Holdet 2cd ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Hans Balling
Hold 2024 25 ol/cd (2cd ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Epos: Odysseen
Titel 2 Tragedie: Ødipus
Titel 3 Eros 1: filosofisk
Titel 4 Eros 2: poetisk
Titel 5 Kunsthistorie: skulptur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Epos: Odysseen

Kernestof: Odysseen i udvalg: første sang vers 1-327, femte sang vers 1-281, sjette sang, niende sang og 23. sang vers 1-299.

Perspektiv: Ethan og Joel Coens film O Brother, Where Art Thou (2000)

Fokus: Odysseus' projekt (hans hjemrejse) og karakter (den snu og snedige).

Temaer: 1) natur og barbari versus kultur og civilisation, 2) gudernes rolle for menneskene og for handlingen, 3) høj epik vs. travesti.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tragedie: Ødipus

Kernestof: Vi læste Sofokles' Ødipus med fokus på plotstruktur og karakterudvikling. Et centralt tema var Ødipus overdrevne selvtillid og tiltagende selvoptagethed frem mod hans endelige fald.

Perspektiv: Vi perspektiverede til Freuds fremstilling af ødipuskomplekset med fokus på teoriens begrænsninger som fortolkningsnøgle til tragedien.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Eros 1: filosofisk

Kernestof: Vi læste et fyldigt uddrag af Platons Symposion: Apollodors’ indledning, Faidros’ og Pausanias’ taler, Aristofanes’ og Agathons taler, Sokrates’ samtale med Agathon og hans gengivelse af sine to samtaler med Diotima. Vi læste ikke Eryximachos’ og Alkibiades’ taler. Vi fokuserede på opfattelsen af Eros: Talerne fremstiller generelt det erotiske begær som en kraft der brugt rigtigt fremmer god moral og gør os lykkelige, men i Sokrates’ fremstilling er Eros stræben efter udødelighed og efter erkendelse af selve det skønne (det skønnes idé);  den er begær efter det evigt, uforanderligt og absolut sande og gode.

Perspektiv: Vi supplerede med hulebilledet fra Staten hvor Platon forsøger at give en anskuelig fremstilling af sin idélære. De forskellige grader af eksistens og erkendelse der omtales i hulebilledet, svarer til de forskellige ting som eros kan rette sig i mod i Diotimas fremstilling: individuelle kroppe, legemlig skønhed som sådan, gode moralske egenskaber og beundringsværdige bedrifter og så selve det skønne, det skønne som sådan, det skønnes idé.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Eros 2: poetisk

Kernestof: Af Sapfo læste vi digt nr. 1, 2, 16 og 31 med fokus på opfattelsen af kærlighed og skønhed og på det poetiske/lyriske udtryk. Til forskel fra Platon repræsenterer Sapfo en opfattelse af skønheden som er subjektiv, individuel og amoralsk.

Kernestof: Vi fulgte op med at læse tre fortællinger fra Ovids Metamorfoser: 1) Apollo og Dafne (første sang 452-567), 2) Ekko og Narcissus (tredje sang vers 341-510), 3) Pyramus og Thisbe (fjerde sang vers 55-166). Vi havde især fokus på Ovids psykologiske interesse i sine karakterer og på hvordan han blander eposgenrens sædvanlige stil med tragiske, komiske, lyriske og idylliske elementer.

Perspektiv: Som perspektiv til Pyramus og Thisbe læste vi femte akt af Shakespeares En Skærsommernatsdrøm hvor der forekommer en komisk opsætning af fortællingen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer