Holdet 3u Id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Ida Dietz, Jeppe Juul Andersen Damgaard, Julia Dalgaard, Mikkel Dilling Eltved
Hold 2023 23 Id/u (1u Id, 2u Id, 2u Idø, 3u Id, 3u Idø)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Kickboxing
Titel 2 Forløb 2 Rytmisk opvarmning og Capoeira
Titel 3 Forløb 3 Volleyball
Titel 4 Volleyball
Titel 5 Sundhed og idrætsdeltagelse
Titel 6 Fodbold
Titel 7 Fysiologi og testmetoder - Studierejse
Titel 8 1 Anatomi og bevægelsesanalyse
Titel 9 Ultimate
Titel 10 Badminton
Titel 11 2 Fysiologi og træningslære
Titel 12 Pardans
Titel 13 3 Sundhed og idrætsdeltagelse
Titel 14 Softball
Titel 15 4 Krop og idræt i det senmoderne samfund
Titel 16 Træningsprojekt
Titel 17 Floorball
Titel 18 5 Hvordan lærer kroppen?
Titel 19 Performance
Titel 20 6 Sundhed 2 - Livsstilssygdomme og kost
Titel 21 Padel
Titel 22 Forløb#5
Titel 23 Forløb#14

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Forløb 2 Rytmisk opvarmning og Capoeira

Rytmisk opvarmning og capoeira
I dette forløb er der fokus på at lære at sætte bevægelse til musik indenfor klassisk rytmisk opvarmning og inden for capoeira, som er en kampdans, der udøves til musik.

I første del af forløbet introduceres eleverne til forskellige udgaver af klasssiske opvarmningsprogrammer, med gang-, sving-, løbe-, hoppe- og styrkesekvenser. I grupper skal eleverne selv udarbejde en svingsekvens, som de viser for resten af klassen, der også deltager. Her er fokus på at vælge musik der egner sig til svingende bevægelseskvaliteter, og at kunne tælle takten, samt bruge overgangene i musikken til at lave bevægelsesskift.

I første del af forløbet skal eleverne også have grundlæggende kendskab til de fysiologiske aspekter af opvarmning. Dette afprøves ved test, hvor elevernes præstation i forskellige situationer testes før og efter opvarmning, og den grundlæggende teori omkring opvarmning gennemgås.

Eleverne præsenteres efterfølgende for kampdansen Capoeira.
Her arbejder eleverne med følgende elementer: Ginga (grundtrin) Meia lua de Frente (spark udefra og ind), Cocrinha (lav forsvarsposition), Au (vejrmølle) Esquiva (lav forsvarsposition fremad), Bancao (Trykspark), Role (benspænd) og Balanca (personlig finte).

I Capoeira er der fokus på flow igennem dansen. Derudover samtalen mellem de to kæmpende, som skal foregå som nonverbal kommunikation. Der arbejdes både med synkrone bevægelser mellem de to kæmpende, samt aktion og reaktion. Eleverne præsenteres for forskellige typer af capoeira-musik, og skal eksperimentere med at danse til forskellige tempi.
I slutningen af forløbet skal eleverne arbejde med at sammenligne udvalgte sving og capoeira-trin, med fokus på at kunne beskrive, hvilke bevægelseskvaliteter der gør sig gældende inden for de to discipliner, samt at kunne udpege forskelle og ligheder.

Eleverne har:
Grundlæggende viden om fysiologisk teori omkring opvarmning.
Grundlæggende styr på Capoeiras historie
Grundlæggende kendskab til forskellige typer af bevægelseskvaliteter og Labans BESS(R) teori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Volleyball

I volleyballforløbet er der fokus på at lære de grundlæggende teknikker og på sammenspil. Undervisningsformen varierer mellem at være lærerstyret forevisning og fokuseret gruppearbejde, hvor eleverne arbejder 2-3 sammen om at øve og indlære spillets tekniske elementer og sammenspil på banen, hvor der både spilles 2 mod 2 og 6 mod 6.

I begyndelsen spilles der med elementer fra kidsvolley for at få indøvet bevægemønstre og for at skabe mere bevægelse i spillet. Volleyballforløbet bidrager til elevernes grundform ved at inddrage koordinationsøvelser og ved især at have fokus på at øge elevernes hoppehøjde.

Eleverne arbejder med at lave en arbejdskravsanalyse ud fra en sekvens af en volleyballkamp, og der tales kort om teorien bag plyometrisk træning.

I forløbet arbejdes der hen imod at beherske følgende tekniske færdigheder:
- At kunne lave et baggerslag med korrekt teknik efter kast fra en makker, evt. at kunne spille frem og tilbage mellem to spillere med baggerslag. Herudover at vide, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge baggerslaget.
- At kunne returnere en høj bold fra makker med et korrekt udført fingerslag
- At kunne lave en korrekt udført underhåndsserv, evt. også en overhåndsserv.
- At kunne lave et smashtilløb med den korrekte skridtrytme, og at kunne ramme bolden højt, så den kan slås ned den anden side af nettet
- At kunne placere sig korrekt på banen i forsvar og angreb, herunder at kunne lave en blokade på modstanderens smash
- At kunne placere sig korrekt i forhold til de andre spillere på banen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Volleyball

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sundhed og idrætsdeltagelse

Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fodbold

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 1 Anatomi og bevægelsesanalyse

Anatomi og bevægelsesanalyse
Vi arbejder med kroppens anatomiske opbygning, herunder knogler, led og muskler. Der er fokus på at kunne analysere forskellige bevægelser med et anatomisk fokus, og der kobles til praktisk idræt igennem en projektopgave. Forløbet er kørt sideløbende med disciplinen ultimate, og der er arbejdet med bevægelser der fra.


Fokuspunkter
- Genkendelse af musklerne i anatomikapitlet i ”Idræt – teori og træning”.
- Forståelse af hvordan musklerne påvirker knogler og dermed skaber bevægelse af led.
- At kunne udtrykke sig anatomisk præcist – dvs. at benytte fagudtryk som fx koncentrisk, excentrisk, statisk kontraktion, agonister/antagonister osv. Begreber fra ”Idræt – teori og træning”.
- Genkendelse af knogler og led, med fokus på funktion fremfor udenadslære.

Bevægelsesanalyse
- Der arbejdes med videoanalyse af et kast i ultimate.
- Der er fokus på beskrivelse af bevægelsen – herunder hvilke muskler der skaber bevægelse.
- Der er fokus på forspænding – herunder definition, hvor den skabes, hvilken effekt den har.

Primær teori: Idræt - teori og træning s. 8-41.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ultimate

Undervisningsbekrivelse
Der arbejdes med en grundlæggende indføring i de vigtigste bestanddele af ultimate, herunder tekniske og taktiske færdigheder.

Der har således primært været fokus på basale kaste- og gribeteknikker samt cuts og spilbarhed.
Sekundært har der været fokus på taktikken i det færdige spil – herunder berøring af grundlæggende principper for kaosspil, som fx at skabe frie rum på banen, samt forståelse af udnyttelse af dybde og bredde.

Desuden har vi arbejdet med spillets ide og regler.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
• Beherske baghåndskast til makker – afstand 5-10 meter.
• Kendskab til forhåndskast og mulig aflevering til makker 5-10 meter.
• To forskellige gribeteknikker: Pandekage- og krabbegribning.
• Pivotere under opdækning og aflevere til makker.
• Udføre et ”cut” og modtagelse af aflevering.  
• Aflevere hensigtsmæssigt til makker i løb (dvs. foran makkeren – det frie rum).
• Udvise generel taktisk forståelse af det færdige spil – fx at gøre sig spilbar i de frie rum.
• Indgå i spillet med forståelse af de basale regler og ”spirit of the game”.

Der er koblet til det sideløbende teoriforløb "Anatomi og bevægelsesanalyse", hvor baghåndskastet er blevet analyseret ud fra anatomiske principper.

Teoretisk materiale:
- Boldbasis - Spiltyper, spillets 3 faser og læringstrinsmodellen - Yubio 2018 s. 377-383
- Regler ultimate se dokument.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 2 Fysiologi og træningslære

2 Fysiologi og træningslære
Dette forløb er gennemført i samarbejde med biologi og leder op til SRO.
Hovedformålet er at kunne lave en analyse af, hvilke fysiologiske arbejdskrav der stilles til en given idrætsudøver. På baggrund af denne, arbejder vi med at kunne vurdere hvilke parametre udøveren bør træne, samt hvordan disse trænes for at opnå de ønskede adaptationer.

Fysiologiske fokuspunkter:
De forskellige energisystemers bidrag til arbejdet (ATP-CrP – Glukolyse – Respiration).
Anaerob arbejdsevne – herunder anaerob effekt og anaerob kapacitet.
Aerob arbejdsevne – herunder aerob effekt (maksimalt iltoptagelse) og aerob kapacitet (udholdenhed).
Muskelfiberens egenskaber – herunder kraftudvikling og forskellige muskelfibertyper.
Styrketræningsprincipper – herunder skelnen mellem forskellige former for styrketræning (muskel udholdenhed, maksimalstyrke, eksplosiv styrke, hypertrofi).
Træningsplanlægning med fokus på restitution og superkompensation.

Primær teori: Idræt – teori og træning s. 61-70 + 100-137.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 3 Sundhed og idrætsdeltagelse

3 Sundhed og idrætsdeltagelse

Vi arbejder med en nuanceret forståelse af sundhedsbegrebet, hvor både fysiologiske, samfundsmæssige og psykologiske aspekter inddrages.
Således arbejder vi med forskellige teoretiske sundhedsdefinitioner som både diskuteres ud fra fysiologiske parametre og empiriske eksempler med forskellige cases fra fx dokumentaren ”Min sindsygt sunde familie”. I forlængelse heraf arbejdes med ”den gode videnskab”, hvor videnskabelige metoder til at generere viden indenfor sundhedsområdet diskuteres. Her arbejdes bl.a. ud fra sundhedsstyrelsens kostråd.
Vi ser på danskernes sundhedstilstand – herunder KRAM-faktorerne samt en undersøgelse af danskernes idrætsvaner og deltagelse i foreningslivet.
Som afslutning arbejder vi med ”Min sundhedsprofil”, som afsæt til en diskussion af egen sundhedstilstand ud fra forskellige definitioner.

Primær teori: Yubio Kapitel 1 Idræt og sundhed – Afsnit: 1.1, 1.2, 1.2.2, 1.3, 1.3.1, 1.3.2, 1.3.3, 1.3.4, 1.4.
Danmarks Idrætsforbund og DGI’s analyse af medlemstal i idrætsforeninger 2024
https://www.dr.dk/sporten/idraettens-aarlige-sundhedstjek-er-landet-her-er-de-vigtigste-tal
Dokumentar: Min sindsygt sunde familie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 4 Krop og idræt i det senmoderne samfund

4 Krop og idræt i det senmoderne samfund
Overskriften ”Idræt i det senmoderne samfund” dække over en undersøgelse af flere tendenser for idrætten i nutidens samfund. Således indeholder det følgende underforløb: A) Idealkroppen B) Ekstremsport C) Idræt og stormagtspolitik.

4A) Idealkroppen
Vi tager et blik på idealkropsbilledet gennem tiden og frem til en diskussion af de kendetegn vi kan se ved kroppen i det senmoderne samfund.
Afsættet er således idealkroppens historiske og geografiske forskelle, der afslører at idealkropsbilledet er foranderligt. I forlængelse heraf ser vi på, hvilke kendetegn ved det nutidens samfund der påvirker vores blik på kroppen. herunder kroppens signalværdi og identitetsskabende effekt.
Vi arbejder med dokumentaren ”Dopede drømmekroppe”, hvor vi analyserer hvilke kropsopfattelser der kommer til udtryk i de forskellige cases.
Vi arbejder desuden med fitnessbølgens betydning for kropsopfattelsen især blandt børn og unge. Her er der fokus på forskelle mellem klassisk foreningsidræt og privatdrevne fitnessudbydere der agerer på markedsvilkår.

Primær teori: Yubio kapitel 28.7 Kropsidealer – 25.6 Strong is the new skinny
Podcast: Er jeg god nok? Unge kropsidealer og dopingforebyggelse (Viden i spil – Idrættens analyseinstitut)
https://soundcloud.com/viden-i-spil/er-jeg-god-nok-unge-kropsidealer-og-dopingforebyggelse#c=326&
Dokumenter: Dopede drømmekroppe

4B) Ekstremsport
Vi tager udgangspunkt i en undersøgelse af antallet af deltagere ved Copenhagen Maraton og i forlængelse heraf hvad det stigende deltagerantal er et udtryk for.
Vi arbejder med en nuanceret definition af begrebet ekstremsport, hvor vi skelner mellem Fysiske discipliner (Udholdenhed og styrke) og Angstovervindende discipliner (risikosport).
Vi arbejder med forskellige forklaringer på, hvorfor nogen ønsker at dyrke forskellige typer af ekstremsport. Her tager vi forskellige udgangspunkter fra senmoderne tendenser (Ziehe, Giddens, Riesmann) til psykologiske og biologiske forklaringsmodeller (High sensation seekers (HSS), forandringstolerance, behov og selvaktualisering, flow osv.) I den forbindelser arbejder vi med empiriske cases fra dokumentarerne ”Ironmanien – Når ekstremt bliver hverdag” og ”Adrenalinjægerne”.  
Forløbet afsluttes med en diskussion af, hvornår man kan tale om træningsafhængighed.
Primær teori: Yubio kapitel 5.5 Ekstremsport + 5.5.1, 5.5.2, 5.5.3, 5.5.4, 5.5.5 + 25.6 Strong is the new skinny + 5.6 Besat af træning + 5.6.1, 5.6.2.
Dokumentar: Ironmanien – Når ekstremt bliver hverdag
Dokumentar: Adrenalinjægerne

4C) Idræt og stormagtspolitik.
Vi tager udgangspunkt i dokumentaren ”Ikaros”, hvor omdrejningspunktet er statsorganiseret doping i forbindelse med store sportsbegivenheder.
I forlængelse heraf diskuterer vi sammenblanding af sport og politik. Her arbejder vi både med historiske cases som fx vinter OL i Sotji, hvor vi analyserer åbningsceremonien med udgangspunkt i podcasten ”Vinter OL i Sotji i 2014 – Putins lege” fra Mediano, og helt aktuelle cases som fx Ruslands udelukkelse fra forskellige sportsbegivenhed som følge af invasionen af Ukraine.
Vi arbejder diskuterende men med afsæt i teoretiske begreber som fx blød magt, sportswashing og soft disempowerment.
Primær teori: Yubio: Den internationale scene.
Dokumentar: Ikaros
Podcast fra Mediano: ”Vinter OL i Sotji i 2014 – Putins lege”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Træningsprojekt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer






Titel 22 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Forløb#14

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer