Holdet 2024 24 de/53 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Ida Sofie Deigaard Bruun
Hold 2024 24 de/53 (1 de53)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 2. Papirlampen (Produktdesign)
Titel 2 3. Vandet kommer (Arkitektur)
Titel 3 4. Et aktivt byrum (arkitektur)
Titel 4 5. Designhistorie (miniforløb)
Titel 5 6. Beklædningsdesign, bæredygtighed og branding
Titel 6 Eksamenspræsentation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 2. Papirlampen (Produktdesign)

Forløbet handler om produktdesign af papirlamper, og eleverne har i par designet bordlamper i papir i målestoksforhold 1:1. Lampen konstrueres omkring en svag lyskilde og skal give et hyggeligt stemningslys samtidig med at den er blændfri. Lampen skal designes ud fra et udvalgt konstruktionsprincip, og den skal skille sig ud fra andre lamper på markedet og på holdet. Den skal navngives, og der skal være sammenhængskraft mellem navn og formgivning.

I forbindelse med forløbet har vi haft besøg af designer Julie Strange, der har vundet prisen “Feel good - Furniture” ved Danish Design Awards 2022 for lampen “A1”. Strange fortalte om sin proces, sin praksis og om, hvordan det er at være en ung designer. Hun instruerede derefter eleverne i en lille workshop, hvor de eksperimenterede med at formgive med papir.

Research: Noter til foredrag med lampedesigner Julie Strange, læreroplæg om lysteori, lampetyper og deres funktion, samt om designhistorie i forhold til lamper og belysning (art nouveau, klunkestil, modernisme, postmodernismeet samt et særligt fokus på PH’s blændfri skærmsystemer), lysundersøgelser i eget hjem. Lampesafari på skolen, analyser af lamper af professionelle designere, rumlige eksperimenter med skærm- og foldeteknikker, konstruktionsprincipper, lys og formgivning.

Divergens: idégenererende manuelle skitser, ai-genererede skitser

Konvergens: Vurdering af idéer i forhold til forløbets centrale parametre. Formulering af hovedgreb samt hovedgrebstegning.  

Divergens: Tredimensionelle eksperimenter med fokus på, materiale,  formgivning, konstruktion og lys.

Detaljering

Præsentation: Mundtlig præsentation af eget design i matrixgrupper samt skriftlig præsentation af eget design i portfolio.

I forløbet har vi desuden teoretisk forholdt os til designprocessen, kreativitetsteori (Lene Tanggaard), formålet ved forskelligartede visualiseringer i designprocessen samt brug af ai i design og arkitektur.

Materiale
- Lærerproduceret materiale om Julie Strange
- Julie Stranges powerpointpræsentation
- Lærerproduceret materiale om lys- og lampeteori
- Lærerproduceret materiale om designhistorie og papirlamper
- Charlotte Busk og Janne Yde “P.H. - Lysmageren” i Kathrine. Design og arkitekturbogen – form, funktion, kommunikation, Columbus side 47-50
- Lærerproduceret materiale om designprocessen
- Kathrine Charlotte Busk og Janne Yde. ​​”Formålet med de enkelte visualiseringer”. Design og arkitekturbogen – form, funktion, kommunikation, Columbus ibog 2022.
- Peter Hesseldahl “AI: Designere skal lære et nyt sprog”, Mandag morgen 11.09.2023
- Lærerproduceret oversigt: Lampeprompting: begreber og gode råd.
- Tv-udsendelse: “Danmarks næste klassiker - Lys fra oven”, sæson 5, afsnit 4. https://www.dr.dk/drtv/episode/danmarks-naeste-klassiker_-lys-fra-oven_450275

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 3. Vandet kommer (Arkitektur)

I forløbets første moduler arbejder vi med en definition af, hvad arkitektur er, arkitekters tegninger, relevante fagbegreber (funktion, form, facade og rytme, dynamisk eller rolig grundplan, dekoration, lys, farver og lyd, omgivelser, stil, materialer), bæredygtigt byggeri, arkitekturhistorie 1750-i dag kort fortalt og boligarkitektur i det 20. og 21 århundrede (projektarbejde. nedslag: funktionalisme, modernisme, postmodernisme, dekonstruktivisme).

Herefter blev briefet “En bolig ved vandet i Silkeborg” præsenteret. Opgaven går ud på at designe en mindre helårsbolig (max 120 kvm) på en udvalgt placering tæt på vandet i Silkeborg. Placeringsmuligheder:
-         Tætbebygget bynært område på en dyr grund helt ned til Silkeborg Langsø. Grunden er flad, med græs/sand helt ned til vandkanten. Grunden oversvømmes til tider helt, og der skal tages højde for, at man kan komme tørskoet fra grunden, selv når vandstanden stiger med op til 20 cm.
-          Eksklusiv sjældent udbudt naturgrund på Odden. Grunden ligger ved en skrænt på 125 cm på 200 cm og er omgivet af stor gamle fyrretræer, der vokser helt ned til vandet. Der er fare for at den sandholdige jord vil erodere let gradvist over de næste 75 år.
-          Attraktiv naturgrund som nabo til Østre Søbad. Boligen skal ligger helt ned til vandet på en mindre grund, hvor der gror høje siv og græsser i vandet. Disse må ikke fjernes af hensyn til biodiversiteten. Det er centralt, at denne bygning i sit udtryk og formsprog afpasses stedets ånd.

De centrale parametre i forløbet har været funktion, konstruktion, bæredygtighed, kontekst (stedets ånd).

Boligerne skulle bygges til en specifik målgruppe, og praktisk skulle der produceres: imageboard, opstalt og grundplan, simpel rumlig model, visualisering af designprocessen og en videopræsentation af projektet.

Designprocessens forløb:
- Research: Tv-udsendelse om kystsikring, fælles brainstorm om hvilke muligheder man har, når man skal bygge nær vandet (tilbagetrækning, vandtætte huse, huse, der tillader vandet at komme ind, mobile bygninger, diger og højvandsporte, huse på pæle, amfibiehuse, zoneopdelte områder, bygge ovenpå vandet), læreroplæg om fire cases (Sure House, Oceanix, Amfibie huse, huse på pæle).
- Idéudvikling: små hurtige skitser, ideer til huse, der kan placeres på skråning, formforvandling, imageboard. Valg af bygherre og analyse af bygherre.
- Hovedgreb
- Tegneøvelser: Grundplan og opstalt
- Mock-ups i 2 og 3-dimensioner (1:100)
- Rentegning og modelbyggeri (1:50)

Materialer
- Læreroplæg om arkitektur, arkitekturhistorie og boligarkitektur
- Lærerproduceret arkitekturhistorisk oversigt 1750-i dag.
- Jesper Bek, ”Design og arkitektur – Grundbog til c-niveau” Lindhardt og Ringhof. Kapitlet om arkitektur.
- Forelæsning om "Bæredygtigt byggeri", Aalborg Universitet, AAU Play: https://youtu.be/AdQi_tmWPgE?list=PLTZtJtzobSpja4zCzpV_z9MqJtMbu6gTP
- Jonas Wolter “Boligarkitektur i det 20. og 21. århundrede” fra “Temaer i kunsten” s 119-129
- Dokumentarudsendelse “Fremtidens havnebyer  værn mod stormfloden” DR https://www.dr.dk/drtv/program/fremtidens-havnebyer-_-vaern-mod-stormfloden_367438
- Lærerproduceret materiale om arkitekturtegning
- Lærerproduceret materiale om modelbyggeri
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 4. Et aktivt byrum (arkitektur)

I løbet af en hel projektdag har eleverne udviklet designløsninger til et offentligt byrum, med fokus på aktive actionprægede outdooraktiviteter på en landskabsbakke ved Søfronten i Silkeborg. Løsningen skulle baseres på Jan Gehls kriterier for menneskevenlige byrum og målrettes unge mennesker mellem 16 og 20 år.

Vi havde besøg af bygherren, Silkeborg Kommunes arkitekter, som startede dagen ud med at præsentere helhedsplanen for området, politiske og designmæssige udfordringer i forbindelse med byudvikling ved Søfronten og statistisk viden om målgruppen. Herefter blev eleverne introduceret for Jan Gehls teori om menneskevenlige byrum og for casen: Konditaget Lüders. Vi gennemførte en spørgeskemaundersøgelse, hvor de ca. 150 deltagende elever svarede på spørgsmål om deres præferencer i forhold til sådan et byrum, og analyserede spørgeskemaets resultater. Eleverne testede desuden de idrætsfaciliteter, som skolen rummer, med henblik på at få en kropslig erfaring, som de kunne tage med i udviklingen af designløsningerne.

Ved dagens afslutning leverede grupperne et moodboard, der visualiserer stedets ånd, et zonediagram der visualiserer stedets funktioner og de besøgendes bevægelseslinjer samt evt. supplerende skitser.


Materiale:
- Flyer “Byrum - kvalitet i hverdagslivet”, Dansk Byplan laboratorium https://www.byplanlab.dk/node/4277  
- Oplæg om Søfronten og målgruppen
- https://dac.dk/viden/arkitektur/konditaget-lueders/
- https://byoghavn.dk/nordhavn/konditaget-luders/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 5. Designhistorie (miniforløb)

Miniforløb om designhistorie, der primært har bestået af læreroplæg. Fokus har især været på Historicisme, Funktionalisme og Bauhaus, Organisk modernisme og Popdesign. Vi har desuden arbejdet med, hvad der er særligt for dansk design.

Materiale
Jesper Bek, ”Design og arkitektur – Grundbog til c-niveau” Lindhardt og Ringhof. Kapitlet om arkitektur s 90-94, 102-109, 113-114, 116-117
Katrine Charlotte Busk og Janne Yde ”Design og arkitekturbogen” Columbus s 40-43
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 6. Beklædningsdesign, bæredygtighed og branding

Forløbets omdrejningspunkt har været reduktion af tøjspild og en mere bæredygtig tøjindustri. Forløbet resulterede i at alle elever individuelt har designet en strategi for en virksomhed, der har fokus på at reducere tøjspild og skabe et mere bæredygtigt tøjforbrug. De har desuden designet et stykke selvvalg relevant kommunikationsmateriale til virksomheden.

Strategien rummer:
- valg af målgruppe
- metode for reduktion af tøjspild/fremme af bæredygtighed
- valg af kommunikationskanal
- tekst, der kort beskriver virksomhedens værdier (brand values)
- æstetiske valg i kommunikationsmaterialet, der visuelt vil appellere til målgruppen og fungere i kommunikationskonteksten.

Praktisk skal der produceres:
- Et stykke upcyclet produktdesign (Mock-up)
- Et dokument der beskriver strategien
- Et stykke kommunikationsdesign på en digital platform eller i et fysisk format (inkl. logo, titel, valg af komposition, illustration, skrifttype og farve)

I undervisningen har vi først arbejdet teoretisk og analytisk med mode og bæredygtighed. Her har vi set på data for tøjspild og tøjforbrug og foretaget små analytiske opgaver. Vi har reflekteret over eget tøjforbrug og herefter researchet på, hvordan man kan upcycle genbrugstekstil og også selv eksperimenteret med upcycling. Centrale begreber i denne del af forløbet har været: upcycling, livscyklusanalyse, greenwashing, bæredygtighed.

I den næste del af forløbet har vi læst om branding, og analyseret brandet Planet Nusa med fokus på målgruppe (minervamodellen) og grafiske valg på webside samt brandets strategi som communitybased direct-to-comsumer-brand. Vi har dernæst brainstormet på virksomhedsstrategier til vores egne virksomheder, der skal fremme bæredygtigt tøjforbrug og reducere tøjspild og arbejdet med at udvikle virksomhedsstrategi og kommunikationsmateriale. Dette har givet anledning til, at eleverne har genbesøgt den viden om grafiske virkemidler, som de fik i grundforløbet. Centrale begreber i denne del af forløbet er: Branding, målgruppe, minervamodellen, grafiske virkemidler.

Da dette er årets sidste opgave, har eleverne haft mere frie hænder til selv at styre deres designproces. De opfordres til at arbejde iterativt og refleksivt i processen frem mod den endelige designløsning.


Materiale:
- Katrine Charlotte Busk og Janne Yde ”Design og arkitekturbogen” Columbus s 72-79 og 109-111.
- Rapport “Tøjforbrug” gennemført af YouGov på vegne af PlanMiljø, 2022: https://taenk.dk/system/files/2022-12/yougov_for_planmiljoe_toejforbrug_analyse_0.pdf
- www.planetnusa.com
- Data om tøjets klimaaftryk: https://concito.dk/klimapakker/forbrug/toejets-klimaaftryk
- Fælles opslagstavle på pinterest: https://pin.it/7xHN5Q6rh
- Video om Planetnusa: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/ecommerce/cases/20242/Forst-byggede-de-faellesskabet-og-sa-forretningen/
- Video om Neurolab og forbrugerundersøgelser: https://www.via.dk/forskning/tekstil-design-og-cirkularitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer