Holdet 2024 24 de/32 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Mads Lund Jensen
Hold 2024 24 de/32 (1 de32)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kommunikationsdesign: Museum Jorn
Titel 2 Produktdesign: Papirlampen
Titel 3 Arkitektur: et aktivt byrum
Titel 4 Designhistorisk overblik
Titel 5 Arkitektur: Mads' kolonihavehus
Titel 6 Eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kommunikationsdesign: Museum Jorn

Grundforløb: 11 lektioner á 75 min.
Eleverne har været på forskellige grundforløbshold, men har alle arbejdet med at lave reklamemateriale til Museum Jorn i Silkeborg.

Først introduktion til kommunikationsdesign og proces: Teori og mindre designøvelser angående farve, komposition, typografi og hovedgreb efterfulgt af projekt.

I forløbets afsluttende større projekt har eleverne lavet en reklamekampagne for Museum Jorn målrettet unge gymnasieelever. Her har de lavet en plakat i A2-format og et andet produkt. Som led i elevernes research besøgte vi Museum Jorn, hvor vi hørte oplæg fra fire forskellige ansatte. Eleverne lavede desuden kvalitative interviews med målgruppen, afsenderanalyse og analyse af den situationskontekst, som plakaten skal placeres i (gangene på SG), herefter fulgte en idéfase hvor vi bl.a. prøvede kræfter brainstorm og med krydsmetoden. Efter en tur gennem en idési skulle der formuleres et hovedgreb. Eleverne arbejdede herefter iterativt frem mod projektets afslutning, og som det sidste blev arbejdet udstillet på SG's gange.

Materiale:
- Lærerproduceret kompendium skrevet af Jonas Bergstrøm Rasmussen og Mads Lund Jensen.
- Lærerproduceret tekst om designprocessen som en iterativ, på skift divergerende og konvergerende proces, hvor researchende, ideskabende og producerende processer på skift bringer projektet fra problem til løsning.
- TV-dokumentar: Designkontoret afsnit 4: "Æsken" https://hval.dk/mitcfu
/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Designkontoret%20-%20%C3
%A6sken&orderby=title&SearchID=7405790f-f59d-4329-9bc6-a261f172a3bc&index=1

Nøglebegreber:

Kommunikationsmodel: formål, afsender, design, modtager, kulturel kontekst og situationskontekst

Designproces: Brief, problemidentifikation, research, hovedgreb, ideudvikling, omvendt brainstorm, skitsering, mock-up detaljering/produktion.

Form: visuelle virkemidler herunder: dynamisk/ statisk, organisk/geometrisk, symmetrisk/asymmetrisk, diagonal/lodret/vandret, spektralfarver, jordfarver, pastelfarver, gråtoner, mættede og umættede og brækkede og typografi: grotesk, antikva, skriveskrift, display og logo,
Funktion: læsbarhed, blikfang, læseretning, hierarki og orden
Kommunikation: hvilke konnotationer udtrykker designet?
Målgruppe, branding


Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Produktdesign: Papirlampen

Forløbet handler om produktdesign af papirlamper, og eleverne har i par designet bordlamper i papir i målestoksforhold 1:1. Lampen konstrueres omkring en svag lyskilde og skal give et hyggeligt stemningslys samtidig med at den er blændfri. Lampen skal designes ud fra et udvalgt konstruktionsprincip, og den skal skille sig ud fra andre lamper på markedet og på holdet. Den skal navngives, og der skal være sammenhængskraft mellem navn og formgivning.

I forbindelse med forløbet har vi haft besøg af designer Julie Strange, der har vundet prisen “Feel good - Furniture” ved Danish Design Awards 2022 for lampen “A1”. Strange fortalte om sin proces, sin praksis og om, hvordan det er at være en ung designer. Hun instruerede derefter eleverne i en lille workshop, hvor de eksperimenterede med at formgive med papir.

Research: Noter til foredrag med lampedesigner Julie Strange, læreroplæg om lysteori, lampetyper og deres funktion, samt om designhistorie i forhold til lamper og belysning (art nouveau, klunkestil, modernisme, postmodernismeet samt et særligt fokus på PH’s blændfri skærmsystemer), lysundersøgelser i eget hjem. Lampesafari på skolen, analyser af lamper af professionelle designere, rumlige eksperimenter med skærm- og foldeteknikker, konstruktionsprincipper, lys og formgivning.

Divergens: idégenererende manuelle skitser, evt. ai-genererede skitser

Konvergens: Vurdering af idéer i forhold til forløbets centrale parametre. Formulering af hovedgreb samt hovedgrebstegning.  

Divergens: Tredimensionelle eksperimenter med fokus på, materiale,  formgivning, konstruktion og lys.

Detaljering

Præsentation: Mundtlig præsentation af eget design i matrixgrupper samt skriftlig præsentation af eget design i portfolio.

I forløbet har vi desuden teoretisk forholdt os til designprocessen, kreativitetsteori (Lene Tanggaard), formålet ved forskelligartede visualiseringer i designprocessen samt brug af ai i design og arkitektur.

Materiale
- Lærerproduceret materiale om Julie Strange
- Julie Stranges powerpointpræsentation
- Lærerproduceret materiale om lys- og lampeteori
- Lærerproduceret materiale om designhistorie og papirlamper
- Charlotte Busk og Janne Yde “P.H. - Lysmageren” i Kathrine. Design og arkitekturbogen – form, funktion, kommunikation, Columbus side 47-50
- Lærerproduceret materiale om designprocessen
- Tv-udsendelse: “Danmarks næste klassiker - Sæson 2, episode 4: Lampen (ligger på DR)
- Tv-udsendelse: Designkontoret episode 4: Æsken (ligger på CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Arkitektur: et aktivt byrum

9 lektioner á 75 minutter

Optakt:
Introduktion til arkitektur som felt og disciplin.
Tegne- og analyseøvelser og begreber til udtryk og facadedetaljer.
Introduktion til SketchUp.

Projekt:
I løbet af en hel projektdag har eleverne udviklet designløsninger til et offentligt byrum, med fokus på aktive actionprægede outdooraktiviteter på en landskabsbakke ved Søfronten i Silkeborg. Løsningen skulle baseres på Jan Gehls kriterier for menneskevenlige byrum og målrettes unge mennesker mellem 16 og 20 år.

Vi havde besøg af bygherren, Silkeborg Kommunes arkitekter, som startede dagen ud med at præsentere helhedsplanen for området, politiske og designmæssige udfordringer i forbindelse med byudvikling ved Søfronten og statistisk viden om målgruppen. Herefter blev eleverne introduceret for Jan Gehls teori om menneskevenlige byrum og for casen: Konditaget Lüders. Vi gennemførte en spørgeskemaundersøgelse, hvor de ca. 150 deltagende elever svarede på spørgsmål om deres præferencer i forhold til sådan et byrum, og analyserede spørgeskemaets resultater. Eleverne testede desuden de idrætsfaciliteter, som skolen rummer, med henblik på at få en kropslig erfaring, som de kunne tage med i udviklingen af designløsningerne.

Ved dagens afslutning leverede grupperne et moodboard, der visualiserer stedets ånd, et zonediagram der visualiserer stedets funktioner og de besøgendes bevægelseslinjer samt evt. supplerende skitser.


Materiale:
- Flyer “Byrum - kvalitet i hverdagslivet”, Dansk Byplan laboratorium https://www.byplanlab.dk/node/4277  
- Oplæg om Søfronten og målgruppen
- https://dac.dk/viden/arkitektur/konditaget-lueders/
- https://byoghavn.dk/nordhavn/konditaget-luders/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Designhistorisk overblik

Omfang: 5lektioner á 75 min.

Et ret kort og primært teoretisk forløb med enkelte skitseøvelser: Overblik over designhistorien fra nyklassicisme til i dag.

Indhold:  
Nedslag i nyklassicisme, historicisme, Bauhaus og international stil, modernisme (primært dansk), postmodernisme og tendenser i nyeste tid. Desuden refleksion over, hvordan og hvorfor design udvikler sig og forholdet mellem design og samfund.

Miniprojekt i kommunikationsdesign:
A2-plakat om en designer, hvor formen og indhold er samstemte.


Supplerende litteratur:
Engholm: Design gennem 20 år: Kapitlerne: "Funktionalisme, håndværk og industri", " Dansk modernisme", " Postmodernisme"


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Arkitektur: Mads' kolonihavehus

I årets andet arkitekturprojekt har eleverne individuelt designet kolonihavehus til Mads og Amanda - et ca. 40-årigt par i Aarhus.
Projektet har vekselvirket imellem research og ide, idet brief, krav og retningslinjer drypvist er tilføjet som benspænd.

Research:
Kolonihavehuse
Briefets målgruppe og funktionskrav
Byggeretningslinjer for Aarhuskredsens kolonihaveforeninger
Tilfældigt udtrukne benspænd ift. udtryk og stil/arkitekt

Huset er tegnet målfast i SketchUp som grundplan og færdig 3D-model
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer