Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Silkeborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Biologi B
|
Lærer(e)
|
Charlotte Østerby
|
Hold
|
2023 24 Bi22 (2 Bi22)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Forløb 1 - Eukaryote celler og transportprocesser
Den eukaryote celle
- Repetition af cellens opbygning og organellernes funktion
- Kernen, DNA og det centrale dogme
- Organellernes funktion
- Transportprocesser: Diffusion, faciliteret diffusion, osmose, aktiv transport, endo- og exocytose.
- Celleprocesser: Fotosyntese og respiration
Undersøgelse af osmose kvalitativt og kvantitativt (rapport)
Fotosyntese og respiration - Dataopsamlingsforsøg
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Forløb 2 - Et sundt helbred
I dette forløb skal I lære om opbygningen og funktionen hjertet, kredsløbet og lungerne. Hjertesygdomme er meget almindelige og ¼ af alle dødsfald skyldes sygdom i hjertet og af den grund er det vigtigt at forstå hvordan hjertet er opbygget og fungerer. Vi vil se på: Hjertets 4 kamre, hjerteklapper, blodforsyningen til og fra hjertet f.eks. funktionen og opbygningen af vener (tilførende kar) og funktionen og opbygningen af arterier (fraførende kar). Lungerne og kredsløbet er vigtige når vi taler om iltforsyning til kroppens celler og vi vil derfor også se på hvordan disse er opbygget og fungerer. Sidst i forløbet har vi fokus på de tilpasninger der sker i hjertet og kredsløbet efter en periode med træning samt de helbredsmæssige effekter dette har.
Eksperimentelt arbejde:
• Hjertedissektion
• Måling af blodtryk
• Se på pluksæt: Hjerte-lunge-kredsløb (Demoøvelse)
.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Forløb 3 - Genetik og proteinsyntese
I dette forløb ser vi DNA´s opbygning og hvordan gener udtrykkes i proteinsyntesen. Du vil lære om årsager og konsekvenser af mutationer i arvematerialet. Mutationer videreføres fra forældre til børn via kønscellerne og derfor skal vi arbejde med kønscelledannelse (meiose). I den forbindelse lærer du også om cellecyklus, DNA-replikation og mitose
Vi arbejder med de genetiske begreber og nedarvning af gener. Her fokuserer vi på AB0- og rhesussystemet, hvorfor vi også arbejder med co-dominans. Desuden ser vi eksempler på to-gens-nedarvning.
Vi fastlægger vores egne blodtyper vha. forsøget blodtypebestemmelse, og vi perspektiverer det til blodtransfusion.
Afslutningsvis skal du lære om proteinsyntesen - altså hvordan vores celler danner proteiner ud fra den genetiske kode i DNA'et. Vi vil se på hvordan mutationer påvirker polypeptiders funktion og foldning. Sidst i forløbet arbejder vi med proteiners struktur og vi ser på hvordan proteiner arbejder i kroppen i form af enzymer (cellernes små maskiner)
Eksperimentelt arbejde:
1. Mitose og Meiose (papirøvelse med kromosomer)
2. Blodtypebestemmelse
3. To-gensnedarvning hos majs (klorofylmutanter)
4. Proteiners foldning vha. perler og piberenser
5. Enzymaktivitet hos gær under forskellige forhold
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Forløbsprøve - Et sundt helbred
|
28-10-2024
|
Lungevoluminer
|
31-10-2024
|
Notesbog - Modelforsøg om DNA
|
01-11-2024
|
Screen cast blodtyper
|
04-12-2024
|
Klorofylmutanter i majs
|
13-12-2024
|
Forløbsprøve - Proteinsyntese og genetik
|
28-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Forløb 4 - Tiny Earth
En af de største videnskabelige bedrifter i det forrige århundrede var opdagelsen og udbredelsen af antibiotika, som i dag udgør en af grundstenene i vores sundhedsvæsen. Desværre er vores fremtid truet af antibiotikaresistens, som er et stigende problem over hele verden. De resistente mikroorganismer spreder sig faretruende hurtigt. Problemet er meget komplekst og skyldes både mangel på den rigtige medicin i dele af verden, overforbrug både blandt mennesker og dyr samt en akut mangel på nye typer af antibiotika.
Sammen med Århus universitet skal vi indlede jagten på nye antibiotika-producerende bakterier fra jorden. Jagten indledes lokalt på SG, hvor vi selv vil indsamle jordprøver og dyrke jordbakterier. I løbet af projektet vil vi besøge Aarhus Universitet, hvor vi gennem en række forskellige aktiviteter vil lære mere om jordbakteriernes egenskaber f.eks. deres evne til at producere antibiotika. Efter besøget vil vi få tilsendt vores resultater fra workshoppen, som registreres i en Tiny Earth database.
Fokus vil være på bakterievækst og identifikation af bakterier vha. forskellige bioteknologiske metoder, patogene bakterier, antibiotika samt resistensproblematikken.
I forlængelse af Tiny Earth projektet arbejder vi med bakteriers rolle i økosystemer (N-kredsløb og P-kredsløb), Vi vil se på biodiversitet og kvælstofbelastning og herunder samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø.
Det samlede Tiny Earth forløb består af tre dele:
1.Indsamling af jordprøver, lave fortyndingsrækker og udplade jordbakterier på forskellige typer vækstmedie.
2. Test på Århus Universitet
a. Teste medbragte jordbakterier for antibiotikaproduktion,
b. Køre PCR på bakterie-16S rRNA-gen (identifikation af bakterier)
c. teste PCR-produktet ved gelelektroforese
d. udvælge primere til sekventering
e. Gramfarvning.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Forløb 5 - Nervesystemet med fokus på depression
Dette forløb handler om menneskets nervesystem. Forløber har fokus på nervesystemets overordnede opbygning og funktion. Du skal lære om hvordan den enkelte nervecelle er opbygget, og du skal forstå begrebet hvilemembranpotentiale og og Na+/K+-pumpens betydning for opretholdelsen af denne.
Vi gennemgår overordnet hvordan en nervecelle kan sende impulser (aktionspotentialet).
Herefter gennemgås synapsen og synapsetransmissionen. Vi ser på hæmmende og fremmende synapser.
Forløbet afsluttes med at undersøge hvad der sker i nervesystemet hvis vi rammes af depression.
Eksperimentelt arbejde: Små nervefysiologiøvelser:
- Måling af nerveimpulsens hastighed (hånd-hånd, hånd-skulder)
- Se på torso (central- og perifer nervesystem)
- Finmotorik med og uden alkoholbriller
- små nervefysiologi øvelser
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64620831710",
"T": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64620831710",
"H": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64620831710"
}