Holdet 2023 24 ng52 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Kasper Thorn Ljungdahl
Hold 2023 24 ng52 (2 ng52)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Prisen for grisen
Titel 2 2. Vandressourcer, tøjproduktion og løsninger
Titel 3 3. Pladetektonik og vulkanisme
Titel 4 4. Vindenergi i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Prisen for grisen

I dette forløb arbejder vi med problemstillingen: hvad er prisen for grisen? Vi undersøger blandt andet hvorfor Danmark er et godt landbrugsland med inddragelse af istidslandskabet for at forklare hvorfor der er meget morænejord, som er god at dyrke, men også hvorfor der er forskel på jordbundstyperne i Danmark med særligt fokus på forskellen mellem morænejorde og smeltevandslette. En anden væsentlig faktor for at kunne dyrke afgrøder er mængden af tilgængelig vand og her inddrages vandbalancen i Danmark og forskelle mellem regioner samt årstidsvariationen.

Vi undersøger desuden hvorfor der stort set ikke er liv tilbage i de danske fjorde som følge af en stor næringsstofbelastning. Vi gennemgår her nitrogenkredsløbet, men med fokus på at kunne forklare hvordan en øget tilførsel af kvælstof fører til øget algevækst i de indre farvande og deraf følgende risiko for iltsvind i forbindelse med at algerne dør og nedbrydes mikrobielt. I forlængelse heraf ser vi på hvordan klimaforandringerne øger mængden af nedbør i DK og hvordan dette kan påvirke udvaskningen, samt hvorfor implementeringen af landbrugspakken medførte en øget næringsstoftilførsel.

Som perspektiver undersøger vi hvorfor implementeringen af landbrugspakken fra 2015 har resulteret i en øget næringsstoftilførsel og hvor stort et areal den danske animalske produktion optager ikke bare i Danmark, men også i udlandet i forbindelse med produktion af sojaprodukter.

Centrale geofaglige modeller:
M: Vandets kredsløb
M: Det geologiske kredsløb (med fokus på de exogene processer)
M: Den glaciale landskabsserie
M: Drivhuseffekten
M: Det globale vindsystem

Empiribaseret arbejde:
Ø: Teksturanalyse (samt teori om infiltrationshastighed, permeabilitet og porøsitet)
Ø: Tolkning af højdekort og landskabselementer dannet af is.
Ø: Dugpunktsanalyse
Ø: Vandføring i en å
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Vandressourcer, tøjproduktion og løsninger

I dette forløb arbejder vi med vores tøjforbrug og konsekvenserne deraf. Vi har arbejdet med følgende temaer:

- Dit og mit tøjforbrug (vejning af eget tøj sat i relation til resten af holdet og resten af DK)
- Aralsøen (klima, hydrotermfigur, satellitbilleder)
- Citarumfloden (Vandkvalitet, vandets kredsløb)
- Tøj og drivhusgasser (CO2-udledning, drivhuslaget, strålingsbalance)
- Oliedannelse, plastikforurening og kulstofkredsløbet
- Lineær vs. cirkulær økonomi

Dokumentar:
Møgbeskidt Fashion (2018)
https://www.dr.dk/drtv/program/moegbeskidt-fashion_155680

Læst materiale:
- Aralsøen: Søen, der forsvandt - artikel fra National Geographic
https://natgeo.dk/natur/naturkatastrofer/aralsoeen-soeen-der-forsvandt

Empiribaseret arbejde:
- Vejning af eget tøj (hvor meget man har i alt, hvor meget der er købt indenfor det sidste år, og hvor meget der ikke har været brugt i et år)
- Kyst- og fastlandsklima
- GIS-arbejde om mindskelse af Aral-søens areal
- Oliedannelse og kulstofkredsløbet
- Plastik i eget tøj


Feltarbejde:
- Måling af strålingsbalancen
- Vandføringen i en å

Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af
teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestofområder:
- menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Pladetektonik og vulkanisme

Overblik:
Forløbet dækkede over pladetektonikken og de grundlæggende erkendelser der er omkring en levende geologisk jord.  Vi arbejdede i dybden med vulkanisme i relation til pladetektonikken herunder bjergarternes kredsløb. Vi afsluttede med en række projekter hvor eleverne i grupper fik bestemte pladetektoniske områder, som de skulle analysere og præsentere for hinanden via postere.

Eksperimentelt:
Bjergartslaboratoriet dækker over en øvelse, hvor elever skal finde densiteten af forskellige bjergarter (granit, eklogit, basalt, peridotit og pyrit). Alle eleverne skulle ikke bestemme alle bjergarter hver især, men samlet skulle vi finde frem til, hvor bjergarterne måtte høre til i en pladetektonisk model.

Kernestof indeholdt i forløbet:
Jordens og landskabernes processer
̶  Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶   Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶  Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Stikord: Pladerande, pladetektonik, bjergarter i relation til subduktionszoner og deres densiteter, jordskælv, vulkantyper (kegle og skjold), viskositet som begreb, dybhavsgrav, tsunamier og årsagen til at de dannes.

Faglige mål fra læreplanen som er i fokus i dette forløb:
̶  benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶  identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶  udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶  forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶  give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og
observationer


Empiri-baseret arbejde:
Ø: Densitetsbestemmelse af bjergarter
Ø: Tsunamihastighedsmodel
Ø: Viskositetsbestemmelse af sirup + salt
Ø: Klassificering af vulkanske bjergarter (Geocase-kuffert pladetektonik)
Ø: Triangulering med jordskælvsdata (P-S bølge identificering og Google earth triangulering)
E: Google Earth analyser af dybhavsgrave, højdeprofiler og vulkanbestemmelser.


Centrale geofaglige modeller:
Den pladetektoniske model og det geologiske kredsløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Vindenergi i Danmark

Overblik:
Der er tale om et miniforløb med fokus på det danske vindeventyr og hvorfor det netop er vind Danmark traditionelt har satset på i forbindelse med grøn omstilling.

Eksperimentelt:
Vindprofilmåling på skolen (Bestemme vindhastighedens afhængighed af højde over terræn)
Ruhedsklassificering af forskellige terræntyper
GIS analyse af landskabet omkring Silkeborg mhp. at foreslå en ny vindmøllepark.

Kernestof indeholdt i forløbet:
̶  Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶  Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Stikord:
Energikilder, vindmøller, ruhedsfaktor, vindpotentialkort, vejrkorset, frontnedbør , det globale vindsystem.

Faglige mål fra læreplanen som er i fokus i dette forløb:  
̶  udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶  give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og
observationer
̶  demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag.


Empiri-baseret arbejde:
F: Indsamling af meterologiske data i felten og tolkning af landskabstyper


Centrale geofaglige modeller:
Det globale vindsystem, kulstofkredsløbet, front nedbør.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer