Holdet 3q HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lise Knoth Loftager
Hold 2023 23 HI/q (1q HI, 2q HI, 3q HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens samfund
Titel 2 Middelalderens Europa
Titel 3 Optakt til DHO og DHO
Titel 4 Da verden blev større
Titel 5 Oplysning og demokratisering
Titel 6 Da Danmark blev moderne
Titel 7 Imperialisme og 1. verdenskrig
Titel 8 Verden i krig og krise
Titel 9 Fra kold krig til ny verdensorden
Titel 10 Kampen om Palæstina
Titel 11 Velfærdsstatens udvikling
Titel 12 repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens samfund

Med afsæt i en kort introduktion til det antikke athenske demokrati og centrale træk ved det antikke Grækenland, undersøger og diskuterer vi Romerrigets udvikling og sammenbrud, herunder overgangen fra republik til kejserrige. I forløbet introduceres kildekritiske begreber, forskellige typer af årsagsforklaringer samt det at undersøge historiebrug.


Som centrale perspektiveringsartikler har vi læst følgende:
I 2g:  Det antikke Athen gav os ikke demokratiet”
I 3g: Kejserne skabte ikke Rom (uddrag), Du kan takke Romerriget for, at du skal følge loven (Uddrag), Mens Rom skrumpede i Vest (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalderens Europa

Forløbets formål er at give eleverne indblik i det europæiske middelaldersamfunds væsentligste forhold med særlig vægt på den kristne kirkes magtposition, korstogene og mødet med andre kulturer. I den sammenhæng behandles ligeledes den arabiske militære og kulturelle ekspansion, ligesom korstogenes betydning på kortere og længere sigt diskuteres. Afslutningsvis forholder vi os til overgangen mellem vikingetid og middelalder i Danmark. I den forbindelse undersøger vi ligeledes Danmarks tilblivelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Optakt til DHO og DHO

Optakt: Et danmarkshistorisk overblik.

DHO: Minerydning ved den jyske vestkyst - er filmen Under Sandet en kontroversiel brug af historien?

Vi trækker de helt overordnede lange linjer i Danmarkshistorien og fokuserer ind på besættelsenstiden og minerydningen  langs de danske kyster, der sættes i værk lige efter befrielsen i 1945. I samarbejde med dansk analyserer og fortolker vi spillefilmen Under Sandet, herunder hvilkentype historiebrug den er udtryk for, med henblik på at diskutere, hvorvidt filmen er kontroversiel. Vi forholder os i den forbindelse til populærkultur og spillefilm betydning for vores kollektive erindring.

Materiale:

Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel s. 147-57, 173-76
John V Jensen; Foredrag om minerydning samt artiklerne, "Livsfare" og "Under Sandet - mellem dokumentar og fiktion"
Orientering fra major Stanley
diverse anmeldelser og interviews med instruktøren
filmen Under Sandet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Da verden blev større

- renæssance og kolonisering
Forløbet undersøger og diskuterer de centrale træk ved renæssancen, reformationen samt de store opdagelser og den efterfølgende europæiske ekspansion. Der er således både fokus på, at verdenen bliver fysisk større for europæerne, men også større i overført forstand, idet vi undersøger nybrud i tanker og  kunst samt mødet med nye kulturer. Her er fokus på synet på de fremmede, ligesom vi undersøger eksempler på, hvordan vi i Danmark i dag forholder os til vores kolonifortid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysning og demokratisering


Forløbet skal give indsigt i de store samfundsforandringer, der finder sted i 1700- og 1800-tallet. I forsøget på at forklare, hvordan og hvorfor vi bevæger os fra enevælde til demokrati, sættes fokus på oplysningstidens naturvidenskabelige og politiske tænkning, der danner grundlag for de store borgerlige revolutioner. Afslutningsvis  undersøges den industrielle revolution. Perioden perspektiveres diakron bl.a. til Antikken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Da Danmark blev moderne

Forløbet har til formål at skabe overblik over udviklingen af det moderne Danmark i det 19. århundrede og de fundamentale ændringer, landet gennemgår fra at være et enevældigt standsopdelt landbrugssamfund til at være en nationalstat med et demokratisk styre og begyndende industrialisering og nye klasseskel. Vi har fokus på udviklingen af en national identitet i 1800-tallet, på udviklingen i levekår og på den kulturelle og politiske udvikling blandt borgere og bønder samt hos den voksende arbejderklasse i byerne. Afslutningsvis forholder vi os til kønsroller og ligestilling (mangel på samme) i perioden.

I 3g har klassen besøgt museet KØN og den gamle by i samarbejde med samfundsfag - hvor der trækkes perspektiver fra 1800-tallet og frem til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialisme og 1. verdenskrig


Vi undersøger og diskuterer baggrunden for imperialismen og stormagternes kolonikapløb samt konsekvenserne heraf, herunder 1. verdenskrig hvis årsager og konsekvenser diskuteres i slutningen af forløbet. Vi undersøger imperiemagternes selvforståelse og metoder og imperialismens konsekvenser på kort og lang sigt,  ligesom vi forholder os til eftertidens historiebrug og forholden sig til fortiden som kolonimagt. Undervejs i forløbet har eleverne været til foredrag med Jørgen Stjerneklar om folkemordet i Rwanda.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Verden i krig og krise

Formålet er at opnå forståelse for ideologiernes kamp i det 20. Århundrede, herunder hvordan og hvorfor totalitære bevægelser kunne opstå. Forløbet tager udgangspunkt i de overordnede træk ved baggrunden for og konsekvenserne af den russiske revolution samt Stalins opbygning af Sovjetunionen i Mellemkrigstiden samt ved den økonomiske krise i 1930'erne. Herefter fokuserer vi på Hitlers vej til magten, hans udvikling af et nazistisk styre, årsagerne til 2. verdenskrig og Holocaust.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fra kold krig til ny verdensorden

I forløbet undersøger og diskuterer vi, hvorfor den kolde krig opstår i kølvandet på 2. verdenskrig, hvordan den udvikler sig, samt dens betydning for periodens krige og konflikter herunder Vietnamkrigen. Forløbet tager dog sit udgangspunkt i dokumentar om nutidens Ruslands dyrkelse af den nationale stolthed og selvforståelse som en stormagt, og hvordan landet forholder sig til sin fortid. Afslutningsvis diskuteres helt kort den kolde krigs afslutning samt de strukturer og konflikter, der karakteriserer det internationale samfund i dag – terrorisme, globalisering, menneskerettigheder og mangel på samme samt krigen i Ukraine.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kampen om Palæstina

Formålet er at opnå en forståelse for den igangværende krig og den fastlåste konflikt mellem Israel og Palæstinenserne/det palæstinensiske selvstyre. Vi starter med at se på de lange linjer i områdets historie og relatere disse til tidligere forløb. Med afsæt i 1. verdenskrig, mellemkrigstiden og afkoloniseringsprocessen efter 2. verdenskrig og konsekvenserne heraf for Palæstina følger vi udviklingen fra oprettelsen af Israel til aktuelle forsøg på at skabe fred. Der sættes fokus på konkrete begivenheder samt konfliktens parter, ligesom de internationale forhold inddrages som forklaringsfaktorer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Velfærdsstatens udvikling

Forløbet bygger videre på forløbet ”Det moderne Danmark opstår” og fungerer desuden som vores lange linje-forløb, hvor vi trækker tråde til tidligere forløb og perioder. Vi undersøger udviklingen af den danske velfærdsstat og diskuterer på baggrund heraf, hvorfor velfærdsstaten opstår, og hvorfor det netop bliver en universalistisk model. Fokus er socialdemokraterne som aktør, herunder Stauning og kanslergadeforliget, ligesom vi afslutningsvis ser på, hvordan Socialdemokratiet i dag bruger historien om velfærdsstaten i deres politiske kommunikation. Vi forholder os desuden til, om socialdebatten bl.a. hos socialdemokratiet har udviklet sig gennem de seneste årtier og perspektiver til det generelle syn på de fattige, da skønsprincippet var det dominerende. Undervejs forholder vi os desuden helt kort til kritiske stemmer og politiske og kulturelle strømninger i 1970'erne. Undervejs har klassen været på ekskursion til Århus i samarbejde med samfundsfag for at besøge KØN samt Den Gamle By med fokus på ligestilling, kønsroller og synet på Køn fra 1800-tallet og frem til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer