Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Silkeborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Helle Risvig Nielsen
|
|
Hold
|
2023 24 re/c (2c re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Senmoderne religion og intro til faget
Introduktion til fagets genstandsområde, indhold og metoder med fokus på indefra- og udefra synsvikler samt på en fænomenologisk og sociologisk tilgang til analysen af religion.
Introforløbet tager udgangspunkt i nutiden i en karakteristik af religion i det senmoderne samfund, hvor vi kommer omkring begreber som minimalisme, maksimalisme, synkretisme, den religiøse aktør, institutionaliseret og ikke-institutionaliseret religion, sekularisering, afsekularisering, pluralisme, polarisering samt Max Webers begreber fortryllelse, affortryllelse og genfortryllelse og van Genneps model over de tre faser i et overgangsritual (religiøse og sekulære overgangsritualer)
Forløbet indledes med et fokus på religiøse artefakter fra elevernes nære erfaringsverden.
(ca 15 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Islam
Forløbet tager sit udgangspunkt i islams formative periode med fokus på tiden omkring Muhammed. Herrefter arbejdes der med et rituelt fokus på de fem søjler - særligt hadj (som belyses som overgangsritual), med et dogmatisk fokus på gudsopfattelsen, de seks trosartikler samt på koranens betydning - herunder forskellige skriftsyn.
Vi kommer desuden omkring sharia-begrebet med en introduktion til metoden i klassisk sharia efterfulgt af 'moderne' sharia-forståelse indenfor klassificeringerne fundamentalisme, traditionalisme, modernisme og sekularisme. Endvidere belyses forskellige jihad-former med særligt fokus på forskellen mellem den store og den lille jihad.
Undervejs inddrages islam i en dansk kontekst, ligesom vi har blik for forholdet mellem det dogmatiske og det rituelle (ortodoksi og ortopraksi).
Der introduceres i dette første forløb desuden til myte, ritual og overgangsritual og til religionsfaglig tekstanalyse og herunder til indefra- og udefra synsvinkler.
(ca 50 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kristendom
Forløbet tager udgangspunkt i gammeltestamentlige grundmyter og har herefter fokus på centrale nytestamentlige tekster fra kristendommens formative periode. Efter tekstarbejdet med en række centrale klassiske tekster og et blik på både Paulus og Luthers betydning vender vi tilbage til nutiden med en tematisering af det senmoderne menneskes forhold til dogmer og ritualer.
Det kristne frelsesyn, menneskesyn og gudsbillede er centrale omdrejningspunkter i forløbet, ligesom der stadig fokuseres på metodebevidsthed vedr. udefra og indefra-synsvinkler og herunder kildekritisk bevidsthed samt på fænomenologiske og sociologiske tilgange til den kristne religion. Situationsetik og regeletik berøres i forbindelse med næstekærligsbegrebet og de forskellige tolkninger af dette begreb.
Mødet mellem kristendom, videnskab og religionskritik diskuteres i relation til forskellige kristne tolkninger (fundamentalisme, radikal fundamentalisme, modernisme og radikal modernisme).
Der trækkes løbende paralleller til relevante fænomener i islam.
(ca 75 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Buddhisme
Forløbet indledes med et kig på nutidige vestlige/danske udgaver og her med fokus på religionsbegrebet. Herefter går vi tilbage til den klassiske buddhisme, hvor vi læser Buddhalegenden og Benares-talen og kommer omkring centrale begreber og fænomener som fx samsara, karma, nirvana, reinkarnation, anatman, de fire ædle sandheder, den otteleddede vej, årsagskæden, livshjulet - altsammen med udgangspunkt i Theravada (berører kort mahayana - og herunder vajrayana).
Forløbet har fokus på de to første juveler, Buddha og Dharma, men berører også kort Sangha (bl.a. i dokumentaren).
Fortsat fokus på at perspektivere til gudsopfattelse, menneskesyn og frelsesyn nu i kristendom og islam.
Desuden introduktion til sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er/bliver religiøse (deprivationsteori, socialisationsteori, rational choice, søgen efter mening/tilknytning) og til Spiro's analytiske sondring mellem karmisk og nirvanisk buddhisme.
(ca 35 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Konversion
Et kort afsluttende forløb, hvor vi ser på konversion som religionsfagligt emne. Vi undersøger konversion til kristendom, islam og buddhisme i lyset af den allerede etablerede viden om de tre religioner, om overgangsritualet og om senmoderne religion samt sociologiske teorier om årsager til at blive religiøs eller omvendt.
Inddragelse af eksempler på omvendelsesberetningers retorik og Rambos konversionsmodel samt forskellige former for konversion: Radikal transformation, konsolidering, genbekræftelse og ritualiseret konversion.
(ca 30 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62594746867",
"T": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62594746867",
"H": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62594746867"
}