Holdet 3i SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Andreas Maarbjerg Qvist, Frederik Ventzel Jensen
Hold 2023 23 SA/i (1i SA, 2i SA, 3i SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne digital samf
Titel 2 AI i samfundet
Titel 3 Velfærd i Danmark og verden
Titel 4 USA - Politik og samfund
Titel 5 Medier og meningsdannelse
Titel 6 Metoder i samfundsfag
Titel 7 EU– Globalisering, ændret magtbalance og Danmarks
Titel 8 Dansk økonomi i et internationalt perspektiv
Titel 9 Ulighed
Titel 10 Kulturelle mønstre, indvandring og integration
Titel 11 Køn, identitet og ligestilling
Titel 12 International politik (IP) inkl. SRP4
Titel 13 Klima og globalisering
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne digital samf

Forløbet Identitetsdannelse i det senmoderne digitaliserede samfund har haft fokus på, hvordan identitet formes i et samfund præget af globalisering, individualisering og sociale medier. Der er arbejdet med udviklingen fra det traditionelle og moderne samfund til det senmoderne samfund samt betydningen af digitalisering for individets selvforståelse og sociale relationer.

Eleverne har arbejdet med centrale sociologiske teorier og begreber, herunder Erving Goffmans teori om frontstage/backstage, face og impression management i relation til sociale medier og selviscenesættelse. Anthony Giddens’ begreber om refleksivitet, udlejring af sociale relationer og selvidentitet som refleksivt projekt har været anvendt til at analysere identitet som et aktivt valg. Thomas Ziehes teorier om kulturel frisættelse, subjektivisering og emblematisering har belyst ungdomskultur og individualisering. Derudover er Pierre Bourdieus begreber om habitus, kapital og klasse anvendt til at undersøge sociale forskelle i identitetsdannelse. Endvidere er Ulrich Becks risikosamfund, Hartmut Rosas accelerationssamfund og Andreas Reckwitz’ singularitetssamfund blevet inddraget i analyser af sociale medier, anerkendelse og det moderne præstationspres. Forløbet har også omfattet socialisering og dobbeltsocialisering i det digitale samfund.
En del af forløbet var et tværfagligt samarbejde (SRP1) med Engelsk om digitaliseringens betydning for identitetsdannelsen.

Kernebegreber i forløbet:
Samfundstyper
Det traditionelle samfund
Det moderne samfund
Det senmoderne samfund
Sociologer og begreber
Erving Goffman
Face
Setting
Frontstage
Backstage
Impression management
Identitet
Social identitet
Personlig identitet
Jeg-identitet
Anthony Giddens
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Abstrakte systemer
Refleksivitet
Selvidentitet som refleksivt projekt
Thomas Ziehe
Kulturel frisættelse
Individualisering
Refleksivitet
Formbarhed
Potensering
Ontologisering
Emblematisering
Subjektivisering
Pierre Bourdieu
Habitus
Felt
Kapital
Økonomisk kapital
Kulturel kapital
Social kapital
Symbolsk kapital
Symbolsk vold
Klasse
Klassehabitus
Ulrich Beck
Risikosamfund
Hartmut Rosa
Accelerationssamfund
Teknologisk acceleration
Social acceleration
Acceleration af livstempo
Tidskompression
Desynkronisering
Fremmedgørelse
Resonans
Andreas Reckwitz
Singularitetssamfund
Singularitet
Selviscenesættelse
Synlighed og anerkendelse
Status gennem livsstil
Affektiv positivitetskultur
Socialisering
Dobbeltsocialisering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Webdok - SRP1 20-12-2023
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Velfærd i Danmark og verden

Forløbet Velfærdsstater i Danmark og verden har haft fokus på udviklingen af forskellige velfærdsmodeller samt de økonomiske, politiske og sociale udfordringer, som moderne velfærdsstater står overfor. Der er arbejdet med velfærdsstatens rolle i forhold til omfordeling, social tryghed og samspillet mellem stat, marked og civilsamfund. Eleverne har analyseret forskelle mellem den universelle, korporative og residuale velfærdsmodel med udgangspunkt i Gösta Esping-Andersens teori om velfærdsstater.

Forløbet har desuden omhandlet globaliseringens betydning for den danske velfærdsstat, herunder EU’s frie bevægelighed, konkurrenceevne, indvandring og integration. Der er arbejdet med centrale udfordringer som demografisk udvikling, ældrebyrde, incitamentsproblemer og stigende offentlige udgifter. Endvidere er der arbejdet med mulige løsninger gennem et projektarbejde såsom strukturpolitik, privatisering, udlicitering og øget arbejdsudbud.

Begrebsliste
Velfærdsstat
Velfærdstrekanten
Stat
Marked
Civilsamfund
Velfærdsmodeller og fordele og ulemper ved disse:
Universel velfærdsmodel
Korporativ velfærdsmodel
Residual velfærdsmodel
Udfordringer for velfærdsstaten
Interne udfordringer:
Forsørgerbyrde
Demografisk udvikling
Ældrebyrde
Forventningspres
Øget individualisering
Incitamentsproblem
Laffer-kurve
Omkostningspres
Eksterne udfordringer:
Globalisering som udfordring
EU’s åbne grænser som udfordring
Globalisering og velfærd
Globalisering
Skattetryk
Brain drain
Velfærdsturisme
Indvandring
Integration
EU’s frie bevægelighed
Konkurrenceevne
Løsninger på udfordringer:
Udlicitering
Privatisering
Arbejdsudbud
Integration på arbejdsmarkedet
Strukturpolitik
Empowerment
Frivillighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA - Politik og samfund

Forløbet USA – politik og samfund har haft fokus på amerikansk kultur, politiske institutioner og vælgeradfærd med henblik på at forstå USA’s samfundsmodel og politiske udvikling. Eleverne har arbejdet med centrale amerikanske værdier som individualisme, exceptionalisme og The American Way of Life samt analyseret USA’s kulturelle indflydelse globalt gennem amerikanisering og kulturimperialisme. Derudover er Hofstedes kulturdimensioner blevet anvendt til at sammenligne amerikansk og europæisk kultur og samfundsforståelse.

Forløbet har desuden omhandlet det amerikanske politiske system med fokus på magtens tredeling, checks and balances, føderalisme og rule of law. Eleverne har arbejdet med præsidentens rolle, Kongressen og Højesteret samt analyseret det amerikanske valgsystem, herunder valgmandskollegiet, svingstater og topartisystemet. Endvidere er der arbejdet med partipolitik, polarisering og identitetspolitik samt forskellige teorier om vælgeradfærd, herunder Michiganmodellen, rational choice, medianvælgerteorien og issue voting. Forløbet har haft fokus på sammenhængen mellem kultur, værdier og politisk adfærd i det amerikanske samfund.
Eleverne skrev endvidere SRO i samarbejde med Dansk om politisk kommunikation i Amerikansk politik.

Begrebsliste
Amerikanske værdier og kultur
Amerikanisering
The American Way of Life
Individualisme
Exceptionalisme
Mulighedernes land
Kulturimperialisme
Hofstedes kulturdimensioner
USA’s politiske system
Magtens tredeling
Checks and balances
Føderalisme
Rule of law
Præsidenten
Kongressen
Senatet
Repræsentanternes Hus
Midterm election
Højesteret (Supreme Court)
Valgsystem og valg
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Winner takes it all
Forholdstalsvalg
Topartisystem
Valgmandskollegiet (Electoral College)
Valgmænd
Svingstater (Swing states)
Sikre stater
Partier og polarisering
Demokraterne
Republikanerne
Polarisering
Identitetspolitik
Partisanship / negative partisanship
Vælgeradfærd
Medianvælgerteorien (Downs)
Stemmemaksimering
Rational choice
Pocketbook voting
Retrospektiv stemmeadfærd
Michiganmodellen
Issue voting
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Medier og meningsdannelse

Forløbet Medier og meningsdannelse har haft fokus på mediernes betydning for demokrati, politik og borgernes holdningsdannelse i det moderne informationssamfund. Der er arbejdet med udviklingen fra traditionelle redaktionelle medier og public service til nutidens digitale mediebillede præget af sociale medier, streaming og podcasts. Eleverne har analyseret mediernes rolle i forhold til politikere, vælgere og den offentlige debat med udgangspunkt i Eastons politiske system samt centrale medieteorier som kanyleteorien, to-trins-hypotesen, referencemodellen og markedsmodellen.

Forløbet har desuden haft fokus på nyhedsformidling og påvirkning gennem nyhedskriterier, framing, priming og spin. Der er arbejdet med sociale mediers betydning for informationsspredning, opmærksomhedsøkonomi og overvågningskapitalisme samt de mekanismer, der påvirker menneskers adfærd online, herunder ekkokamre, confirmation bias, flertalsmisforståelser, lemmingeeffekt og tilskuereffekt. Endvidere har eleverne analyseret fake news, misinformation og desinformation samt undersøgt viralitet og algoritmers betydning for den offentlige debat og demokratiske meningsdannelse.

Begrebsliste
Medier og medieteori
Redaktionelle medier
Public service
Tendenser i nutidens mediebillede
Kanyleteori
To-trins-hypotesen
Referencemodellen
Markedsmodellen
Medier og politik
Nyhedskriterier
Forhold mellem medier og politikere
Eastons politiske system
Spin
Priming
Framing
Nye medier og sociale medier
Sociale medier (SoMe)
Streaming
Podcasts
Viralitet
Viralitetskriterier
Information på sociale medier
Opmærksomhedsøkonomi
Overvågningskapitalisme
Sociale mekanismer og adfærd
Flertalsmisforståelser
Lemmingeeffekt
Tilskuereffekt
Ekkokamre
Confirmation bias
Fake news og misinformation
Fake news
Misinformation
Desinformation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Metoder i samfundsfag

Forløbet Metoder i samfundsfag har haft fokus på samfundsvidenskabelige metoder og deres anvendelse i undersøgelser af samfundsfaglige problemstillinger. Eleverne har arbejdet med både kvantitativ og kvalitativ metode samt styrker og begrænsninger ved de to metodiske tilgange. Der er arbejdet med spørgeskemaundersøgelser, statistisk materiale og interviews med henblik på at forstå, hvordan samfundsvidenskabelig viden produceres og vurderes.

Forløbet har desuden omhandlet centrale metodiske begreber som validitet, reliabilitet og repræsentativitet samt forskellen mellem sammenfald og kausalitet. Eleverne har arbejdet med udvælgelse af stikprøver, herunder simpel tilfældig og stratificeret stikprøve, samt operationalisering af problemstillinger til konkrete undersøgelsesspørgsmål. I arbejdet med kvalitativ metode har eleverne stiftet bekendskab med interviewguides, og det semi-strukturerede interview. De har endvidere stiftet bekendtskab med analyse af kvalitativt materiale herunder transkribering, kodning og udarbejdelse af displays. Endvidere er interviewereffektens betydning for undersøgelsers resultater belyst

Begrebsliste
Kvantitativ metode
Kvantitativ metode
Styrker og begrænsninger ved kvantitativ metode
Sammenfald og kausalitet
Reliabilitet
Validitet
Repræsentativitet
Stikprøve
Simpel tilfældig stikprøve
Stratificeret stikprøve
Operationalisering
Kvalitativ metode
Kvalitativ metode
Styrker og begrænsninger ved kvalitativ metode
Interviewguide
Transskribering
Kodning
Display
Semi-struktureret interview
Interviewereffekt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU– Globalisering, ændret magtbalance og Danmarks

Forløbet EU – Globalisering, ændret magtbalance og Danmarks rolle har haft fokus på EU’s udvikling som politisk og økonomisk samarbejde samt EU’s rolle i en globaliseret verden præget af ændrede magtforhold. Eleverne har arbejdet med EU både som international aktør og som politisk system med egne institutioner, lovgivningsprocesser og beslutningsformer. Der er arbejdet med forskellen mellem overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde samt betydningen af suverænitet og suverænitetsafgivelse i relation til Danmarks medlemskab af EU.

Forløbet har desuden omhandlet EU’s institutioner, herunder Europa-Parlamentet, Ministerrådet, EU-Kommissionen og EU-Domstolen, samt EU’s demokratiske udfordringer i form af demokratisk underskud, legitimitet og repræsentation. Der er arbejdet med integration i bredden og dybden samt integrationsteorier som intergovernmentalisme, neofunktionalisme og transaktionsanalyseteorien. Endvidere har eleverne analyseret EU’s indre marked, de fire friheder, ØMU’en og Schengen-samarbejdet samt globaliseringens betydning for arbejdsmarked, økonomi og nationalstatens handlemuligheder. Derudover er populisme, højrepopulisme og EU-skepsis blevet analyseret med udgangspunkt i Jan-Werner Müllers begrebsapparat.

Begrebsliste
EU som politisk system og aktør
EU som aktør
EU som arena/politisk system
Blød magt
ØMU (Økonomisk og Monetær Union)
Lovgivningsprocessen i EU
Overstatsligt samarbejde
Mellemstatsligt samarbejde
Suverænitet
Suverænitetsafgivelse
EU’s institutioner
Det Europæiske Råd
Ministerrådet
Europa-Parlamentet
EU-Kommissionen
EU-Domstolen (EF-Domstolen)
Demokrati og legitimitet i EU
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Demokratisk underskud
Demokratisk legitimitet
Legalitet
Identitet
Repræsentation
Præstation
Legitimation
Integration og integrationsteorier
Integration i bredden
Integration i dybden
Intergovernmentalisme
Neofunktionalisme
Transaktionsanalyseteorien
EU og globalisering
EU’s indre marked
De fire friheder
Schengen-samarbejdet
Arbejdskraftens fri bevægelighed
EU-skepsis og populisme
EU-skepsis
Blød EU-skepsis
Hård EU-skepsis
Højrepopulisme
Populisme (Jan-Werner Müller)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk økonomi i et internationalt perspektiv

Forløbet Dansk økonomi i et internationalt perspektiv har haft fokus på centrale mikro- og makroøkonomiske sammenhænge samt Danmarks placering i den globale økonomi. Eleverne har arbejdet med markedsmekanismer som udbud, efterspørgsel og ligevægtspris samt økonomiske modeller og teorier om rationel adfærd. Derudover er der arbejdet med centrale samfundsøkonomiske mål som økonomisk vækst, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance og bæredygtig økonomisk udvikling.

Forløbet har desuden omhandlet arbejdsmarkedets opbygning og forskellige former for ledighed samt økonomiske konjunkturer som højkonjunktur, lavkonjunktur og recession. Eleverne har arbejdet med økonomisk politik, herunder finanspolitik, pengepolitik, valutakurspolitik og strukturpolitik, samt analyseret virkningerne af ekspansiv og kontraktiv økonomisk politik. Endvidere er der arbejdet med økonomiske teorier som keynesianisme og nyklassisk økonomi samt forskellige økonomiske systemer, herunder blandingsøkonomi, planøkonomi og statskapitalisme. Forløbet har også haft fokus på international økonomi, EU’s indre marked, global konkurrenceevne, globalarbejdsdeling, merkantalisme vs. international handel og komparative fordele samt målkonflikter mellem økonomiske målsætninger.

Begrebsliste
Mikroøkonomi
Udbud
Efterspørgsel
Ligevægtspris
Den usynlige hånd
Rational choice
Homo economicus
Makroøkonomi
Lille åben økonomi
Stor lukket økonomi
Økonomisk vækst (BNP)
Arbejdsløshed
Inflation
Betalingsbalance
Offentlig saldo
Bæredygtig økonomisk udvikling
Lighed i indkomstfordeling
Arbejdsmarked
Arbejdsstyrke
Beskæftigelsesfrekvens
Sæsonledighed
Friktionsledighed
Konjunkturledighed
Strukturledighed
Vertikal arbejdsdeling
Horisontal arbejdsdeling
Konjunkturer
Konjunkturer
Højkonjunktur
Lavkonjunktur
Recession
Overophedning
Økonomisk politik
Finanspolitik
Ekspansiv finanspolitik
Kontraktiv finanspolitik
Pengepolitik
Ekspansiv pengepolitik
Kontraktiv pengepolitik
Valutakurspolitik
Devaluering
Revaluering
Fastkurspolitik
Strukturpolitik
Arbejdsmarkedspolitik
Uddannelsespolitik
Erhvervspolitik
Skattepolitik
Multiplikatoreffekt
Acceleratoreffekt
Produktivitet
Konkurrenceevne
Købekraft
Købekraftsparitet (PPP)
Bruttonationalindkomst (BNI)
Økonomisk kredsløb
Økonomisk kredsløb
Realt kredsløb
Pengekredsløb
Økonomiske teorier
Keynesianisme
Nyklassisk økonomi
Monetarisme
Økonomiske systemer
Blandingsøkonomi
Planøkonomi
Statskapitalisme
Socialistisk markedsøkonomi
International økonomi og EU
EU’s indre marked
De fire friheder
Komparative fordele (Smith & Ricardo)
Specialisering
Konkurrenceevne
Målkonflikter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ulighed

Forløbet Ulighed har haft fokus på økonomisk og social ulighed i Danmark og globalt samt betydningen af ulighed for samfundsudvikling, demokrati og social sammenhængskraft. Eleverne har arbejdet med ulighed som det sjette økonomiske mål og analyseret forskellige former for fattigdom, herunder absolut og relativ fattigdom. Derudover er globale fordelingsmønstre blevet undersøgt med udgangspunkt i elefantkurven samt udviklingen i formueulighed og koncentrationen af rigdom hos den rigeste ene procent. Eleverne har kendskab til begrebet gini-koefficient.

Forløbet har desuden omhandlet social arv og negativ social arv samt sammenhængen mellem opvækstvilkår, uddannelse og livschancer. Pierre Bourdieus feltteori og begreber om kapital er blevet anvendt til at analysere sociale forskelle og reproduktion af ulighed. Endvidere er der arbejdet med Lars Olsens teori om den gamle og den nye ulighed samt ressourcebeholderteorien for at forstå udviklingen i det moderne danske samfund. Forløbet har også haft fokus på ideologiske perspektiver på ulighed med sammenligning af liberalismens og socialismens syn på resultatlighed og mulighedslighed. Afslutningsvis er forholdet mellem ulighed og social sammenhængskraft blevet analyseret og diskuteret.

Begrebsliste
Ulighed og fattigdom
Ulighed
Ulighed som det sjette økonomiske mål
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Gini-koefficient
Elefantkurven
Ulighed i formuer
Den rigeste 1 procent
Social ulighed
Social arv
Negativ social arv
Bourdieus feltteori
Den gamle ulighed
Den nye ulighed
Lars Olsens ressourcebeholderteori
Ideologier og ulighed
Socialisme
Liberalisme
Resultatlighed
Mulighedslighed
Samfund og fællesskab
Social sammenhængskraft
Ulighed og social sammenhængskraft
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulturelle mønstre, indvandring og integration

Forløbet Kulturelle mønstre, indvandring og integration har haft fokus på migration, kultur og integration i det danske samfund. Eleverne har arbejdet med centrale begreber som indvandrer, flygtning og asylansøger samt analyseret udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er arbejdet med push- og pullfaktorer som forklaringer på migration samt undersøgt integrationens muligheder og udfordringer i et moderne samfund.

Forløbet har desuden omhandlet dansk kultur og nationale værdier med fokus på spørgsmål som “Hvad er dansk kultur?” og “Hvad vil det sige at være dansk?”. Eleverne har arbejdet med Hofstedes kulturelle dimensioner og Hylland-Eriksens teorier om identitetsformer for at analysere kulturelle forskelle og identitetsdannelse. Endvidere er der arbejdet med dobbeltsocialisering, anerkendelse og medborgerskab i relation til integration, demokrati samt rettigheder og pligter i samfundet. I forlængelse heraf er Aydin Soeis begreb om modborgerskab blevet anvendt til at analysere, hvordan oplevelser af marginalisering og manglende anerkendelse kan føre til afstandstagen fra majoritetssamfundets normer og fællesskaber. Derudover har eleverne arbejdet med værdipolitik, politiske skillelinjer og indvandrespørgsmålets betydning i dansk politik.

Begrebsliste
Migration og integration
Indvandrer
Flygtning
Asylansøger
Push-faktorer
Pull-faktorer
Integration
Efterkommere
Kultur og identitet
Dansk kultur
Hofstedes kulturelle dimensioner
Hylland-Eriksens identitetsformer
Dobbeltsocialisering
Anerkendelse
Medborgerskab og demokrati
Medborgerskab
Rettigheder og pligter
Modborgerskab (Aydin Soei)
Politik og værdier
Skillelinjer
Værdipolitik
Indvandrespørgsmålet i dansk politik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Køn, identitet og ligestilling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 International politik (IP) inkl. SRP4

Forløbet International politik har haft fokus på centrale teorier om international politik samt udviklingen i verdensordenen og internationale magtforhold. Eleverne har arbejdet med liberalisme, realisme, neorealisme og konstruktivisme som forklaringer på staters adfærd, samarbejde og konflikter i det internationale system. Der er arbejdet med begreber som interdependens, anarki, magtbalance, kapabiliteter samt hård og blød magt for at analysere internationale relationer og sikkerhedspolitiske problemstillinger.

Forløbet har desuden omhandlet verdensordenens udvikling fra unipolaritet og bipolaritet til multipolaritet samt stormagters og småstaters muligheder og begrænsninger i international politik. Eleverne har arbejdet med international sikkerhedspolitik, herunder hård og blød sikkerhedspolitik, kollektiv sikkerhed samt forskellige former for sikkerhed som politisk, økonomisk og miljømæssig sikkerhed. Endvidere er internationale organisationer som FN og NATO blevet analyseret som både aktører og arenaer i international politik. Derudover har eleverne arbejdet med amerikansk og dansk udenrigspolitik, herunder exceptionalisme, internationalisme, aktiv udenrigspolitik og dualismen i dansk udenrigspolitik. Forløbet har afslutningsvis haft fokus på staters mål og instrumenter i udenrigspolitikken, herunder sikkerhedspolitik, udenrigsøkonomisk politik, idépolitik og prestigepolitik.

Begrebsliste
Teorier om international politik
Liberalisme
Interdependens
Lineær historieopfattelse
Den demokratiske fredstese
Den økonomiske fredstese
Kollektiv sikkerhed
Sikkerhedsstigen
Realisme
Neorealisme
Cyklisk historieopfattelse
Anarki
Magtbalance
Magthierarki
Balancering
Bandwagoning
Buck-passing
Kapabiliteter
Hård magt
Blød magt
Konstruktivisme
Social konstruktion
Verdensorden og magt
Unipolaritet
Bipolaritet
Multipolaritet
Hegemonisk verdensorden
Supermagt
Stormagt
Småstat
Imperial overstretch
International sikkerhedspolitik
Sikkerhedspolitik
Hård sikkerhedspolitik
Blød sikkerhedspolitik
Politisk sikkerhed
Samfundsmæssig sikkerhed
Økonomisk sikkerhed
Miljømæssig sikkerhed
Internationale organisationer
FN (Forenede Nationer)
FN som aktør
FN som arena
NATO
IGO (Intergovernmental Organization)
NGO’er (Non-governmental organization)
Multinationale selskaber
Amerikansk udenrigspolitik
Exceptionalisme
Isolationisme
Internationalisme
Amerikanisering
Dansk udenrigspolitik
Aktiv udenrigspolitik
Hård aktivisme
Blød aktivisme
Dualisme i dansk udenrigspolitik
Staters mål og muligheder
Suverænitet
Formel suverænitet
Reel suverænitet
Determinanter
Instrumenter
Staters mål i udenrigspolitikken
Sikkerhedspolitik
Udenrigsøkonomisk politik
Idépolitik
Prestigepolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Klima og globalisering

Forløbet Klima og globalisering har haft fokus på sammenhængen mellem globalisering, økonomisk udvikling og klimaforandringer samt de politiske, økonomiske og sociologiske udfordringer forbundet med den grønne omstilling. Eleverne har arbejdet med globaliseringens forskellige dimensioner og konsekvenser med særligt fokus på økonomisk globalisering, globale værdikæder, handelsteorier samt arbejdsdeling og stordriftsfordele. Der er arbejdet med det syvende økonomiske mål om bæredygtig økonomisk vækst, målkonflikter mellem vækst og klima samt teorier som Kuznets-kurven og Doughnut-økonomi. Endvidere er begreber som negative eksternaliteter, tragedy of the commons, offentlige goder og økonomiske styringsredskaber blevet anvendt til at analysere klimaudfordringer og grøn regulering.

Forløbet har desuden omhandlet sociologiske perspektiver på globalisering, identitet og klimaforandringer. Eleverne har arbejdet med nationalisme, kulturel globalisering, ensliggørelses- og forskellighedstesen samt teorier af Anthony Giddens, Zygmunt Bauman og Ulrich Beck om identitet, mobilitet og risikosamfundet. Derudover er kognitiv dissonans og den politiske forbruger blevet anvendt til at analysere individers klimaadfærd og betydningen af aktører versus strukturer i den grønne omstilling, herunder problematikker omkring greenwashing.

Forløbet har afslutningsvis haft fokus på international klimapolitik og politiske konflikter om klima. Eleverne har arbejdet med liberalisme og realisme som forklaringer på mulighederne for internationale klimaaftaler, fangernes dilemma i klimaforhandlinger samt FN, COP-møderne og Parisaftalen. Derudover er klima blevet analyseret som politisk konfliktområde med fokus på vælgeradfærd, Eastons politiske system, Klimaloven fra 2019 samt spørgsmålet om klima som værdipolitik eller fordelingspolitik.

Begrebsliste
Globalisering og økonomi
Globalisering
De tre globaliseringsformer
Det sjette økonomiske mål (bæredygtig økonomisk vækst)
Økonomisk globalisering
Værdikæder
Handelsteorier (Smith og Krugman)
Global arbejdsdeling
Stordriftsfordele
Social ulighed
Gapminder
Konkurrenceevne
Økonomiske mål
Målkonflikter
Kuznets-kurven
Maslows behovspyramide
World Overshoot Day
Doughnut-økonomi
Klima og markedsfejl
Negative eksternaliteter
Tragedy of the commons
Offentlige goder
Efficienstab ved negative eksternaliteter
Regler og love
Skatter og afgifter
Sociologi og globalisering
Identitet
Nationalitet
Nationalisme
Chauvinistisk nationalisme
Ensliggørelsestesen
Forskellighedstesen
Anthony Giddens
Zygmunt Bauman
Turisten og vagabonden
Ulrich Beck
Risikosamfundet
Kognitiv dissonans
Grøn omstilling og aktører
Stat
Marked
Civilsamfund
Strukturer vs. aktører
Den politiske forbruger
Greenwashing
International klimapolitik
Liberalisme
Realisme
Fangernes dilemma
NGO’er
IGO’er
FN
COP-møder
Parisaftalen
USA vs. Kina
Klima og politik
Sociotropisk vælger
Egotropisk vælger
Eastons politiske system
Klimaloven fra 2019
Regeringens hockeystav
Klima som værdipolitik
Klima som fordelingspolitik
Valens issue
Position issue
Molins model
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Repetition

I skoleårets sidste time har vi arbejdet med repetition og gennemgået lidt fagligt stof der var "til overs". Fokus har været på den skriftlige og mundtlige eksamen. Desuden har vi gennemgået teori om det danske arbejdsmarked.

Eleverne har haft en time om beregninger til den skriftlige eksamen - her har vi brugt følgende internetsider/links der derfor må åbnes af eleverne til den skriftlige eksamen:

Excel i samfundsfag - Formelsamling: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/formelsamling
Excel i samfundsfag - Lektion 2: Vækst i procent: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-2-v%C3%A6kst-i-procent
Excel i samfundsfag - Lektion 5: Indekstal: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-5-indekstal
Excel i samfundsfag - Lektion 7: Lineær regression: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-7-line%C3%A6r-regression
Excel i samfundsfag - Lektion 8: Statistisk usikkerhed: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-8-statistisk-usikkerhed
Excel i samfundsfag - Lektion 9: Grafisk fremstilling: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-9-grafisk-fremstilling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer