Holdet 3p HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Simon Bjerg Hellesøe Sørensen
Hold 2023 23 HI/p (1p HI, 2p HI, 3p HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalder og korstog (ikke opgivet)
Titel 2 Revolution! (ikke opgivet)
Titel 3 Danskhed i 1800-tallet (DHO)
Titel 4 Viktor Orbans Ungarn
Titel 5 Vikings
Titel 6 Grønland - Farvel?
Titel 7 Holocaust
Titel 8 Kinas moderne historie
Titel 9 Danmarks internationale placering
Titel 10 Vietnamkrigen
Titel 11 Romerriget - republikkens fald

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalder og korstog (ikke opgivet)

I dette forløb har vi arbejdet med overgangen fra antikken til middelalderen og dannelsen af det europæiske begreb efter Romerrigets opløsning. Vi har undersøgt, hvordan det middelalderlige samfund var organiseret gennem feudalismen og det tredelte samfund (De gejstlige "dem der beder", Adelen "dem der kæmper", og tredjestanden "dem der arbejder"). Vi har arbejdet med statistikker om demografi i middelalderen, såvel som religiøse opfattelser i middelalderen.
En central del af forløbet har været magtkampen mellem kirke og kongemagt, eksemplificeret ved investiturstriden. Denne magtkamp var en af de forklaringer vi anvendte i forhold til, hvorfor pave Urban d. 2. indkaldte til korstog i 1095.
Før vi gik i dybden med det første korstog arbejdede vi med kulturmødet mellem de kristne og muslimerne, der både var præget af kulturel udveksling og konflikt. Inden vi gik i dybden med, hvorfor paven indkaldte til korstog? Vi arbejdede med begrebet korstog, og hvordan begrebet forenede tanken om retfærdig krig med forestillingen om pilgrimsfærd.
Afslutningsvis så vi på Jerusalems erobring og diskuterede kildekritik samt, hvorfor erobringen udviklede sig til en massakre.
Vi diskuterede afslutningsvis i forbindelse med dokumentaren: "Hellig krig 2", hvordan erindringen af korstogene lever videre i dag.
Vi arbejdede med følgende spørgsmål: Hvad kendetegnede middelaldersamfundet? Hvorfor eksisterede der en magtkamp mellem kejsermagten og pavemagten? Hvorfor indkaldte pave Urban II til korstogene? Hvorfor drog korsfarerne afsted på korstog til Jerusalem?

Fremstillingsmateriale:
Verden før 1914 af Carl-Johan Bryld (Systime, 2023), s. 69-71, 91-95, 97-100
Korstogene - Idé og virkelighed af , s. 15, 17-21
Fokus - kernestof i historie 1 Fra antikken til reformationen, s. 128-132
“Hellig krig De kristne krigere plyndrede sig frem” fra Historie (Illustreret Videnskab)
Hellig Krig (2) (DRKultur, 2013) se den på CFU
"Med tro skal land bygges" fra serien "1000 års tro" (DR, 2016) 0:00-17:56.

Kildemateriale:
De tre stænder: Fransk illustration i en bog fra  1200-tallet (Wikipedia)
Eksempler på troskabseder fra Vores Verdenshistorie 1, s. 126
Statistik over demografien i middelalderen
"Pave Innocens d. 3: Om den menneskelige tilværelses elendighed": Skrift om det middelalderlige menneskesyn og synd
"Om synd og bod": Uddrag af tysk bodsbog fra 1000-tallet.
Om de spanske kristnes begejstring for muslimsk kultur fra: Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion (gyldendal)
Pave Gregors diktat (Dictatus Papae, 1075)
Pave Urban d. 2.’s korsfarer tale (1095)
Ukendt korsfarer Om Jerusalems erobring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Revolution! (ikke opgivet)

Forløbet startede med fokus på Danmarks udvikling i 1700-tallet – fra enevælden, der blev retfærdiggjort ud fra traditioner og religion, til det oplyste enevælde, som var inspireret af oplysningstidens tanker.
I forbindelse med oplysningstiden arbejdede vi med korte uddrag af oplysningsfilosoffernes tanker. Disse idéer lagde grunden for den franske revolution, som vi efterfølgende arbejdede med.
Først så vi på det franske enevælde og stændersamfundet, og i den forbindelse arbejdede vi med klagebreve fra befolkningen i forbindelse med stænderforsamlingen i 1789.
Vi undersøgte årsagerne til, at kong Ludvig d. 16. indkaldte til stænderforsamling, og så på, hvordan et forsøg på at løse statens økonomiske problemer udviklede sig til et opgør med det eksisterende stænder- og feudalsamfund. Derfor læste vi menneskerettighedserklæringen og koblede rettighederne til både oplysningstiden og vores egen tid.
Herefter undersøgte vi den franske revolutions udvikling fra 1789 til Rædselsherredømmet – en proces, hvor både ydre og indre fjender af revolutionen førte til paranoide forestillinger, udrensninger og forfølgelser. Vi analyserede derfor lederen af Rædselsherredømmet, Robespierre, og hans visioner og idealer for den nye republik.

Kilder
Pave Innocens d. 3: Om den menneskelige elendighed (begyndelsen af 1200-tallet)
Den franske menneskerettighedserklæring (1789)
I Wrights A Philosopher Lecturing on the Orrery (1766)
Billede fra Encyclopédie (1772)
Trykkefrihedsforordningen (1770)
Frederik den 3.s håndfæstning
Kongeloven (1665)
Thomas Hobbes: Leviathan (1651)
John Locke: Two Treatises of Government (1690)
Voltaire: Om religiøs tolerance (1761)
Jean Jacques Rousseau: Contrat Social, 1762            
Immanuel Kant: Hvad er oplysning (1784)
Charles de Secondat, baron de Montesquieu: Om Lovenes Ånd (1748)
Joseph-Siffred Duplessis: paradeportræt af Ludvig 16. (1777)
Statsbudgettet Frankrig 1788
Tredjestand bærer de øvrige stænder, 1790 (Frankrig)
Kornpriserne i Frankrig fra 1755 til 1790
Valgbrev fra tredjestand i Longne, 1789
Valgbrev fra Paris, 1789
Robespierre -Principperne for Revolutionsregeringen (1793)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danskhed i 1800-tallet (DHO)

Dette tværfaglige DHO-forløb tog direkte afsæt i forløbet om enevælde, oplysningstiden og den franske revolution.
I dette forløb har vi undersøge dansk national identitet, og hvorfor national identitet blev vigtig i 1800-tallet. Efter en  en kort introduktion til de perioder, vi inddeler historien og litteraturhistorien i, arbejdede vi i historie med overblik over de vigtigste udviklingstræk i perioden og analyse af samtidige kilder.
I dansk arbejdede vi med lyrikanalyse af periodens fædrelandssange med fokus på de værdier og nationale symboler, som hyldes i sangene. Herunder perspektiveres til nationalromantikken som litteraturhistorisk periode.
Opgaveformuleringen til DHO-en lød:
Redegør kort for centrale udviklingstræk i første halvdel af 1800-tallet i Danmark. Du må gerne, men behøver ikke, trække tråde til andre perioder.
Undersøg, hvordan national identitet kommer til udtryk i 1800-tallets Danmark. Du skal lave digtanalyse af to  fædrelandssange fra perioden. Du skal vælge mellem følgende fædrelandssange: ”Der er et yndigt land” (1819) af Adam Oehlenschläger, ”Danmarks trøst” (1820) af N.F.S. Grundtvig og ”Danmark, mit fædreland” (1850) af H.C. Andersen. Derudover skal du lave en historiefaglig analyse af en af de valgte fædrelandssange og yderligere en historisk kildeanalyse af en selvvalgt kilde.
Perspektiver til nationalromantikken og diskuter, hvorfor national identitet blev vigtigt i 1800-tallet.

Spørgsmål vi har arbejdet med: Hvad kendetegnede udviklingen fra slutningen af 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet i Danmark? Hvad kendetegnede den danske nationale identitet, der kom til udtryk i 1800-tallets Danmark? (herunder: Hvilke forskellige opfattelser af fædrelandet eksisterede der i starten af 1800-tallet?) Hvorfor national identitet blev vigtigt i 1800-tallet? Hvad kendetegnede den nationalliberale ideologi? Hvorfor brød treårskrigen ud? Hvilke aktører og strukturelle forhold blev afgørende for overgangen fra enevælde til folkestyre? Hvilken betydning har vores opfattelse af danskhed for vores samfund i dag?

Kildemateriale
HC Andersen: I Danmark er født (1848)
HC Andersen: I Danmark er født (1848) - Genfortolkning af Isam B (2007)
Dengang jeg drog af sted: Tekst: Peter Faber, 1848 Melodi: E. Horneman, 1848
Friisberg, Claus, (2011), Taler til tiden 100 danske taler 1835-1972, Danmark til Ejderen af Orla Lehmann 1842, Vestjysk kulturforlag
Lauritz Skou Skamlingsbakken (1844)
Grundtvig, N.F.S, (1820), Danmarks trøst
Oehlenschläger, Adam, (1819), Der er et yndigt land, Aarhus Universitet – Danmarkshistorien.dk
Kong Christian stod ved højen mast (1779) - Royal Anthem of Denmark

Fremstillingsmateriale
Historien om Danmark (8:10): Grundloven, folket og magten (DR.dk/undervisning)
Larsen, Henrik Bonne & Thorkil Smitt, (2006), Danmarkshistorisk oversigt, Systime
Walter Boss, Arne Johansen og Søren Kofod: "Nationalisme, krig og demokrati" (Gyldendal Uddannelse, 1999), s. 7-9 & 31-32
Kristian Iversen: "Nationer og nationalisme" (Columbus, 2017). Begreberne: Nation, stat, nationalstat, multinational stat, nationalisme, patriotisme
Bente Thomsen, Jakob Buhl Jensen, Lars Peter Visti Hansen: Overblik Danmarkshistorie i korte træk (Gyldendal, 2010), s. 79-86

Synspunktsmateriale
Petersen, Irene Berg, (2009), Danskhed er en moderne opfindelse, Videnskab.dk
Adriansen, Inge (2016): "Brug af sange i nationsopbygningen"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Viktor Orbans Ungarn

Dette forløb har undersøgt Ungarns rejse fra at være en dominerende magtfaktor i Centraleuropa til et land præget af traumatiske landafståelser, kommunistisk diktatur og den nuværende "illiberale" vending under Viktor Orbán.

Forløbet var tværfagligt i forbindelse med studieturen til Ungarn, hvor vi bl.a. besøgte Terrorens hus om Ungarn under det facistiske Pilekorsparti og under det kommunistiske etpartisystem. Vi besøgte ligeledes Memento Park, hvor kasserede statuer fra kommunisttiden er gemt. Endelig besøgte vi moderne mindesmærker, som eksempelvis "The Trianon Ramp" ved parlamentet i Budapest, hvor byer i det nuværende Ungarn, såvel som "ungarske" byer i Storungarn, da Ungarn var en ligestillet del af Østrig-Ungarn. Vi snakkede ligeledes med et uafhængigt medie, såvel som en LGBT+ aktivist i Ungarn.

Vi arbejde med Storungarn og det multinationale rige (indtil 1918): Vi lagde ud med at lære Ungarn som en europæisk stormagt. Vi fokuserede på perioden som en del af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn (1867-1918), hvor den ungarske elite gennemførte en hårdhændet magyarisering for at skabe en homogen nationalstat, selvom ungarerne (magyarerne) kun udgjorde omkring halvdelen af befolkningen.
Trianon og det nationale traume (1920): Et centralt fokuspunkt har været Trianon-freden, som markerede afslutningen på Første Verdenskrig for Ungarn. Landet mistede 72 % af sit areal og 64 % af sin befolkning, og vi har i den forbindelse set på erindringen af Trianon, som stadig lever i Ungarn i dag.
Vi har set på Horthys autoritære styre, der var præget af stærk antikommunisme og antisemitisme. Herunder, hvordan ønsket om at genvinde de tabte områder fra Trianon førte Ungarn ind i en skæbnesvanger alliance med Hitler. Herunder arbejdede vi med de anti-jødiske love, og den senere hurtige deportation af over 430.000 jøder til Auschwitz i 1944. Vi har arbejdet med erindringen af Holocaust i dag, og hvordan  Victor Orban fremstiller anden verdenskrig med Ungarn som offer.
Sovjetisering og det kommunistiske "Folkedemokrati" (1945-1989): Vi har arbejdet med Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig overtog kontrollen gennem en gradvis udrensning af politiske modstandere og set dokumentaren. Vi har arbejdet med begrebet folkedemokrati, som i praksis var et etpartisystem med planøkonomi og censur. Et vigtigt element var opstanden i 1956. Vi har set på kommunismens sammenbrud i 1989 og Ungarns overgang til liberalt demokrati.
Viktor Orbáns illiberale vending og historiebrug (2010-): Afslutningsvis har vi arbejdet med nutidens Ungarn under Viktor Orbán. Vi har fokuseret på hans koncept om det illiberale demokrati, hvor flertallets magt bruges til at begrænse liberale frihedsrettigheder som pressefrihed og uafhængige domstole. Et centralt emne har været hans politiske brug af historien, og erindringsstedsanalyse.
Vi har arbejdet med spørgsmålene: Hvad kendetegnede udviklingen fra under dobbeltmonarkiet til i dag? Hvad kendetegnede det kommunistiske styre i Ungarn? Hvilke politiske systemer og ideologier har præget Ungarns historie? Hvad kendetegnede den kommunistiske magtovertagelse og det kommunistiske styre i Østeuropa under kommunismen, og hvordan kom dette til udtryk ved oprøret i 1956? Hvilket historiesyn præger Ungarn i dag, og hvordan kommer dette til udtryk i historiske mindesmærker i Budapest? Hvordan har Viktor Orban brugt historien til at legitimere hans styre og ideologi? Hvad kendetegner den kollektive erindring af Holocaust i Ungarn?

Fremstillingsmateriale
Ungarn 1956 - Vores revolution, DRKultur 2012 (login på CFU for at se den)
Ungarns historie, Lex.dk (uddrag til 1920)
Østeuropas historie af Mathias Perriton Strand (Lindhardt og Ringhof, 2017), s. 45-57, 82-86 og 87-88.
Historierevisionisme i Polen og Ungarn (Kampen om historien, d. 28. sep. 2021, DR lyd)
Ideology of the Cold War: Capitalism vs Communism (The cold war, youtube.com, 2019)
Handout om sovjetiseringen af Østeuropa
Why Was Hungary Partitioned After WWI? | The Treaty of Trianon (Look back on history, 2022, youtube.com)
Orbán og den ungarske Holocaust: Historisk forvrængning for politisk vinding?
https://rub-europadialog.eu/orban-and-the-hungarian-holocaust-historical-distortion-for-political-gain Oversat og forkortet fra engelsk.

Kildemateriale
Monument provokerer Ungarns jøder (Kristeligt Dagblad, 2014)
Viktor Orban, 15 marts 2024 om Ungarns syn på EU, hvor der indgår historiebrug
Orbán bruger Trianon-freden fra 1920 til at dyrke fortællingen om ungarsk storhed (Af Uffe Østergaard i Kristeligt Dagblad, 4. juni 2019)
Plakat for en ungarsk rockopera med titlen "Trianon", der skildrer begivenhederne omkring Trianon-traktaten fra 1920.
Monumentet for Trianon ved det ungarske parlament
Terrorens Hus
Monument park
Skoene ved Donau
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vikings

Forløbet fokuserede på, hvad der kendetegnede vikingetidens Danmark og erindringen af vikingen i eftertiden. Vi har arbejdet med Danmarks overgang til kristendommen, og har forsøgt at forklarer denne overgang. Vi har i den forbindelse arbejdet med om, hvorvidt Kristendommen er udtryk for Danmarks tilblivelse som selvstændig stat eller resultatet af, at Danmark blev underlagt det Tysk-Romerske Kejserrige. I forhold til erindringen af vikingetiden har vi set på, hvorledes vikingetiden kan opfattes som en konstruktion, der har været brugt til skabe en dansk fælles identitet i 1800-tallet. I den sammenhæng har vi arbejdet med fremstillinger af vikingetiden. Vi har ligeledes set på erindringen i af vikingerne i TV-serien Vikings og erindringssteder.

Spørgsmål vi arbejdet med i forløbet: Hvad kendetegnede vikingetiden i Danmark? Hvorfor vælger Harald Blåtand at omvende danerne til kristne? Kan man tale om dansk stat i vikingetiden, og hvorfor er historikerne uenige? Hvordan har opfattelsen af vikingerne udviklet sig til det kollektive erindringsfællesskab vi har i dag? Hvilken rolle spiller vikingetiden for vores selvforståelse? I 1800-tallet og i dag? Hvornår blev Danmark samlet en stat? Hvornår eksisterede vikingetiden? Hvordan opstod denne periodisering og hvorfor? Hvilke kilder har vi til vikingetiden, og hvordan har det formet vores opfattelse af perioden? I forlængelse heraf hvordan skal man være kildekritisk overfor begrænsningerne af hvad man kan bruge disse kilder til? Hvordan kan man forholde sig kildekritisk til fremstillinger? Kan man tale om dansk stat i vikingetiden, og hvorfor er historikerne uenige? Hvilken rolle spiller erindringssteder for opretholdelsen af erindringsfællesskaber?

Kildemateriale
Vikings (2013) - Episode 1&2
Diverse billeder af vikinger i dag
Hjelm har alle dage været en god idé (Rådet for større trafiksikkerhed, 2021, youtube.com)
Ibn Fadlan, 921
Den store Jellingesten (o. 965)
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
H.C Andersens ”I Danmark er jeg født” (1850) - tredje strofe
A.D. Jørgensen “Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie” (1882)

Synspunktsmateriale
Anders S. Dobat og Niels Hybel: Vurderinger af ringborgenes formål
Harald Blåtands borg genrejses (Ekstra Bladet, onsdag d. 27. mar. 2019. Af Signe Skov)

Fremstillingsmateriale
What Vikings Gets Wrong About History (youtube.com, 2020)
Danmarkshistorien (3:10): Vikingetiden (DR, 2017)
5 ting du skal vide om: Vikingetiden (Videnskab.dk, 2018)
Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (1. udgave) af Kristian Iversen og Ulla Nedergaard Pedersen (Columbus, 2014), s. 28-53
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Grønland - Farvel?

Forløbet fokuserede på det historiske forhold mellem Danmark og Grønland, fra den tidlige kolonisering til nutidens debat om selvstændighed. Vi har arbejdet med kulturmødet i 1700-tallet under Hans Egede og undersøgt, hvordan danskernes opfattelse af grønlænderne har ændret sig gennem forskellige "fremmedbilleder". Vi har analyseret Grønlands strategiske betydning under 2. verdenskrig, som markerede et afgørende brud med Danmarks isolationspolitik og indledte en omfattende modernisering. I forbindelse med efterkrigstiden har vi arbejdet med afkoloniseringsprocessen og FN's rolle, herunder overgangen fra koloni til dansk amt i 1953, hjemmestyret (1979) selvstyreloven (2009). Vi har ligeledes set på de menneskelige og sociale omkostninger ved moderniseringen (G-50). Endelig har vi undersøgt den moderne grønlandske identitetsdannelse og erindringskultur, herunder debatten om statuer af Hans Egede og kravene om en officiel undskyldning fra den danske stat.

Spørgsmål vi har arbejdet med i forløbet:  Hvordan forløb koloniseringen af Grønland, og hvilke forskellige fremmedbilleder har præget danskernes syn på grønlænderne gennem tiden? Hvordan ændrede 2. verdenskrig Grønlands forhold til omverdenen og USA? Var overgangen fra koloni til amt i 1953 en reel afkolonisering eller "ny-kolonialisering"?
Hvilke konsekvenser havde moderniseringspolitikken? Hvordan bruges historien og erindringen (f.eks. statuer og sange) i den nutidige kamp for selvstændighed og opbygge en selvstændig grønlandsk identitet?

Kildemateriale:
Hans Egede: Det gamle Grønland nye Perlustration (1741)
FN-pagten om ikke-selvstyrende områder (1945)
Pivfît Nutât (Nye Tider) - Sang af bandet Sume (1973)
Interview med Emma Gad om Koloniudstillingen i Tivoli (1904)
’I ved ikke, hvem I koloniserede’: Fem grønlændere om kultur og identitet (DR, 2021)
Fotos af maling over Hans Egede-statuen og aktivisme
Statistikker over sociale problemstillinger (selvmordstanker, vold og overgreb)

Synspunktsmateriale:
Bjørn Bøgh Eld: I grønlændernes udlægning af historien bliver fakta fortrængt af myter (Politiken, 2025)
Astrid Nonbo Andersen: 'Ingen undskyldning' (Gyldendal, 2017)
Analyse af Martin Breum: 'Imperiets børn' kræver opgør med den danske udlægning af kolonitiden
Jens Heinrich: Forskning om moderniseringsprocessen og grønlandsk medbestemmelse

Fremstillingsmateriale:
DRTV: Historien om Grønland og Danmark – Afsnittene "Handlen" og "Et lukket land" (39:00-59:00)
Rasmus Augustesten & Krister Hansen: Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre (Frydenlund, 2011)
Marianne Rostgaard og Lotte Schou: Kultur, fremmedbilleder og kulturmøder (Gyldendal, 2010)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust

Dette forløb tog afsæt i fredsslutningen ved Versailles efter første verdenskrig. Vi arbejdede først med Versaillestraktaten og dernæst med erindringen af første verdenskrig, herunder den erindringspolitiske kamp i Tyskland mellem venstrefløjens pacifisme og højrefløjens revanchisme. Vi opstillede forskellige forklaringer på nazisternes magtovertagelse: dolkestødslegenden (historiebrug), revanchismen, frygten for kommunismen, den manglende demokratiske tradition, den økonomiske krise og massearbejdsløsheden efter krakket på Wall Street, samt den systematiske brug af vold i valgkampen, et polariseret samfund og et svagt demokratisk politisk system. Endelig arbejdede vi med Holocaust, hvor vi inddrog Stantons ti stadier som et analytisk redskab til at forstå udviklingen i folkedrabet. Vi dykkede også ned i gerningsmændenes motiver og reaktioner på deres deltagelse i folkedrabet. I den forbindelse så vi dokumentaren "Ordinary Men: The Forgotten Holocaust", og I fandt selv kilder til at undersøge dette emne. Afslutningsvis arbejdede vi med udviklingen af erindringen af nazismen og Holocaust i Tyskland efter krigen, med fokus på erindringspolitik. I den forbindelse analyserede vi valgresultatet ved sidste valg til Bundestag (2024).

Kildemateriale
Peace and future cannon fodder (1919)
Let's see you collect (1921)
C R W Nevinson: Paths of Glory 1917
Tabstal første verdenskrig
To tyske mindesmærker efter første verdenskrig: Oskar A. Kiefer. Det er at finde på rådhuset i Ettlingen (1927/1997) og tt mindesmærke for tyske soldater fra Første Verdenskrig Franz Dorrenbach (1925)
Karikaturtegning (1919, østrigsk avis Arbeiterzeitung)
Medlemmer af Nazistpartiet 1925-1933
Statistik over inflationen i Tyskland (1918-1924)
NSDAPs partiprogram (1920)
Adolf Hitler: Mein Kampf (1925-1926)
Arbejdsløshed i Tyskland 1925-1936
Valgresultater for udvalgte partier 1919-1933 til Rigsdagsvalgene
Interview: Derfor blev jeg nazist (1990’erne)
Bemyndigelsesloven (24. marts 1933)
Rigsborgerloven (1935)
Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære (1935)
Victor Klemperer (1881-1960): Indførelsen af "jødestjernen" (1947)
Tysk Børnebog (1936, Tyskland)
Kort over den anslåede jødiske befolkning. Fra: Mødereferatet fra Wannsee konferencen (1942)
Mindesmærke for Europas myrdede jøder
Tyskland kan stille 17 gamle kz-vagter for en dommer (Ritzau, 2021)

Fremstillingsmateriale
Vores Verdenshistorie 3 af Peter Frederiksen (Columbus, 2017), s. 74-85
1. verdenskrig - Niels Arne Sørensen (Danskernes akademi, DR, 2011) - Youtube
How did Hitler rise to power? Alex Gendler and Anthony Hazard (TED-Ed, 2016) - youtube
Gruppepres, lydighed og ideologi – hvordan almindelige mænd bliver gerningsmænd (Folkedrab.dk)
Flere slags gerningsmænd (Folkedrab.dk)
Hvordan kunne de gøre det? – moral og intention hos gerningsmænd under Holocaust (Folkedrab.dk)
Ordinary Men: The "Forgotten Holocaust" (Netflix, 2023)
Tysklands erindring af Holocaust (Folkedrab.dk)
Tyskernes selvforståelse vakler af Claus Agø Hansen (Information.dk, 2018)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kinas moderne historie

Det moderne Kina

Forløbet har undersøgt Kinas transformation fra et lukket kejserrige til en moderne global supermagt. Vi har arbejdet med følgende kronologiske og tematiske faser:
Kejserriget og det konfucianske verdenssyn: Vi lagde ud med at analysere det traditionelle Kina som "Riget i Midten". Fokus var her på konfucianismen som statsideologi, der dikterede et strengt hierarki og orden, samt begrebet "Himlens Mandat", som legitimerede kejserens magt, men også forklarede dynastiernes fald ved naturkatastrofer eller dårlig regeringsførelse.
De 100 års ydmygelser (1839-1949): Et centralt fokuspunkt har været Kinas møde med de vestlige magter. Vi har arbejdet med Opiumskrigene og de efterfølgende "ulige traktater" (herunder Nanjing-traktaten), som markerede starten på en periode med national skam og tab af suverænitet. Vi analyserede her sammenstødet mellem den kinesiske selvforståelse og europæisk imperialisme.
Fra republik til kommunisme: Vi undersøgte kejserdømmets fald i 1911 og den efterfølgende splittelse i Kina. Herunder arbejdede vi med magtkampen mellem Guomindang (nationalisterne) og kommunistpartiet (CCP), hvor "Den lange march" blev etableret som en central grundmyte for kommunisternes vej til magten.
Mao Zedongs Kina (1949-1976): Vi har analyseret etableringen af Folkerepublikken og  Maos tilpasning af marxismen til et kinesisk landbrugssamfund. Vi har arbejdet indgående med de katastrofale konsekvenser af "Det store spring fremad" (sultkatastrofe og fejlslagen industrialisering) og Kulturrevolutionen, hvor rødgardister bekæmpede "de fire gamle" og skabte en omfattende personkult omkring Mao.
Reformperioden under Deng Xiaoping (1978-1997): Vi har set på skiftet fra planøkonomi til "socialistisk markedsøkonomi", herunder opløsningen af folkekommunerne og oprettelsen af økonomiske frizoner. Vi har desuden behandlet de sociale omkostninger såsom stigende ulighed, etbarnspolitikken og statens brutale nedkæmpelse af studenteroprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989.
Xi Jinpings (2012-) autoritære vending: Afslutningsvis har vi arbejdet med nutidens Kina under Xi Jinping. Vi har fokuseret på hans magtkonsolidering, fjernelsen af præsidentembedets tidsbegrænsning og hans brug af historien til at legitimere sin status på linje med Mao.

Kildemateriale
Gapminder Tools: Statistisk over udvikling i BNP per indbygger og gennemsnitlig levetid for verdens lande 1800-2021
Lin Zexus brev til dronning Victoria (1839)
Bokserprotokollen (1900)
Amerikansk satiretegning (1900): The Real trouble will come with the 'wake'
Uddrag af det kommunistiske manifest (1848)
Mao Zedong: Folkerepublikkens grundlæggelse (1954)
Propagandaplakat (1953) for den første femårsplan (med reference til den lange march)
De 23 forbud, (slået op i Beijing i 1966 under kulturrevolutionen)
Interview med Dai Xiaoai fortæller om kulturrevolutionen (1996) .
Propagandaplakat for Mao, der hilser på rødgardister på Tiananmen-pladsen i Beijing (1973)
Vægplakat for Deng Xiaoping (1980'erne)
Statistik over den økonomiske udvikling i Kina fra 1960’erne til 2016 (BNP)
Deng Xiaoping: Om socialismens mål (1982)
Studenteroprørerne: Erklæring om sultestrejke (13. maj 1989)
Gapminder: Forventet levetid og BNP per indbygger 1800-2022 (Gapminder.org)
Statistikker om den økonomiske udvikling efter 1980 og frem til i dag
“Xi sætter sig tungt på historien” (Berlingske, 2021)
Kinesisk propaganda plakat: “The Chinese Dream: a prosperous and strong country, the rejuvenation of the nation and the well-being of the people” (2013)
Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne (DR.dk/nyheder, 2019)

Fremstillingsmateriale
Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie 1", s. 158-160
Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie 2" s. 214-221.
Peter Frederiksen: “Vores historie 3”, s. 234-250
KineticHistory: The Great Leap Forward (youtube.com, 2016)
The rise of Xi Jinping, explained, VOX (youtube.com, 2023)
When Sparrows Fall: China's Great Famine (Asian Century CNA Insider, 2017, youtube)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmarks internationale placering

Danmark i krig

Et forløb om Danmarks udenrigspolitiske historie fra 1864 til i dag med fokus på Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitisk fra første verdenskrig til i dag. Forløbet tog udgangspunkt i Danmarks internationale situation som småstat i 1864 og helt frem til i dag. Vi undersøgte, hvordan den danske udenrigspolitik har ændret sig i perioden, og diskuteret brud og kontinuitet i denne sammenhæng. I forlængelse heraf har vi arbejdet med forklaringer på disse skift i dansk udenrigspolitik. Vi har i forløbet bevæget os igennem det tyvende århundrede ideologiske kampe både i mellemkrigstiden og under den kolde krig, herunder medlemskabet af NATO og senere fodnotepolitikken. Vi har set på udenrigspolitikken i det nye århundrede og herunder kampen mod terror med fokus på den danske militære engagement i Afghanistan. Vi har ligeledes fulgt udviklingen op til krigen i Ukraine med en ny realisering af truslen fra Rusland.
Begreber: Polaritet (multipolaritet, bipolaritet og unipolaritet), geopolitik, passiv kontra aktivistisk udenrigspolitik, geopolitik, tilpasningspolitik, samarbejdspolitik, og aktivistisk samarbejdspolitik og værdipolitisk pragmatisme. Neutralitet og værdibaseret udenrigspolitik.
Problemstillinger: Hvad har kendetegnet Danmarks geopolitiske situation gennem det tyvende og enogtyvende århundrede? Hvordan har dansk udenrigspolitik ændret i denne periode? Hvorfor blev Danmark en krigsførende nation efter den kolde krig? Hvordan har Danmarks geopolitiske ændret sig efter Ruslands angreb på Ukraine?

Kildemateriale
Erik Scavenius' tiltrædelsestale som statsminister, 11. november 1942
Appel fra statsministeren: Sabotage-Handlinger kan faa skæbnesvangre Følger, 3. september 1942
Artikel 5 i Atlantpagten (1949)​
Uddrag fra Hans Hedtofts udtalelse i en radioudsendelse d. 30/1 1948
Uddrag fra Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse i 1949
Polsk angrebsplan, 1961
Per Hækkerup: Dansk Udenrigspolitik, 1965
Per Stig Møller: Regeringens bud på nye prioriteter i Danmarks udenrigspolitik, 2003
Anders Fogh Rasmussen tale på Søværnets Officerskole, d. 29. august 2003
Danske vælgere 1971-2022 - En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger, 2022. Figur 29: Vælgernes holdning til om det offentlige bruger for mange eller for få penge på forsvaret, 1985-2022.
Udsigten til forbud mod koranafbrændinger skaber politisk splittelse: 'Det er en historisk fejltagelse' (Uddrag af interview i Deadline, 2023)


Fremstillingsmateriale
Fokus - Kernestof i historie 2 - Fra oplysningstid til europæisk integration (Gyldendal, 2016), s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vietnamkrigen

Dette forløb inddrage viden fra
I dette forløb arbejdede vi med Vietnamkrigen. Vi undersøgte baggrunden for Vietnamkrigen i forhold til den franske imperialisme og hvordan Frankrigs mislykkede forsøg på at fastholde deres koloniale kontrol over Indokina (Laos, Cambodia og Vietnam) afspejlede afkoloniseringen på verdensplan efter Anden Verdenskrig.
Dernæst dykkede vi ned i, hvad der kendetegnede den kolde krig, og årsagerne til denne. Denne viden anvendte vi sidenhen til at forstå den amerikanske deltagelse i Vietnamkrigen, nemlig frygten for, at kommunismen ville brede sig i Sydøstasien efter den kommunistiske magtovertagelse i Kina og Koreakrigen (domino-teorien). Dette skifte førte til en ny kurs i forhold til Vietnam, hvor amerikanerne først støttede Frankrig i Vietnam og sidenhen Sydvietnam, på trods af at de ikke var demokratiske og ikke overholdt Geneve-konferencens (1954) beslutning om en folkeafstemning om genforening. Tonkin-episoden blev brugt som en amerikansk undskyldning for øget militært engagement i Vietnam.
Vi undersøgte også FLN’s motiv for at bekæmpe styret i Sydvietnam og den amerikanske tilstedeværelse. Derefter så vi de amerikanske soldaters reaktioner på deltagelse i krigen (My Lai massakren). Videre så vi på erindringen af Vietnamkrigen i nutidens USA og i den forbindelse så vi filmen Platoon (1986).  Afslutningsvis diskuterede vi musikkens betydning for modstanden mod Vietnamkrigen.
Centrale problemstillinger: Hvad kendetegnede den franske imperialistiske politik i forhold til Vietnam / Fransk Indokina? Hvad var målet for forskellige aktører under Vietnamkrigen? Hvorfor gik amerikanerne ind i Vietnam konflikten? Hvordan påvirkede deltagelsen i Vietnamkrigen amerikanerne? Hvilken betydning har Vietnamkrigen haft for amerikansk selvforståelse og identitet siden krigen? Hvordan er erindringen af Vietnamkrigen blevet behandlet i populærkulturen?

Kildemateriale
Satiretegninger: Trouble with some of the pieces (USA, 1945), Step on It, Doc (1947, US), When the Time is Ripe': American cartoon by D.R. Fitzpatrick (1947), The Rival Buses (UK, 1947), og He’s Finally Getting the Hang of It (USA, 1949).
Præsident Truman: Tale i Kongressen (1947) fra “Verden efter 1914” (Systime, ibog)
Ambassadør Novikovs analyse af USA's udenrigspolitik (1946) fra “Verden efter 1914” (Systime, ibog)
Statistik - produktion og eksport af ris i Vietnam (1880-1936), Faktalink.
Statistik over amerikanske tropper i Vietnam og antal omkomne amerikanske soldater (statista.com)
Surveyundersøgelse: The Vietnam War and public opinion. Poll on americans attitudes towards the Vietnam War between May 66 - May 71
Surveyundersøgelse: Was sending troops to Vietnam a mistake, 1965-1973. Under 30 år, 31-49 år og 50+ år.
Interview med Peter Arnett: Mediernes magt under Vietnamkrigen (DR.dk/undervisning)
FNL’s 10-punkts program (1960)
Paul Meadlo om My Lai-massakren
Breve fra soldater: Daniel Baileys (1966) og Joseph Sintoni (1968)
Trods 50 års afstand til krigen dukker Vietnam-spøgelset endnu op i USA (Kristeligt Dagblad, 2023)
Protestsange: Creedence Clearwater Revival, “Fortunate Son”, Bob Dylan: “Blowin’ in the wind”, Marvin Gaye: “What’s Going On?” og  Country Joe MacDonald: “I Feel Like I’m Fixing To Die Rag”.
Filmen: Platoon (1986)

Fremstillingsmateriale
Ideologiernes kamp af Peter Frederiksen (Columbus, 2014), s. 167-177
Vietnam War from the North Vietnamese Perspective | Animated History (youtube, 2021)
The Influence Of Protest Songs On The U.S. Public: A Vietnam War Perspective (2014)
World War II: Crash Course European History #38 (Youtube)
Ideology of the Cold War: Capitalism vs Communism (youtube)
Handout om sovjetiseringen af Østeuropa
Handout - Den kolde krig – optakten
Handout - Stormagternes mål ved krigsafslutningen
Det 20 århundredes verdenshistorie (Systime, 2003), s. 90-92
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romerriget - republikkens fald

Romerriget: Republikkens fald

Vi dannede os et overblik over republikkens institutioner. Vi undersøgte Roms vej til stormagt i Middelhavet, og de konsekvenser denne ekspansion fik for republikkens kollaps.
I arbejdet med optakten til republikkens fald arbejdede med henholdsvis strukturelle og aktørbaserede forklaringer. I forhold til strukturelle årsagsforklaringer var den overordnede forklaring på republikkens krise, at bystaten Rom blev til en stormagt, og herunder strukturelle forklaringer på dette. Vi arbejdede med aktørerne Tiberius Gracchus, Marius, Sulla, Crassus, Pompejus og Cæsar i første omgang, og deres betydning for republikkens fald. Republikkens fald blev dækket med fokus på kejser Augustus magtovertagelse og hans propaganda. Herunder påstanden om, at han havde bevaret og forsvaret republikken.
Afslutningsvis arbejdede vi med historiebrug i forhold til Romerriget og herunder en sammenligning mellem den demokratiske udvikling i USA og republikkens kollaps.
På tværs af forløbet har vi således arbejdet med historisk overblik over udviklingen, kildekritisk analyse, aktør og struktur diskussion om årsagerne til republikkens fald, historiebrug og fiktion i historiefaget.

Kildemateriale
- “Polyb Om Romernes sejr mod Karthago under anden puniske krig” fra "Verdenshistorie 1" af Thorkil Smitt og Christian Vollmond (L&R, 2015)
- "Hannibal og hans hær krydser alperne" Stik fra 1800-tallet af Heinrich Leutemann (Tyskland)
- "Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus” fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af romerriget (Lindhardt & Ringhof), s. 34-37
- Augustus: “Mine bedrifter” (Res Gestæ) fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af romerriget (Lindhardt & Ringhof), s. 55-57
- Billedeksempler på historiebrug (Tatovering, Mussolinis nye bydel i Rom, Capitol Hill, Reenactment - romerske legionære, og Spies rejser reklame)

Fremstillingsmateriale
- Kristian Jepsen Steg: På sporet af romerriget, Lindhardt & Ringhof; sider: 12-17, 19-21, 29-33, 38-43 og 48-53.
- Carl-Johan Bryld- Verden før 1914: Den tidlige bystat.
- Brodermord og voldtægt - skabelsesmyter og #metoo banede vej for republikken (Kongerækken, 2018)
- From the Founding of Rome to the Downfall of the Empire (The map as history)
- “Romerrigets storhed (1) - Tiberius Gracchus” (DR2, 2006) - Find den på CFU

Synspunktsmateriale
- Donald Trump er vor tids kejser Augustus (Politiken, 2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer