Holdet 3w HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Peter Hansen-Damm
Hold 2023 23 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse og vikingetiden
Titel 2 Europæisk middelalder
Titel 3 Danmark i mellemkrigstidens skygge
Titel 4 DHO modstandsbevægelsen under besættelsen
Titel 5 Vores historie -  Danmark under forandring
Titel 6 Israel Palæstina
Titel 7 Renæssance, reformation og hekse
Titel 8 Imperialisme og første verdenskrig
Titel 9 Danmark og den kolde krig
Titel 10 Demokrati. Fra antikken til i dag
Titel 11 Imperialisme II case Rwanda
Titel 12 Lange linje og repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks tilblivelse og vikingetiden

Vi undersøger vikingetiden som periode, herunder dannelsen af en dansk stat i vikingetiden og hvad der kendetegnede samfundet og hvorfor vikingerne drog på togt. Vi har analyseret synet på vikinger og efterfølgende perspektiveret til vikingetidens betydning for den nationale identitet og eksempler på historiebrug. Vi ser på erindringsfællesskabet betydning, kollektiv erindring og hvorfor vi er så interesserede i vikingetiden i Danmark i dag.

Kernestof:
- ̶stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Fokus: Danmark 500-1000

Hovedmaterialer:
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, s. 24-29,31-34, 39-47
1w Historiebrug
Danmarks tilblivelse 8Fokus 1), s. 75-79
Danmarks historie erindringsstedsanalyse s. 45-53
Erindringsfællesskaber og erindringseksplosioner (s. 16-17 og 34-35)

Dokumentar
DR Historien om Danmark: Vikingetiden.

Centrale kilder:
Ibn Fadlan Om vikingenes skikke 922 (2 kilder)
Angelsaksiske krønike 789-954
Jellingestenen
Uddrag fra serien Vikings
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europæisk middelalder

I dette forløb undersøger vi hvad der kendetegner middelalderen som periode. Hvad kendetegner samfundsstrukturen og hvilken rolle spillede kirken? Var middelalderen den mørke periode, som den oftest skildres som? Ud over det undersøger vi årsagerne til korstogene og belyser konsekvenserne af disse. Som perspektivering til nutiden diskuterer vi hvornår krig er retfærdig/tilladt i dag og i middelalderen.
Forløbet tones til studieretningen ved at vi belyser pestens indtog i Europa, samt middelalderens sygdomsopfattelser.
Afslutningsvis ser vi på hvad historiebrug er og hvordan det kommer til udtryk med særligt fokus på middelalderen.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
Fokus: Europæisk historie 500-1500

Materialer
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie bd 1. S. 120-150
Historie om Danmark. Afsnit om den sene middelalder https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-sen-middelalder_145569  

Kilder:
Pavens diktat 1075
Pave Urban den 2. tale 1095
Parisisk borgers brev til ung brud
Beskrivelse af Jerusalems erobring 1099
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark i mellemkrigstidens skygge

Dette forløb er optakt til DHO og indgår som en del af denne. Fokus er på hvad der sker i USA og Europa i mellemkrigstiden og hvordan det påvirker Danmark. Vi belyser også de forskellige ideologier, som er toneangivende i denne perioden.
I DHO redegør vi for udviklingen i den danske modstand underbesættelsen. Endvidere undersøges synet på modstanden gennem en kildeanalyse.

Materialer:
Peter Frederiksen: Danmark. Besat og befriet. S. 6-16
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-spanske-syge-1918-1920

Kilder:
Scavenius tale 8. juli 1940
Diverse tabeller over økonomisk udvikling og valgresultater i mellemkrigstiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO modstandsbevægelsen under besættelsen

Dette forløb hænger sammen med forløb 3. I dette tværfaglig forløb med dansk som har DHO opgaven som produkt undersøger vi Danmarks besættelse.

Vi redegør kort for centrale begivenheder under besættelsen, herunder samarbejdspolitiken.
Vi redegør endvidere for udviklingen af modstandsbevægelsen i Danmark i perioden 1940-45 og analyser hvordan synet på modstanden kommer til udtryk i to samtidige kilder.

Med afsæt i danskfaglig analyse af filmen ”Flammen og Citronen” fra 2008 diskuter vi hvilke fordele og ulemper der er ved at formidle historiske begivenheder i fiktion, og vurderer filmgenrens betydning for den kollektive erindring.

Hovedmaterialer:
Iversen og Nedergaard: Mellem glemsel og erindring. S. 146-154, 173-178
Modstandsbevægelsen. kap. 5. s. 65-69

Centrale kilder:
Buhls radiotale 1942
Christmas-Møllers radiotale 1942
Tulle Fiils brev til Werner Best 1944
Christian U Hansens brev til familien 1944
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vores historie - Danmark under forandring

Dette forløb er et projektforløb, der er en del af et samarbejde med Syddansk universitet.

Forløbet undersøger velfærdsstatens årsager og udvikling, samt hvilken forandringer danmark gennemgår i tiden efter 2. verdenskrig. Fokus er især på den almindelige dansker, men især også på synet på kvinderne og deres nye forhold i samfundet. I forbindelse med forløbet har eleverne foretaget interviews med bedsteforældre og dermed har indsamlet kildemateriale, de indgår i projekt på Syddansk Universitet.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Fokus: Danmark efter 1900

Materialer:
https://libguides.sdu.dk/vh2024  (Kode vh2024)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/servicesamfundets-fremvaekst-ca-1960-1980/
https://danmarkshistorien.lex.dk/R%C3%B8dstr%C3%B8mperne_og_den_nye_kvindebev%C3%A6gelse,_ca._1970-1985
https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/velfaerdssamfund-1915-2000/samfundet/ungdommen/
Velfærdsstatens udvikling 1849-1976. I Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd. 48-57


Kilder:
Diverse statistikker (erhvervsfrekvens, kønsroller, kvindernes arbejdsfunktioner, familielivet i tal, boligformer)
Sådan siger de danske kvinder. Alt for damerne 1965
Kvindesyn i reklamer
Scooterpigen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Israel Palæstina

I dette forløb arbejder vi med afsæt i den aktuelle konflikt baggrunden for - og forløbet af - Israel-Palæstinakonflikten. Herunder fokus på Fns delingsplan og årsagerne til udråbelsen af staten Israel. Endvidere belyser vi bosættelserne og deres rolle i mulighederne for fred. Afslutningsvis har vi set på historiebrug i den aktuelle konflikt men også muligheder for at skabe fred med afsæt i Osloprocesserne og den aktuelle situation. Vi diskutere også i hvorvidt Israel begår folkedrab i Gaza og hvilken betydning den anklage har for staten Israel.

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
-  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶
Fokus: Efter 1900 til i dag

Hovedmateriale:
Israel-Palæstina konflikten forklaret i 10 punkter
Det moderne mellemøsten s. 68-71
Israel s. 20-43, 71-86
Fjerne Naboer
Den første Intifada
Fredsprocessen Israel lod dø
Hvilken udfordring står fredsprocessen over for nu

Dokumentar
Anders Agger Indefra: Israel.
No Other Land. Dokumentar 2024 (https://www.dr.dk/drtv/program/no-other-land_512123)

Centrale kilder:
Balfour erklæring 1917
Kort fra 1947
Ben Gurions udråbelse af den israelske stat 1948
Kildeanalyse seksdagskrigen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Renæssance, reformation og hekse

I dette forløb undersøger vi først og fremmest hvad der kendetegner renæssancen som periode, herunder det naturvidenskabelige nybrud. I forlængelse heraf diskuterer i hvor høj grad det er et brud med middelalderens samfund. Vi belyser også kort årsagerne og konsekvenserne af reformationen. Sidste halvdel af forløbet har fokus på den voldsomme stigning i hekseprocesser efter reformationen og vi diskuterer forskellige årsagsforklaringer herpå. Hvorfor opstår hekseprocesserne og hvordan foregik de i Danmark. Endeligt perspektiverer vi hekseprocesserne og synet på hekse fra 15-1600-tallet til synet på hekse i nutidens samfund.

Kernestof:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Fokus Europa 1500-1900

Hovedmaterialer:
1w Renæssance og reformation
På sporet af Danmarks hekse 27-31, 55-59
På sporet af danmarks hekse s. 111-121
Arven efter heksene 125-128

Dokumentar
Liv i Renæssancen. “Maren spliids - de satans kvinder”.DR2
Afrikas børnehekse. DR1 2009

Central kilde:
Kopernikus' verdensbillede
Da vincis tegninger af menneskekroppen
Om menneskelig værdighed af Pico della Mirandola 1486
Heksehammeren 1486
Afrikas børnehekse 2010
Heksen er en feministisk figur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Imperialisme og første verdenskrig

I dette forløb undersøger vi den europæiske dominans og selvforståelse i slutningen af 1800-tallet og den såkaldte imperialisme. Vi undersøger vha. kilder motiverne bag imperialismen, men også den samtidige industrielle udvikling i Europa. Vi har undersøgt kolonitidens konsekvenser for det afrikanske kontinent især med fokus på Belgien og Congo, samt diskuteret om man skal fjerne statuer, der hylder kolonitidens frontpersoner. I et senere forløb har vi perspektiveret til folkedrabet i Rwanda.

Med afsæt i imperialismen og industrialisering undersøger vi årsagerne til Første verdenskrig. I forbindelse hermed har vi særligt fokus på hvordan krigen påvirker soldaterne og samfundet efterfølgende. I forløbet foretages også en analyse af et erindringssted. Afslutningsvis perspektiverer vi til Den spanske syge.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Fokus Europa 1500-1900

Hovedmateriale:
Imperialisme og Europas dominans s. 9-22
Imperialisme i Afrika 43-47
Første Verdenskrig s. 31-44, 46-51
Den spanske syge
Forklaringer på Vestens dominans

Dokumentar
Døden tager de unge. DR 2018
Det danske Congo-Æventyr DR2 2007

Centrale kilder:
Charles Dilke 1869
Kong Leopold om Congo 1861
Attentat mod Frans Ferdinan 1914
Benhuset i Douaumont (erindringssted)
Brev fra Christian Campradt 1916
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark og den kolde krig

I dette forløb undersøger vi hvad der kendetegner den kolde krig, samt hvorfor den begyndte (og forskellige fortolkninger heraf). Herefter rettes fokus til en analyse af hvorfor Danmark trådte ind i NATO og hvordan den kolde krig påvirkede Danmark. Hvad kendetegnede vores medlemskab af NATO. Afslutningsvis har vi analyseret årsagerne til den kolde krigs afslutning.

Vi har i forbindelse med forløbet besøgt koldkrigsbunkeren ReganVest.

Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- globalisering
- historiebrug og -formidling

Hovedmaterialer:
Verdenshistorien: Den kolde krig s. 86-98
Danmark og den kolde krigs begyndelse s. 333-336
Allieret med forbehold
Danmark og den kolde krig. Jutlandia og Grønland
Danmark under den kolde krig s. 178-180
Afslutningen på den kolde krig s. 256-264


Dokumentar:
Historien bag den kolde krig 1. DR2

Centrale kilder:
Trumans tale til Kongressen 1947
Vishinsky om Marshall-planen 1947
Hedtofts tale til folketinget 1949
Dahlgaards artikel i Information 1949
Danmarks forsvarsudgifter
Beredskabspjecer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Demokrati. Fra antikken til i dag

I dette forløb arbejder vi med styreformer i det antikke Grækenland. Vi undersøger hvorfor demokratiet opstod og hvordan det fungerede i datidens Athen. Vi belyser kort Romerrigets politiske opbygning og demokratiets udvikling frem mod den amerikanske og franske revolution. Her vurderer vi oplysningstidens indflydelse på det moderne demokrati. Endvidere perspektiverer vi synet på demokrati i forskellige tidsperioder og vurderer hvilken betydning det græske demokrati har haft for nutidens demokratier. Forløbet afsluttes med en diskussion af om hvorvidt demokratiet er i krise - med særligt fokus på den aktuelle situation i USA.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Fokus: Europa før 500

Hovedmaterialer:
Antikkens styreformer 22-30 (kompendium 1)
På sporet af antikkens demokratiske institutioner
Demokrati i Athen.htm
Antikkens politiske kultur s.71-81
Athen vs Sparta
Verden før 1914. Den romerske republik s.37-42
Demokratiet genopfindes s. 16-21
Det antikke Athen gav os ikke demokratiet
Det danske demokrati (fokus 2, s. 114-119)
De vestlige demokratiet vil ikke kollapse
Man kan bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet
The first Signs of Tyranni

Dokumentar:
Sandheden om Athens demokrati. Chanel 4, PBS Storbritannien, 2007. DR kultur.

Centrale kilder:
Kleroterion
Den famle Oligark
Hal Koch
Cicero om valgkamp i Rom
Montesquieu OM lovenes ånd 1748
Bill of Rights (USA) 1789
Billeder af USAs kongresbygning
Menneskerettighedserklæringen 1789
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Imperialisme II case Rwanda

I dette korte forløb undersøger vi årsagerne til folkedrabet i Rwanda og imperialismens betydning for folkedrabet. På den møde trækkes tråde tilbage til forløbet om Imperialisme og første verdenskrig. Vi har i forløbet anvendt Stantons 10 stadier i forhold til folkedrabet. Forløbet afsluttes med en undersøgelse af mulighederne for at forsone folkedrab og lære af historien. Afslutningsvist perspektiverede vi til retsopgøret i Danmark
Klassen deltog i et foredrag ved Jørn Stjerneklar om folkedrabet i Rwanda.

faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materialer:
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/rwandas-folkemord-11162111004 (podcast)
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
Det juridiske efterspil i Rwanda | folkedrab.dk
https://www.pbs.org/newshour/show/rwanda-builds-new-national-identity-25-years-after-genocide
https://nyheder.tv2.dk/krimi/2008-01-08-retsopgoeret-politiet-som-boeddel

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer