Holdet 3n ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Hans Balling
Hold 2023 25 ol/n (3n ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Epos: Iliaden
Titel 2 Tragedie + demokrati
Titel 3 Filosofi og videnskab
Titel 4 Kunsthistorie: skulptur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Epos: Iliaden

Kernestof: Iliaden sang 1, 3, 6 (vers 235-529), 16 (med fokus på vers 1-101 og 684-867), 22 og 24.

Fokus på hovedkaraktererne Achilleus, Agamemnon, Menelaos, Patroklos, Hektor og Paris, deres indbyrdes relationer og hvad de hver især repræsenterer. Hertil kom deres samspil med de centrale kvindelige karakterer Helene og Andromache.

Centralt tema: den heroiske ære og dens krav og omkostninger.

Perspektivtekst: Wolfgang Petersens film Troy fra 2004.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tragedie + demokrati

Kernestof: Vi læste Euripides' tragedie Medea og Perikles' gravtale fra Thukydids historie

Vi læste Medea med fokus på den tragiske plotstruktur og på karaktererne Medea og Jason og det de repræsenterer. Som udgangspunkt er Medea den forurettede part og tilmed sårbar som kvinde og immigrant, men hun har også en ekstremt ærekær, følelsesladet og voldsparat side som bliver mere og mere udtalt i løbet af dramaet og til sidst tager fuldstændig over. Jason har vi i udgangspunktet ikke så meget sympati for: Han er illoyal, falsk og selvisk, men netop hans fejlgreb i omgangen med sin hustru er også det der bringer ham til fald. For så vidt er det ham, ikke Medea, der er stykkets tragiske skikkelse, og hun formå ikke at fastholde vores sympati uden modvilje. Køn og etnicitet var temaer: Medea ville hellere være en mand og gå i krig end føde børn; Jason prøver at bilde hende og sig selv ind at han har gjort hende en tjeneste ved at tage hende med til Hellas hvor ret går frem for magt, men hun og vi tilhørere gennemskuer let hulheden i hans påstand.

Perikles' gravtale læste vi med henblik på at forstå den demokratiske ideologi som den kom til udtryk i perioden. Perikles udtrykker den samme høje værdsættelse af athenernes demokratiske livsform som Jason gør gældende for Hellas som helhed. Selvfølelsen er sikkert oprigtig, men bruges også retorisk som et middel til at opildne athenerne til at fortsætte kampen mod spartanerne. Begge tekster, Medea og gravtalen, viser retorikkens store betydning i perioden.

Som perspektiv til Medea så vi Gustav Möllers Den Skyldige (DR, 2018) med fokus dels på brugen af motivet "moder dræber sine børn", dels plotstrukturen og den tragiske selverkendelsesproces som hovedpersonen gennemgår.

Som perspektiv til Perikles' gravtale læste vi Abraham Lincolns Gettysburg Address.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filosofi og videnskab

Kernestof: Af Thukydids historie læste vi kapitel 1 og 21-22 med fokus på at forstå den nye, videnskabelige tilgang til verden som han repræsenterer.

Kernestof: Af Platon læste vi Sokrates' forsvarstale. Vi læste teksten under tre synsvinkler: 1) Teksten er genremæssigt set en retstale, nærmere betegenet en forsvarstale, som følger genrens regler fx for disposition i exordium, narratio, argumentatio og peroratio og for brug af ethos (i indledningen), logos (i hoveddelen) og pathos (i afslutningen). 2) Teksten er en filosofisk tekst: Sokrates omgås ironisk med retstalens konventioner, og det egentlige anliggende er ikke blot at forsvare sig, men at forsvare filosofien og det filosofiske liv med logiske argumenter og således invitere til filosofisk refleksion og at arbejde på "at ens sjæl skal blive så god som muligt". 3) Set i det perspektiv kan teksten også ses som en kritk af demokratiet (som finder Sokrates skyldig) og et kritisk svar til Perikles' gravtale - der jo er en hyldest til demokratiet.

Kernestof: Som repræsentanter for senere filosofiske retninger, epikuræismen og stoicismen, læste vi Epikurs brev til Menoikeus og et stykke af Senecas Om det lykkelige liv. Fokus lå på de forestillinger om lykken og det gode liv der formuleres i de to tekster. For Epikur er frihed for smerte og bekymringer det centrale gode, og filosofien og dydsetikken er vejen hertil. For Seneca er det kun den centrale dyd visdom der tæller, og visdom består i "at leve i overensstemmelse med naturen". Materielle goder er tilfældige og ligegyldige. Vi supplerede med læsning af et lille udvalg af Horats' oder som udtrykker en epikuræisk livsholdning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer