Holdet 3p SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Heidi Kjærgaard Kristiansen
Hold 2023 23 SA/p (1p SA, 2p SA, 3p SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 3 SRP1
Titel 4 Dansk Politik 1
Titel 5 Klar til EU-parlamentsvalg
Titel 6 Demokrati, populisme og mediernes rolle (i Ungarn)
Titel 7 Valg i USA + SRO
Titel 8 Økonomi i DK: Hvordan får vi råd til fremtiden?
Titel 9 Velfærdsstatens udfordringer
Titel 10 Social arv og ulighed
Titel 11 IP
Titel 12 Kommunalvalg 2025
Titel 13 Integration
Titel 14 Køn og ligestilling
Titel 15 Et blik på Folketingsvalg 2026
Titel 16 Globalisering
Titel 17 EU basic

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet

Dette er det første forløb for klassen.
I dette forløb har vi kigget på kriminalitet og straf.
Eleverne har fået kendskab til de forskellige kriminalitetstyper, og de har arbejdet med teorier om hvorfor mennesker begår kriminalitet (kontrol-, motivations- og kulturteorien). Herefter så vi på den statistiske udvikling inden for kriminalitet, herunder faldet i ungdomskriminalitet incl forklaringer herpå. Vi inddrog i den forbindelse nogle metodiske overvejelser omkring mørketal og cherry-picking ved grafer.
Dernæst var fokus straf, Foucaults panopticon-begreb og tanker om overvågning i samfundet er blevet introduceret og vi kiggede på argumenter for og imod fængselsstraf, samt alternativer til straf.
Honneths anerkendelsesteori er redegjort for, samt anvendt sammen med teorier om kriminalitet til at forklare hvorfor nogle mennesker begår kriminalitet.
Desuden har eleverne får et kort overblik over det danske retssystem og grundlæggende principper herved, herunder Magtens 3-deling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund




Fra SRP1 og frem med fokus på sociale medier og deres betydning for unges identitetsdannelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 SRP1

Tværfagligt forløb med samfundsfag og engelsk.

I dette samarbejde med engelsk er formålet at introducere eleverne til det at arbejde sammen med 2 fag omkring et kreativt produkt.
Eleverne arbejdede med at det overordnede spørgsmål: Hvordan skaber vi vores egen identitet/fortælling, og hvilken betydning har sociale medier her? Altså fokus på sociale mediers betydning.
Dette skulle præsenteres via en ThingLink præsentation til en selvvalgt målgruppe.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk Politik 1

I dette forløb så vi først på de hvad der karakteriserede de 3 grundlæggende ideologier, liberalisme, socialisme og konservatisme. Herefter så vi på centrale forgreninger.
I forløbet havde vi et mini-projekt hvor eleverne arbejdede med et enkelt parti som de præsenterede for de andre. Alle elever udfyldte skemaer over de centrale kendetegn ved de danske partier. Her arbejdede vi med det politiske kompas, herunder fordelingspolitik og værdipolitik.
Vi så på vælgeradfærd med begreberne kernevælger og marginalvælger, samt issuevoter.
Vi så på partiadfærd, hvor eleverne fik introduceret Downs model kort, og de arbejdede med Molins model.
Vi sluttede med en kort redegørelse for begreberne identitetspolitik og populisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Klar til EU-parlamentsvalg

2 lektioner om det forestående EU-parlamentsvalg.
Basal kendskab til hvad EU-parlamentet er og hvilke kandidater man kan stemme på.
Kort snak om valg-test og deres troværdighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokrati, populisme og mediernes rolle (i Ungarn)

Forløb der indeholder en studietur til Budapest og metode i form af interviews.

Forløbet omhandler populisme i Europa (særligt højrepopulisme) og hvilken betydning populismens fremvækst har for demokrati.
Vi startede med at se på resultatet af EP valget og udvalgte landes resultater.
Vi har defineret højrepopulisme med udgangspunkt i Werner Müllers teori om højrepopulisme, hvor særligt Ungarn og Fidez anvendes som eksempel. Derefter så vi på årsager til populisme: Rodriks teori om økonomisk globalisering. Inglehart og Norris teori om det kulturelle tilbageslag.
Derefter ser vi på populismens betydning for demokratiet. Vi definerede et demokrati med Robert Dahls definition og så på hvordan Ungarn bevæger sig mod et illiberalt demokrat.
Vi kiggede også på Ungarns forhold til EU, bl.a. på hvorfor Ungarn ikke bliver smidt ud af EU.
Desuden så vi på mediernes rolle i demokratiet og mediernes vilkår i Ungarn.

Forløbet indeholdt en studietur til Budapest, hvor eleverne udarbejdede interviewguides til at interviewe ungarere. Efterfølgende transkriberede og kodede de interviewene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Valg i USA + SRO

I dette længere forløb arbejdede vi med USA fra flere vinkler og med inddragelse af kernestof fra flere områder.
Vi startede med at se på valgsystemet i USA samt kort om de politiske partier. Herefter så vi på typer af polariseringen i USA samt årsager hertil.
Vi inddrog viden om højrepopulisme fra forrige forløb til at se på hvilke højrepopulistiske kendetegn Trump har.
Vi inddrog viden om vælgertyper og vælgeradfærd til at undersøge hvorfor de amerikanske vælgere stemmer som de gør.
Til slut så vi på mediernes rolle i et demokrati og kiggede på mediernes position i USA, samt mediernes betydning for demokratiet og den demokratiske samtale.
I forløbet introducerede vi også statistisk usikkerhed og undersøgte denne ifht nogle meningsmålinger.

Overskrifter i forløbet:

Partierne og valgsystemet i USA + demokrati
Polarisering i USA
Populisme i USA
Vælgertyper og vælgeradfærd
Medierne i den amerikanske valgkamp, herunder mediernes rolle i et demokrati
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi i DK: Hvordan får vi råd til fremtiden?

Forløbet har haft som hovedfokus at forstå de økonomiske sammenhænge, hvordan disse påvirkes i cirkelslutninger og finanspolitikkens konsekvenser for økonomien.

Efter forløbet er det målet at eleverne kan:
- Redegøre for markedsmekanismen og vide hvordan pris-sættelsen foregår på markedet, herunder udbud og efterspørgsel.
- Redegøre for det økonomiske kredsløb og her kunne forklare hvilke effekter finanspolitiske indgreb har (eks. En skattelettelse)
- Redegøre for de 6 økonomiske mål med uddybende forklaringer, samt identificere målkonflikter.
- Redegøre for hvad der kendetegner henholdsvis høj- og lav-, opgangs- og nedgangs-konjunkturer.
- Forklare hvad økonomisk politik er og effekten på økonomien af ekspansiv og kontraktiv finanspolitik. Herunder hvornår, hvordan og hvorfor man fører finanspolitik og hvilke økonomiske mål der fremmes og hæmmes af indgrebet.
- Forklare hvad forbrugertillid er og hvorfor det har betydning for økonomien
- Forstå hvad multiplikatoreffekten er og hvad der påvirker denne
- Forklare hvad pengepolitik er, hvem der fører den, hvorfor og med hvilke effekter og mål
- Redegøre for hvad strukturpolitik er. Med fokus på arbejdsmarkedspolitik.

(Elever: Se også forløbets begrebsoversigt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærdsstatens udfordringer

I dette forløb har vi undersøgt hvad velfærd og velstand er. Forløbet blev indledt med forskellige definitioner af velfærd.
Vi har set på de tre forskellige velfærdsmodeller og karakteristika ved dem.
Vi har set på hvilke udfordringer den danske velfærdsmodel står over for, både interne og eksterne udfordringer.
Desuden har vi set på hvilke løsninger der forslås for disse udfordringer og hvad konsekvenserne af disse løsninger her.
Herunder så vi på rettigheder og pligter i den universelle velfærdsstat.
Vi har kort set på hvordan velfærdsstaten kan ses som havende udviklet sig til en konkurrencestat.

(Elever: Se begrebsoversigt for forløbet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Social arv og ulighed

Beskrivelsen opdateres senest d.20.maj

Social arv og ulighed:

I dette forløb havde vi fokus på ulighed og social arv. Vi startede med at definere 3 lighedsformer (formel lighed, chancelighed og ressourcelighed).
Vi så på hvordan man kan måle fattigdom og hvad konsekvenserne af fattigdom er. Her anvendte vi Townsends afsagns-begreb og begrebet stigmatisering.
Vi berørte hvordan Minervamodellen kan anvendes til at inddele efter livsstile og hvordan habitus og livsstil hænger sammen. Så så herefter på årsager til ulighed. Dette ledte til et fokus på social mobilitet og social arv, hvor vi så på statistik omkring social arv og uddannelse og inddrog Ejernæs kritik af begrebet social arv. Herefter inddrog vi Bourdieus begreber Habitus, Økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital, felt og social reproduktion.
Vi så på hvordan social arv ses i forhold til skolen og uddannelsessektoren. Til slut kiggede vi på ginikoefficienten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 IP

Beskrivelsen opdateres senest d.20.maj

Dette forløb indeholdte et tværfagligt SRP-forløb sammen med historie.

Centrale begreber i dette forløb:
- Aktør, stat, IGO, NGO, MNC
- Mellemstatslig, overstatslig
- blød og hård mag, smart magt
- IP-teorier:
o Realisme (fx nulsumsspil, cyklisk historiesyn, sikkerhedsdilemma, balancering, bandwagoning, neorealisme
o Liberalisme/idealisme (fx plussumsspil, lineært historiesyn, interdependens, kommercielle/økonomiske fredstese, demokratiske fredstese, neolieberalisme)
o Konstruktivisme (fx Socialkonstruktivisme, diskurs
- Vi undersøgte hvordan IP-teorierne kan anvendes på Ukrainekrigen.
- FN som IGO (FN og sikkerhedsrådet, FNs styrker og svagheder)
- Fra uni-polær til multipolær verdensorden
- Hvad er udenrigspolitik?
- Udenrigspolitik i normal og unormal situation
- Udenrigspolitiske mål (sikkerhed, økonomi og idepolitik)
- Udenrigspolitiske midler (determinanter, kapabiliteter og instrumenteer)
- Københavnerskolen og sikkerhedsliggørelse
- Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik (herudner strategi 2023)
- Hvad er den liberale regelbaserede verdenssorden og hvad kommer efter den amerikanske verdensorden?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kommunalvalg 2025

Kommunalvalg 2025

Forløbets omdrejningspunkt er kommunalvalget 2025. Vi startede med at genbesøge det politiske kompas, med begreberne fordelings- og værdipolitik. Vi talte om hvorfor folk stemmer som de gør, med anvendelse af vælgeradfærdsteori.
Undervejs havde vi besøg af kandidat for Radikale Venstre, Søren Wenzel, der kunne fortælle om hvorfor han stillede op til kommunalvalget og vi berørte kort sociale medier vs. traditionelle medier.
Vi havde også besøg af Niels Højbjerg, tidligere stadsdirektør i Århus kommune, der kunne fortælle om arbejdet som embedsmand samt give et indblik i maskinrummet i kommunen.
På selve valgdagen var eleverne ude at lave exitpolls, der kunne bruges til en diskussion af statistisk usikkerhed og beregningen deraf ift. valgresultatet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Integration

Beskrivelsen opdateres senest d.20.maj

I dette forløb arbejdede vi med integrationsprocessen, hvad der fremmer og hæmmer den og hvordan vi kan forstå integrationsudfordringer på samfunds- og individplan.
Vi startede med at definere integration og så på hvad der menes med pluralistisk integration, assimilation og segregation. Herefter inddrog vi Hofsteedes kulturdimensioner til at forklare og forstå kulturelle forskelle.
Vi inddrag viden om identitetsdannelse fra 1.g og så på hvilke udfordringer etniske minoriteter møder ved dobbeltsocialisering og hvordan børn og unge oplever dette. Til dette anvendte vi de 3 forskellige identitetsvalg som Hylland mener unge fra etniske minoriteter har (den rene identitet, bindestregsidentitet, kreolsk identitet).
I forlængelse heraf inddrag vi viden om hvordan stereotyper, fordomme og negative forventninger påvirker integrationen. Vi anvendte kontaktteorien som en mulig løsning på integrationsudfordringer.
Vi inddrog efterfølgende Honneths anerkendelsesteori. Vi talte om bevægelsen fra medborger til modborger og forklaringer på at nogle bliver modborgere. Her er anvendt begreber som ”internalisering” og ”gebyrer” og de negative konsekvenser af at opdele i ”os og dem”.
Vi sluttede forløbet med at se på integration i skolen og på sportspladsen. Her anvendte vi bl.a. Bourdieus begreber habitus, kapitaler, felter og symbolsk vold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Køn og ligestilling

Beskrivelsen opdateres senest d.20.maj

Formålet med dette forløb var at undersøge hvordan køn opfattes, hvordan status er på ligestillingen i dag, samt årsagerne til den forskel vi ser.
I forløbet blev eleverne introduceret til aktør-struktur-forklaringer og vi så på kønsmæssige forskelle indenfor uddannelsesvalg. Herefter undersøgte vi hvordan man socialiseres til køn i den primære og sekundære arena. I forlængelse heraf læste vi om hvordan kønsroller går i arv i familien. Vi inddrog Bourdieus begreber social reproduktion, habitus og symbolsk vold til at se på kønsforskelle i uddannelsesverdenen. Eleverne brugte også forskellig statistisk materiale til at se på kønsforskelle.
Herefter så vi på hvordan det danske arbejdsmarked er kønsopdelt, herunder hvad horisontal og vertikal arbejdsdeling betyder. Her inddrog vi begreberne glasloftet, ”glasrulletrappeeffekten og loven om stigende ulighed? Vi koblede det sammen med det tidligere ved at tale om forestillinger om at være en god leder.
Eleverne har læst om argumenter for og imod kvindekvoter.
I slutningen af forløbet berørte vi kort de forskellige teorier om køn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Et blik på Folketingsvalg 2026

Et kort blik på Folketingsvalget 2026.
Vi kiggede kort på partiernes interesser og så arbejdede vi med modeller for partiadfærd, med fokus på Molins model og Kåre Strøms trekant.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Globalisering

I dette forløb har vi set på globalisering, særligt økonomisk globalisering.
Vi har redegjort for politisk, kulturel og økonomisk globalisering og hvordan hænger det sammen. Vi har set på den økonomiske globalisering gør at landene er forbundne og redegjort for outsourcing. Eleverne har diskuteret hvilke fordele og ulemper outsourcing har. Vi har set på forskelligt velstandsmål (BNP, Gini og HDI). Eleverne har læst om hvad der kendetegner de lande der vinder og taber på globaliseringen.
Vi har kigget hvorfor nogle lande udvikler sig og andre ikke gør, ved at se på de centrale argumenter i forskellige udviklingsteorier og udviklingsstrategier og vi har anvendt Wallersteins verdenssystemteori. Vi har kigget på hvad der kendetegner positive og skeptiske globaliseringsoptimister og globaliseringspessimister.
Herefter har vi redegjort for nogle handelsteorier for at forstå hvorfor lande handler med hinanden og vi kiggede på protektionisme og forhindringer for handel (told, tekniske handelshindringer).
Vi sluttede forløbet med at snakke om motiver for udviklingsbistand og Danmark i den globale konkurrence, hvor vi kom ind på Danmarks konkurrenceevne (pris- og strukturel konkurrence-evne).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 EU basic

I disse moduler kiggede vi kort på basic om EU. Denne viden vil til en eventuel eksamen indgå sammen med andre forløb.
Vi kom omkring:
- Udvidelse af EU i bredden og i dybden
- Danskernes holdninger til udvidelse af EU (kvantitativ data)
- Diskussion af fordele for nye lande og fordele og ulemper for EU ved en udvidelse
- Hård og blød EU-skepsis
- Mellemstatslig og overstatslig
- Formel og reel suverænitet (hvorfor afgivelse af formel suverænitet ved medlemskab af EU kan medføre reel suverænitet fordi man sidder med om bordet)
- Kort om EU-Integrationsteorier (Føderalisme, intergovernmentalisme, neofunktionalisme)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer