Holdet 2022 24 Ng12 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Kasper Thorn Ljungdahl
Hold 2022 24 Ng12 (3 Ng12)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Kort og godt
Titel 2 2. Er vulkaner gode naboer?
Titel 3 3. Arktis og Grønland
Titel 4 4. Det amerikanske valg - naturgeografi i USA
Titel 5 5.  Bæredygtige byer og lokal klimasikring
Titel 6 6. Kystmorfologi og klimaforandringer på FUR
Titel 7 7. Sikring af en bæredygtig udvikling i Afrika

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Kort og godt

- Intro til Ng B
- Intro til naturgeografisk metode med fokus på kort, kortets anvendelse, kort-analyse samt GIS og remote Sensing
- Dataudtræk fra Gapminder, kategorisering af data samt produktion af kort i MapCharts
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Er vulkaner gode naboer?

Pensum:
Geodetektiven side 107 - 133

Stikord:
Jordens opbygning, den pladetektoniske model, pladegrænser og subduktionszoner
Viskositet, vulkantyper og kategorisering af vulkaner på VEI-skalaen
Næringsstoffer i vulkanske jorde, malmforekomster ved vulkaner, reserven og ressourcen, geotermisk energi og udnyttelse af vulkaner på Island. Malmforekomster i Grønland og relation til vulkanisme.
Viskositetsbestemmelse og magmatiske bjergarter. Rhyolitisk, andesitisk og basaltisk lava. Tefra og forskelle på disse.  
Forecast af vulkanudbrud, hypocenter, epicenter, forkastninger, typer af  jordskælvbølger, måling af seismiske bølger og trianguleringsmetoden


Øvelser:
Tegning af Jordens opbygning
Øvelse med kort og pladegrænser
Sammenhæng mellem jordskælv, pladegrænser og vulkaner i Google Earth
Øvelse om vulkanisme og geotermi i Google Earth

Empiri:
Permeabilitets- og porøsitetsbestemme af forskellige bjergarter
Viskositetsbestemmelse ud fra videoanalyse af fire forskellige væsker
Bjergartsklassificering ud fra Geocasekuffert
Vulkantyper i Google Earth

Kernestof:
Jordens geologiske processer
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
- Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
- Det globale kulstofkredsløb
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme

Centrale geofaglige modeller:
Det geologiske kredsløb, den pladetektoniske model, jordens udvikling.

WEB:
Hjemmeside omkring pladetektonik og Jordens indre:
https://nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
https://nbvm.no/dk/earth_int_dk.html
https://nbvm.no/en/mantle_dyn.html

Hjemmeside omkring vulkanisme:
https://nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html

Hjemmeside omkring jordskælv:
https://nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html

Hjemmeside omkring magmatiske bjergarter:
https://nbvm.no/dk/magmatism_dk.html

Hjemmeside omkring bjergarter (generelt):
https://nbvm.no/dk/rocks1_dk.html

Hjemmeside omkring ressourcer i forbindelse med vulkanisme:
https://nbvm.no/no/resources_no.html

Analytisk værktøj til pladetektonik:
https://cosphilog.fr/tectoglob3d/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Arktis og Grønland

Pensum:
Geodetektiven side 61 – 79
Note om Grønlands råstoffer

Stikord:
Afsmeltning af havis, albedo, is-albedo feedbackmekanismen, kulstofkredsløbet, strålingsbalancen, arktisk forstærkning, CO2-feedbackmekanisme. Zackenberg som casestudie. Iskerner og klimadata. Tilbagetrækning af gletjere.
Sejlruter, isdække, minimum og maksimums udstrækning, nordøstpassagen, nordvestpassagen
Retten til Nordpolen, basislinjen, kontinentalsokkel, Ilullisat-erklæringen, FN’s havrets konvektion, grænsedragning, Lomonosovryggen, Arktisk Råd, oprustning
Pladetektonik, konstruktive pladegrænser og havbundsdannelse. Oliedannelse og undergrundens struktur for dannelse af olielommer herunder permeabilitet og porøsitet af bjergarter. CO2-lagring.
Mineralske stoffer i Grønlands undergrund, REE, forsyningskæder for råstoffer, værdikæden og cirkulær økonomi.

Modeller:
Drivhuseffekten, strålingsbalancen, thermohaline cirkulation, Oliedannelse, CO2-lagring, Iskernedata (klimakurver), forsyningskæden for et råstof.


Øvelser/empiri:
Plotning af havisdata for det Arktiske Ocean
Sejlruter i Google Earth, polarportalen og NASA
Strålingsbalancemåling i felten og Zackenberg
Thermocirkulation i et grønlandskar
CO2-ligevægt (kemisk opløsning med bromthymolblåt
Indvindingsprocenten fra en kalkprøve
Plotning af iskernedata fra NGrip og DomeC

Film:
Erobringstogt Nordpolen
Holder freden når isen forsvinder?

Kernestof:
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model  
- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering



WEB:
Zackenberg målinger og øvelser fra sitet: https://sites.google.com/view/zackenberg/startside
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Det amerikanske valg - naturgeografi i USA

Pensum:
Udleverede dokumenter med opgaver inkl. film

Stikord: I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg arbejdede vi aktuelt med demografiske og klimatiske udfordringer i USA og hvordan de geopolitiske udfordringer kunne spille ind på den politiske dagsorden og evt. påvirke valget. Senere har vi brugt det som et afsæt i samtalen omkring Grønland og et perspektiv på den amerikanske præsidents lyst til at engagerer sig mere i Grønland .

Øvelser:
Demografiøvelser m. data over amerikanske stater.
Klimaøvelser m. klimascenarier for fremtiden over amerikanske stater
Begge i relation til hvordan man stemmer politisk i de forskellige stater

Empiri:
fra øvelser

Kernestof:
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår - Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling

Centrale geofaglige modeller:
Demografiudvikling herunder befolkningspyramider. Klimascenarier fra IPCC.

WEB:
https://www.dr.dk/drtv/program/clement-i-usa_484504
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Bæredygtige byer og lokal klimasikring

Pensum:
Geodetektiven s. 80 - 105

Stikord:
Forløbet omhandlede muligheden for at klimasikre fremtidens byer, samt gøre dem mere bæredygtige. Dette var i forhold til energiforsyning, transportformer, bæredygtige materialevalg, modstå udfordringer med fremtiden urbane varmeøer og hvordan LAR-løsninger kan være med til at sikre imod fremtidens nedbørsmønster i et varmere klima. Cirkulær økonomi vs. lineær økonomi med behandling på vindmøller og elbiler.

Øvelser:
Bestemme eget økologiske fodtryk
Vurdere bæredygtigheden af forskellige byggerier (Socialt, miljø og økonomi)
Vi arbejdede med en række forskellige caseopgaver: Klimasikring, transportsektoren, varmeøer, bæredygtige byggematerialer


Empiri:
Undersøgelse af selvvalgt område i Silkeborg eller omegn, med henblik på at bæredygtighedsvurdere byområdet og vurdere hvordan man kunne klimasikre området. Krav til øvelsen var bl.a. at empiri fra ekskursion til Gødvad engen blev inddraget og der blev inddraget kortmateriale fra kamp.klimatilpasning.dk
Simulering af LAR-løsninger i Netlogo
Vindprofiler mellem højhuse (simulering med vindfaner og højborde og opmåling med Kestrelmålere.)

Kernestof:
Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.  

Centrale geofaglige modeller:
Bæredygtighedsmodeller, LAR-løsninger, Vandets kredsløb, det geologiske kredsløb, kulstofkredsløbet. Klimascenarier.

WEB:
kamp.klimatilpasning.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Kystmorfologi og klimaforandringer på FUR

Pensum:
s. 40 - 59 i geodetektiven.

Stikord:
Kystmorfologi; kysttyper, isostasi, eustasi, transportretningen, terminologi for at beskrive forskellige  kysttyper og strandprofiler.
Glacialmorfologi:Landskabsformer, de fire glaciale miljøer og postglaciale landskabselementer, jordbundstyper
Geologiske forekomster(Moler, askelag, atlanterhavets opspredning, tefra, klimaserier og fortiden varme klima i eocen, som en analogimodel for fremtidens klima)

Øvelser:
Isostasi og Eustasi i Google Earth
Hødeprofiler til bestemmelse af kysttyper i Google Earth
Case analyse af Liselejehavn
Historisk udvikling af kyster på Nordsjælland
Analyse af glaciale landskabsformer i kortviseren - kategorisering og klassificering

Empiri:
Forsøg m. sandribber i laboratoriet
Bjergartsbestemmelse på stranden på FUR
Ledeblokke analyse på stranden på FUR
Profiltegning af knudeklinterne på FUR (deformeret lagdeling i moler)
Profilopmåling af fladkyst på FUR
Sandkornsanalyse af FURs nordkyst
Tre askeprøver fra FUr blev undersøgt under mikroskop og identificeret som basaltisk, andesitisk og rhyolytisk tefra. Størrelsebestemmelse mhp. af afstandsvurdere de tre udbrudsmaterialer.
Fossiljagt i Molergrav

Kernestof:
Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model  
Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme Det globale kulstofkredsløb Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Centrale geofaglige modeller:
Kystmorfologi, glacialmorfologi, pladetektoniske model, drivhuseffekten

WEB:
"Når landet skaber sig"
https://mitcfu.dk/Login/?path=L21hdGVyaWFsZWluZm8uYXNweD9tb2RlPS0xJnBhZ2U9MSZwYWdlU2l6ZT02JnNlYXJjaD1OJUMzJUE1ciUyMGxhbmRldCUyMHNrYWJlciUyMHNpZyZvcmRlcmJ5PXRpdGxlJlNlYXJjaElEPWY3ZWY4Y2E3LWFmMDAtNGJkOS1hNGY5LTIzYjQ4ZTk2ZjEzNyZpbmRleD0xJmZiY2xpZD1Jd0FSMkg3N2tQRENTSnpxanR0T1RhVHlKUG5uRGR5WlY5T2lua1h1NlU5V2sxVXVfZlk3SGQ1OXlxMktz

"Beach - a river of sand"
https://www.youtube.com/watch?v=FqT1g2riQ30&ab_channel=LSUCenterforGeoInformatics

Kortviseren:
https://kortviseren.dk/index.html?p=687934.73,6209733.47,9.9041&k=world;skygge2014overdrevet;tone2014,48,fs,regnbue,,170,,1

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Sikring af en bæredygtig udvikling i Afrika

Pensum:
Geodetektiven s. 179 - 205

Stikord:
Hvorfor sulter de på Afrikas horn? (Nedbørs årsager, klimazoner, hydrotermfigurer,  ITK-zonen, vandkrisen i Sydafrika, ændringer i nedbørsmønsteret pga. klimaforandringer, La nina og El nino, tør og fugtadiabatisk afkøling)

Hvilke demografiske udfordringer ser vi i Afrika? (Rostowsfaseteori, befolkningspyramider, den demografiske transitionsmodel, gapminder statistik over udviklingsparametre, produktion i enkelte lande herunder import og eksport, fattigdomscirklen)
Hvilke begrænsning og muligheder er der for at forbedre levevilkårene for borgerer i forskellige afrikanske lande? (Asset pentagon, levevilkårsstrategier og levevilkårsrammen)  
Hvordan sikres en bæredygtig omstilling/udvikling af energisektoren i forskellige afrikanske lande? (Analyse af sol-, vand og vindenergiressourcen over kontinentet med analyse ud fra det globale vindsystem og windy.com.

Med udgangspunkt i disse spørgsmål lavede eleverne et selvstændigt projekt med fokus på et selvvalgt afrikansk land, som de analyserede.

Øvelser:
Dugpunktskurven og bestemmelse af absolut og relativ luftfugtighed


Empiri:
Hydrotermfigurer fra forskellige afrikanske lande
Meterologisk vejrdata i windy.com til analyse af enkelte lande.

Kernestof:
Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport  Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.  
Det globale kulstofkredsløb Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet


Centrale geofaglige modeller:
Det globale vindsystem, drivhuseffekten, strålingsbalancen, vandets kredsløb, dugpunktskurven. den demografiske transitionsmodel, levevilkårsanalyse

WEB:
https://www.populationpyramid.net/africa/2019/
https://www.gapminder.org/tools/#$model$markers$bubble$encoding$color$scale$domain:null&zoomed:null&zeroBaseline:false&clamp:false&allowedTypes:null;;;;;;&chart-type=bubbles&url=v2
https://resourcetrade.earth/
https://app.electricitymaps.com/map/72h/hourly
https://www.windy.com/?1.845,16.875,3,i:pressure
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer