Holdet 2023 24 ng41 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Rikke Munk Zacho
Hold 2023 24 ng41 (2 ng41)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Prisen for grisen
Titel 2 2. Hvad koster et par bukser?
Titel 3 3. Dommedag nu

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Prisen for grisen

I dette forløb arbejder vi med problemstillingen: hvad er prisen for grisen? Vi undersøger blandt andet hvorfor Danmark er et godt landbrugsland med inddragelse af istidslandskabet for at forklare hvorfor der er meget morænejord, som er god at dyrke, men også hvorfor der er forskel på jordbundstyperne i Danmark med særligt fokus på forskellen mellem morænejorde og smeltevandslette. En anden væsentlig faktor for at kunne dyrke afgrøder er mængden af tilgængelig vand og her inddrages vandbalancen i Danmark og forskelle mellem regioner samt årstidsvariationen.

Vi undersøger desuden hvorfor at der i dag ikke er nogle af de 107 indre farvande der er i god økologisk tilstand som følge af en stor næringsstofbelastning. Vi gennemgår her nitrogenkredsløbet, men med fokus på at kunne forklare hvordan en øget tilførsel af kvælstof fører til øget algevækst i de indre farvande og deraf følgende risiko for iltsvind i forbindelse med at algerne dør og nedbrydes mikrobielt. I forlængelse heraf ser vi på hvordan klimaforandringerne øger mængden af nedbør i DK og hvordan dette kan påvirke udvaskningen, samt hvorfor implementeringen af landbrugspakken medførte en øget næringsstoftilførsel.

Som perspektiver undersøger vi hvorfor implementeringen af landbrugspakken fra 2015 har resulteret i en øget næringsstoftilførsel og hvor stort et areal den danske animalske produktion optager ikke bare i Danmark, men også i udlandet i forbindelse med produktion af sojaprodukter.

Centrale geofaglige modeller:
M: Vandets kredsløb
M: Det geologiske kredsløb (med fokus på de exogene processer)
M: Den glaciale landskabsserie
M: Drivhuseffekten
M: Det globale vindsystem
M: Nitrogenkredsløbet

Empiribaseret arbejde og forsøg:
Ø: Teksturanalyse (samt teori om infiltrationshastighed, permeabilitet og porøsitet)
Ø: Dugpunktsanalyse
Ø: Vandføring i en bæk
E: Tolkning af højdekort og landskabselementer dannet af is.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Hvad koster et par bukser?

I dette forløb arbejder vi med problemstillingen: hvad er prisen egentlig for vores tøjforbrug? Forløbet har to hovedtemaer, nemlig (i) hvordan bomuldsproduktionen påvirker vandets kredsløb og vandbalancen i et område med udgangspunkt i en case om Aralsøen og (ii) hvordan tøj produceret af polyester påvirker det globale kulstofkredsløb og strålingsbalancen.

I forbindelse med casen om Aralsøen ser vi på forvaltningen af en vandressource og opdæmning af floder med henblik på at udnytte flodens vand. I dette tilfælde til kunstvanding af bomuldsmarker med det resultat, at kun begrænsede mængder af vand når frem til udløbene i Aralsøen. Da fordampningen i området overstiger den tilførte vandmængde, er søen tørret ud, hvilket har resulteret i en økologisk krise samt store sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen, da pesticider fra bomuldsmarkerne er blev tilført og opkoncentreret i området.

Vi har endvidere arbejdet med det globale vindsystem med henblik på at forstå hvorfor Aralsøen er omgivet af ørken/steppe og i den forbindelse undersøgt sammenhængen mellem solens indstrålingsvinkel og energitilførslen for at forstå vindenes bevægelse.

Polyester er et oliebaseret kunstigt materiale (plastik), som er svært nedbrydeligt og kan ophobes i økosystemerne. Vi har undersøgt hvordan olie dannes og hvordan afbrænding heraf fører til en øget mængde af drivhusgasser i atmosfæren. Her vil drivhusgasserne øge drivhuseffekten og dermed den globale opvarmning.

Eksperimentelt har vi bestemt den lokale strålingsbalance for at kunne forklare, hvordan produktion af polyester og afbrændingen heraf kan føre til en øget drivhuseffekt og global opvarmning. Vi undersøger desuden hvordan temperaturen udviklinger sig i vand og sand ved henholdsvis opvarmning og afkøling. Eksperimentets resultater kan perspektiveres til de klimatiske forandringer man har observeret i området omkring Aralsøen i forbindelse med at vandet her er (næsten) forsvundet, idet søens vand har fungeret som ”varmebuffer”. Udviklingen i Aralsøens areal er målt ved brug af satellitfotos samt analyse af grafer.

Centrale geofaglige modeller:
M: Det globale kulstofkredsløb
M: Vandets kredsløb og vandbalanceligning
M: Oliedannelse
M: Jordens energibalance (strålingsbalance)
M: Det globale vindsystem
M: Bæredygtighed – social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed

Empiribaseret arbejde:
Ø: Den lokale strålingsbalance
Ø: Solens indstrålingsvinkel og energitilførsel
Ø: Temperaturudvikling i sand og vand
Ø: Vandføring i en bæk (udført i forbindelse med "prisen for grisen")
E: Hydrotermfigur for området omkring Aralsøen
E: Opmåling af udviklingen i Aralsøens areal ved brug af satellitfotos (GIS)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Dommedag nu

I dette forløb arbejder vi med problemstillingen: hvordan kan vi sikre os mod naturkatastrofer forårsaget af pladetektonisk aktivitet?
Vi arbejder således med de naturfænomener (eller katastrofer!) som er knyttet til Jordens opbygning. Vi undersøger den pladetektoniske model og forsøger at besvare hvorfor jordskælv og vulkanisme er knyttet til pladegrænser. Med udgangspunkt i jordskælvene ved Sumatra i 2004 og ved Sendai i Japan i 2011 ser vi desuden på tsunamier og undersøger hvordan disse kan opstå på baggrund af jordskælv.

Eksperimentelt undersøger vi forskellige bjergarternes densitet for blandt andet at forklare hvorfor oceanbundsplader subdukserer under kontinentalplader. Vi ser på det geologiske kredsløb og kategoriserer forskellige bjergarter på baggrund af de mønstre som observeres heri. Desuden skal vi bestemme et jordskælvs epicenter og så undersøger vi sammenhængen mellem vanddybde og hastigheden på bølgeudbredelsen i forbindelse med en tsunami (matematisk modellering)

Empiri-baseret arbejde:
Ø: Bjergarternes kredsløb
Ø: Bestemmelse af bjergarternes densitet
Ø: Tsunami og bølgehastighed
E: Bestemmelse af epicenter

Centrale geofaglige modeller:
M: Den pladetektoniske model
M: Bjergarternes kredsløb
M: Jordens opbygning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer