Holdet 3m HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jan Dahl
Hold 2023 23 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Vikingetiden
Titel 3 Middelalder og korstog
Titel 4 Opdagelser og kolonisering
Titel 5 Oplysningstid og revolutioner
Titel 6 Imperialisme
Titel 7 Israel-Palæstina-konflikten
Titel 8 Optakten til den kolde krig
Titel 9 Velfærdsstat
Titel 10 Danmarks internationale placering
Titel 11 Rwanda
Titel 12 Eksamen og repetiton

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget


Forløbet fokuserer indledningsvist på Romerrigets grundlæggelse, hvorefter der lægges vægt på Republikkens politiske system og de tre institutioner: senatet, folkeforsamlingen og embedsmandssystemet. Periodens krise samt årsagernes til overgangen til kejserdømmet analyseres.

Kildekritik introduceres og anvendes bl.a. i forbindelse med synet på slaver og slavernes rolle i samfundet samt årsagerne til Romerrigets undergang. I denne sammenhæng arbejdes også med aktør- og struktur forklaringer.  

Derudover arbejdes der kort med politisk og underholdende historiebrug.

Endelig fokuseres der på arven efter Romerriget, og de spor perioden har sat i eftertiden.


Fremstillingsmateriale:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bind 1 (2019) s. 52 – 53, 57 – 61, 65, 74 - 76
- Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget (2015), s. 110 – 113
- Jesper Carlsen: Romernes historie (2010), s. 161
- Knud Helles: Romerriget (1987), s. 82 – 84
- BBC: Antikkens verden: Dydens republik (2013) (dokumentar)    

Kildemateriale:
- Augustus Bedrifter
- Polyp om Roms forfatning
- Varro: Om landbrugets slaver
- Columella: Om slaven i det romerske landbrug (ca. 65 e.Kr.)
- Seneca: Om slaveri (brev til Lucilius)
- Augustin om gladiatorkamp

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetiden

Et omdrejningspunkt i forløbet er Danmarks tilblivelse, og hvornår det kan antages, at landet blev et samlet kongerige, med en stærk centralmagt. Som en del heraf fokuseres der på kristendommens indførelse og betydning, bl.a. på baggrund af levn og beretninger.

Vikingetogterne behandles bl.a. med fokus på årsager og konsekvenser samt bl.a. på synet på vikingerne ”udefra”.

Historiebrug samt erindringshistorie, og som en del heraf erindringssteder, kollektiv erindring og erindringsfællesskab præsenteres, og der analyseres eksempler på historiebrug og erindringshistorie om vikinger og vikingetiden. Bl.a. laver klassen et fiktivt et vikingetids-erindringssted ved den lokale Gødvad kirke.

Fremstillingsmateriale:
- Ulrik Grubb m.fl.: Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion (2016), s. 75 – 79
- Kristian Iversen m.fl.: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2014), s. 28 – 34, 46 - 50
- Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie (2021), s. 44 – 47
- Knud Helles: Romerriget (1987), s. 82 – 84
- Kasper Thomsen: Historiefaglig arbejdsbog, s. 28 - 30 (Om erindringshistorie)
- Dr2: 1000 års tro: Danernes store religionsskifte (2016) (Dokumentar)

Kildemateriale:
- Den Angelsaksiske Krønike: Hedningernes hærgen på Lindisfarne
- Alcuin om Angrebet på Lindisfarne, ca. 793
- Ibn Fadlan om vikingerne ved Volga (922)
- En arabisk købmands beretning om Hedeby (ca. 950)
- Forskellige billeder, tegninger, karikaturer af vikinger (1800-tallet - i dag)

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Kernestof:
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder og korstog


Forløbet behandler middelaldersamfundets struktur og kultur med fokus på magtforhold og menneskesyn og herunder forholdet mellem konge, kirke og adel. Der fokuseres på troens og religionens position i samfundet, og fokuserer herunder bl.a. på Den sorte død, og den betydning konkret og mentalt.

Der introduceres til periodiseringsprincipper, og arbejdes med overgangen fra middelalder til reformation samt med brud og kontinuet i forhold til Vikingetiden..

Årsagerne til korstogene undersøges ved hjælp af idealistiske og materialistiske historiesyn, ligesom det belyses, hvem der deltog i de forskellige korstog.

Derudover vurderes korstogenes konsekvenser i samtiden, og i forløbets sidste del fokuseres på korstogenes senere betydning og på begrebets anvendelse i forskellige sammenhænge, i form af   korstogsparallelisme.

I forløbet arbejdes der med problemstillinger i forbindelse med kilder om henholdsvis samfundsstruktur og det 1. korstog.

Fremstillingsmateriale:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bind 1 (2019) s. 120 – 124, 129 – 134, 142 – 146, 148
- Mette Marie Hartmann: Forløb ”Korstog til karikaturkrise” fra Historieportalen.systime.dk om korsfarerstater, korstogene i perspektiv o.a.
- DR2: Korstog til Jerusalem (Hellig krig 2/5) (2013)

Kildemateriale:
- Billede af skærsilden, 1435
- Gregor af Tours om Kirkens fritagelse af skat, Frankerkrøniken (uddrag)
- Pave Gregor d. 7. om gejstlig og verdslig værdighed (1076) uddrag)
- Pave Innocens d. 3. Om den pavelige og kongelige magt (1198) uddrag)
- Pave Urbans 2s´tale i Clermont (1095) (uddrag)
- Gesta Francorum om Jerusalems ødelæggelse (ca. 1101) (uddrag)
- Skøde for Stefan af Neublens i Cluny Kloster, (1100) (uddrag)
- ”Jeg anklager Gud”, anonymt middelalderdigt (uddrag)
- Edvard Gibbons vurdering af korstogene (1700-tallet) (uddrag)
- Akbar Ahmeds vurdering af  korstogene (1993)
- Kim Esmark og Brian Patrick Maguires vurdering af korstogene  (2000)
- Larsen og Smitt: En europæisk verdenshistorie (uddrag)
Faglige mål:
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiefaglige teorier og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Opdagelser og kolonisering

Forløbet behandler årsager til opdagelsesrejserne, samt konsekvenser af koloniseringen bredt forstået, men med fokus på Aztekerriget. Årsager der arbejdes med, er bl.a. Renæssancens nye menneskesyn og ønske om at erfare og undersøge verden, der blev muliggjort af tidens teknologiske fremskridt. Derudover ønsket om nye handelsruter, jagten på rigdom, europæisk magtkonsolidering samt ønsket om at kristne de fremmede kulturer.
Konsekvenserne for primært aztekerne behandles, mens der også fokuseres på den tidlige globalisering med fokus på merkantilisme og trekantshandel.

Selve kulturmødet analyseres bl.a. i forbindelse med europæernes opfattelse af aztekerne samt den aztekiske civilisation, og aztekernes tanker og ideer om europæerne.

Der arbejdes med periodisering, brud og kontinuitet i forløbet, ligesom der kort fokuseres på underholdende og kommerciel historiebrug fra perioden.   

Fremstillingsmateriale:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bind 1 (2019) s. 184 – 187, 195, 198, 204
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bind 2 (2019) s. 41 – 48, 50 – 51, 53 – 56, 58 - 59
- DR2: Conquistadorernes storhed og fald: Aztekerne, S1:E3 (2023)
- Kauffeldt & Nielsen: Den lille hjælper til historie (om globalisering)

Kildemateriale:
- Cortés om Tenochtitlan (1520)
- Aztekisk digt om erobringen 1528)
- Cortés om erobringen (1522)
- Aguilar om menneskeofringer (1550 ca.)
- Klagebrev fra aztekisk byråd (1554)
- Bernal Diaz del Castillo om spaniernes møde med Tenochtitlan (1560 ca.)
- Sahagun om mødet med spanierne (1570 ca.).  
- Thomas Mun om udenrigshandlens betydning (1623)
-Forskellige fremstillinger af opdagelser og kolonisering.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstid og revolutioner


Forløbet indledes med en introduktion til Enevælden, som udgangspunkt for at forstå de store samfundsforandringer i 1700- og 1800-tallet. Der arbejdes med Den Franske Revolution, Den Amerikanske og Den industrielle revolution, med hovedvægten på de to første.
Der fokuserer på Oplysningstidens mange opgør og nybrud inden for tro, videnskab, tænkning, rettigheder og styreformer.  

Den amerikanske og franske revolution behandles i forbindelse med fællestræk, forskelle og sammenhænge. I denne forbindelse analyseres ligheder mellem den amerikanske uafhængighedserklæring og den franske menneskerettighedserklæring.

Vi analyserede historiesyn i Den franske revolution og konkret Stormen på Bastillen, idealisme eller materialisme, oplysningstænkere og de nye ideer eller brødpriser.

Den industrielle revolution behandles med fokus på, hvorfor denne startede i England, Danmarks industrialiseringsproces i denne sammenhæng, samt kort om sociale forhold.


Fremstillingsmateriale:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bind 2 (2019) s. 64 – 65, 72, 74 – 78, 81 – 88, 93 – 97,
  102 - 105
- Inge Adriansen o.a.: Fokus – kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration, s.  
  41 – 44, 80 - 82
- DR1: Den franske revolution: Bastillens fald (1989) (afsnit 1)
- Youtube: The American Revolution, Explained in 5 Minutes!

Kildemateriale:
- Den danske kongelov (1665)
- Jacques Bossuet: Statsforhold, uddraget af Den Hellige Skrift, (1709) Om enevældens guddommelige oprindelse.
- Louis de Rouroys, Hertug af Saint-Simon. Erindringer, om kongens morgenkur (1740) (uddrag)
- Brev fra Bostons borgerkomité til byens handelskompagnier og borgere. (1774)
- Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 (uddrag)
- Oversigt over den franske stats udgifter og indtægter, 1788
- E.-J. Sieyés: Hvad er tredjestand? (1789)
- Menneskerettighedserklæringen (1789)
- Edmund Burke: ”Tanker om Franske revolution” (1790)
- Arnold Toynbee: Lectures on the Industrial Revolution in England (1884)

Faglige mål:
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer.
- Formulere historiske problemstillinger.

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Demokrati og menneskerettigheder i globalt perspektiv
- Politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Imperialisme

Forløbet behandler primært koloniseringen af Afrika, og der arbejdes med motiver for kolonikapløbet som økonomiske og politiske interesser, prestige mellem imperiemagterne, og især europæernes selvforståelse og argumenter om at civilisere de erobrede folk.
Der analyseres samtidige kilder, der argumenter for disse ønsker om at besidde kolonier.  Derudover læses også synspunktmateriale fra samtiden, der betragter udviklingen som amoralsk, mens der læses materiale, der beskriver den imperialistiske periode som udgangspunkt for den moderne verden.

Sidst i forløbet fokuserer vi derudover på arven fra både opdagelserne og imperialismen med fokus på Danmarks kolonifortid, og om vi i dag bør undskylde og betale erstatning for fortidens handlinger.
Derudover arbejdes med historiebrug i forskellige sammenhæng, ligesom der fokuseres på erindringssteder i form af mindesmærkerne med forbindelse til koloni-eller imperialismetiden, der blev fjernet eller ødelagt i forlængelse af sagen med George Floyd, primært.

Fremstillingsmateriale:
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2 (2020), s. 175, 178 – 183, 194 - 196   199 – 201, 203 - 205
- Peter Tygesen & Jørn Stjerneklar: Det danske Congo-Æventyr - Erobrerne (dokumentarfilm)
- Danmarkshistorien.dk: Niels Brimnes, Aarhus Universitet: Miniforedrag - kolonihistorie
´
Kildemateriale:
- James Thomson: Rule Britannia (1740)
- Debat i det engelske parlament: Spørgsmålet om udvidelsen af imperiet (1833)
- Cecil Rhodes om den engelske race (1870) (uddrag af ”Draft of ideas”)
- Friedrich Faber: Behøver Tyskland kolonier (1879)
- Rudyard Kipling: Hvid mands byrde (1899)
- Aftale mellem Rudd og Kimberley og kong Lobengula om overtagelse af Lobengulas land (1888)
- Lobengula: Klage til dronning Victoria (1889)
- Dronning Victoria: Svar til Lobegula (1889)
- Niall Ferguson: Empire – How Britain Made the Modern World (2004) (uddrag)
- Sæbereklame, Pears´ Soap
- J. A. Hobson: Imperialismen, et studie (1902)
- Mette Dam: Myten om det humane Danmark (2003)
- Hergé: Tintin i Congo (1930) (uddrag/billede)
.
Faglige mål:
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Formulere historiske problemstillinger
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Globalisering
- Nationale, regionale og globale konflikter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Israel-Palæstina-konflikten

Forløbet er karakteriseret ved sine mange diakrone og synkrone analyser. Det giver et bredt overblik over den historiske konflikt fra 1800-tallets zionisme, ønsket om en Israelsk nationalstat og indvandringen fra Europa til området, til situationen i dag. Vi fokuserer på årsagerne til konfliktens oprindelse og udvikling, argumenter for retten til området Palæstina, samt FN´s, arabiske, europæiske og amerikanske interesser og løsningsforslag i hele perioden. Bl.a. Sykes-Picot-aftalen, Balfour-erklæringen og Hussein-McMahon-brevvekslingen, Peel-kommissionen FN´s delingsplan, 1947, Camp David-aftalerne etc.

Yderligere indsigt i konfliktens omfang fås i arbejdet med bosættelserne, flygtningeproblemet, intifadaerne og de forskellige krige.
Sidst i forløbet vurderedes realistiske fremtidsscenarier og der gives bud på løsningsforslag.

Der perspektiveres til Danmark i forbindelse med Yom Kippur-krigen og oliekrisen, mens afkolonisering fra imperialisme-forløbet også kort inddrages.

Holocaust og jødeforfølgelsens betydningen for oprettelsen af staten Israel behandles i forløbet.

Fremstillingsmateriale:
- Henrik Wiwe: Israel – En stat i Mellemøsten (2011) s. 9 – 11, 17 – 19, 40 – 43, 53 – 56-63   , 68 -69, 75 – 84 (i uddrag) , 87 – 91, 101 – 104, 119 – 122, 151 – 153, 162 – 167, 183 - 186
- DR: Bakspejl: Oliekrisen del 1: Bilfri søndag og nådesløs krig (Podcast) (2020)

- Folkedrab.dk:  Hvad skete der under Holocaust?
- Folkedrab.dk: Jødiske ghettoer
- Folkedrab.dk: Deportation af Europas flygtninge
- Folkedrab.dk: Udryddelses- og koncentrationslejre

Kildemateriale:
- Peel-kommissionens forslag vedrørende Palæstina, 1937
- Den israelske Uafhængighedserklæring, 14.maj 1948
- Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948
- Den Arabiske højkomités brev til FN´s generalsekretær, 6. august 1948 (uddrag)
- Den israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem (1955) (uddrag)
- Stabschef Yitzhak Rabin om Seksdagskrigen 28. juni 1967 (uddrag)
- Præsident Sadats tale i det israelske parlament, Knesset (1977)
- Ministerpræsident Begins svartale til Sadat, samme dag (1977)
- DR.DK: På Vestbredden vokser generationer af børn op i skyggen af en mur (2023)
- DR.DK: Efter knap ti timers møde blev beslutningen truffet: Israel vil tage kontrol over Gaza by (2025)
- DR.DK: Israelsk plan skal 'begrave idéen om en palæstinensisk stat' (2025)
- DR.DK: Tidligere israelsk premierminister langer ud efter Netanyahu: Tvungen palæstinensisk fordrivelse er 'etnisk udrensning' (2025)
- DR.DK:  Liveblog, 2025: Hamas og Israel enige om første del af fredsaftale.

Faglige mål:

- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- Nationale, regionale og globale konflikter
- Stats- og nationsdannelser
- Demokrati og menneskerettigheder i globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Optakten til den kolde krig

Efter en kort introduktion til den kolde krig og relevante begreber, fokuserer forløbet på årsagsforklaringer til stormagtskonflikten som krigsskadeserstatning, økonomiske forhold og atombombens betydning samt især ideologiske modsætninger og interessesfærer i både Øst- og Vesteuropa, konkretiseret i satellitstater, Kennans X-artikel, Trumandoktrinen og Marshallplanen.

Der opstilles problemstillinger på baggrund af Ambassadør Novikos analyse af USA´s udenrigspolitik samt i et eksamensprøvesæt om emnet.

Forløbet behandler også revisionistiske og traditionalistiske argumenter for, hvor ansvaret for den kolde krigs udbrud skulle placeres.

Brud og kontinuitet behandles i forbindelse med Jalta-konferencen, før og efter, samt med hensyn til overgangen fra inddæmningspolitik til roll-back politik i USA.

Fremstillingsmateriale:
- Kai Otto v. Barner: Den kolde krig (2011) s. 11 - 12, 17 – 18 22, 25, 27  
- Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv (2014) (om revisionister og
   traditionalister)
- Danmark på film: Tema: Den kolde krig (hjemmeside/filmklip)
- History: Here's How the Truman Doctrine Established the Cold War (dokumentar, kort)
- Danmarkshistorien.dk omMarshallplanen https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/marshall-planen -european-recovery-program
- Hansen og Sindberg: USA – Historie, samfund, religion: afsnit ”Fra inddæmning til roll back”

Kildemateriale:
- Procentaftalen, Churchill og Stalin, 1944
- Brev fra Roosevelt til Stalin om Polen, 1945
- Ambassadør Novikovs analyse af USA´s udenrigspolitik, 1946
- Præsident Truman annoncerer Trumandoktrinen i Kongressen, 12.marts 1947 (uddrag)
- George Kennan om Sovjetunionens politik (1946)
- Udenrigsminister Gustav Rasmussens (S) tale i Folketinget om Marshall-hjælpen (1948)
- Aksel Larsens (DKP) tale i Folketinget mod dansk deltagelse i Marshall-planen (1948)
- Sovjetunionens kommunistiske officielle partihistorie (1960)
- Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig (1964)
- David Horowitz om ansvaret for Den Kolde Krig (1965)

Faglige mål:
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

Kernestof:
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærdsstat

Forløbets omdrejningspunkt har været en diakron behandling af velfærdsstaten fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Om fattighjælp og mistede rettigheder til forsikringsporet og sociale reformer i 1890´erne, hvor hjælp til selvhjælp og værdigt og uværdigt trængende behandles. Fokus har også været på K.K. Steinckes Sociallov, hvor retsprincippet med faste takster vedtoges, til fordel for trangs- og skønsvurderinger. I denne sammenhæng arbejdes der med
begreberne historieskabt og historieskabende.

I behandlingen af efterkrigstiden fokuseres der bl.a. på velfærdsstatens tre klassiske ideologiske grundfortællinger i forbindelse med nyere indlæg om velfærdsstaten.

Der fokuseres på brud og kontinuitet i hele forløbet. Bl.a. i forbindelse med Bistandsloven, 1976, og med partiernes holdning til velfærdsstaten i konkurrencestaten.

Fremstillingsmateriale:
- Lars Andersen m.fl.: Fokus - Kernestof i historie 3. Fra verdenskrig til velfærd (2007) s. 48 – 57, 66 – 69, 74 - 75
- Danmarkshistorien.dk: Peter Yding Brunbech: Miniforedrag – Velfærdsstaten
- DR.TV: DR2: Historien om de fattige, 1, afsnit: Fra fattigvæsen til kontanthjælp 1870 –
1920 (2015)
- DR.TV: Historien om Danmark, afsnit 10: Velfærd og kold krig
- Iversen og Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2020) s, 197, 199 – 201, 217 – 220
- Niels Finn Christiansen – Arbejdermuseet: Om Kanslergadeforliget, 1933 (uddrag)

Kildemateriale:
- Sygekasseloven, 12. april 1892
- Erindringer fra Silkeborg Fattiggård (Alderslyst), Carola Fogde (1911 – 1913)
- Erik Henningsen: En såret arbejder (1895)
- Erik Henningsen: Sat ud (1892)
- Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956)
- Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966)
- Jytte Hilden m.fl.: Velfærdsydelser kan også produceres af private (1996)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmarks internationale placering

Forløbet giver primært indsigt i hovedlinjerne i Danmarks internationale placering fra 1. verdenskrig til Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode, mens der kort fokuseres på en synkron analyse af udenrigspolitikken i 2025, hvor forløbet bliver læst.

Vi undersøger udviklingen fra neutralitets- og tilpasningspolitik til aktivistisk udenrigspolitik med fokus på Danmarks forhold til Tyskland, NATO, fodnotepolitikken, flere indsatser i internationale konflikter samt alliancen med USA.         

Både samtidens og eftertidens vurdering af det Munch'ske system og samarbejdspolitikken analyseres. Bl.a. i forbindelse med Aarhus Universitets ”Dilemmaspillet 9. april 1940”, hvor eleverne stifter bekendtskab med kontrafaktisk historie gennem problemstillinger og valg.

Fremstillingsmateriale:
- Lars Andersen m.fl.: Fokus - Kernestof i historie 3. Fra verdenskrig til velfærd (2007) s. 135 - 149
- Inge Adriansen m.fl.: Fokus – kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration. 2. udg. (2016) s. 344 - 351
--
- Aarhus Universitet: Dilemmaspillet 9. april 1940

Kildemateriale:
- Erik Scavenius' erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister, 8. juli 1940
- Anders Fogh Rasmussen: Visioner om Danmarks aktive Europapolitik (2003)
- Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme (2003)
- Michael Jarlner: Russisk advarsel er alvorligt ment (2015)
- TV2: Lars Løkke advarer om potentielt "alvorligste udenrigspolitiske krise" i mange år (2025)
- TV2: Regeringen præsenterer investeringer i forsvaret (2025)
- Information: Søren Gade m.fl.: Nu må Danmark vælge EU til fuldt og helt – og droppe sine forbehold (2025)

Faglige mål:
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Rwanda

Der fokuseres indledningsvis på at klarlægge begrebet folkedrab, og herunder forskellige udløsende faktorer for et folkedrab. Holocaust inddrages igen i denne sammenhæng.

I forbindelse med hvorfor folkedrabet i Rwanda i 1994 fandt sted fokuseres på Belgiens etniske opdeling, hutuernes reformer og revolution, landets selvstændighed, efterfølgende statskup, samt attentatet på præsident Habyarimanas fly.

Arbejdet med folkedrabet omhandler bl.a. hutustyrets fjendtlige kampagner mod tutsierne samt Frankrig og FN´s rolle, hvor USA´s interesser var afgørende, ligesom der kildekritisk analyseres øjenvidneberetninger til massedrab o.a.

Perioden efter folkedrabet behandles bl.a. i forhold til landets problematiske projekt med at skabe en ny nationalhistorie, med en national identitet fælles for både tutsier og hutuer.  

Der analyseres kommerciel historiebrug i forbindelse med spillefilmen ”Hotel Rwanda”, der sammenlignes med de eksakte begivenheder, filmen skildrer.  
I forlængelse heraf fokuseres der på terror-anklagen mod Paul Rusesabagina, hvor der igen arbejdes med sammenhæng mellem fiktion og virkelighed.

Hotellet, der er udgangspunkt for ”Hotel Rwanda” er afsæt for en analyse af erindringssteder, herunder bl.a. af flere mindesmærker.

Klassen hører på skolen et oplæg af Jørn Stjerneklar, som opholdt sig i Rwanda under folkedrabet.

Fremstillingsmateriale:
- Følgende undersider på hjemmesiden https://folkedrab.dk
- Hvad er folkedrab?
- Rwanda 1994
- Kolonihistoriske årsager
- Hutuer og tutsier
- Revolution vender op og ned på Rwanda
- Statskup og hadefulde kampagner
- Habyarimanas styre 1973-1994
- Attentat, hadekampagne og massakrer
- Projekt ny nation: ”I dag er vi alle Rwandere”
- At leve sammen igen

- Charles Freemann: Folkedrab i Rwanda (1998) s. 18 – 24
- Morten Severin: Folkedrabet i Rwanda (2023) s. 48 - 53
- Into the Shadows (YouTube): The Rwandan Genocide

Læst fordelt i grupper:
- FN: 7. april til minde om folkedrabet i Rwanda (2023)
- DIIS: I skyggen af et folkedrab - Rwanda ti år efter (2004)
- Globalis: Mindedag over folkemordet i Rwanda (2025)
- ALDRIG MERE – Holocaust og andre folkedrab: Rwanda - fra fortid til fremtid: Hvordan kan et folkedrab tage form?

Kildemateriale:   
- Bahutu-Manifestet 1957 (to korte uddrag)
- En overlevendes øjenvidneberetning om massedrab
- Paul Rusesabaginas erindringer om folkedrabet
- Tabel over graden af frihed og demokrati i Rwanda i 2018
- Præsident Kagames tale i Kigali i anledning af 20-året for folkedrabet (2014)
- Billeder af erindringssteder
- Hotel Rwanda (spillefilm) (2004)

Faglige mål:
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer