Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Silkeborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Filosofi C
|
|
Lærer(e)
|
Rune Simeon Kølleskov
|
|
Hold
|
2023 24 fi12 (2 fi12)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: Kærlighed
Kærlighed vil da betyde noget i retning af ”en stærk, følelsesmæssig tilknytning”. Den stærkeste, følelsesmæssige tilknytning, og den som de fleste i vores del af verden drømmer om, er den mellem to voksne mennesker. Det er kærlighed iden betydning vi skal arbejde med i dette forløb.
Men forløbet handler lige så meget om kønnet og kønnets betydning for hvordan mennesker forholder sig til hinanden. Det gør det fordi forståelsen af kønnet er afgørende for hvordan kærligheden forstås. Er kvinden af naturen passiv, underordnet og instinktiv, mens manden af naturen er aktiv, ledende og rationel? Eller er begreberne ”kvinde” og ”mand”, og alle de forestillinger vi knytter til dem, blot konstruktioner som er blevet til i historiens løb, men som kunne have været helt anderledes? Vi vil forsøge at forstå disse og andre spørgsmål ud fra en behandling af følgende filosoffer og tekster:
Primærtekster:
Platon
Tekstuddrag: “Symposion” (ca. 385 fvt.)
Fra Rangvid, Mads (2010): Kærlighedens filosofi, Systime, s. 97-99.
Jean-Jacques Rousseau
Tekstuddrag: “Emile – Eller om opdragelsen” (1762)
Fra Rangvid, Mads (2010): Kærlighedens filosofi, Systime, s. 97-99)
Friedrich Nietzsche
Tekstuddrag: Friedrich Nietzsche: Aforismer om kvinden og parforholdet (ca. 1878-1886)
Fra Rangvid, Mads (2010): Kærlighedens filosofi, Systime, s. 97-99.
Lone Frank
Tekstuddrag: ”Oxytocin – Kælekemikaliet” (2008)
Fra Rangvid, Mads (2010): Kærlighedens filosofi, Systime, s. 97-99.
Tor Nørretranders
Tekstuddrag: “Det generøse menneske” (2002)
Fra Rangvid, Mads (2010): Kærlighedens filosofi, Systime, s. 97-99.
Sigmund Freud
Tekstuddrag: “Om den almindelige devaluering i kærlighedslivet” (1912)
Fra Rangvid, Mads (2010): Kærlighedens filosofi, Systime, s. 97-99.
Simone de Beauvoir
Tekstuddrag: “Det andet køn” (1949)
Fra Rangvid, Mads (2010): Kærlighedens filosofi, Systime, s. 97-99.
Lilian Munk Rösing
Tekstuddrag: “Kønnets katekismus” (2005)
Fra Rangvid, Mads (2010): Kærlighedens filosofi, Systime, s. 97-99.
Michel Foucault
Tekstuddrag: “Seksualitetens historie – Viljen til viden” (1976)
Fra Rangvid, Mads (2010): Kærlighedens filosofi, Systime, s. 97-99.
Fokus for forløbet:
- udvise elementært kendskab til argumentationsteori
- forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
- identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakt
- indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
Kernestof:
- væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
- grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
- centrale filosofiske begreber og positioner
Teoretisk filosofi (centrale filosofiske begreber og positioner); herunder:
- Platon (idéverdenen og fænomenverdenen)
- Simone de Beauvoir (transcendens og immanens)
- Michel Foucault (den menneskelige seksualitet som begrebslig konstruktion)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Etik
Dette forløb introducerer til den traditionelle etiks to grundlæggende positioner, pligtetik og utilitarisme. I forløbet inddrages derfor tekster af Immanuel Kant og Jeremy Bentham - og disse suppleres med den kommunikative etik, hvorfor der inddrages en tekst af Knud Ejler Løgstrup, samt den mere teknologiorienterede etik, hvortil der inddrages en tekst af Hans Jonas.
Forløbet afsluttes med fokus på menneskeforberedrende teknologier i forbindelse med transhumanismens projekt; herunder med tekster af henholdsvis Kasper Lippert-Rasmussen og Francis Fukuyama.
Primærtekster:
Immanuel Kant
Tekstuddrag: “Grundlæggelse af moralens metafysik” (1785)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 14-15.
Jeremy Bentham
Tekstuddrag: “En indføring i principperne for moral og lovgivning” (1790)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 19-20.
Knud Ejler Løgstrup
Tekstuddrag: “Den etiske fordring (1956)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 24-25.
Hans Jonas
Tekstuddrag: “Hen imod en teknologietik” (1979)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 19-20.
Kasper Lippert-Rasmussen:
Tekstuddrag: “Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?” (2002)
Guldhammer, Mikkel (2013): Teknologi og filosofi 2, Systime, s. 19-20.
Francis Fukuyama:
Tekstuddrag: “Transhumanisme er verdens farligste idé” (2004)
Larsen, Kasper & Skov, Christoffer Boserup (2013): Grundbog til filosofi. Mennesket i verden, Systime, s. 104-106.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
̶ indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
̶ demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
̶ forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
̶ genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
̶ centrale filosofiske begreber og positioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Overvågning
I dette forløb vil vi fokusere på filosofiske tanker, der kan være med til at belyse de udfordringer, der kan være ved den stigende overvågning og dataindsamling fra samfundets borgere. I de sidste årtier har vi oplevet en teknologisk udvikling, som gør os mere overvåget end nogensinde. Vi overvåger os selv og hinanden, fx på sociale medier. Vi giver vores personlige oplysninger – vores data – til store virksomheder, der kan bruge dem i forbindelse med markedsføring eller sælge dem videre til interesserede købere. Det er også muligt i udstrakt grad for fx en stat at overvåge sine borgere og kontrollere dem.
Grundbogsmateriale:
Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog
Filosofiske tekster:
Jeremy Bentham: Uddrag fra Panoptikon eller opsynshuset (1791)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)
Michel Foucault: Uddrag fra Overvågning og straf (1975)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)
Shoshana Zuboff: Uddrag fra Overvågningskapitalismens tidsalder (2019)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)
Nick Bostrom: Uddrag fra Hypotesen om den sårbare verden (2019)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)
Immanuel Kant: Uddrag fra Hvad er oplysning? (1784)
(Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og filosofi, Systime, ibog)
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
̶ indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
̶ demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
̶ forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
̶ genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
̶ centrale filosofiske begreber og positioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Ondskab
Dette forløb vil beskæftige sig med ondskab og særligt den ondskab, der leder til totalitære ideer og samfund.
I kølvandet på jødeudryddelserne i koncentrationslejre som Auschwitz, må vi spørge os selv, om videnskabelige og teknologiske fremskridt virkelig mindsker ondskaben i verden, eller om den i flere tilfælde bringer nye ulykker og nye overgreb med sig?
Vi vil beskæftige os med Lars Fr. H. Svendsens fire ondskabstyper og reflektere over baggrunden for ondskab og undertrykkelse gennem filosoffer som Friedrich Nietzsche, Hannah Arendt og Zygmunt Bauman.
Grundbogsmateriale:
Gehrt-Bendixen, Maline & Hansen, Uffe Agergaard (2018): Tanker om ondskab – en temabog til filosofi, Systime, s. 55-64, 95-105, 109-118, 133-140.
Filosofiske tekster:
Lars Fr. H. Svendsen: Uddrag fra Ondskabens filosofi (2001)
(Gehrt-Bendixen, Maline & Hansen, Uffe Agergaard (2018): Tanker om ondskab – en temabog til filosofi, Systime, s. 139-140)
Friedrich Nietzsche: Uddrag fra Moralens oprindelse (1887)
(Gehrt-Bendixen, Maline & Hansen, Uffe Agergaard (2018): Tanker om ondskab – en temabog til filosofi, Systime, s. 62-64)
Hannah Arendt: Uddrag fra Eichmann i Jerusalem (1965)
(Gehrt-Bendixen, Maline & Hansen, Uffe Agergaard (2018): Tanker om ondskab – en temabog til filosofi, Systime, s. 102-104)
Zygmunt Bauman: Uddrag fra Modernitet og Holocaust (1989)
(Gehrt-Bendixen, Maline & Hansen, Uffe Agergaard (2018): Tanker om ondskab – en temabog til filosofi, Systime, s. 114-118)
Jordan B. Peterson: Uddrag fra 12 regler for livet (2018)
(Peterson, Jordan B. (2013): 12 regler for livet – en modvægt til kaos, Jyllands Postens Forlag)
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
̶ indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
̶ demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
̶ forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
̶ genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
̶ centrale filosofiske begreber og positioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64620832273",
"T": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64620832273",
"H": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64620832273"
}