Holdet 2j re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Helle Risvig Nielsen
Hold 2024 25 re/j (2j re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro + senmoderne religion
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Klimaetik
Titel 6 Overblik og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro + senmoderne religion

Introduktion til fagets genstandsområde, indhold og metoder med fokus på indefra- og udefra synsvikler samt på en fænomenologisk og sociologisk tilgang til analysen af religion.

Introforløbet tager udgangspunkt i nutiden i en karakteristik af religion i det senmoderne samfund, hvor vi kommer omkring begreber som minimalisme, maksimalisme, synkretisme, den religiøse aktør, institutionaliseret og ikke-institutionaliseret religion, sekularisering, afsekularisering, pluralisme, polarisering samt Max Webers begreber fortryllelse, affortryllelse og genfortryllelse og van Genneps model over de tre faser i et overgangsritual.

Forløbet indledes med et fokus på religiøse artefakter fra elevernes nære erfaringsverden.

(ca 15 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Forløbet tager sit udgangspunkt i islams formative periode med fokus på tiden omkring Muhammed og Muhammeds kaldelse til profet. Vi undersøger islams  dogmatik vedr. f gudsopfattelsen, de seks trosartikler samt  koranens betydning - herunder forskellige skriftsyn. Herrefter arbejdes der med et rituelt fokus på de fem søjler - særligt hadj (som belyses som overgangsritual),
Vi kommer desuden omkring sharia-begrebet med en introduktion til metoden i klassisk sharia efterfulgt af 'moderne' sharia-forståelse indenfor klassificeringerne fundamentalisme, traditionalisme, modernisme og sekularisme. Endvidere belyses forskellige jihad-former med særligt fokus på forskellen mellem den store og den lille jihad.

Undervejs inddrages islam i en dansk kontekst (bl.a tørklæde/burkadebat), ligesom vi har blik for forholdet mellem det dogmatiske og det rituelle (ortodoksi og ortopraksi).

Der introduceres  i dette første forløb desuden til myte, ritual og overgangsritual og til religionsfaglig tekstanalyse og herunder til indefra- og udefra synsvinkler.
(ca 50 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Forløbet tager udgangspunkt i gammeltestamentlige grundmyter  (skabelsesmyterne, syndefaldsmyten, Pagten mellem Abraham og gud) og har herefter fokus på centrale nytestamentlige tekster fra kristendommens formative periode. Efter tekstarbejdet med en række centrale klassiske tekster og et blik på både Paulus og Luthers betydning vender vi tilbage til nutiden med en tematisering af det senmoderne menneskes forhold til dogmer og ritualer.
Det kristne frelsesyn, menneskesyn og gudsbillede er centrale omdrejningspunkter i forløbet, ligesom der stadig fokuseres på metodebevidsthed vedr. udefra og indefra-synsvinkler og herunder kildekritisk bevidsthed samt på fænomenologiske og sociologiske tilgange til den kristne religion. Situationsetik og regeletik berøres i forbindelse med næstekærligsbegrebet og de forskellige tolkninger af dette begreb.

Mødet mellem kristendom, videnskab og religionskritik diskuteres i relation til forskellige kristne tolkninger (fundamentalisme, radikal fundamentalisme, modernisme og radikal modernisme).
Der trækkes løbende paralleller til relevante fænomener i islam.
(ca 75 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Forløbet indledes med et kig på nutidige vestlige/danske udgaver og her med fokus på religionsbegrebet. Herefter går vi tilbage til den klassiske buddhisme, hvor vi læser Buddhalegenden og Benares-talen og kommer omkring centrale begreber og fænomener som fx samsara, karma, nirvana, reinkarnation, anatman, de fire ædle sandheder, den otteleddede vej, årsagskæden, livshjulet - altsammen med udgangspunkt i Theravada (berører kort mahayana - og herunder vajrayana).
Forløbet har fokus på de to første juveler, Buddha og Dharma, men berører også kort Sangha (bl.a. i dokumentaren).
Fortsat fokus på at perspektivere til  gudsopfattelse, menneskesyn og frelsesyn nu i kristendom og islam.
Desuden introduktion til sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er/bliver religiøse (deprivationsteori, socialisationsteori, rational choice, søgen efter mening/tilknytning) og til  Spiro's analytiske sondring mellem karmisk og nirvanisk buddhisme.
(ca 35 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Klimaetik

Vi undersøger først nærhedsetikken via Benthams nytteetik (utilitarisme/konsekvensetik) og Kants pligtetik, idet vi bl.a. indkredser menneskesyn i de to etiske positioner, kommer omkring Kants kategoriske imperativ og det praktiske imperativ. Herefter har forløbet fokus på afstandsetik (fjernetik/distanceetik), som den er formuleret af Hans Jonas og Peter Kemp, herunder de  udvidede imperativer og begrebet 'det uerstattelige'.Vi undersøger altså forskellen på et antropocentrisk og et økocentrisk udgangspunkt i etikken.

Herefter arbejdes der innovativt i samarbejde med danskfaget om at undersøge, hvad der sker på klimafronten indenfor de tre religioner, vi har arbejdet med i de tidligere forløb, hvorefter der formuleres en religiøs persona (buddhist, kristen eller muslim), som skal overbevises om klimahandling via en tale. Eleverne træner et mundtligt 'srp-forsvar', hvor de argumenterer for, hvordan religionsfagets viden om både etik og den valgte religion samt religionsfaglig metode kommer i spil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer