bourdieus syn på social ulighed.
- Viden om normer og socialisering.

Forløbet har fokus på at undersøge unges trivsel i det senmoderne og tager udgangspunkt i kvantitative undersøgelser af hvordan det går med unges trivsel. Herefter arbejder vi med teorier der kan forklare mistrivsel: Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet samt Axel Honneths teori om anerkendelse. Dette munder ud i et projektforløb med gennemførelse af interviews om unge og trivsel.

Afslutningsvis beskæftiger vi os kort med køn: Ligestilling og konstruktioner af køn.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Nybrud i dansk politik

Forløbet bygger videre på jeres grundlæggende viden om politik fra forløbet om "Folketingsvalg 2022", dvs. viden om ideologier, hvad partierne står for, fordelings- og værdipolitik. Desuden inddrages viden fra forløbet om "Højrepopulisme": Teori om kulturelt tilbageslag samt viden om deliberativt demokrati.

I dette forløb har fokus på, hvordan den nye midter-regering (SVM-regeringen) er et nybrud i dansk politik efter årtier med blokpolitik.
Vi ser på, hvad en midterregering er, samt hvordan SVM-regeringen bl.a. er baseret på en fortælling om ”Nødvendighedens politik”. Vi ser på vælgervandringer efter valget i 2022, og anvender vælgeradfærdsteori (Sociologisk teori (klasse), rational Choice teori og socialpsykologisk teori) til at forklare vælgervandringerne. Heri inddrages desuden statistisk usikkerhed. Derefter kigger vi på partiadfærd (Downs og Molins model) og hvordan de kan forklare, at særligt partiet Venstre valgte at gå med i midterregeringen. Afslutningsvis diskutere vi den nye midterregerings betydning for dansk politik og for demokrati i Danmark.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Eksamen

Vi repetere eksamensformerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer