Holdet 2023 23 Ke/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Jonas Ørbæk Hansen
Hold 2023 23 Ke/x (1x Ke, 2x Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kemiens byggesten
Titel 2 SRP1 (BI+Ke) - Cellemembranen
Titel 3 Kemiske mængdeberegninger
Titel 4 Ioner og ionforbindelser
Titel 5 Hvorfor er en citron mere sur end en appelsin?
Titel 6 Repetition og årsprøve
Titel 7 Carbonhydrider og alkoholer
Titel 8 Redoxreaktioner
Titel 9 Kemiske ligevægte
Titel 10 Syre-baseligevægte og pH
Titel 11 Opioider (SRO med biologi)
Titel 12 Reaktionshastighed
Titel 13 Organisk kemi
Titel 14 Extractors
Titel 15 Medicinalkemi
Titel 16 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kemiens byggesten

Kemiens byggesten

I dette forløb introduceres kemi og kemifaget og vi ser på ”kemiens byggesten”. Vi ser på grundstoffernes periodesystem, atomets opbygning og elektronstruktur, grundstoffer, kemiske forbindelser, kemiske reaktioner, reaktionsskemaer og navngivning af små molekyler. Et demonstrationsforsøg med en butan-raket viser, hvordan en forbrænding kan beskrives på mikroniveau, på makroniveau og med symbolsprog. Gennem et forsøg undersøges forskellen på fuldstændig og ufuldstændig forbrænding.

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:  
   • Intro til kemi og kemifaget
   • Mikroniveau, makroniveau og symbolsprog
   • Atomets opbygning (herunder atomkerne og elektronstruktur)
   • Grundstoffer
   • Kemiske forbindelser
   • Opskrivning af kemiske forbindelser og forskellen på indekstal (sænkede tal) og koefficienter (foranstillede tal)
   • Kemiske reaktioner
   • Opskrivning og afstemning af reaktionsskemaer (reaktionspil, reaktanter, produkter, koefficienter)
   • Tilstandsformer: (s), (l), (g) og (aq)
   • Grundstoffernes periodesystem (herunder grupper, hovedgrupper, undergrupper, perioder, metaller, ikke-metaller, metaltrappen, ædelgasser, ædelgasreglen, atomsymbol)
       ¤ sammenhængen mellem perioder og antallet af elektronskaller
       ¤ sammenhængen mellem hovedgruppenummer og antal elektroner i yderste skal
       ¤ antallet af elektroner i yderste elektronskal (hovedgruppenummeret) bestemmer de kemiske egenskaber (via ædelgasreglen)  
   • Navngivning af simple kemiske forbindelser bestående af ikke-metaller (dvs. navngivning af små uorganiske molekyler)
   • Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding

ANVENDT LITTERATUR:
   • Aurum 1 side 9-14, 17-25, 28-30 og 32-51.
     (side 23-35 læst i forløbet "Carbonhydrider og alkoholer")
   • Grundstoffernes periodesystem på omslaget bagerst i bogen.
   • Materialer på Lectio inkl. opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer.
   • Materialer på Teams

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET:  
OBS: Disse punkter skal fremgå af undervisningsbeskrivelsen, så derfor har jeg skrevet det på, men jeg tror ikke, at de er så brugbare for jer. Vær opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at vi har arbejdet med alt indenfor et punkt - punktet kommer med uanset om vi har arbedet med en lille eller stor del af det.
   • kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
   • grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
   • kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
   • uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
   • kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
   • kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Demonstrationsforsøg: Butan-raket
   • Øvelse: Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding – forbrænding af ethanol (sprit) og heptan (rensebenzin)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 SRP1 (BI+Ke) - Cellemembranen

Fokus for dette SRP-forløb i biologi og kemi er cellemembranen. I vil i et samarbejde mellem de to fag blive klogere på cellemembranen.

Cellemembranen er interessant kemisk set, fordi den er opbygget af lipider, der er såkaldte amfifile molekyler. Amfifile molekyler er molekyler, der består af en polær (også kaldet hydrofil) ende og en upolær (også kaldet hydrofob) ende. Det giver molekylet nogle særlige egenskaber, som gør dem velegnet til cellemembraner. Alkoholer er en type stoffer, der også er amfifile. Vi skal I forløbet se på, hvordan man kan analysere sig frem til om et molekyle er polært eller upolært, og hvad det betyder for molekylets blandbarhed med andre polære/upolære stoffer. Her kommer vi blandt andet ind på begreberne elektronegativitet (EN), forskel i elektronegativitet (ΔEN), polær/upolær binding, dipol, polære/upolære molekyler, polære/upolære grupper. I en øvelse undersøger vi alkoholers blandbarhed med vand og alkoholen ethanols destabilisering af biologiske membraner.

I forløbet dækkes en masse kemifagligt stof. Dette uddybes nedenfor.

I dette forløb ser vi på den første af de tre typer kemiske bindinger, vi skal lære om. Nemlig elektronparbindingen (de to andre typer er ionbindingen og metalbindingen). I elektronparbindinger ”deles” atomerne om elektroner for hver især at opfylde ædelgasreglen. Grundstoffer og kemiske forbindelser, der holdes sammen af elektronparbindinger, kaldes molekyler. Elektronparbindinger opstår mellem ikke-metaller. Et molekyle består derfor altid af et eller flere forskellige ikke-metaller. Der er altid mindst to atomer i et molekyle. Er de af samme slags, kaldes det et grundstof (fx H₂). Er atomerne af forskellig slags, kaldes det en kemisk forbindelse (fx H₂O)

Vi tegnede elektronprikformler og så på molekylernes rummelige opbygning vha. molekylebyggesæt. Vi lærte, at C-atomer (carbon) altid laver 4 bindinger, O-atomer (oxygen) altid 2 bindinger og H-atomer (hydrogen) altid 1 binding. Vi siger, at de har en valens på hhv. 4, 2 og 1.

Vi stødte også på det vigtige begreb elektronegativitet (EN) og så, hvordan forskellen i elektronegativitet (∆EN) kan bruges til at forudsige, om en elektronparbinding er polær eller upolær (grænsen ligger ved en elektronegativitetsforskel på 0,5).
Molekyler med udelukkende upolære elektronparbindinger er altid upolære molekyler.
Molekyler med en eller flere polære bindinger kan være polære eller upolære. For at analysere om det er et polært eller upolært molekyle, skelner vi mellem, om det er (1) uorganiske molekyler (oftest små molekyler) eller (2) organiske molekyler (kan være små og store):

1) Små uorganiske molekyler: Se om der dannes en dipol i molekylet som resultat af en polære elektronparbinding. Den polære elektronparbinding giver anledning til en ladningsforskydning, så det fælles elektronpar forskydes hen mod det af de to atomer med den højeste elektronegativitet. Dermed bliver dette atom en smule negativt ladet (δ-) og det andet atom en smule positivt ladet (δ+). Det angiver vi med det græske bogstav ”delta” (hhv. δ+ og δ-). I nogle molekyler bliver molekylet til en dipol ved denne ladningsforskydning. Det gælder for eksempel for vand (H₂O) og ammoniak (NH₃). Ved andre molekyler dannes der ikke en dipol, selvom der er en polær binding i molekylet. Det er for eksempel tilfældet for carbondioxid (CO₂) og carbontetraflourid (CF₄). Det skyldes molekylets rummelige opbygning (se side 129-131 i bogen). Hvis der dannes en dipol i molekylet, er molekylet polært, i modsat fald er det upolært.

2) Organiske molekyler: Tæl antallet af polære (hydrofile) grupper i molekylet og antallet af carbon-atomer med upolære (hydrofobe) grupper. Brug derefter reglen ”4 carbonatommer med hydrofobe grupper ophæver virkningen af én hydrofil gruppe” til at afgøre om molekylet er polært eller upolært. Vi brugte denne regel til at afgøre hvilke alkoholer, der er polære (og dermed blandbare med vand), og hvilke, der ikke er. Vi brugte også reglen til at afgøre hvilket af farvestofferne fra rødbede (betanin) og gulerod (beta-karoten), der opløseligt i vand, og hvilket der er opløseligt i madolie.  

Så husk: En polær binding betyder ikke nødvendigvis, at molekylet er polært. Der skal skelnes mellem polære bindinger og polære molekyler.

Vi så i forløbet også på blandbarhed og reglen ”polære stoffer kan blandes med andre polære stoffer, og upolære stoffer kan blandes med andre upolære stoffer”.

Dette forløb overlapper med forløbet "Carbonhydrider og alkoholer", hvor vi lærte om alkaners og alkoholers opbygning og navngivning. Vi har i forskellige forløb set på alkaner og alkoholer og deres egenskaber som deres blandbarhed med vand og olie (afhænger af om de er polære eller upolære), deres reaktion med ilt (forbrændingsreaktioner), kogepunkt (afhænger af de intermolekylære bindinger).

Du skal blandt andet kunne:
   • Redegøre for elektronparbindinger og tegne elektronprikformer
   • Analysere eletronparbindinger og afgøre, om de er polære eller upolære ud fra forskellen i elektronegativitet
   • Analysere strukturformler for små og store molekyler og afgøre, om molekylerne er polære (opløselige i vand) eller upolære (ikke opløselige i vand)
   • Tegne strukturformler og kende navnene på methanol, ethanol, propan-1-ol, butan-1-ol og pentan-1-ol og forklare, hvilke der er opløselige i vand, og hvilke, der er opløselige i olie
   • Forklare ud fra strukturformler hvorfor alkoholer med en carbonkæde med tre eller færre C-atomer er opløselige i vand, mens alkoholer med en carbonkæde på fire eller flere C-atomer ikke er opløselig i vand.
   • Forklare ud fra strukturformler hvorfor farvestoffet i gulerod (beta-karoten) er opløselig i olie, mens farvestoffet i rødbede (betanin) er opløselig i vand

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:  
   • Elektronparbinding (deling elektronpar så ædelgasreglen opfyldes)
   • Ædelgasreglen
   • Elektronprikformel
   • Molekylebyggesæt
   • Valens
   • Molekyle
   • Molekylformel
   • Elektronprikformel
   • Molekylers rummelige form, bindingsvinkler, ledige elektronpar, tetraeder
   • Enkeltbinding (atomer deles om ét elektronpar, dvs. 2 elektroner)
   • Dobbeltbinding (atomer deles om to elektronpar, dvs. 4 elektroner)
   • Tripelbinding (atomer deles om te elektronpar, dvs. 6 elektroner)
   • Elektronegativitet (EN) og forskel i elektronegativitet (∆EN)
   • Polære og upolære elektronparbindinger
   • Ladningsforskydning (forskydning af det fælles elektronpar)
   • Dipol
   • Polære og uplære grupper (= hydrofile og hydrofobe grupper)
   • Polære og upolære molekyler
   • Polaritet og blandbarhed (polære stoffer kan blandes med andre polære stoffer, og upolære stoffer kan blandes med andre upolære stoffer)

ANVENDT LITTERATUR:
   • Aurum 1 side 123-133 (se desuden sider for forløbet "Carbonhydrider og alkoholer")
   • Materialer på Lectio inkl. opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer  (inkl. materialer fra forløbet "Carbonhydrider og alkoholer")
   • Materialer på Teams

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET:  
OBS: Disse punkter skal fremgå af undervisningsbeskrivelsen, så derfor har jeg skrevet det på, men jeg tror ikke, at de er så brugbare for jer. Vær opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at vi har arbejdet med alt indenfor et punkt - punktet kommer med uanset om vi har arbedet med en lille eller stor del af det.
   • kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
   • grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
   • kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
   • organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
   • eksempel på makromolekyler
   • kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
   • kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Øvelse: Alkoholers blandbarhed med vand (deløvelse 2 fra vejledningen ”Øvelse med blandbarhed”)
   • Øvelse: Betanin og beta-karoten (deløvelse 1 fra vejledningen ”Øvelse med blandbarhed”)
   • Øvelse: Alkohols effekt på cellemembranen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kemiske mængdeberegninger

I forløbet om kemiske mængdeberegninger, lærer I at regne på kemiske reaktioner. Det skal I bruge i de andre forløb, bl.a. når I laver øvelser med kvantitative analysemetoder, dvs. i øvelserne
   - Hvorfor hæver en kage? (Natriumhydrogencarbonats omdannelse)
   - Hvor meget salt er der i øjenskyllevæske? (kolorimetrisk fældningstitrering)
   - Hvor sur er en citron? (kolorimetrisk syre-basetitrering)
   - Samt flere øvelser senere...

Stofmængdeberegninger tager udgangspunkt i et afstemt reaktionsskema. Koefficienterne i reaktionsskemaet angiver forholdet, som stofferne reagerer i. Når vi laver kemiske mængdeberegninger, anvendes altid antallet, som vi i kemi kalder for stofmængden. Stofmængden angives i enheden mol.

Med kemiske mængdeberegninger kan man for eksempel beregne hvor meget CO₂, der dannes ved forbrænding af sukkeret i en cola, hvor meget alkohol, der dannes ved gæring af 10 g sukker, eller hvor meget natron, der skal bruges, for at få en kage til at hæve en halv liter. Vi har også brug for mængdeberegninger i forbindelse med titrering, fx til at bestemme hvor meget salt der er i øjenskyllevæske, eller hvor meget citronsyre der er i appelsiner. Dette er alt sammen noget vi kommer til at se på senere.

Til dette forløb om mængdeberegninger hører også de vigtige begreber ækvivalente mængder, begrænsende faktor og ækvivalenspunkt. Dem støder vi på i forbindelse med fældningstitrerings-øvelsen "Hvor meget salt er der i øjenskyllevæske" i forløbet "Ioner og ionforbindelser", hvor også begrebet stofmængdekoncentration bliver introduceret.

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:  

Vigtige størrelser:
   • Stofmængde (n): Antallet af stoffet. Måles i enheden mol.
   • Masse (m): Hvor meget stoffet vejer. Måles i enheden g.
   • Molare masse (M): Hvor meget 1 mol af stoffet vejer. Måles i enheden g/mol. Findes vha. grundstoffernes periodesystem.
   • Stofmængdekoncentration (c): Stofmængden af et stof per 1 liter opløsning. Måles i enheden mol/L, der er det samme som M (udtales molær, pas på ikkeat blande det sammen med den molare masse, der også betegnes med et stort M).

Vigtige formler:
   • Sammenhængen mellem masse m, stofmængde n og den molare masse M: m = n∙M
        ¤ Kan også skrives som n = m/M
   • Sammenhængen mellem stofmængdekoncentration c, stofmængde n og volumen V: n = c∙V
        ¤ Kan også skrives som : c = n/V
   • Sammenhængen mellem stofmængden n og det faktiske antal N: N = 6,02∙10^23∙n

Begreber:
   • kemiske mængdeberegninger
   • masse
   • stofmængde
   • molar masse
   • volumen
   • stofmængdekoncentration
   • atommasse
   • molekylmasse
   • formelenhed
   • formelmasse
   • enheden mol
   • ækvivalente mængder
   • ækvivalenspunkt
   • stofmængdeforhold / reaktionsforhold / molforhold
   • massebevarelse
   • overskud/underskud
   • begrænsende faktor
   • formel og aktuel stofmængdekoncentration (gennemgået i forløbet om syrer og baser)
   • kolorimetrisk fældningstitrering
   • kolorimetrisk syre-basetitrering
   • vejeanalyse

ANVENDT LITTERATUR:
   • Aurum 1 side 100-107, 109-111 og 211-212
     (211-212 om stofmængdekoncentration læst i forløbet "Ioner og ionforbindelser")
   • I læste ikke side 111-112 i undervisningen, men det kan være godt lige at læse. Vi dækkede indholdet på disse sider (samt side 114-115) ved at læse pdf-dokumentet "Fremgangsmåde for mængdeberegninger.pdf")
   • Formlerne på omslaget forrest i bogen
   • Materialer på Lectio inkl. opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer.
   • Materialer på Teams

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET:  
OBS: Disse punkter skal fremgå af undervisningsbeskrivelsen, så derfor har jeg skrevet det på, men jeg tror ikke, at de er så brugbare for jer. Vær opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at vi har arbejdet med alt indenfor et punkt - punktet kommer med uanset om vi har arbedet med en lille eller stor del af det.
   • kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
   • mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
   • eksempel på makromolekyler
   • kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
   • kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Øvelse: Hvor mange atomer er der i en coladåse?
   • Øvelse: Hvorfor hæver en kage? (Natriumhydrogencarbonats omdannelse)
   • Desuden anvendes mængdeberegninger i flere af de andre øvelser vi laver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ioner og ionforbindelser

I dette forløb lærer I om den anden af de tre typer kemiske bindinger, I skal lære om. Nemlig ionbindinger (I har tidligere lært om elektronparbindinger og senere skal I lære lidt om metalbindinger). Ionbindinger er de kemiske bindinger, der holder ionerne sammen i et iongitter. En kemiske forbindelser, der består af positive og negative ioner i et iongitter, kalder vi for en ionforbindelse.   

Vi starter forløbet med at lære om positive og negative ioner (både usammensatte og sammensatte ioner) og deres navngivning. Når det er på plads, lærer vi om ionforbindelser og deres navngivning. Derefter ser vi på ionforbindelsers opløselighed - nogle er letopløselige og andre er tungtopløselige. Vi opskriver og afstemmer reaktionsskemaer for (a) opløsning af ionforbindelser i vand og (b) fældningsreaktioner. Vi tegner også tegninger på makroniveau og mikroniveau af de to processer. Til slut ser vi på en virkelig anvendelse af fældningsreaktioner – vi skal lave en øvelse, hvor vi vha. af kolorimetrisk fældningstitrering bestemmer, hvor meget salt der er i øjenskyllevæske. Til databehandlingen af denne øvelse bruges kemiske mængdeberegninger.

I forbindelse med fældningstitreringsøvelsen "Hvor meget salt er der i øjenskyllevæske" blev I introduceret for begrebet stofmængdekoncentration samt begreberne ækvivalente mængder, begrænsende faktor og ækvivalenspunkt.

I et senere forløb om syrer og baser, lærer I om aktuel stofmængdekoncentration og formel stofmængdekoncentration, men det er også relevant for dette forløb. Som et eksempel så vi på ionforbindelsen NaCl og på ionforbindelsen CaCl₂.

I forløbet om syrer og baser støder I på ionforbindelsen natriumhydroxid (NaOH). Natriumhydroxid er en letopløselig ionforbindelse. Opløsningen er basisk, da hydroxid (OH⁻) er en stærk base.

I forløbet om mængdeberegninger anvendes natriumhydrogencarbonat (natron, NaHCO₃) i øvelsen. Natriumhydrogencarbonat er en ionforbindelse.

I 2g ser vi kort hvordan ionforbindelser kan dannes ved en reaktion mellem et metal og en gas (ved en såkaldt redoxreaktion).

VIGTIGT I LAB:
   • At man kan arbejde sikkert i laboratoriet (fx husk kittel og briller, rolig færdsel og få flydende affald (fx kemikalier) og fast affald (fx køkkenrulle med spild) smidt ud på den rigtige måde)
   • At man kender navne på de stoffer (kemikalier) og det udstyr man arbejder med.
   • At man ved hvad man skal og HVORFOR man gør det (de forskellige trin i vejledningen)
   • At man kan forklare forsøget på både makroniveau og mikroniveau, og at man kan skrive de relevante stoffer og reaktionsskemaer op.

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:
   • Opbygning, navngivning og egenskaber af ioner
   • Opbygning, navngivning og egenskaber af ionforbindelser (salte)
   • Opløsning af ionforbindelser i vand (herunder opskrivning og afstemning af reaktionsskema samt tegning af mikroniveau og makroniveau)
   • Fældningsreaktioner (herunder opskrivning og afstemning af reaktionsskema samt tegning af mikroniveau og makroniveau)
   • Kolorimetrisk fældningstitrering (en kvantitativ analysemetode)
   • Desuden:
       ¤ Ioner (og dannelsen af dem ved afgivelse eller optagelse af elektroner)
       ¤ Ædelgasreglen
       ¤ Usammensatte ioner
       ¤ Sammensatte ioner
       ¤ Navngivning af positive og negative ioner (usammensatte og sammensatte)
       ¤ Ionforbindelser
       ¤ Ionbinding
       ¤ Iongitter
       ¤ Formelenhed
       ¤ Metal og ikke-metal
       ¤ Navngivning af ionforbindelser (husk at reglerne er anderledes end for molekyler)
       ¤ Opløselighed
       ¤ Letopløselige og tungtopløselige ionforbindelser
       ¤ Vandig opløsning (aq) og fast stof (s)
       ¤ Bundfald
       ¤ Fældningsreaktion
       ¤ Tilskuerioner
       ¤ Kolorimetrisk fældningstitrering
       ¤ Ækvivalente mængder, begrænsende faktor og ækvivalenspunkt.
       ¤ Indikator (kaliumchromat og 2,7-dichlorofluorescein)
   • Kemiske mængdeberegninger (er sit eget forløb), herunder stofmængde og stofmængdekoncentration.

ANVENDT LITTERATUR:
   • Aurum 1 side 52-58, 71, 83-91, 106-107, 139, 211-212, 215-216 og 223-226
     (side 106-107 læst under forløbet "Kemiske mængdeberegninger", side 139 læst under forløbet "Molekyler og blandbarhed" og side 215-216 læst under forløbet "Hvorfor er en citron mere sur end en appelsin?")
   • Tabellerne på omslaget forrest i bogen (positive og negative ioner)
   • Materialer på Lectio inkl. opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer.
   • Materialer på Teams

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET:  
OBS: Disse punkter skal fremgå af undervisningsbeskrivelsen, så derfor har jeg skrevet det på, men jeg tror ikke, at de er så brugbare for jer. Vær opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at vi har arbejdet med alt indenfor et punkt - punktet kommer med uanset om vi har arbedet med en lille eller stor del af det.
   • kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
   • grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
   • mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
   • kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
   • uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
   • fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
   • kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
   • kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Øvelse: Fældningsreaktioner
   • Øvelse: Hvor meget salt er der i øjenskyllevæske? (kolorimetrisk fældningstitrering)
     (overskriften i øvelsesvejledningen er "Saltindholdet saltvand")
     (vi brugte indikatoren 2,7-dichlorofluorescein)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvorfor er en citron mere sur end en appelsin?

Et forløb om syrer og baser. Vi skal blandt andet se på, hvordan syrer og baser reagerer med andre stoffer (og hinanden). Vi skal også se på, hvad der sker, når en syre opløses i vand og danner en sur opløsning, og hvad der sker, når en base opløses i vand og danner en basisk opløsning. I den forbindelse stifter vi bekendtskab med pH-begrebet og lærer, at en opløsnings pH afhænger af den aktuelle stofmængdekoncentration af oxonium i opløsningen - skrives som [H₃O⁺] - og at sammenhængen mellem [H₃O⁺] og pH IKKE er lineær (den er logaritmisk). Med andre ord: For et givent volumen opløsning, afhænger pH af antallet af H₃O⁺-ioner (oxonium) i opløsningen.

Der er to ting, der har betydning for hvor mange H₃O⁺-ioner, der er i en vandig opløsning af en syre eller en base (og dermed opløsningens pH og dermed hvor sur/basisk opløsningen er):
     (1) Den formelle koncentration af den syre eller base, man har opløst, og
     (2) hvor svag/stærk syren eller basen er.

I forløbet får vi også set på forskellen mellem formel stofmængdekoncentration og aktuel stofmængdekoncentration.

Til slut undersøger vi indholdet af citronsyre i forskellige citrusfrugter vha. kolorimetrisk syre-basetitrering (her anvendes syre-baseindikatoren phenolphthalein, der skifter farve fra gennemsigtig til lyserød ved pH mellem 8 og 10). Dermed får vi et dejligt gensyn med begreberne stofmængdekoncentration, ækvivalente mængder, begrænsende faktor og ækvivalenspunkt.

Du skal kunne (bl.a.):
   • Identificere syrer og baser i reaktioner og redegøre for hydronoverførslen
   • Opskrive og afstemme reaktionsskemaer for syrer og basers reaktion med vand (og tegne tegninger på makroniveau og mikroniveau for både stærke og svage syrer)  
   • Kende til forskellen på svage og stærke syrer
   • Kende til forskellen på svage og stærke baser
   • Kende eksempler på svage og stærke syrer og baser
   • Måle pH af en sur eller basisk opløsning og redegøre for, hvad der har betydning for opløsningens pH
   • Redegøre for forskellen på formel og aktuel stofmængdekoncentration
   • Udføre en syre-basetitrering

FAGLIGT INDHOLD:
   • Definition af syre og base
   • Hydroner
   • Syre-basereaktion og korresponderende syre-basepar
   • Syrerest
   • En syres reaktion med vand
   • En bases reaktion med vand
   • Svage og stærke syrer
   • Svage og stærke baser
   • Amfolytter
   • Hydroxid (OH⁻)
   • Oxoniumion (H₃O⁺)
   • Saltsyre HCl (eksempel på en stærk syre)
   • Eddikesyre CH₃COOH (eksempel på en svag syre)
   • Ammoniak NH₃ (eksempel på en svag base)
   • Hydroxid OH⁻ (eksempel på en stærk base)
   • Dihydron og trihydron syre
   • pH-begrebet og måling af pH
   • Sure, neutrale og basiske opløsninger
   • Forskellen på en ”syre” og ”en sur opløsning”
   • Forskellen på en ”base” og en "basisk opløsning”
   • pH er et mål for den aktuelle stofmængdekoncentration af oxonium. Den aktuelle stofmængdekoncentration af oxonium afhænger af to ting. (1) Den formelle koncentration af syre (hvor meget syre er der tilsat) og (2) syrens styrke.  
   • syre-baseindikator (phenolphthalein)
   • pH-meter
   • indikatorpapir
   • neutralisation
   • Kolorimetrisk syre-basetitrering, ækvivalenspunkt
   • Stofmængdekoncentration
   • Overtitrering
   • Formel og aktuel stofmængdekoncentration

ANVENDT LITTERATUR:
   • Aurum 1 side 73-82, 211-212, 215-216, 221-223 og 228-230
   • Materialer på Lectio inkl. opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer.
   • Materialer på Teams

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET:  
OBS: Disse punkter skal fremgå af undervisningsbeskrivelsen, så derfor har jeg skrevet det på, men jeg tror ikke, at de er så brugbare for jer. Vær opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at vi har arbejdet med alt indenfor et punkt - punktet kommer med uanset om vi har arbedet med en lille eller stor del af det.
   • kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
   • mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
   • organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
   • eksempel på makromolekyler
   • syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
   • kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
   • kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Øvelse: Hvilken forbindelse i hvilket glas? (Vi startede med analysen, men nåede ikke øvelsen)
   • Øvelse: Hvor sur er en citron? (kolorimetrisk syre-basetitrering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Repetition og årsprøve

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:
   • Information om årsprøven og gode råd.
   • Oversigt over forløb og øvelser.
   • Undervisningsbeskrivelse.
   • Udlevering af årsprøvespørgsmål uden bilag (bilag udleveres til årsprøven).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Carbonhydrider og alkoholer

Et kort forløb om organiske forbindelser, carbonhydrider (alkaner, alkener og alkyner) og alkoholer. Primært deres opbygning og navngivning. Vi kom også ind på faser, faseovergange og intermolekylære bindinger (hydrogenbindinger og Londonbindinger), herunder at kunne forudsige hvilket af to stoffer, der har højest kogepunkt, ud fra deres struktur.

Dette forløb hænger i høj grad sammen med forløbet "SRP1 (BI+Ke) - Cellemembranen", der handler om elektronparbindinger, molekyler, polaritet og blandbarhed.

Intermolekylære bindinger:
Jo stærkere de intermolekylære bindinger mellem molekyler er, desto bedre hænger molekylerne sammen og desto højere er stoffets kogepunkt. I skal kende disse to typer intermolekylære bindinger:
Hydrogenbindinger: Intermolekylære bindinger mellem polære molekyler (se figur side 136). Polære molekyler af en skæv ladingsfordeling, så den ene ende af molekylet bliver svagt negativ og den anden ende svagt positiv. Ved hydrogenbindinger tiltrækkes den positive ende af ét molekyle af den negative ende af et andet osv. Det sker fordi positiv ladning og negativ ladning tiltrækker hinanden.
Londonbindinger: Intermolekylære bindinger mellem upolære molekyler. En Londonbinding er som udgangspunkt betydeligt svagere end en hydrogenbinding, men den samlede styrke af Londonbindingerne vokser med molekylets længde, fordi kontaktfladen bliver større. Længere molekyler er altså bundet stærkere sammen end kortere molekyler og har derfor højere kogepunkt. Derfor er kogepunktet for oktan højere end kogepunktet for pentan. Og kogepunktet for triglycerider er højere end kogepunktet for  pentan.
Hydrogenbindinger er stærkere end Londonbindinger. Derfor er kogepunktet af ethanol højere end kogepunktet for fx pentan, selvom pentan er et længere molekyle end ethanol (ethanol indeholder 2 C-atomer og pentan indeholder 5 C-atomer). Men ved lange molekyler kan den samlede effekt af Londonbindingerne overstige betydningen af Hydrogenbindingerne (fx er kogepunktet for oktan 125 °C men kun 100 °C for vand).  

Vi så på de tre forskellige tilstandsformer/faser (fast fase, væskefase og gasfase) og faseovergange. Når et stof går fra fast stof til væske, brydes der intermolekylære bindinger. Når væsken begynder at koge, brydes der flere intermolekylære bindinger. De intermolekylære bindinger (antallet og typen af bindinger) har derfor betydning for et stofs smelte- og kogepunkt. Jo stærkere bindinger, der er mellem molekylerne, desto sværere er de, at få fra hinanden, og jo højere temperatur er nødvendig for at få dem til at koge. Husk på, at molekylerne ikke ændrer sig ved en faseovergang. Fx ser vandmolekylet (H₂O) ens ud, uanset om det er som is, væske eller gas.

Vi har i forkskellige forløb set på alkaner og alkoholer og hvordan deres egenskaber kan forklares ud fra deres opbygning (for uforgrenede alkaner og uforgrenede, primære alkoholer). Egenskaber vi har set på:
   1) Forbrændingsreaktioner ("Kemiens byggesten")
   2) Blandbarhed med vand og olie ("SRP1 (BI+Ke) - Cellemembranen")
   3) Kogepunkt "(Carbonhydrider og alkoholer")

I det første forløb "Kemiens byggesten" lavede I øvelsen "Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding". I øvelsen så I forbrændingen af en alkan og en alkohol.

I forløbet "SRP1 (BI+Ke) - Cellemembranen" undersøgte vi hvilke primære, uforgrenede alkoholer, der er blandbare med vand. Vi analyserede molekylerne og talte antallet af hydrofile og hydrofobe grupper og anvendte reglerne:

"Fire C-atomer med hydrofobe grupper ophæver virkningen af én hydrofil gruppe"

og

"Polære stoffer kan opløses i polære stoffer, og upolære stoffer kan opløses i upolære stoffer".

Endeligt undersøgte vi det eksperimentelt ved at blande forskellige alkoholer med vand (forsøget blev lavet i forløbet "SRP1 (BI+Ke) - Cellemembranen").  

I lektionen 3/6 så vi lidt på kogepunkter og hvordan de afhænger af om molekylet er polært eller upolært og af molekylets længde (kontaktflade).
I lærte om intermolekylære bindinger mellem molekyler. Det er bindinger der virker mellem molekylerne. De er ikke så stærke som elektronparbindinger og derfor tegnes de med en stiblet linje. I lærte om hydrogenbindinger og lidt om Londonbindinger. "Kontaktflade" er et vigtigt ord her.

Til slut anvendte vi vores viden i en øvelse, hvor vi bestemte indholdet af fedt i chips. Først kunne vi anvende vores viden om blandbarheden af polære og upolære stoffer til at vælge et fornuftigt opløsningsmiddel (pentan) til at ekstrahere fedtet fra chipsene. Derefter kunne vi anvende vores viden om intermolekylære bindinger (her Londonbindinger og kontaktflade) til at forklare, hvorfor pentan koger ved en lavere temperatur end vegetabilsk fedt. Denne viden kunne vi bruge til at adskille fedt fra pentan vha. destillation.

Du skal blandt andet kunne:
   • Tegne strukturformler og navngive alkoholmolekyler og forklare, hvilke der er opløselige i vand, og hvilke, der er opløselige i olie
   • Forklare ud fra strukturformler hvorfor alkoholer med en carbonkæde med tre eller færre C-atomer er opløselige i vand, mens alkoholer med en carbonkæde på fire eller flere C-atomer ikke er opløselig i vand.
   • Forklare ud fra strukturformler hvorfor farvestoffet i gulerod (beta-karoten) er opløselig i olie, mens farvestoffet i rødbede (betanin) er opløselig i vand
   • Forklare hvorfor pentan koger ved en lavere temperatur end fedtstof (triglycerider)
   • Forklare hvorfor alkaner koger ved højere temperaturer, jo længere de er.
   • Forklare hvorfor alkoholer koger ved højere temperatur end alkaner af samme længde.
   • Redegøre for de forskellige intermolekylære bindinger (Londonbindinger og hydrogenbindinger)
   • Forklare betydningen af intermolekylære bindinger for et stofs smelte- og kogepunkt samt blandbarhed med vand og olie (fx alkaner og alkoholer).
. • Redegøre for de forskellige tilstandsformer.
  • Forklare forskellen på fuldstændig og ufuldstændig forbrænding (se øvelsen vi havde i forløbet "Kemiens byggesten")

En lille ordliste:
   - ”uforgrenet” betyder at alle C-atomer sidder i samme kæde (ingen sidekæder = ingen forgreningspunkter).
   - ”primær alkohol” betyder at OH-gruppen sidder på første C-atom. Altså i enden af carbonkæden.
   - "monovalent alkohol" betyder at alkoholen kun indeholder én OH-gruppe.
   - "kemiske egenskaber" er egenskaber der har med stoffernes kemiske reaktioner at gøre (kemisk reaktion: Der brydes og dannes bindinger) - fx om det kan brænde og om forbrændingen er fuldstændig eller ufuldstændig.  
   - "fysiske egenskaber" er fx blandbarhed og kogepunkt (egenskaber hvor der ikke sker kemiske reaktioner)

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:  
   • Opbygning og navngivning af alkaner (forgrenede og uforgrenede)
   • Isomeri (isomere forbindelser er forskellige forbindelser, der har forskellige strukturformler, men samme molekylformel)
   • Molekylformel og strukturformel (stregformel og zigzag-formel)
   • Alkener og alkyner
   • Nogle fysiske og kemiske egenskaber ved alkaner og alkoholer (kogepunkt, polaritet og blandbarhed, Londonbindinger, hydrogenbindinger, forbrænding)
   • Alkohol som består af en polær hydroxygruppe (OH-gruppe) og en upolær carbon-kæde.
   • Opbygning og navngivning af monovalente, primære alkoholer.
   • Egenskaber af alkoholer, især polaritet og blandbarhed med vand, men også kogepunkt, Londonbindinger, hydrogenbindinger og forbrænding
   • Tilstandsformer og overgange mellem tilstandsformer (faser og faseovergange)
   • Intermolekylære bindinger, herunder:
       ¤ Hydrogenbindinger (mellem polære molekyler)
       ¤ Londonbindinger (mellem upolære molekyler), kontaktfladen har betydning for styrken
   • Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
   • Smeltepunkt og kogepunkt
   • Polaritet og blandbarhed (polære stoffer kan blandes med andre polære stoffer, og upolære stoffer kan blandes med andre upolære stoffer)
   • Triglycerid
   • Ekstraktion
   • Destillation
   • Vejeanalyse
   • Masseprocent
   • Udbytte

ANVENDT LITTERATUR:
   • Aurum 1 side 23-26, 134-139 og 143-150 (se desuden sider for forløbet "SRP1 (BI+Ke) - Cellemembranen")
   • Materialer på Lectio inkl. opgaver, links, billeder, øvelsesvejledninger og præsentationer (inkl. materialer fra forløbet "SRP1 (BI+Ke) - Cellemembranen")
   • Materialer på Teams

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN INDEHOLDT I FORLØBET:  
OBS: Disse punkter skal fremgå af undervisningsbeskrivelsen, så derfor har jeg skrevet det på, men jeg tror ikke, at de er så brugbare for jer. Vær opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at vi har arbejdet med alt indenfor et punkt - punktet kommer med uanset om vi har arbedet med en lille eller stor del af det.
   • kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
   • kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
   • organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
   • eksempel på makromolekyler
   • kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering, vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
   • kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Øvelse: Alkoholers blandbarhed med vand (deløvelse 2 fra vejledningen ”Øvelse med blandbarhed” lavet under forløbet "SRP1 (BI+Ke) - Cellemembranen")
   • Øvelse: Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding – forbrænding af ethanol (sprit) og heptan (rensebenzin) (lavet under forløbet "Kemiens byggesten")
   • Øvelse: Fedt i chips.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Redoxreaktioner

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:

Et forløb om redoxreaktioner med fokus på uorganiske reaktioner. Vi arbejdede med grundlæggende begreber som oxidation og reduktion, spændingsrækken, oxidationstal og afstemning af redoxreaktioner i både sure og basiske opløsninger. Forløbet omfattede både kvalitative og kvantitative eksperimenter. Organiske redoxreaktioner behandles i dybden i forløbet ”Organisk kemi”, hvor vi blandt andet arbejder med oxidation af primære, sekundære og tertiære alkoholer samt af aldehyder. I 1.g så vi på fuldstændig og ufuldstændig forbrænding af organiske stoffer, som også er eksempler på redoxreaktioner inden for organisk kemi.

Flere begreber:
   • Oxidation og reduktion
   • Elektronoverførsel (hel eller delvis)
   • Spændingsrækken
   • Tildeling og anvendelse af oxidationstal (OT)
   • Afstemning af redoxreaktioner i sure og basiske opløsninger
   • Reaktion mellem metal og syre
   • Redoxtitrering
   • Titrator og titrand
   • Ækvivalenspunkt
   • Mængdeberegninger
   • Eksperimentelle måleusikkerheder og fejlkilder

ANVENDT LITTERATUR OG MATERIALER:
   • Aurum 1 side 175-190, 194-199, 223 og 226-228
   • Materialer og opgaver på Lectio og Teams inkl. præsentationer, arbejdsvark, billeder, links, videoer, Excelark og øvelsesvejledninger.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Spændingsrækken (kvalitativ undersøgelse af spændingsrækkens rækkefølge og reaktionsvillighed)
   • Bestemmelse af jernindholdet i ståluld (kvalitativ redoxtitrering med KMNO₄)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kemiske ligevægte

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:

I dette forløb arbejdede vi med homogene kemiske ligevægte og de faktorer, der kan påvirke dem. Med en simulering i NetLogo undersøgte vi, hvordan de aktuelle stofmængdekoncentrationer af reaktanter og produkter udvikler sig over tid, når en kemisk ligevægt indstiller sig. Vi så også, at temperaturen har betydning for, hvor hurtigt ligevægten opnås, og at kemiske ligevægte er dynamiske.

Forløbet havde fokus på forståelse og anvendelse af Le Chateliers princip (kvalitativ tilgang) og ligevægtsloven (kvantitativ tilgang). Ved hjælp af NetLogo-simuleringen og et kvalitativt laboratorieforsøg undersøgte vi, hvordan forskellige indgreb – ændringer i koncentration, temperatur og volumen – forskyder ligevægten, og hvordan dette kan forklares ved hjælp af Le Chateliers princip og ligevægtsloven. Vi konkluderede, at et indgreb i et ligevægtssystem vil medføre en forskydning af ligevægten i den reaktionsretning, der modvirker indgrebet, således at effekten af indgrebet bliver mindre (Le Chateliers princip).

Vi arbejdede med reaktionsbrøken (Y) og ligevægtskonstanten (K), og hvordan disse kan bruges til at forudsige og beregne en ligevægts beliggenhed. Der gælder:
• Y < K: Reaktionen forløber mod højre indtil ligevægt (reaktanter omdannes til produkter)
• Y = K: Systemet er i ligevægt
• Y > K: Reaktionen forløber mod venstre indtil ligevægt (produkter omdannes reaktanter)
Ligevægtskonstanten afhænger af temperaturen, men ikke af koncentrationen af reaktanter og produkter eller af tryk og volumen. En stor ligevægtskonstant betyder, at ligevægten ligger langt mod højre, mens en lille ligevægtskonstant betyder, at ligevægten ligger langt mod venstre.

I senere forløb trækker vi på vores viden om ligevægte og forskydning af ligevægte, blandt andet når vi ser på syre-baseligevægte og pH, på fordelingsligevægte i forbindelse med SRO samt på syntese af frugtduftende estere og acetylsalicylsyre.

Flere begreber:
   • Homogene kemiske ligevægte
   • Simulering af ligevægte i NetLogo
   • Dynamisk ligevægt
   • Reaktionshastighed
   • Reaktionsbrøken Y
   • Ligevægtskonstanten K
   • Ligevægtsloven og beregning af K og Y
   • Le Chateliers princip
   • Indgreb i en ligevægt
   • Forskydninger af kemiske ligevægte på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
   • Endoterme og exoterme reaktioner
   • Syre-baseligevægte (som vi ser på i et senere forløb)
   • Fordelingsligevægte (som vi ser på i SRO)
   • Betydning af ligevægte når vi laver syntese (frugtduftende estere og acetylsalicylsyre)

ANVENDT LITTERATUR OG MATERIALER:
   • Aurum 2 side 56-77
   • Materialer og opgaver på Lectio og Teams inkl. præsentationer, arbejdsvark, billeder, links, videoer, Excelark og øvelsesvejledninger.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Indgreb i en kemisk ligevægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Syre-baseligevægte og pH

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:

Dette forløb bygger videre på det tidligere arbejde med syrer og baser fra 1.g (se undervisningsbeskrivelsen for dette forløb). Vi fordybede os i syre-baseligevægte, pH-begrebet og en række andre begreber og størrelser, der er relevante for opløsninger af syrer og baser (se listen nedenfor). Desuden arbejdede vi med både måling og beregning af pH.

I én laboratorieøvelse undersøgte vi ethansyres omdannelsesgrad ved forskellige formelle stofmængdekoncentrationer. I en anden øvelse (lavet i 1.g) anvendte vi kolorimetrisk syre-basetitrering til at bestemme indholdet af citronsyre i saft fra forskellige citrusfrugter. Vi anvendte pH-indikatoren phenolphthalein til at bestemme ækvivalenspunktet og lavede mængdeberegninger ud fra titreringsdata.

Potentiometrisk titrering blev behandlet teoretisk, og vi så på titrerkurver for både titrering af en svag syre med en stærk base og en stærk syre med en stærk base (se Lectio d. 19/5). Her så vi blandt andet, at pH = 7 ved ækvivalenspunktet for titrering af en stærk syre med en stærk base, mens pH > 7 ved ækvivalenspunktet, når en svag syre titreres med en stærk base – fordi den korresponderende base også er svag.

Vi arbejdede med pH-beregninger for både stærke og ikke-stærke syrer (og i mindre omfang også baser). Vi gennemgik begreberne syrestyrke og basestyrke og introducerede størrelserne styrkekonstant (Ks/Kb) og styrkeeksponent (pKs/pKb). De kan ses for en lang række syrer og baser i tabellen på side 136 i Aurum 2.

Flere begreber:
   • Syrer og baser
   • Hydroner (H⁺)
   • Oxonium (H₃O⁺) og hydroxid (OH⁻)
   • Korresponderende syre-basepar
   • Syrerest
   • Amfolyt
   • Syre-baseligevægte
   • En syres reaktion med vand
   • En bases reaktion med vand
   • Syrestyrke og basestyrke
   • Forskellen på en svag og en stærk syre eller base
   • Vands selvionisering og vands ionprodukt
   • Sure, neutrale og basiske opløsninger
   • Forskellen på en ”syre” og ”en sur opløsning”
   • Forskellen på en ”base” og en "basisk opløsning”
   • Monohydron, dihydron og trihydron syre
   • Ethansyre, saltsyre, citronsyre
   • pH-begrebet og pH-skalaen
   • pH og pOH og sammenhængen med [H₃O⁺] og [OH⁻]
   • Omdannelsesgrad
   • Syrebrøk og Bjerrumdiagram
   • Formel stofmængdekoncentration og aktuel stofmængdekoncentration
   • Syre-baseligevægt, syrestyrke, styrkekonstant (Ks) og styrkeeksponent (pKs)
   • Syre-baseligevægt, basestyrke, styrkekonstant (Kb) og styrkeeksponent (pKb)
   • Forskellige metoder til måling af pH (pH-indikator, pH-indikatorpapir og pH-meter)
   • Puffersystemer og pufferligningen
   • Beregning af pH-værdi for en opløsning af en stærk syre eller base
   • Beregning af pH-værdi for en opløsning af en ikke-stærk syre eller base
   • Carboxylsyre
   • Kolorimetrisk syre-basetitrering og pH-indikatorer
   • Potentiometrisk syre-basetitrering, pH-meter og titrerkurver
   • Titrator og titrand
   • Ækvivalenspunkt
   • Overtitrering
   • Mængdeberegninger
   • Titrerkurvens forløb for en titrering af en svag syre med en stærk base og pH ved ækvivalenspunktet
   • Titrerkurvens forløb for en titrering af en stærk syre med en stærk base og pH ved ækvivalenspunktet
   • Bestemmelse af pKs-værdi af en svag syre ud fra halvækvivalenspunktet på titrerkurven

ANVENDT LITTERATUR OG MATERIALER:
   • Aurum 2 side 118-144, 146-155 og 157-164
   • Materialer og opgaver på Lectio og Teams inkl. præsentationer, arbejdsvark, billeder, links, videoer, Excelark og øvelsesvejledninger.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Titrering af citrusfrugter (kolorimetrisk syre-basetitrering)
   • Ethansyres omdannelsesgrad
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Opioider (SRO med biologi)

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:

I dette studieretningsforløb arbejdede vi med emnet Fentanyl-krisen i fagene biologi og kemi. Vi undersøgte spørgsmål som: Hvad er fentanyl? Hvordan virker det i kroppen? Og hvorfor er det så meget mere potent end andre opioider som morfin og heroin?

I biologi undersøgte I nervesystemets opbygning med særligt fokus på neuroners opbygning, blod-hjerne-barrieren og nervesignalet. I undersøgte hvordan opioider kan virke smertestillende, og hvordan de også kan være afhængighedsskabende.

Kemi:

Vi analyserede strukturen af forskellige opioider (herunder morfin, kodein, heroin og fentanyl) og arbejdede med at forstå, hvordan molekylernes struktur påvirker hvor potent opioidet er. Vi fokuserede især på lipofilicitet, og hvordan den påvirker stoffernes evne til at passere fedtmembranen mellem blodet og centralnervesystemet – en vigtig faktor i forståelsen af, hvorfor fentanyl er mere potent end andre opioider. Aminogruppen og dens syre-baseegenskaber spiller en vigtig rolle her. Vi arbejdede også med morfinmolekylets rummelige struktur og dets funktionelle grupper, der har betydning for molekylets evne til at binde til og aktivere μ-opioidreceptoren.

Fokus for det kemifaglige arbejde var fordelingsligevægte og fordelingsforholdet D. I laboratoriet undersøgte vi salicylsyres fordeling mellem vand og octan-1-ol ved forskellige pH-værdier som et udtryk for stoffets lipofilicitet ved disse pH-værdier. Salicylsyre blev brugt som modelmolekyle i stedet for fentanyl og morfin, da disse stoffer er farlige og ulovlige at arbejde med i undervisningslaboratorier. Vi bestemte koncentrationen af salicylsyre i vandfasen ved hjælp af spektrofotometri, og beregnede herefter koncentrationen i octan-1-olfasen. Disse værdier blev brugt til at beregne fordelingsforholdet. Gennem forsøget fik vi indblik i en vigtig metode i kemi som er relevant for udvikling af lægemidler og forståelse af deres virkning.

Vi så også på enzymatisk nedbrydning af stivelse som model for metabolisme og halveringstid.

Flere begreber:
   • Primære, sekundære og tertiære aminer
   • Opioiders funktionelle grupper og rummelige struktur (aminogrupper, hydroxygrupper, phenoler)
   • Strukturens betydning for stoffets lipofilicitet og dermed evne til at passere fedtmembranerne omkring centralnervesystemet
   • Strukturens betydning for de intermolekylære bindinger til μ-opioidreceptoren og dermed opioidets evne til at binde til og aktivere μ-receptoren
   • Opioiders syre-baseegenskaber og dets betydning for molekylernes lipofilicitet ved forskellige pH-værdier (logD afhænger af pH)
   • Antidotter som nalorfin og naloxon, der hæmmer virkningen af morfin.
   • Opioiders halveringstid i blodet
   • Afhængighed og tolerans
   • Binding til og aktivering af μ-receptoren (transmembrant protein)
   • Fordelingsligevægt, fordelingskonstant (P) og fordelingsforhold (D)
   • Eksperimentel bestemmelse af D for salicylsyre i vand/octan-1-ol
   • Spektrofotometri, absorbans og Lambert-Beers lov
   • Koncentrationsbestemmelse, fortyndingsrække og standardkurve
   • Stofmængdeberegninger og beregning af fordelingsforholdet D fra øvelsesdata

ANVENDT LITTERATUR OG MATERIALER:
   • Bogen ”Kemi der virker” af Søren Munthe, side 10-34 og 51-55
   • Materialer og opgaver på Lectio og Teams inkl. præsentationer, arbejdsvark, billeder, links, videoer, Excelark og øvelsesvejledninger.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Fordelingsligevægt for salicylsyre
   • Enzymatisk nedbrydning af stivelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Reaktionshastighed

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:

Forløb om kemiske reaktioners hastigheder og de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. Vi arbejdede med både gennemsnitlig og øjeblikkelig reaktionshastighed, og hvordan disse kan beskrives matematisk (formler). Reaktionshastigheden bestemmes grafisk som hældningen af henholdsvis en sekant (gennemsnit) og en tangent (øjeblik) til en graf, hvor tiden er på x-aksen og stofmængdekoncentrationen er på y-aksen.

I laboratorieøvelsen ”Reaktionshastighed” undersøgte vi kvalitativt og semikvantitativt, hvordan forskellige faktorer påvirker reaktionshastigheden. Vi arbejdede med tre forskellige reaktioner:
   • Reaktion mellem forskellige metaller og syre (H⁺), hvor vi observerede forskelle i reaktionsvillighed. Kobbertråd blev brugt som katalysator, og vi genbesøgte spændingsrækken, som vi kender fra 1.g.
   • Reaktion mellem thiosulfat-ioner (S₂O₃²⁻) og syre (H⁺), hvor vi undersøgte hastighed visuelt og mindede hinanden om, hvordan man afstemmer en redoxreaktion.
   • Reaktion mellem brusetabletter og vand, hvor vi så på betydningen af overfladeareal.

Flere begreber:
   • Øjeblikkelig og gennemsnitlig reaktionshastighed
   • Grafisk bestemmelse via tangent og sekant
   • Reaktionsmekanisme
   • Reaktionsforløb
   • Elementarreaktioner (uni-, bi- og termolekylære)
   • Energiprofil
   • Potentiel og kinetisk energi
   • Aktiveret kompleks og aktiveringsenergi
   • Ændringer i enthalpi
   • Exoterme og endoterme reaktioner
   • Sammenstød/kollisioner (orientering og hastighed/energi)
   • Faktorer der påvirker reaktionshastighed:
        ◦ Temperatur
        ◦ Koncentration
        ◦ Overfladeareal
        ◦ Katalysator
   • Hastighedsudtryk og hastighedskonstant
   • Aktuel stofmængdekoncentration af reaktanter og produkter

ANVENDT LITTERATUR OG MATERIALER:
   • Aurum 2 side 15-25 og 38-43
   • Materialer og opgaver på Lectio og Teams inkl. præsentationer, arbejdsvark, billeder, links, videoer, Excelark og øvelsesvejledninger.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Reaktionshastighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Organisk kemi

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:

Et omfattende forløb om organisk kemi, hvor vi arbejdede med forskellige stofklasser (funktionelle grupper), deres opbygning og navngivning samt deres fysiske og kemiske egenskaber.
Fysiske egenskaber dækker over, hvilke intermolekylære bindinger et stof kan danne, og hvordan disse påvirker polaritet, blandbarhed samt kogepunkter og smeltepunkter. Kemiske egenskaber handler om, hvilke reaktionstyper stofferne kan deltage i.

Vi repeterede polaritet og intermolekylære bindinger, og arbejdede med, hvordan disse kan påvirke de fysiske egenskaber.

Derudover arbejdede vi med isomeri, herunder:
   • Strukturisomeri (kædeisomeri, stillingsisomeri og funktionsisomeri)
   • Stereoisomeri (E/Z-isomeri og spejlbilledisomeri)
Vi så eksempler på, hvordan isomere forbindelser kan have meget forskellige fysiske og kemiske egenskaber samt meget forskellig biologisk virkning. Forskellen mellem fysiske, kemiske og biologiske egenskaber blev behandlet i præsentationen om isomeri (se Lectio 13/5).

Vi har arbejdet med en række forskellige organiske reaktionstyper med fokus på addition, substitution, kondensation, oxidation af primære, sekundære og tertiære alkoholer samt påvisning af aldehyder og ketoner. Ved oxidation af alkoholer afstemmes reaktionsskemaet med oxidationstal. Her kan man nøjes med at betragte det (eller de) carbonatomer, hvor ”der sker noget”. Det gjorde vi for primære, sekundære og tertiære alkoholer, samt for aldehyder og ketoner.

Vi trænede navngivning af organiske molekyler med flere forskellige funktionelle grupper og sidekæder.

Organiske reaktionstyper:
Vi har set på en række organiske reaktionstyper enten teoretisk eller igennem laboratorieøvelser i dette eller andre forløb. Et molekylets funktionelle grupper bestemmer dets kemiske egenskaber (dvs. hvilke reaktionstyper molekylet kan indgå i).
   • Addition (alkener og alkyner)
   • Substitution (alkaner)
   • Kondensation (fx estersyntese, reaktion mellem en alkohol og en carboxylsyre)
   • Elimination
   • Hydrolyse (som den modsatte reaktion af estersyntese)
   • Oxidation af primære, sekundære og tertiære alkoholer
   • Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
   • Syre-basereaktioner (fx med carboxylsyrer som salicylsyre)
Vi har arbejdet med organiske redoxreaktioner, både i form af oxidationer af alkoholer og aldehyder, og ved at forbinde det til forbrændingsreaktioner, som vi tidligere har set på i 1.g.

Organisk stofidentifikation (kvalitativ analyse):
   • Alkener og alkyner kan påvises med dibrom (additionsreaktion)
   • Carbonylforbindelser kan påvises med Bradys test (2,4-dinitrophenylhydrazin, kondensationsreaktion)
   • Aldehyder kan påvises med Tollens reagens (oxidation med sølv(I)-ioner) eller Fehlings reagens (oxidation med kobber(II)-ioner)

Stofklasser og funktionelle grupper:
Vi har arbejdet med følgende stofklasser, herunder deres opbygning, navngivning, og udvalgte fysiske og kemiske egenskaber:
   • Alkaner, alkener, alkyner (carbonhydrider)
   • Aromatiske forbindelser (carbonhydrider)
   • Alkoholer (primære, sekundære, tertiære)
   • Aldehyder og ketoner (carbonylforbindelser)
   • Carboxylsyrer
   • Estere
   • Aminer (primære, sekundære og tertiære) - gennemgået under SRO om opioider

Flere begreber og emner:
   • Organiske molekylers opbygning og navngivning
   • Forskellige stofklasser og funktionelle grupper
   • Intermolekylære bindinger og fysiske egenskaber:
        ◦ Dipol-dipolbindinger (herunder hydrogenbindinger), permanente dipoler
        ◦ Londonbindinger/dispersionskræfter, midlertidige dipoler
   • Strukturisomeri og stereoisomeri
   • Forskellen på fysiske, kemiske og biologiske egenskaber
   • Kemiske egenskaber og organiske reaktionstyper
   • Fysiske egenskaber og intermolekylære bindinger
   • Biologisk virkning og stereoisomeri
   • Reaktionstyper
   • Redoxreaktioner i organisk kemi
   • Biologisk virkning og stereoisomeri (fx spejlbilledisomeri)
   • Triglycerid

ANVENDT LITTERATUR OG MATERIALER:
   • Aurum 2 side 192-199, 200-214, 226-250, 253-273, 274-286 og 288-290
   • Materialer og opgaver på Lectio og Teams inkl. præsentationer, arbejdsvark, billeder, links, videoer, Excelark og øvelsesvejledninger.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Organiske reaktionstyper (substitution og addition)
   • Oxidering af primære, sekundære og tertiære alkoholer (redoxreaktion)
   • Stofidentifikation (påvisning af aldehyder og ketoner)
   • Frugtduftende estere (estersyntese)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Extractors

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:

Et forløb fra LIFE Fonden.

Ekstraktion er en ressourcekrævende proces, der er relevant for mange hverdagsprodukter. I forløbet undersøgte vi, hvordan man vha. viden om ekstraktion kan minimere ressourceforbruget i den kemiske industri.

Vi identificerede i fællesskab hvilke variabler, der kunne være relevante for ekstraktion af farvestoffet karminsyre fra cochenillelus. Derefter var det jeres opgave at tilrettelægge og gennemføre eksperimenter i laboratoriet, hvor I undersøgte hvordan ekstraktionen afhænger af disse variabler (forskellige grupper undersøgte forskellige variabler). Spektrofotometri blev anvendt til at bestemme koncentrationen af karminsyre i opløsningen.

Virksomhedscase: CP Kelco ekstraherer pektin til hele verden.

Begreber:
   • Variabler som temperatur, tid, pH, opløsningsmiddel
   • Ekstraktion
   • Koncentrationsbestemmelse vha. spektrofotometri og en standardkurve
   • Spektrofotometri
   • Absorbans
   • Lambert-Beers lov
   • Fortyndingsrække
   • Standardkurve

ANVENDT LITTERATUR OG MATERIALER:
   • Hæfte og arbejdsark fra LIFE (lagt på Lectio)  
   • Hjemmeside fra LIFE: https://undervisning.life.dk/ex
   • PDF om spektrofotometri: Spektrofotometri.pdf (Lectio 19/11)
   • Materialer og opgaver på Lectio og Teams inkl. præsentationer, arbejdsvark, billeder, links, videoer, Excelark og øvelsesvejledninger.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Ekstraktion af karminsyre fra cochenillelus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Medicinalkemi

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:

Et forløb om syntese og renhedstest af acetylsalicylsyre (kondensationsreaktion). Vi har tidligere haft et forløb om opioider. Vi har tidligere syntetiseret estere i øvelsen ”Frugtduftende estere”. Vi lavede ikke omkrystallisation, selvom det står i øvelsesvejledningen.

Begreber:
   • Syntese og renhedsvurdering af acetylsalicylsyre
   • Kondensation og hydrolyse
   • TLC-analyse
   • Phenoltest
   • Stofklasserne carboxylsyre og estere
   • Beregning af udbytteprocent

ANVENDT LITTERATUR OG MATERIALER:
   • Aurum 2 side 324-332
   • Materialer og opgaver på Lectio og Teams inkl. præsentationer, arbejdsvark, billeder, links, videoer, Excelark og øvelsesvejledninger.
   • Lægemidler_Bioteknologi A.pdf

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • Syntese af acetylsalicylsyre
   • Renhedstest af acetylsalicylsyre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Repetition og eksamensforberedelse

FAGLIGT INDHOLD OG VIGTIGE BEGREBER:
   • Overblik over forløb, emner og øvelser
   • Information om eksamen og gode råd
   • Liste med øvelser
   • Undervisningsbeskrivelse
   • Udlevering af eksamensspørgsmål uden bilag (de kommer først til eksamen)
   • Måske mulighed for at repetere enkelte dele af, hvad vi har været igennem (øvelser og teori)

ANVENDT LITTERATUR OG MATERIALER:
   • Materialer og opgaver på Lectio og Teams inkl. præsentationer, arbejdsvark, billeder, links, videoer, Excelark og øvelsesvejledninger.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
   • -
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer