Holdet 2u Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Karen Wrist Poulsen
Hold 2024 24 Ke/u (1u Ke, 1u Keø, 2u Ke, 2u Keø)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundlæggende kemi
Titel 2 Mængdeberegninger
Titel 3 Molekyler og blandbarhed
Titel 4 Ioner og ionforbindelser
Titel 5 SRP1 - Opløselighed og DNA
Titel 6 Syrer og baser
Titel 7 Redoxreaktioner
Titel 8 Repetition
Titel 9 Redoxtitrering
Titel 10 Plastik (organisk kemi)
Titel 11 Kemisk ligevægt
Titel 12 Parabener
Titel 13 Kemisk test
Titel 14 Acetylsalicylsyre
Titel 15 Tilbage til syrer og baser
Titel 16 Verden i farver
Titel 17 Reaktionshastighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundlæggende kemi

I forløbet har vi arbejdet med:
- Intro til kemifaget
- Grundstoffer
- Atomers opbygning med særligt fokus på elektronstruktur
- Grundstoffer og kemiske forbindelser
- Grundstoffernes periodiske system. Herunder hovedgrupper, perioder, atomnummer, metaller, ikke-metaller, massetal
       ¤ sammenhængen mellem perioder og antallet af skaller
       ¤ sammenhængen mellem hovedgruppenummer og antal elektroner i yderste skal
       ¤ antallet af elektroner i yderste skal bestemmer kemiske egenskaber
- Oktetreglen/ædelgasreglen
- Reaktionsskemaer: Reaktionspil, reaktanter, produkter, afstemning
- Tilstandsformer i reaktionsskemaer (s), (l), (g) og (aq)
- Exoterme reaktioner og endoterme reaktioner

Demonstrationsforsøg: Butanraketten (forbrændingsreaktion som en exoterm reaktion)

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C: s. 7-10, 18-26 og 48-50
- Grundstoffernes periodiske system (se vores OneNote)
- I OneNote under sektionerne 'Generelle materialer' og 'Grundlæggende kemi' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mængdeberegninger

I forløbet har vi arbejdet med:
- Masse (m): Hvor meget et stof vejer. Måles i g
- Molarmasse (M): Hvor meget 1 mol af et stof vejer. Måles i g/mol. Findes i periodisk system
- Stofmængde (n): Antallet af formelenheder af et stof. Måles i mol
- Avogadros tal. Omregning mellem faktisk antal (N) og antal mol (n)
- Tilstandsformer
- Afstemning af reaktionsskemaer
- Koefficienter i reaktionsskema og deres betydning for mængdeberegning (forholdet mellem koefficienter er det samme som forholdet mellem stofmængder)
- Beregningsskema i forbindelse med kemiske reaktioner
- Koncentration (c): Måles i M (= mol/L)

Eksperimenter:
- Natron
- Saltindholdet i popcorn

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C s. 79-93
- I OneNote under sektionen 'Mængdeberegninger' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Molekyler og blandbarhed

I forløbet har vi arbejdet med:
- Elektronprikformler. Uparrede elektroner og ledige elektronpar
- Den kovalente binding og oktetreglen/ædelgasreglen
- Enkeltbinding, dobbeltbinding og tripelbinding
- Molekylers rummelige struktur
- Navngivning af molekyler
- Elektronegativitet. Polære og upolære bindinger
- Polaritet i molekyler, herunder symmetriske molekyler og tyngdepunkter for delladninger
- Hydrofile og hydrofobe grupper
- Hydrofile og hydrofobe molekyler. Herunder opløselighed og blandbarhed
- Destillation

Eksperimenter:
- Fedtindholdet i chips

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C s. 53-75
- I OneNote under sektionen 'Molekyler og blandbarhed' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ioner og ionforbindelser

I forløbet har vi arbejdet med:
- Ioner: Hvad er det?
- Dannelse af positive og negative simple ioner ud fra neutralt atom. Oktetreglen/ædelgasreglen
- Ioner: Opbygning og navngivning
- Simple og sammensatte ioner
- Ionforbindelser: Opbygning, navngivning og fysiske egenskaber (med særligt fokus på smeltepunkt og opløselighed)
- Opløsning af ionforbindelser i vand. Herunder opskrivning og afstemning af reaktionsskema
- Iongitter og formelenhed
- Ionbinding
- Krystalvand
- Fældningsreaktioner. Herunder opskrivning og afstemning af reaktionsskema
- Tilskuerioner

Eksperimenter:
- Fældningsreaktioner i spildevand (dråbeforsøg)

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C: s. 31-38 og 41-47
- I OneNote under sektionen 'Ioner og ionforbindelser' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 SRP1 - Opløselighed og DNA

I forløbet har vi arbejdet med:
- Polaritet og elektronegativitet
- Hydrofile og hydrofobe grupper
- Blandbarhed
- DNA'ets opbygning (i samarbejde med biologi)
- Cellemembranens opbygning (i samarbejde med biologi)
- Intermolekylære bindinger og deres betydning for blandbarhed

Eksperimenter:
- Øvelse med blandbarhed
- DNA fra kiwi (i samarbejde med biologi)

Anvendt litteratur:
- I gang med kemi: s. 67-74
- I OneNote under sektionen 'Ioner og ionforbindelser' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Syrer og baser

I forløbet har vi arbejdet med:
- Formel og aktuel stofmængdekoncentration
- Definition på syre (kan afgive hydron)
- Definition på base (kan optage hydron, så skal have ledigt elektronpar)
- Syre-base-reaktioner
- Korresponderende syre-base-par
- Dihydron syre og trihydron syre
- pH-begreber og måling af pH
- Stærke og svage syrer og baser
- Kolorimetrisk syre-base-titrering
- Potentiometrisk syre-base-titrering
- Amfolytter

Eksperimenter:
- Eddikesyreindholdet i husholdningseddike
- Sure appelsiner og citroner

Anvendt litteratur:
- Basiskemi s. 153-170
- I OneNote under fanen 'Syrer og baser' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Redoxreaktioner

I forløbet har vi arbejdet med:
- Spændingsrækken. Reaktionsvillige metaller og ædle metaller.
- Oxidation og reduktion. Redoxreaktioner
- Elektronoverførsler i redoxreaktioner
- Afstemning ved elektronoverførsel: Husk at afstemme både stoffer og ladninger
- Reaktion mellem metal og metalion
- Reaktion mellem metal og H+
- Tilskuerioner
- Tildeling af oxidationstal
- Afstemning af redoxreaktioner i sur opløsning, i neutral opløsning og i basisk opløsning

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C s. 173-185

Eksperimenter:
- Spændingsrækken
- Fremstilling af jern(II)sulfat
- Redoxreaktioner med mangan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Redoxtitrering

I forløbet arbejder vi med:

- Mængdeberegninger (repetition fra 1.g)
- Titrering (repetition fra 1.g)
- Redoxreaktioner herunder oxidationtal og afstemning af redoxreaktioner samt spændingsrækken (repetition fra 1.g)
- Offermetaller

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C s. 173-186

Eksperimenter:
- Jernindholdet i jernsøm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Plastik (organisk kemi)

Vi har arbejdet med:

- Carbonhydrider: Alkaner, alkender og alkyner

- Alkaner:
○ Struktur og navngivning. Herunder navngivning af forgrenede alkaner. Alkylgrupper.
○ Fysiske egenskaber: Smeltepunkt og kogepunkt relateret til kædelængde, blandbarhed med vand. Forklaret på baggrund af mulighed for dannelsen af intermolekylære bindinger
○ Kemiske egenskaber: Forbrændingsreaktioner, fuldstændig og ufuldstændig. Substitutionsreaktioner under særlige betingelser (herunder affarvning af bromvand).

- Alkener og alkyner
○ Struktur og navngivning. Herunder navngivning af forgrenede alkener og alkyner.
○ Fysiske egenskaber: Minder om alkaners
○ Kemiske egenskaber: Forbrændingsreaktioner, fuldstændig og ufuldstændig.
○ Additionsreaktioner (herunder affarvning af bromvand)
○ Dannelse ved eliminationsreaktion f.eks. ved bromholdige alkaner.

- Cycliske og aromatiske carbonhydrider
○ Navngivning af cycliske carbonhydrider med mere end én sidekæde
○ Kemiske egenskaber: Svarer til lineære alkaner, alkener og alkyner
○ Benzen: Det delokaliserede elektronsystem. Reaktionstræge. Sidegrupperne phenyl og benzyl.

- Isolmeri
○ Kædeisomeri
○ Stillingsisomeri
○ Geometrisk isomeri: cis/trans og E/Z

- Polymerer (plastik)
○ Monomerer
○ Additionspolymerisation
○ Polypropen og polyethen

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C s. 117-144 (på s. 130 er delen om olieraffinaderi ikke gennemgået)
- Basiskemi B s. 117-140

Eksperimenter:
- Reaktioner med carbonhydrider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kemisk ligevægt

Vi har arbejdet med:
- Reversible og irreversible kemiske reaktioner
- Homogen og heterogen ligevægt
- Endoterme og exoterme reaktioner
- Dynamisk ligevægt
- Reaktionsbrøken Y, herunder enhed. Opløsningsmidlet indgår ikke i reaktionsbrøken.
- Ligevægtskonstanten KC, herunder temperturafhængighed. Betydning af lille KC og stor KC.
- Ligevægtsloven: Y = KC ved ligevægt.
- Le Chateliers princip
- Forskydning af ligevægt
○ Ændring af stofmængdekoncentration: Argumentation ud fra Le Chateliers princip og ligevægtsloven. KC uændret.
○ Ændring af temperatur: Argumentation ud fra Le Chaterliers princip og ligevægtsloven. KC ændres.
- Betydning af Y < KC, Y = KC og Y > KC

Anvendet litteratur:
- Basiskemi B s. 29-42, 44-45, 53-55

Eksperimenter:
- Forskydning af kemisk ligevægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Parabener

I forløbet har vi arbejdet med følgende:

Hydroxyforbindelserne alkoholer og phenoler

Alkoholer:
- Primær, sekundær, tertiær
- Navngivning af alkoholer
- Divalente og trivalente alkoholer
- Fysiske egenskaber på baggrund af intermolekylære bindinger. Kogepunkt og opløselighed i vand.
- Kemiske egenskaber. Elimination, forbrænding og mild oxidation (vi gik i dybden med mild oxidation af alkohol i det efterfølgende forløb 'Kemisk test').
- Fremstilling ved addition

Phenoler:
- Navngivning
- Kemiske egenskaber: Phenol som stærkere syre end alkohol pga. mere stabil korresponderende base

Carboxylsyrer:
- Opbygning og navngivning
- Divalente og trivalente carboxylsyrer
- Fysiske egenskaber. Højt kogepunkt pga. dannelse af dimerer. Opløselighed i vand på baggrund af intermolekylære bindinger.

Estere:
- Opbygning og navngivning
- Estersyntese ved kondensation
- Fysiske egenskaber: Kogepunkt og opløselighed i vand på baggrund af intermolekylære bindinger
- Kemiske egenskaber: Sur hydrolyse, basisk hydrolyse (kun kort)

Parabener (SRO i samarbejde med biologi):
- Struktur af methyl-, ethyl-, propyl- og butylparaben. Polaritet.
- Ekstration af parabener fra kommercielle produkter
- TLC af parabener. Herunder teori om TLC: separationsmetode, stationær og mobil fase, affinitet, retentionsfaktor (Rf)
- Optagelse af parabener i kroppen. Lipinskis regler.

Fordelingsligevægte (i forbindelse med Lipinskis regler)
- Betydning af forskellige log(P)-værdier

Isomeri: Stillingsisomeri

Anvendt litteratur:
- Basiskemi B s. 143-155, 157-159, 163-166, 56-58
- I gang med kemi: s. 67-74
- Bioteknologi A bind 2: s. 244-255
- Kendt kemien 2: s. 129-133, 280-281
- Videre med kemi s. 289-290, 194-200, 226-231

Eksperimenter:
- Frugtduftende estere
- TLC af parabener
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kemisk test

I forløbet har vi arbejdet med:

- Oxogruppe og carbonylgruppe
- Aldehyder: Opbygning og navngivning. Fysiske egenskaber. Kemiske egenskaber
- Ketoner: Opbygning og navngivning. Fysiske egenskaber. Kemiskem egenskaber
- Oxidation af alkoholer. Primær alkohol -> Aldehyd -> Carboxylsyre. Sekundær alkohol -> Keton. Tertiær alkohol kan ikke oxideres mildt.
- Bradys test (2,4-DNPH-test). Kondensation
- Tollens test. Redoxreaktion.

Anvendt litteratur:
- Basiskemi B s. 158-166

Eksperimenter:
- Oxidation og blandbarhed af alkoholer
- Påvisning af aldehyder og ketoner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Acetylsalicylsyre

I forløbet har vi arbejdet med:

- Syntesen af acetylsalicylsyre. Reaktionstypen kondensation. Anvendelse af ethansyre og ethansyreanhydrid.
- Udbytteprocent. Teoretisk og praktisk udbytte. Begrænsende faktor.
- Omkrsytallisation
- TLC. Stationær fase og mobil fase. Vurdering af renhed. Salicylsyre og acetylsalicylsyres vandringslængde på pladen på baggrund af polaritet. Herunder mulighed for intern hydrogenbinding i salicylsyre.
- Phenoltest
- Bjerrumdiagram for acetylsalicylsyre og optagelse i kroppen på baggrund heraf
- Kiral syntese

Anvendt litteatur:
- Videre med kemi: s. 233-241

Eksperimentar:
- Fremstilling af acetylsalicylsyre (syntese, oprensning og renhedsvurdering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Tilbage til syrer og baser

Vi har arbejdet med:

Definitionen på en syre og en base, amofolytter, syrebasereaktioner, hydronoverførsler, korresponderende

Vands autohydronolyse og sammenhængen med udtrykket for vands ionprodukt

[H3O+], [OH-] og pH-værdi ved sur, neutral og basisk opløsning

pH-skalaen som en logaritmisk skala, så pH-fald på 1 betyder at [H3O+] 10-dobles

Styrkekonstanten Ks: Høj værdi for stærk syre (argumentation ud fra reaktionsbrøken)
Styrkekonstanten Kb
Styrkeeksponenten pKs. pKs = -logKs. Lav værdi for stræk syre.

pH-beregninger ved stærk syre, ikke-stræk syre, stræk base og ikke-stærk base.

Dihydrone og trihydrone syrer

Puffere: Fastholder pH-værdi, svag syre og korresponderende svag base. Forklaring på hvordan det virker, pufferligningen. Hvornår virker en puffer godt?

Bjerrumdiagrammer. Syrebrøk og basebrøk. Aflæsning af xs ved bestemt pH-værdig. Aflæsning af pH-værdi ved bestemt xs. Hvor sker omdannelsen fra syre til base hurtigst, når pH-værdien ændres?

Titreringer: Kolorimetrisk titrering og valg af passende pH-indikator. Potentiometrisk titrering. Titrerkurver. Ækvivalenspunkter. Titrering af polyhydrone syrer (hvornår ses et ækvivalenspunkt (citronsyre) og hvornår ses flere (phosphorysre)? pH-beregning i ækvivalenspunkter. Udpegning af pufferområder på titrerkurver. Relatere områder på titrerkurven til de(t) tilhørende reaktionsskema(er).

Anvendt litteratur:
- Basiskemi B s. 73-79, 81-104, 107-114

Forsøg:
- Phosphorsyre i cola
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Verden i farver

Vi har arbejdet med:

Farvede organiske forbindelser. Konjugerede dobbeltbindinger. Delokaliseret elektronsky. Chromofore (særligt azo-gruppen) og auxochrome grupper.

Det elektromagnetiske spektrum (den synlige del). Hvidt lys og farvet lys. Grundtilstand og exciteret tilstand. E(foton) = E2 - E1. Dobbeltbindingers betydning for E2 - E1. Farvecirklen.

Spektrofotometri (princippet i teknikken). Absorbans. Absorptionsspektrum og farven på forbindelsen. Ændring af absorptionsspektrum når [farvestof] ændres. Fremstilling af fortyndinger ud fra stamopløsning.

Lambert-Beers lov. Standardkurve. Bestemme ukendt koncentration af farvestof ud fra standardkurve.

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C: s. 104-107
- Basiskemi B: s. 178-188

Eksperimenter:
- Bestemmelse af Brilliant Blue i Powerade (NB! 2 forskellige udgaver af Brilliant Blue, men vi 'lod som ingenting')
- Farvestoffer i Pisang Ambon
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Reaktionshastighed

Vi har arbejdet med:

Hastighedsgrafer for [reaktant]. Hastighedsgrafer for [produkt].

Gennemsnitlig (formel) og øjeblikkelig (tangenthældning) reaktionshastighed.

Energiprofil. Aktiveret kompleks. Aktiveringsenergi.

Fart af molekyler i en opløsning (fordelingen).

Hvordan følgende påvirker en reaktionshastighed: Koncentration af reaktanter, overfladeareal ved heterogene reaktioner, temperatur, brug af katalysator, brug af inhibitor.

Hvorfor ovenstående faktorer påvirker reaktionshastigheden (påvirker de molekylernes fart? Påvirker de aktiveringsenergien?)

Kiral katalyse. Herunder spejlbilledisomeri (R/S-isomeri) og kirale carbonatomer.

Anvendt litteratur:
- Basiskemi B: s. 7-26, 201-204, 207-209, 210-211
- Videre med kemi: s. 163-324

Eksperimentar:
- Metal og syre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer