Holdet 2022 24 ds23 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Dans og ballet C
Lærer(e) Lone Nordestgaard Nielsen
Hold 2022 24 ds23 (3 ds23)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 At udforske kroppens bevægelser i tid og rum
Titel 2 At danse sammen: lindyhop og den argentinske tango
Titel 3 At danse på tå: Ballet
Titel 4 At danse moderne: Moderne dans
Titel 5 At danse med attitude - Street Dance
Titel 6 At samle trådene: Eksamensprojektet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 At udforske kroppens bevægelser i tid og rum

Forløbet har til formål at introducere til Rudolf Von Laban og dennes bevægelseslære- og principper for herigennem at blive i stand til at analysere og fortolke såvel egne dansekoreografier/bevægelser samt andres produktioner. Eleverne har gennem de enkelte lektioner arbejdet med BESS og derved fået et sprog at tale om dans ud fra. Forløbet har endvidere haft fokus på at få eleverne til at åbne op for at danse uden fastlagte mønstre, stil mm, men med enkelte benspænd og dermed gøre dem i stand til at tænke mere frit og improviserende. Med andre ord har Labans ide om at ”finde sit eget bevægelsesmønster” været omdrejningspunkt. Der har desuden været god tid til at reflektere over "den skabende proces" og portfolio er også blevet introduceret og taget i brug.
Som afslutning på forløbet har eleverne arbejdet i grupper for at lave deres egen "60secondsdance" med fokus på BESS, og eleverne har deltaget i den nationale Screen Dance Festival 2024.. I evalueringen af deres screendance har vi haft fokus på live-dans og screendans - forskelle og ligheder.

Materiale:
Forløbet er bygget op ud fra følgende materiale :
"En teoretisk og praktisk introduktion til Labans bevægelsesteori" hentet fra https://idraetsportalen.systime.dk/?id=544#c3073
Lis Engel: "Bevægelsens grundformer" s. 21-23 in "Dans, dans, dans: Ideer i teori og praksis" (2007), Frydenlund
Helle Winther m.fl: "Kvalitativ bevægelseslære" s. 126-131 in: "Fodfæste og himmelkys" (20019) Hovedland
samt forskellige skema til skabelse af dans

Derudover udleveret dele af dokumentet "”Screen”-dans i gymnasieskolen" (udl. til FIP 2018)

https://www.youtube.com/user/60secondsdance
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 At danse sammen: lindyhop og den argentinske tango

I dette forløb har vi arbejdet med to forskellige samværsdanse, nemlig lindyhoppen og tangoen. Teoretisk har vi haft fokus på de to danses opståen samt udvikling, og gennem dokumentarfilmen "Vores sidste Tango" (2015) har vi kigget på, hvad tangoen betyder for den, der danser tango, både i forhold til køn, individualitet og i et samfund.
Begge danse har det tilfælles, at de er opstået på gaden og har været i opposition til de gældende normer, og i begge danse spiller improvisation og kreativitet en vigtig rolle, hvilket kun kan lade sig gøre, hvis begge partnere er bevidste om at blive ført og at føre den anden.
I lindyhoppen har vi haft fokus på 6-count og grundtrinene hørende hertil, forskellige figurer samt autentiske jazztrin.
I tangoen har vi lært grundtrin og haft fokus på enkelte dekorationer som ocho, gancho og moliente. Vi har desuden talt om omfavnelsen, pausen, og det at gå og dreje.
Begge danse er afsluttet med at fremvise koreograferede sekvenser/montager, og vi har analyseret danseklip.

Materiale:
Kapitlet "kapitel 36: Lindyhop" i Yubio samt PP om Swingdance
Dokumentaren "Vores sidste tango" (2015), instrueret af German Gral
Ole Toxværd: "Tango - en dans og en kultur" s. 90-109 (2006) Forlaget Rosenkilde
PP om Tangoens historie

Danseklip anvendt i undervisningen:
History Brief: Big Bands & Swing Music in the 1930s: https://www.youtube.com/watch?v=3-k9XRTSEiM
RTSF 2016 - Lindy Hop Performance - Laura & Felipe: https://www.youtube.com/watch?v=dFtX8RlGRrw
6 Count Basic - Learn to Lindy Hop from the Ground Up: https://www.youtube.com/watch?v=U9yKEnewTas
Alphabetical Jazz Steps 2 (Bigger & Longer): https://www.youtube.com/watch?v=pbteWH-3QlY

How to Do the Tango 8-Step Basic | Argentine Tango: https://www.youtube.com/watch?v=wvewX55VADs
How to Do the Front Ocho | Argentine Tango: https://www.youtube.com/watch?v=y_87AEw7sXs
Tango Argentino Ocho Para Adelante: https://www.youtube.com/watch?v=o6wMk84paWA
How to Do the Back Ocho | ArgentineTango: https://www.youtube.com/watch?v=EVcn8N-YxtI
Instructional Video: Argentine Tango - Basic Figure: Molinete: https://www.youtube.com/watch?v=aCQmcdhNTSY
How to Do the Grapevine | Argentine Tango: https://www.youtube.com/watch?v=bnkO0slLSyw&t=69s
How to Do the Rock Step aka La Cadencia | Argentine Tango: https://www.youtube.com/watch?v=kEY4MF4rxcY

Tango class Cruzado / Giro / Sacada / Caminata: https://www.youtube.com/watch?v=RI-Vsr2PjkQ
Chicago - Cell Block Tango (full scene HD) - YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=JXBNFWNYekQ

Take The Lead Tango Scene HOT!! - YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=DEwZIufmafo

El Tango De Roxanne- Moulin Rouge - YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=Rn0xXo1gwGY
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 At danse på tå: Ballet

I balletforløbet er vi rykket tilbage til 1800-tallet. Eleverne har fået et kort oprids over ballettens historie og ved hjælp af Liv Thomsens dokumentar "Bournonville" (2018) har vi opnået et kendskab til August Bournonvilles betydning både for 1800-tallets åndsliv og særligt for balletten. Vi har set en moderne fortolkning af Sylfiden, "Jeg dig elsker" (2005, Ulrik Wivel) for herigennem at forstå handling, personer, men også en mere moderne forståelse af den klassiske Bournonville-ballet.  Endvidere har vi i slutningen af forløbet diskuteret spørgsmålet: "hvor er balletten på vej hen?", idet ballettens idealer, kønsopfattelser mm er under opbrud og til debat.

I den praktiske del af forløbet har vi haft fokus på positioner, den ranke holdning samt stangskolen, hvor vi har udført forskellige øvelser som plie, tendu, rond de jambe og derefter arbejdet med de samme øvelser på gulv.
Som afslutningen har eleverne arbejdet projektorienteret med at udføre deres egen handlingsballet, som har skulle tage afsæt i romantikkens forståelse af to verdener (fænomenerne og ideerne). Her har vi også haft fokus på ballettens mimetiske sprog.
Sidst, men ikke mindst har vi analyseret et lille eksamenslignende klip af Bournonvilles "Napoli".

Materiale
PP om ballettens historie (et kort oprids fra renæssancen til 1900-tallet)
Liv Thomsen: "Ballettens digter - Bournonville" (2022)
Ulrik Wivel: "Jeg dig elsker" (2005) - en filmisk genfortolkning af Sylfiden
Camille Skovgaard Thomsen: "Er balletten klar til en ny virkelighed? (3.02.22) in Politiken
https://lex.dk/ballet
Ballet/Bournonvilles mimesprog: https://www.youtube.com/watch?v=IDS-cTBkT6c
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 At danse moderne: Moderne dans

For at forstå den moderne dans opståen har vi trukket linjer fra ballet-forløbet: Hvad var de første moderne dansere (pionerer) som Martha Graham, Isadora Duncan og Rudolp Laban inspireret af, og hvad tog de afstand fra? Vi har anskuet 1900-tallet som en brydningstid.
Vi har analyseret Graham og Duncans bevægelsesmønstre og dansefilosofi, og vi har arbejdet med åndedrættets betydning for at kunne give slip og skabe kraft (release, contraction). I den forbindelse har vi også haft fokus på kroppens forbundethed med gulvet. Derudover har eleverne gruppevis holdt oplæg om: Isadora Duncan, Martha Graham, Mary Wigman, Merce Cunningham, Pina Bausch.

Materiale:
De enkelte gruppe har hver holdt oplæg om en danser/koreograf hver og taget udgangspunkt i "Den moderne dans_Family tree" (Udarb. af Pernille V. Eriksen" og hjemmesiden: https://www.dansehistorie.dk/ samt forskellige klip hentet fra nettet.
PP: "1900-tallet en brydningstid", som bl.a. indeholder flere klip med Martha Graham:
https://www.youtube.com/watch?v=fFNsKeMbW20
https://www.youtube.com/watch?v=IgscJaDUM9w
https://www.youtube.com/watch?v=DVc6riu26KE

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 At danse med attitude - Street Dance

Et ultrakort forløb
Uanset om stilen er Old School, New School eller Girly, så handler hiphoppens stil og udtryk om at danse med attitude. For at få attituden endnu mere ind under huden, har vi haft  besøg af danser og tidligere elev, Louise Vester, som har undervist i Fusion. Derudover har vi haft fokus på at bounce og vigtigst at finde sit eget groove samt musicalitet. Som en del af forløbet har vi været så heldige at se en forestilling på Bora Bora: https://bora-bora.dk/forestillinger/ants-113/ - en forestilling som på mange måder også er en del af tidens tendenser inden for Street Dance.


Materiale:
Grandmaster Flash & The Furious Five - The Message: https://www.youtube.com/watch?v=gYMkEMCHtJ4
Hip Hop Old School Dictionary: https://www.youtube.com/watch?v=RxHj0QMXYL4
Yubio s. 1270-1273
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 At samle trådene: Eksamensprojektet

I det sidste afsluttende forløb har eleverne arbejdet i grupper med den performance, som også bliver deres eksamensoplæg, deres eksamensprojekt. Der har været fokus på at nå de faglige mål for faget - herunder i særlig grad "̶ arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt med bevægelsesprocesser i samspil med andre"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer