Holdet 2022 24 Re11 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Maja Christine Bruun Schädler
Hold 2022 24 Re11 (3 Re11)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Inuit religion - og tidlig religionsforskning
Titel 2 Senmoderne religiøsitet inkl. feltarbejde
Titel 3 Kristendom (inkl. værklæsning og feltarbejde)
Titel 4 Islam
Titel 5 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Inuit religion - og tidlig religionsforskning

Forløbet samler op på C-niveauets religionsfaglige tekstlæsning og begrebsapparat - og præsenterer væsentlige sider af inuits religiøse tro og praksis. Der er særligt fokus på forholdet mellem myte og ritual, rent/urent, overgangsritualernes nødvendighed på "farlige" tidspunkter samt angakoqs rolle og funktion. I sidste del af forløbet, hvor opmærksomheden rettes mod shamanisme og magi, vil der endvidere være perspektivering til nutidens new age-religiøsitet i Danmark.

Fra forløbets begyndelse vægtes den teoretiske ramme højt. Holdet introduceres for Tylor (evolutionisme, intellektualisme), Frazer (evolutionisme, komparation, magi), Malinowski (funktionalisme, feltarbejde) og Van Gennep (overgangsritualer). Disse teorier bringes i spil ved tekstlæsningen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Senmoderne religiøsitet inkl. feltarbejde

I dette forløb forsøger vi at svare på spørgsmålet "Hvad karakteriserer den senmoderne religiøsitet?".
I forløbet tager vi udgangspunkt i new age og nyhedenskab i Danmark i form af Asatro.
Vi undersøger, hvad der karakteriserer disse to senmoderne religionsformer.

Kernebegreber i forløbet er automi, holisme, individ, spiritualitet, eklekticisme, det refleksive selv (Giddens) og åndelighed.
Derudover arbejder vi med sekulariseringsteorier og analyserer ofringer og overgangsritualer. Vi udfører selv et blot og studerer hvordan andre gør på billeder og i en dokumentar "hedning på høje hæle".
Som afslutning på forløbet tager vi på feltarbejde søndag d. 6. oktober. Her besøger vi krop-sind-ånd helsemessen i Århus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kristendom (inkl. værklæsning og feltarbejde)

Kristendommens baggrund (jødedom og hellenisme), formative periode (evangelierne og Apostlenes Gerninger), historiske udvikling (primært de store splittelser, karismatiske vækkelser, modernistisk kristendom), tro og praksis.
I GT repeterer vi skabelse, syndefald, pagtslutning, profetier (Messias, Herrens lidende tjener). I NT Jesu virke og forkyndelse med særligt fokus på opgøret med jødedommen. Desuden værklæsning af Apostlenes Gerninger for at studere hvordan bevægelsen føres videre efter den karismatiske leders død. Her anvendes Max Webers teori om karisma og rutinisering.
I næste del af forløbet ser vi på forskellige former for kristen teologi (ud fra Jens Formans skelnen mellem fundamentalisme, moderat og radikal modernisme) samt forskellige kristne trossamfund. Den oplevelsesorienterede, karismatiske kristendom studeres ud fra Sundéns og Holms religionspsykologiske rolleteori.
Eleverne udfører og fremlægger feltarbejde i grupper hos forskellige lokale kristne trossamfund.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Islam

Forløbet har fokus på islams mangfoldighed – set såvel indefra som udefra.
Indledningsvis lavede vi en tour-de-force gennem C-niveau-stof på basis af repetition, kreativ formidlingsopgave samt enkelte tekster (fokus på Muhammad, Koran, Hadith, sharia, forhold til jødedom og kristendom, troen, de 5 søjler - særligt fokus på hajj med fænomenologisk og funktionalistisk ritualanalyse).
Herefter byggede vi ovenpå med temaerne: Fjendebilleder og fordomme, Afghanistan og Taliban, Iran og  muslimsk feminisme. Teoretisk arbejdede vi ud fra skellet mellem traditionalisme, fundamentalisme, islamisme og modernisme - samt (kritisk anvendelse af) Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød.
Forløbet afsluttedes med et kort kig på sufisme .
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Buddhisme

Forløbet er opdelt i følgende fire dele:

- Buddhismens udspring af hinduisme

- Kerneelementer i buddhismen (myte og ritual)

- Tibetansk buddhisme. Herunder fokus på historie, forholdet mellem samfund, stat og religion, praksis.

- Vestlig buddhisme. Herunder fokus på konvertitbuddhisme

I forløbet har vi arbejdet med følgende teori:

Myteteori, ritualteori (Podemann Sørensen og van Gennep) Clifford Geertz (modeller af og modeller for), teorier om religion i det senmoderne samfund, Rambos konversionsteori, karismateori og Spiros typologisering for buddhistiske praksisformer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer