Holdet 2024 24 ke/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Karen Wrist Poulsen
Hold 2024 24 ke/d (1d ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundlæggende kemi
Titel 2 Mængdeberegninger
Titel 3 Ioner og ionforbindelser
Titel 4 Molekyler og blandbarhed
Titel 5 Syrer og baser
Titel 6 Organisk kemi
Titel 7 Redoxreaktioner
Titel 8 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundlæggende kemi

Vi har arbejdet med
- Intro til kemifaget
- Grundstoffer
- Atomers opbygning med særligt fokus på elektronstruktur
- Grundstoffer og kemiske forbindelser
- Grundstoffernes periodiske system. Herunder hovedgrupper, perioder, atomnummer, metaller, ikke-metaller, massetal
       ¤ sammenhængen mellem perioder og antallet af skaller
       ¤ sammenhængen mellem hovedgruppenummer og antal elektroner i yderste skal
       ¤ antallet af elektroner i yderste skal bestemmer kemiske egenskaber
- Oktetreglen/ædelgasreglen
- Reaktionsskemaer: Reaktionspil, reaktanter, produkter, afstemning
- Tilstandsformer i reaktionsskemaer (s), (l), (g) og (aq)
- Exoterme reaktioner og endoterme reaktioner

Demonstrationsforsøg: Butanraketten (forbrændingsreaktion som en exoterm reaktion)

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C: s. 7-10, 18-26 og 48-50
- Grundstoffernes periodiske system (se vores OneNote)
- I OneNote under sektionerne 'Generelle materialer' og 'Grundlæggende kemi' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Mængdeberegninger

I forløbet har vi arbejdet med:
- Masse (m): Hvor meget et stof vejer. Måles i g
- Molarmasse (M): Hvor meget 1 mol af et stof vejer. Måles i g/mol. Findes i periodisk system
- Stofmængde (n): Antallet af formelenheder af et stof. Måles i mol
- Avogadros tal. Omregning mellem faktisk antal (N) og antal mol (n)
- Tilstandsformer
- Afstemning af reaktionsskemaer
- Koefficienter i reaktionsskema og deres betydning for mængdeberegning (forholdet mellem koefficienter er det samme som forholdet mellem stofmængder)
- Beregningsskema i forbindelse med kemiske reaktioner
- Koncentration (c): Måles i M (= mol/L)

Eksperimenter:
- Natriumhydrogencarbonats omdannelse
- Saltindholdet i popcorn

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C s. 79-93
- I OneNote under sektionen 'Mængdeberegninger' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ioner og ionforbindelser

I forløbet har vi arbejdet med:
- Ioner: Hvad er det?
- Dannelse af positive og negative simple ioner ud fra neutralt atom. Oktetreglen/ædelgasreglen
- Ioner: Opbygning og navngivning
- Simple og sammensatte ioner
- Ionforbindelser: Opbygning, navngivning og fysiske egenskaber (med særligt fokus på smeltepunkt og opløselighed)
- Opløsning af ionforbindelser i vand. Herunder opskrivning og afstemning af reaktionsskema
- Iongitter og formelenhed
- Ionbinding
- Krystalvand
- Fældningsreaktioner. Herunder opskrivning og afstemning af reaktionsskema
- Tilskuerioner

Udførte forsøg:
- Fældningsreaktioner i spildevand (dråbeforsøg)

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C: s. 31-38 og 41-47
- I OneNote under sektionen 'Ioner og ionforbindelser' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Molekyler og blandbarhed

I forløbet har vi arbejdet med:
- Elektronprikformler. Uparrede elektroner og ledige elektronpar
- Den kovalente binding og oktetreglen/ædelgasreglen
- Enkeltbinding, dobbeltbinding og tripelbinding
- Molekylers rummelige struktur
- Navngivning af molekyler
- Elektronegativitet. Polære og upolære bindinger
- Polaritet i molekyler, herunder symmetriske molekyler og tyngdepunkter for delladninger
- Hydrofile og hydrofobe grupper
- Hydrofile og hydrofobe molekyler. Herunder opløselighed og blandbarhed
- Destillation

Udførte forsøg:
- Fedtindholdet i chips

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C s. 53-75,117-132, 144-147 (ikke læst men gennemgået)
- I gang med kemi s. 67-74. Ikke læst men gennemgået
- I OneNote under sektionen 'Molekyler og blandbarhed' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Syrer og baser

I forløbet har vi arbejdet med:
- Formel og aktuel stofmængdekoncentration
- Definition på syre (kan afgive hydron)
- Definition på base (kan optage hydron, så skal have ledigt elektronpar)
- Syre-base-reaktioner
- Korresponderende syre-base-par
- Dihydron syre og trihydron syre
- pH-begreber og måling af pH
- Stærke og svage syrer og baser
- Kolorimetrisk syre-base-titrering
- Potentiometrisk syre-base-titrering
- Amfolytter

Udførte forsøg:
- Eddikesyreindholdet i husholdningseddike
- Sure appelsiner og citroner

Anvendt litteratur:
- Basiskemi s. 153-170
- I OneNote under fanen 'Syrer og baser' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Organisk kemi

I forløbet har vi arbejdet med:
- Meget kort om intermolekyler bindinger (London-bindingen og hydrogenbindingen)
- Molekylformler, strukturformler og stregformler

- Alkaner
     - Opbygning og navngivning
     - Kemiske egenskaber: Fuldsætning forbrænding og ufuldstændig forbrænding
     - Fysiske egenskaber: Strukturens betydning for blandbarhed, kogepunkt og smeltepunkt
     - Forgrenede alkaner: Opbygning og navngivning

- Alkoholer (primære alkoholer)
     - Opbygning og navngivning
     - Hydroxygruppens betydning for fysiske egenskaber (opløselighed og kogepunkt). Hydrogenbinding.

Udførte forsøg:
- Øvelse med blandbarhed

Anvendt litteratur:
- Basiskemi C s. 53-75,117-132, 144-147 (ikke læst men gennemgået)
- I gang med kemi s. 67-74. Ikke læst men gennemgået
- I OneNote under sektionen 'Organisk kemi' findes arbejdsark og tavlenoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Redoxreaktioner

I forløbet har vi arbejdet med:
- Spændingsrækken. Reaktionsvillige metaller og ædle metaller.
- Oxidation og reduktion. Redoxreaktioner
- Elektronoverførsler i redoxreaktioner
- Afstemning ved elektronoverførsel: Husk at afstemme både stoffer og ladninger
- Reaktion mellem metal og metalion
- Reaktion mellem metal og H+
- Tilskuerioner

Anvendt litteratur:
- Basiskemi s. 173-177

Udførte forsøg:
- Spændingsrækken
- Fremstilling af jern(II)sulfat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer