Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Silkeborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Billedkunst C
|
Lærer(e)
|
Ida Sofie Deigaard Bruun
|
Hold
|
2024 24 bk/11 (1 bk11)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Forløb 1. Politisk kunst
I forløbet har vi overordnet set arbejdet med følgende problemstilling: Hvordan kan kunst skabe opmærksomhed omkring et samfundsaktuelt og politisk relevant emne?
Kunsthistorisk overblik
Med udgangspunkt i kapitlet “Politisk kunst” i “Temaer i kunsten” har vi fået et overblik over kunstens politiske dimension på tværs af tid med følgende nedslag: Kunst som magthaveres propaganda i antikken, under enevælden og i det 20. århundrede, folkets revolution og fællesskabets kunst (Delacroix), modernisternes kamp for fred (Picasso), kunst som offentligt debatforum (Nørgaard), kampen for ytringsfrihed og humanitet (Hornsleth//Wei Wei), politisk kunst på gaden (Banksy // Fairey). I forlængelse heraf har vi diskuteret, hvorfor kunstnere som Nørgaard og Hornsleth ikke bare lavet letforståelig propagandakunst? Om kunstnere bør holde sig fra at lave kunst, der er politisk? Hvad kunst kan bidrage til i en politisk debat, og om der er etiske grænser for, hvad en kunstner kan tillade sig?
Betydningslære
Vi har arbejdet med betydningslære med et særligt fokus på begreberne: Symbol, ikon og indeks. Vi har desuden forholdt os til relationen mellem tekst og billede, hvor vi har brugt begreberne: Forankring (tekst understreger og præciserer en betydning) og afløsning (tekst forskyder betydning).
Ekskursion til Museum Jorn og AroS
Vi har været på ekskursion til Museum Jorn med fokus på relationen mellem kunst og politik hos både Asger Jorn og kunstnergruppen Superflex. Vi har desuden været på ekskursion til AroS, hvor vi har set en særudstilling med Barbara Kruger.
Praktisk
Praktisk har vi lavet værdipolitiske værker med afsæt i et selvvalgt verdensmål. Der skulle være fokus på, hvordan skrift og billede danner et samlet udsagn, og der skulle inddrages symboler. I øvelsen var det desuden vigtigt, at man i sit farvevalg viser, at man har kendskab til farveteorien, og at ens komposition passer til det kompositoriske benspænd, som man har fået udleveret.
På museum Jorn har vi lavet tryk
Vi har lavet små digitale værker med udgangspunkt i Barbara Krugers metode.
Materiale:
- Jonas Wolter Kapitlet “Politisk kunst” i “Temaer i kunsten 2” side 35-50
- Lærerproduceret materiale om betydningslære med inspiration fra “Kunstens stemmer” af Lise Mark
- De 17 verdensmål: https://www.verdensmaalene.dk/maal
- Streetart om de 17 verdensmål: https://www.17walls.dk/
- Video om Hesteofringen: https://bjoernnoergaard.dk/da/works/aktion-film/hesteofringen
- Video om Barbara Kruger: https://www.youtube.com/watch?v=z9NZSt-r6BI
Centrale værker:
- Ai Weiwei: “Soleil l’Evant”, 2018
- Claude Monet “Impression. Soleil l’evant”, 1872
- Augustus fra Primaporta, 1. århundrede efter kr.
- Hyacinthe Rigaud “Ludvig 14”, 1701
- Eugene Delacroix “Friheden fører folket”, 1830
- Peter Carlsen “Danmark, 2009
- Pablo Picasso “Guernica”, 1937
- Carl Frederik ReutersWäld, “Non-violence”, 1988
- Bjørn Nørgaard “Hesteofringen”, 1970
- Kristian von Hornsleth “We want to help you but we want to own you”
- Ai Weiwei “Remembering”, 2009
- Banksy “Uden titel”, 2017
- Shepard Fairey “We the people are greater than fear”, 2017
- Asger Jorn “Blasfemiske julesalmer”, 1933
- Asger Jorn “Trolden og fuglene” 1944
- Asger Jorn “Den foruroligende ælling”, 1959
- Superflex “Superconversation”, 2024/2025
- Superflex “Interspicies arkitekturmanifest” 2024
- Barbara Kruger “I shop therefore I am”, (1987/2025)
Omfang: 10 moduler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Forløb 2. Samtidskunst. Soft Power
Forløbet handler om samtidskunstens karakteristika og fokuserer i særlig grad på installationskunst som udtryksform.
Samtidskunstens karakteristika:
- Lever ikke op til klassiske og traditionelle kriterier for kunst
- Ideen eller tanken bag værket er det centrale
- Beskueren interagerer/går i dialog med kunstværket
- Flygtighed
- Det diffuse og uafgrænsede
- Globale temaer og vilkår for produktion
- Kunstnerrollen forandres
- Grænsen mellem virkelighed og kunst overskrides
Installationskunstens karakteristika:
- En rumlig totaloplevelse, som beskueren skal gå ind i og interagere med
- Relation mellem beskuere og værk er central
- Der er flere medier i spil
Temaer i samtidskunst og installationskunst: Samfund, identitet, sociale relationer og almenmenneskelige temaer.
Vi har arbejdet under en fælles overskrift ved navn “Soft Power”, og haft fokus på det nære/det sårbare/det private. Vi har i særdeleshed undersøgt Gudrun Hasles praksis, men har også senere på året stiftet bekendtskab med Igshaan Adams værker under en ekskursion til AroS.
Praktisk har eleverne
- Haft en sætning, der betyder noget for dem, til at stå på armen en hel dag
- Lavet individuelle kropskort.
- Lavet store installationer i grupper, der bestod af hhv. lyd, fotografi og en form for kropskort.
Materiale
- Lærerproduceret materiale om samtidskunstens karakteristika og om installationskunst
- Videointerview med Gudrun Hasle https://www.youtube.com/watch?v=bgUWvnNyDxo
- Petcha Kucha foredrag med Gudrun Hasle: https://www.youtube.com/watch?v=OUd2-sYWS-c
- Videointerview med Igshaan Adams: https://www.youtube.com/watch?v=oHVdz4b5bnA
Forløbets omfang: 4 moduler (5/12-6/1)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Forløb 3. Krop
I forløbet har vi arbejdet med perspektiver på, hvordan kroppe skildres i kunsten.
De tre gratier
Tema om motivet “De tre gratier” gennem tiden. Her har vi haft fokus på komposition i skulpturgrupper og i todimensionelle kunstværker. Samt på, hvordan synet på den kvindelige nøgne krop har udviklet sig over tid.
Pærfekt
Besøg af Muskelsvindforndens og Børns vilkårs projekt “Pærfekt”. Vi har tegnet croquis-skitser efter to modeller, og efterfølgende lavet en lerskulptur med udgangspunkt i en af skitserne. Som optakt hertil har vi arbejdet analytisk og praktisk med kompositoriske og formmæssige virkemidler i skulpturer og med, hvordan skulpturer kan fremstå hhv. lyriske eller dramatiske. Vi har videreudviklet skitserne med udgangspunkt i en række benspænd, så processen frem mod det endelige produkt har været lang. Elevernes lerskulpturer skulle rumme noget non-figuration, så helheden fremstår mere abstrakt. Eleverne skulle desunden kunne formulere sig om, hvorvidt skulpturen fremstår lyrisk eller dramatisk, og skulpturen skulle være interessant at opleve fra flere vinkler.
Det skønnes æstetik og antikkens kropsideal
Fokus på antikkens klassiske kropsskulptur, og på hvordan idealerne fra antikken måske fortsat lever videre i vores syn på den ideelle krop. Praktisk har vi fotograferet og tegnet os selv i en kontrapost og digitalt skabt symmetriske portrætfotografier af vores ansigter.
Kroppen i kunsten gennem tiden
Som teoretisk fundament har vi læst kapitlet “Kroppen i kunsten” i Temaer i kunsten. Her er vi blevet introduceret for det klassiske kropsideal (antikken), renæssancens ideal, mytologiske figurers nøgenhed i barokken, realismens chokerende kvinder i sidste del af 1800-tallet, kubismens opbrudte kroppe, Giacomettis abstrakte kroppe, Duane Hansons samfundskritiske skulpturer, Damien Hirsts naturvidenskabelige afdækning af kroppen og Elmgreen og Dragsets påklædning af klassicistiske skulpturer.
Materiale
Lærerproduceret materiale om det tre gratier
Video om Pærfekt: https://www.youtube.com/watch?v=_Ay1hVAh5-A
Video: Antikkens ideelle krop: https://www.youtube.com/watch?v=dRfTonRF2AI
Jonas Wolters. Kapitlet “Kroppen i kunsten” i “Temaer i kunsten” side 54-63
Karen Charlotte Busk. Uddrag fra “Skulpturens udtryk” i ibogen “Billedkunstbogen”, Columbus tilgået 29.01.2025
Omfang: 8 moduler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Forløb 4. Naturligvis
I det ultrakorte forløb arbejder vi med følgende problemstilling: Hvordan kan kunst formidle eller kommentere på forholdet mellem menneske og natur.
Forløbet består af fire moduler. I første modul introduceres problemstillingen, og der er et lærerstyret oplæg om natursyn og naturen i kunsten baseret på elevernes lektier. Modulet afrundes med individuelle praktiske undersøgelser af emnet. I andet modul gennemgås teori om det antropocæne og posthumane, og der foretages en fælles analyse. Derefter gennemføres det selvstændige praktiske arbejde.
(Forløbet blev desværre kortere end først planlagt på grund af sygdom)
Materiale:
- Lise Mark, artiklen “Naturen - hvad er det egentlig for en størrelse” i “Kunstens stemmer. Systime ibog. Tilgået 26.03.2025
- Jonas Wolther uddrag af “Naturindtryk i kunsten” i “Temaer i kunsten 2” side 55-59
- Line Højgaard Porse og Bonnie Bay Andersen. Uddrag af kapitlet “Det antropocæne og posthumane” i “TAP - Teori til analyse og praksis i billedkunst” side 73-77
- Læreroplæg med værkeksempler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Forløb 5. Eksamensprojekt
Eksamensprojektets kredser tematisk om problemstillingen "Hvordan kan kunst og visuel kultur lege med grænsen mellem det virkelige og det uvirkelige?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64616867131",
"T": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64616867131",
"H": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64616867131"
}