Holdet 3akcq id2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Heidi Kjærgaard Kristiansen, Ida Dietz
Hold 2023 23 akcq/id2 (1akcq id2, 2akcq id2, 3akcq id2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Rytmisk opvarmning og Capoeira
Titel 2 Forløb 2 Basketball
Titel 3 Forløb 3 Crossfit
Titel 4 Forløb 4: Pickleball
Titel 5 Forløb 5: Pardans
Titel 6 Forløb 6: Volleyball
Titel 7 Forløb 7: Grundtræning
Titel 8 Forløb 8: Ultimate og træningsprojekt
Titel 9 Forløb 9: Bordtennis
Titel 10 Forløb 10: Koreografi og kreativitet - dans i 3.g

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Rytmisk opvarmning og Capoeira

Rytmisk opvarmning og capoeira
I dette forløb er der fokus på at lære at sætte bevægelse til musik indenfor klassisk rytmisk opvarmning og inden for capoeira, som er en kampdans, der udøves til musik.
I første del af forløbet introduceres eleverne til forskellige udgaver af klasssiske opvarmningsprogrammer, med gang-, sving-, løbe-, hoppe- og styrkesekvenser. I grupper skal eleverne selv udarbejde en svingsekvens, som de viser for resten af klassen, der også deltager. Her er fokus på at vælge musik der egner sig til svingende bevægelseskvaliteter, og at kunne tælle takten, samt bruge overgangene i musikken til at lave bevægelsesskift.
I første del af forløbet skal eleverne også have grundlæggende kendskab til de fysiologiske aspekter af opvarmning. Dette afprøves ved test, hvor elevernes præstation i forskellige situationer testes før og efter opvarmning, og den grundlæggende teori omkring opvarmning gennemgås.

Eleverne præsenteres efterfølgende for kampdansen Capoeira.
Her arbejder eleverne med følgende elementer: Ginga (grundtrin) Meia lua de Frente (spark udefra og ind), Cocrinha (lav forsvarsposition), Au (vejrmølle) Esquiva (lav forsvarsposition fremad), Bancao (Trykspark), Role (benspænd) og Balanca (personlig finte).

I Capoeira er der fokus på flow igennem dansen. Derudover samtalen mellem de to kæmpende, som skal foregå som nonverbal kommunikation. Der arbejdes både med synkrone bevægelser mellem de to kæmpende, samt aktion og reaktion. Eleverne præsenteres for forskellige typer af capoeira-musik, og skal eksperimentere med at danse til forskellige tempi.
I slutningen af forløbet skal eleverne arbejde med at sammenligne udvalgte sving og capoeira-trin, med fokus på at kunne beskrive, hvilke bevægelseskvaliteter der gør sig gældende inden for de to discipliner, samt at kunne udpege forskelle og ligheder.

Eleverne har:
Grundlæggende viden om fysiologisk teori omkring opvarmning.
Grundlæggende styr på Capoeiras historie
Grundlæggende kendskab til forskellige typer af bevægelseskvaliteter og Labans BESS(R) teori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 Basketball

I dette forløb har der foruden indlæring af basketball regelsættet, været fokus på opvarmningsøvelser som indeholder færdighedmæssige aspekter af basketball, samt tekniske og taktiske øvelser. Herudover har det færdige basketballspil været spillet som 3-mod-3 basket og pladebasket, og der er spillet turnering mod en anden klasse.

Tekniske elementer:
Driblinger, afleveringer, stående skud og hopskud, lay-up, pivotering, afleveringer til spiller i løb, skudfinte

Taktiske elementer:
Løbemønstre, overblik over medspillere, give-and-go, v-cut, retningsskifte

I basketballforløbet er formålet at opnå:
Forståelse for basketballregelsættet
Forståelse for, hvad der definerer et kaosspil
Tekniske færdigheder i afslutningstyperne, så de kan anvendes i kamp
Forståelse for, samt at kunne anvende pivoteringsbevægelsen i kamp
Forståelse for angrebstaktiske principper i basketball
Forståelse for og anvendelse af forsvarstaktiske principper i basketball

I basketballforløbet er følgende faglige mål opnået:
- gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil
- opnå kropsbevidsthed
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Crossfit

Formålet med forløbet er at få en grundlæggende forståelse for crossfit som træningsform, herunder at kunne mestre centrale tekniske øvelser og måder at sammensætte træningen på med udgangspunkt i forskellige workouts. Hver lektion byder således på nye måder at træne crossfit, som AMRAP, EMOM, YGIG og Tabata m.fl.

Forløbet starter med at introducere til øvelser med egen kropsvægt, herunder særligt fokus på at mestre forskellige variationer af et-bens squat. Efterfølgende introduceres til crossfit med forskellige redskaber, som kettlebells, medicinbolde, TRX og et særligt fokus på at mestre teknikken i sjipning, både single- og doubleunders.

I grupper á 3-4 udarbejder eleverne deres egne workouts, som de instruerer en anden gruppe i og får feedback på. De får mulighed for at prøve deres workout af flere gange, og at justere på øvelsesvalg og variationer af øvelser, som kan skaleres efter gruppemedlemmernes forskellige niveauer.

I crossfitforløbet er det et væsentligt fagligt mål at kunne udføre tekniske øvelser korrekt, og at kunne bruge det anvendte udstyr på en korrekt måde. Det er også er fagligt mål at være fysisk i stand til at gennemføre øvelser og programmer.

I forløbet vil der være særligt fokus på forskellige måder at træne styrke på, og der gennemgås grundlæggende teori om styrketræningslære. Desuden arbejdes der med teori om kropsidealer, hvor krop og træning som en del af unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund indgår, men også den funktionelle krop i elitesport.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Forløb 5: Pardans

Pardans:
I dette forløb har der overordnet været følgende fokuspunkter:

- Tilegnelse af og korrekt udførsel af basale tekniske færdigheder inden for 2 forskellige dansediscipliner (standarddans: engelsk vals og latindans: jive). Fokus på centrale tekniske elementer – se ark med fokuspunkter.
- Evnen til at bevæge sig i takt til musikken
- Evnen til at give dansen et (bestemt) udtryk, herunder at kigge op. (Fokus på at der kan ses forskel på den mere glade/"hoppende" latindans vs. den mere elegante og stillige standarddans)
- Evnen til at indgå som en del af et par, at føre og blive ført

I vals er der arbejdet med følgende: Grundtrin individuelt, grundtrin i par, grundtrin i firkant, højredrejning, venstredrejning og wisk-chasse.

I jive er der arbejdet med følgende: Grundtrin individuelt, grundtrin i par, åben eller lukket holdning. Drejninger: Damedrejning, Chasse ved siden af hinanden, Vindmøllen, American spin, Et spark, enten Kick 1 Eller Kick 2

ELEVER: Se specifikke tekniske fokuspunkter i dokumenter tilhørende forløbet, samt relevante sider i Yubio.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Volleyball

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Grundtræning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Ultimate og træningsprojekt

Forløbets ramme er træningsprojektet, hvor eleverne er introduceret til træningsplanlægning, målsætning, test og forskellige typer af træning (kontinuerlig og interval). Eleverne har prøvet at anvende BORG-skala som indikator for træningens intensitet.

Herudover arbejdes med ultimate som disciplin. Vi har primært nået at fokusere på individuelle færdigheder som kast, gribninger og cuts. Desuden har vi spillet kamp, med fokus på at bevæge sig uden disc.

Tekniske og taktiske mål i Ultimate:
- Beherskelse af baghåndskastet
- Delvis beherskelse af forhåndskastet
- Beherskelse af pandekagegribning og delvis beherskelse af tohåndsgribning
- Udføre et cut og modtage discen i løb
- Pivotere og aflevere discen, også under pres
- Placering og bevægelse på banen og kunne gøre sig spilbar i kampsituationer (bevægelse uden disc)
- Forståelse for og brug af mand-mand forsvar.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Forløb 10: Koreografi og kreativitet - dans i 3.g

I dette forløb har vi arbejdet med en blanding af koreograferede sekvenser der skulle indlæres, samt mere proces-orienteret udvikling af mindre sekvenser.

Fokus været på:
- Bevægelse i takt til musikken
- At følge det udtryk som musikken lægger op til
- Høj bevægelseskvalitet i koreograferede bevægelser
- Aktiv deltagelse i udvikling af små koreografier og sekvenser i gruppearbejde
- Brug af Laban og forskellige bevægelser i egne koreografier


Det teoretiske element har været Labans BESS-begreber, som er redegjort for, anvendt i redigering af en danse-sekvens samt brugt til analyse af en danse-sekvens.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer