Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Silkeborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Lise Knoth Loftager
|
|
Hold
|
2024 24 sa/u (1u sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvem bestemmer.Demokrati og politiske skillelinjer
I dette forløb sætter vi fokus på, hvem der bestemmer i Danmark og har indflydelse på de politiske beslutninger, dels ved at forholde os til politiske aktører (partier, vælgere, EU, interesseorganisationer, medier mv.), dels ved at undersøge det danske demokrati og dets indretning, grundværdier og udfordringer. Eleverne introduceres til forskellige magtformer, demokratiformer og -opfattelser, og vi sætter fokus på indretningen af det danske demokrati - Magtens tredeling, lovgivningsprocessens faser, menneskerettighederne, retssystemet, EU og det overstatslige samarbejde, forestillingen om medborgerskab – ligesom vi forholder os til mulighederne for at få indflydelse på politiske beslutninger gennem forskellige demokratiske deltagelsesformer samt mediernes rolle i det danske demokrati, herunder betydningen af sociale medier samt den tiltagende medialisering af dansk politik. Dernæst forholder vi os til
politiske skillelinjer i Danmark og undersøger og diskuterer mønstre i vælgeradfærd ved både at inddrage kvantitativt og kvalitativt materiale samt vælgeradfærdsteori, ligesom vi undersøger partiernes politiske ståsteder. Desuden introduceres eleverne for forskellige partityper samt Molins model
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ung i det senmoderne samfund
I skal opnå forståelse for sociologiske grundbegreber og de overordnede træk ved flere sociologiske teorier (Giddens, Ziehe, Bourdieu og Goffmann) og kunne anvende dem i en undersøgelse og diskussion af ungdomskultur og identitetsdannelse i det senmoderne samfund, herunder betydningen af sociale medier. Undervejs i forløbet forholder vi os ligeledes til køn, kønsroller og ligestilling bl.a. i et integrationsperspektiv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Økonomi og velfærd
Forløbet har til formål at skabe forståelse for grundlæggende økonomiske sammenhænge og de politiske instrumenter, politikere kan anvende for at påvirke økonomien. Vi beskæftiger os med det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og de målkonflikter og har i den forbindelse fokus på klima og bæredygtighed.
Vi diskuterer, hvornår det er relevant at føre henholdsvis kontraktiv og ekspansiv finanspolitik, ligesom vi fokuserer på arbejdsmarkedspolitik som en del af de strukturpolitiske instrumenter. Afslutningsvis forholder vi os til koblingen mellem de økonomiske politikker og den danske velfærdsstatsmodel og grad af ulighed i det danske samfund, ligesom vi kort forholder os til nogle af velfærdsstatens udfordringer, herunder om den klassiske velfærdsstat har udviklet sig til en konkurrencestat
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
opsamling, herunder grundforløb om ulighed
Vi samler bl.a. op på elevernes grundforløb:
I dette forløb behandles ulighed ved at se på emnet ud fra de tre grundlæggende samfundsfaglige retninger, nemlig politik, økonomi og sociologi. Først vil vi se på de tre grundlæggende ideologier: Liberalisme, Konservatisme og Socialisme, for at få en forståelse for tre forskellige syn på verden, og dermed på ulighed. Dernæst ses på indretningen af moderne velfærdsstater, som ligger naturligt i forlængelse af ideologierne, og derfor skaber forskellige grundlag for ulighed. Endelig vil vi med teoretiske briller fra sociologien arbejde med begreberne social arv, ulighed og fattigdom, hvor vi vil inddrage teoretikeren Bourdieu, for at se på, hvordan der er en fortsat ulighed, som kan være svær at gøre noget ved.
Vi har læst følgende sider i Luk samfundet op: 86-89, 91-107, 196-204
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64634266622",
"T": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64634266622",
"H": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64634266622"
}