Holdet 2023 24 dr12 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Dramatik C
Lærer(e) Christine Grud Nielsen
Hold 2023 24 dr12 (2 dr12)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fysisk Teater og Commedia Dell'Arte
Titel 2 Tekstarbejde; monolog, dialog, replikker
Titel 3 Improvisation
Titel 4 Naturalisme og Stanislavskij
Titel 5 Episk teater og Verfremdung
Titel 6 Eksamensforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fysisk Teater og Commedia Dell'Arte

I første del af dette forløb er eleverne blevet introduceret til fysisk teater, herunder status, tempo, grounding, hvordan man bruger krop og mimik på en scene, stemningsopbygning og generelt skuespillerens fysiske virkemidler. Formålet har været at opbygge tryghed på en scene, samt give eleverne en begyndende værktøjskasse, som de kan bruge fremadrettet i dramatikfaget og videre forløb. Endvidere har eleverne arbejdet med

● at forstå konkrete sceniske udtryk og spil
● at forstå og anvende centrale begreber fra drama og teater
● at bruge kreativitet og innovation selvstændigt og i samspil med andre på scenen

I anden del af forløbet er eleverne blevet introduceret til Commedia dell'arte spillestilen, både teoretisk og i praksis. Eleverne har startet med at øve og fremvise korte gags for hinanden i grupper. Eleverne har læst om Commedia dell'artes karakteristiska samt typer. Eleverne har arbejdet med de faste karakterer indenfor teaterformen i praksis. Fokuspunkterne har været på lazzi, lead/styring af kroppen og status.

Eleverne har arbejdet med at skabe egne arketyper inspireret af fysisk teater og commedia dell'arte til at iscenesætte en kort selvvalgt/selvskrevet scene foran hinanden.

Fokuspunkter og begreber:
Første del: grounding, mimik og gestik, skuespillerens fysiske virkemidler, tempo
Anden del: LEAD, status, lazzi, gags
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Tekstarbejde; monolog, dialog, replikker

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til arbejde med manuskripter, monolog og dialog. Eleverne er blevet introduceret for tekstarbejde, undertekst, replikarbejde, regibemærkninger, nul tekster. Eleverne har afprøvet disse på gulv.

Eleverne har skrevet egne monologer, byttet monologer med hinanden så de blev til nul tekster, og efterfulgt opført hinandens monologer. Fokus har været på undertekst og replikarbejde. Eleverne har omskrevet egne monologer til dialoger og fremført disse for hinanden.

Fokuspunkter/begreber:
Tekstarbejde, undertekst, monolog, dialog, nul tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 3 Improvisation

I dette forløb har eleverne læst om improvisationsteater, og der er taget udgangspunkt i Keith Johnstones begreber og teori.

Eleverne har fået viden om de grundsten inden for genren, samt afprøvet disse og leget med improvisationsteatret i forskellige øvelser på gulv. Eleverne har set klip fra DR programmet "Så Hatten Passer"

Eleverne har fået kendskab til begreber indenfor improvisation, såsom accept/blokering, platform/tilt, etablering af scene/afslutning af scene, magtforhold og statisk/dynamisk scene. Eleverne har afprøvet og vist improvisationer alene, i par og i grupper.

Fokuspunkter/begreber
platform, tilt, accept, blokering, etablering af scene, magtforhold, statisk og dynamisk scene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 4 Naturalisme og Stanislavskij

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til, og har arbejdet med, naturalismen og Stanislavskijs skuespilsteknikker. Eleverne har læst om det naturalistiske drama, scenografien og arrangement, dramatikere fra tidsperioden, spillestil, samt Konstantin Stanislavkijs skuespillerteknik.

Eleverne har afprøvet Stanislavskijs skuespilteknikker på egen krop, og har stiftet bekendtskab med hans system i form af forskellige øvelser på gulv. Fokus har her været på begreberne fysiske handlinger, de givne omstændigheder, koncentrationscirkler, undertekst (videre arbejde fra sidste forløb) og sanse/følelseserindring.

Efter at have stiftet bekendtskab med forskellige praktiske øvelser samt teoretisk viden om Stanislavskijs system, er eleverne blevet introduceret for et uddrag af Henrik Ibsens "Et Dukkehjem", hvor de skulle iscenesætte scenen i par. Dernæst er eleverne blevet introduceret for et uddrag af Lars Noréns "Drengene i Skyggen", hvor de har iscenesat en scene i større grupper. Iscenesættelsen af "Drengene i Skyggen" er brugt som et pilotprojekt for eksamensforestillingerne, og eleverne har derfor arbejdet selvstændigt. Målet med iscenesættelsen af uddragene var at eleverne skulle inddrage elementer fra den naturalistiske spillestil, samt Stanislavskijs system. I den sidste iscenesættelse har eleverne også arbejdet med verfremdungsbrud og episk teater. Eleverne har fremført deres iscenesættelser for hinanden.

Faglige mål:
Fra læreplanen til dramatik c
● Skabe og forstå konkrete sceniske udtryk
● Analysere egne og andres sceniske udtryk med centrale fagbegreber
● Reflektere over den skabende proces og produktet
● Forstå og anvende centrale teknikker fra forskellige scenekunsttraditioner


Slutteligt har eleverne været på ekskursion til Aarhus Teater og set forestillingen PRES. Efterfølgende har eleverne lavet en forestillingsanalyse af forestillingen med fokus på dramaturgi.

Fokuspunkter/begreber:
Naturalisme som PERIODE, Episk Teater og Verfremdung, Stanislavskijs teknikker (de givne omstændigheder, motivation, fysiske handlinger, koncentrationscirkler, følelseserindring), forestillingsanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Episk teater og Verfremdung

Dette forløb hænger sammen med Naturalisme. I iscenesættelsen af Lars Noréns "Drengene i Skyggen" er eleverne kort blevet introduceret til Episk Teater som periode og kontrast til Naturalismen, samt Verfremdungsbrud. Eleverne har fået benspænd om at inkludere verfremdungsbrud i deres iscenesættelse af "Drengene i Skyggen"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Eksamensforløb

I dette forløb arbejder eleverne selvstændigt med forestillinger, de selv har udvalgt.

Forløbet er et selvstændigt projektarbejde, hvor eleverne i selvvalgte grupper skaber deres egen forestilling fra bunden ud fra et selvvalgt manuskript. Forløbet stilladseres af underviser, så der sikres progression og refleksion. I forløbet har eleverne haft fokus på at udvælge stykker/scener, lave idégenerering, overveje udtryk, lave karakter- og typearbejde, lave arrangement, lys, lyd, scenografi, rekvisitter og kostumer.

● Eleverne skal i processen tage kunstneriske valg og anvende teknikker der er baseret på viden og kompetencer, som de har oparbejdet i tidligere forløb om forskellige scenekunst traditioner og genrer. Eleverne har desuden arbejdet med at give feedback til hinanden og reflekteret over egen og andres skabende proces.
● Undervejs har eleverne skrevet logbog i grupper med overvejelser over kunstneriske valg, lektier og generelle refleksioner om deres proces og endelige produkt.
● I prøveforløbet laves en dramaaften med publikum, hvorefter eleverne modtager skriftlig feedback.
● Afslutningsvis arbejder eleverne med deres digitale præsentation.

Grupperne har arbejdet med følgende forestillinger:
- Alma, Ofelia, Ellen: "Hvid Stolthed"
- Mathilde, Mille, Frida A: 'PAX'
- Josefine, Maria, Frida L: 'Forældremødet'
- Naya, Emil, Marina: 'Dødsbo'

Fokuspunkter/begreber:
Idégenerering, tekst- og idébearbejdelse, karakterarbejde, arrangement, lyd, lys, scenografi, kostumer, rekvisitter, logbog, digital præsentation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer