Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Silkeborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Birgitte Rye Lund
|
|
Hold
|
2023 23 DA/q (1q DA, 2q DA, 3q DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Læselyst
Hvad skal der til for at blive en lystlæser? I forløbet undersøges elevernes styrker og interesser i forbindelse med læsning af Éduard Louis' roman 'Forvandlingens metode'. Vi arbejder analytisk med afsæt i Felskis oplevelsesorienterede litteraturteori og med at skabe grundlag for flow under læsningen.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
Kernestof
Her arbejdes metodisk med:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
Antal læste sider: 300
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Nyhedsfortællinger
Forløb om avisen som medie. Det overordnede mål er at arbejde med nyheder og diskutere, nyhedernes præmisser i en verden, hvor netnyheder, misinformation og hastighed spiller en stadig større rolle.
I forløbet har vi analyseret og opstillet profiler over forskellige danske dagblade, og vi har undersøgt de genrer, der optræder i avisen, herunder især den klassiske nyhedsartikel, hvor vi har arbejdet med vinkling, opbygningen af en nyhedsartikel, dens fremstillingsformer, det journalistiske sprog, målgrupper og med klassiske og alternative nyhedskriterier. Endelig har vi arbejdet med misinformation i relation til nyheder samt konstruktive nyheder.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
Forløbets kernestof er hentet fra det mediemæssige perspektiv. Her er arbejdet metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge
Antal læste sider: 36 + 2 dokumentarfilm
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
3
|
Island - sprog, kultur og litteratur
I dette forløb har vi, som optakt til studieturen til Island, arbejdet med islandsk sprog og litteratur, hvor vi har undersøgt, hvordan både den gamle og den moderne islandske fortælletradition afspejler sig i forskellige værker. Vi har læst uddrag af en klassisk islandsk saga, som gav os et indblik i Islands historiske og litterære rødder, og vi har analyseret romanen "Skygge-Baldur" af Sjón, der på poetisk vis trækker tråde mellem fortid og nutid. Desuden har vi set filmen "Om mænd og heste", som med sort humor og barske scener skildrer det moderne, men stadig traditionsbundne islandske samfund. Gennem forløbet har vi arbejdet med temaer som naturens og skæbnens rolle, menneskets forhold til samfundet og det overnaturlige, og vi har diskuteret, hvordan sproget bruges som et middel til både at bevare kulturarv og udtrykke nutidige problemstillinger.
Faglige mål:
dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
Kernestof:
Litterære perspektiver:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 2000-tallet
Sproglige perspektiver:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Antal læste sider 130 + 1 spillefilm
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Brug ordet
I gymnasiets formålsparagraf Stk 5 står der følgende: "Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv".
Formålet med dette forløb er at styrke retoriske redskaber til medbestemmelse, medansvar og aktiv medvirken til udvikling og forandring.
Danskfagligt fokus var på retorisk analyse og genretræk ved mobiliserende taler, samt nytårstaler.
Alle elever skrev en tale indenfor emnet 'tillid', og de, som ønskede det, indsendte deres tale til 'Talefest 2025'.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere og perspektivere ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Kernestof:
Sproglige perspektiver
– sproglig analyse og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag
Mediemæssige perspektiver
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering
Antal læste sider: 35
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
5
|
Romantikken
Tiden 1800-1870 kaldes romantikken, men hvordan skal denne betegnelse egentlig forstås? I overensstemmelse med ordets hverdagsbrug - eller ligger der noget andet i betegnelsen? Og hvorfor er litteraturen 1800-1870 afgrænset som en periode?
Vi arbejder med periodens karakteristiske træk ud fra et udvalg af danske litterære værker samt periodens billedkunst. Fokus har været på at forklare, hvorfor det lige er denne periode i dansk kulturliv, der også kaldes guldalderen.
Centralt har desuden været at få indblik i især nationalromantikkens grundlag, men eleverne har også fået kendskab til universalromantikken, poetisk realisme og romantisme.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Kernestof:
Litterære perspektiver:
– tekster fra 1800-tallet, herunder romantik og romantisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon læses Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen
Her arbejdes metodisk med:
– billed- og litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteraturhistoriske perspektiveringer
Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Antal læste siden (inkl det læste i forløbet"Retur til romantikken"): 55
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Oplysningstiden
I dette forløb har eleverne arbejdet med Ludvig Holberg og oplysningstiden, med særligt fokus på komediegenren og de idéer og værdier, der prægede 1700-tallets litteratur og samfundsdebat. Formålet med forløbet har været at give eleverne en forståelse for, hvordan Holberg brugte komedien som et oplysende og samfundskritisk værktøj, og hvordan hans værker stadig kan tale ind i vores samtid.
I forbindelse med sidstnævnte så vi Christian Lollikes opsætning af "Jeppe på Bjerget" på Aarhus Teater.
Faglige mål
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Kernestof:
- tekster fra 1700-tallet
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Antal læste sider: 15
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Kreativitet
- Sociale
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
SRP 6 Klima og innovation. Naturgeografi og dansk
Dette forløb introducerer og udforsker begrebet natursyn som et centralt tema i forhold til klimaproblematikken. Eleverne har tidligere i skoleåret deltaget i foredrag om klima, herunder Siri Ranva Jacobsen, Daniel Rye og Konstruktive nyheder. I forbindelse med Siri Ranva Jacobsens foredrag læste eleverne brevromanen "Havbrevene".
Der er i timerne arbejdet med den økokritiske læsemetode og forskellige natursyn med nedslag i middelalderen, romantikken og nutiden. Eleverne har desuden arbejdet innovativt med at remediere en folkevise.
Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Kernestof:
Litterære perspektiver:
– tekster fra tiden før 1700. Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Mediemæssige perspektiver:
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
Antal læste sider: 6
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Retur til romantikken
En fortsættelse af forløbet om romantikken - afbrudt af forløbene 'Oplysningstiden' og 'Natursyn'. Se forløbsbeskrivelsen ovenfor
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Krig
Danmark har sendt ca. 10.000 kampsoldater til Afghanistan mellem 2002 og 2014. 43 af dem vendte hjem i en kiste og flere hundrede af dem med fysiske mén. Men hvordan har det påvirket de, der har været afsted på missioner, deres pårørende - og Danmark som nation? Vi undersøger dette gennem soldater med kameraer på hjelmene, journalistiske og litterære fremstillinger - af eller om - soldater, samt i udvalgte taler og i billedkunsten.
Metodisk er eleverne introduceret til den ideologikritiske læsemetode samt diskursanalysen. I en del af forløbet har vi arbejdet tværfagligt sammen med sanfundsfag.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Kernestof:
Litterære perspektiver:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet
Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Mediemæssige perspektiver
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Antal læste sider: 354 + én dokumentarfilm
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Projektarbejde
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Eksistentialisme
Eleverne har arbejdet med Kierkegaards eksistensfilosofi med udgangspunkt i små tekstuddrag fra Enten-Eller, Frygt og Bæven og de opbyggelige taler, og har herigennem fået indblik i de tre eksistensstadier samt det religiøse spring. Gennem modernistiske tekster er der introduceret til eksistentialismens tidlige udtryk i mellemkrigstiden. Der er arbejdet med den "klassiske" eksistentialisme, især repræsenteret af Albert Camus, og eksistentialismens indflydelse på hereticamodernisterne, konfrontationsmodernisterne og 80'er-modernisterne. Vi har afsluttende undersøgt eksistenstematikken i forhold til nutiden.
Samlet set har forløbet givet eleverne et historisk blik på, hvordan eksistentialismen som filosofisk og litterær strømning har udviklet sig fra Kierkegaard til i dag.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Kernestof:
Litterære perspektiver:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra romantisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Mediemæssige perspektiver
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Antal læste sider: 104 + uddrag fra fiktionsserien "Exit".
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Træningssæt til skriftlig eksamen 1
|
31-10-2025
|
|
Træningssæt til skriftlig eksamen 2
|
12-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Diskutere
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Akademisk skrivning
I forløbet trænes SRP'ens formalia og vi arbejder med skriftlig argumentation.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst: skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
– analysere og perspektivere ikke-fiktive tekster
Kernestof:
Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder argumenterende tekster. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
–refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 3.g.
Antal læste sider: 24
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Skrive
- Formidling
- Personlige
- Selvstændighed
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
12
|
Kærlighed gennem tiden
I forløbet undersøges kærlighed som litterært og eksistentielt tema på tværs af dansk litteraturhistorie fra folkevisen til i dag. Forløbet afsluttedes med Kuluk Helms' "Min sjæl har vokseværk", der med en nutidig og postkolonial stemme skriver kærlighed, identitet og tilhørsforhold ind i en grønlandsk-dansk kontekst.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Litterære perspektiver
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1800-tallet, herunder naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder: psykoanalytisk litteraturanalyse og queerlæsning.
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Antal læste sider: 106
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Eksamensforberedelse
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58591723778",
"T": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58591723778",
"H": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58591723778"
}